ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om "En ny forbrugerdagsorden - styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretning", fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 127
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

15. december 2020

Grund- og nærhedsnotat vedr. EU-Kommissionens meddelelse for En

ny forbrugerdagsorden

–

styrkelse af forbrugernes stilling med hen-

blik på at opnå en bæredygtig genopretning (KOM(2020) 696 final)

1. Resumé

Europa-Kommissionen lancerede den 13. november 2020 den nye forbruger-

dagsorden

–

styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæ-

redygtig genopretning (KOM(2020) 696). Meddelelsen udstikker den over-

ordnede retning for Kommissionens indsats på forbrugerområdet de næste

fem år. Samtidig annonceres en række kommende tiltag og lovgivningsmæs-

sige initiativer, som vil blive fremsat løbende.

Forbrugerdagsordenen er skrevet i skyggen af COVID-19 krisen og opstiller

fem hovedprioriteter: (1) den grønne omstilling, (2) den digitale omstilling

(3) effektiv håndhævelse og klageadgang, (4) særlige behov hos visse forbru-

gergrupper og (5) forbrugerbeskyttelse i en global sammenhæng.

Kommissionen fastlægger således med den nye forbrugerdagsorden sin

langsigtede vision for forbrugerpolitikken frem til 2025 og præsenterer 22

konkrete initiativer inden for de ovennævnte politisk udvalgte områder med

henblik på at beskytte forbrugerne generelt og mere specifikt under CO-

VID-19 pandemien. Samtidigt gives forbrugerne mulighed for at spille en

aktiv rolle i den grønne og digitale omstilling. Der er blandt andet tale om

et kommende forslag, der skal styrke forbrugerne i den grønne omstilling,

revision af det generelle produktsikkerhedsdirektiv, der skal sikre færre far-

lige produkter på markedet, samt styrket håndhævelse og samarbejde både i

EU og med tredjelande.

Regeringen hilser den nye forbrugerdagsorden velkommen. For regeringen

er det helt centralt, at den forbrugerbeskyttende lovgivning og håndhævelse

følger med tiden og kan håndtere nye udfordringer, som forbrugerne stilles

over for, særligt i forhold til udviklingen inden for digitalisering og bæredyg-

tighed.

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske,

statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om "En ny forbrugerdagsorden - styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretning", fra erhvervsministeren

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (Kommissionen) offentliggør ved indgangen til hver

ny budgetperiode en forbrugerpolitisk strategi. Den nye forbrugerdagsorden

præsenterer en vision for EU’s forbrugerpolitik fra 2020-2025

ved at bygge

oven på den nuværende forbrugerdagsorden fra 2012, der udløber i 2020 samt

den tidligere Kommissions direktivpakke

”New Deal for Consumers” fra

2018.

Hvor den forgangne forbrugerdagsorden (2012-2020) havde fokus på, hvor-

dan forbrugernes deltagelse i, og tillid til, det indre marked kunne forstærkes,

tager den nye forbrugerdagsorden særligt udgangspunkt i Kommissionens

politiske prioriteter om bæredygtighed og digitalisering samt den nuværende

COVID-19 krise, der også har betydelig indvirkning på forbrugernes daglige

liv.

Den nye forbrugerdagsorden forventes at berøre relevant regulering på for-

skellig vis, bl.a. via evaluering, revision og/eller fremsættelse. Det drejer sig

bl.a. om direktivet om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer

(2015/2302/EU) (herefter pakkerejsedirektivet), der regulerer aftaler, der

indgås mellem rejsende og erhvervsdrivende om pakkerejser og sammen-

satte rejsearrangementer; direktivet om visse aspekter af aftaler om salg af

varer (2019/771/EU) (herefter varedirektivet) der regulerer aftaler om salg

af varer; direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF) der fastlægger

virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugere, der er forbudt

i EU; direktivet om forbrugerrettigheder (2011/83/EU) (herefter forbruger-

rettighedsdirektivet) der regulerer forbrugeraftaler om fjernsalg og forbru-

geraftaler indgået uden for fast forretningssted samt de nærmere betingel-

ser for udøvelse af fortrydelsesretten; direktivet om produktsikkerhed i

almindelighed (2001/95/EF) (herefter det generelle produktsikkerhedsdi-

rektiv) der regulerer produkter, som ikke er omfattet af andre fællesskabs-

forskrifter, der indeholder specifikke sikkerhedskrav mhp. markedsføring

af sikre produkter i EU.

Endvidere berøres direktivet om maskiner (2006/42/EF) (herefter maskin-

direktivet) der regulerer markedsføring af maskiner i EU; direktivet om

forbrugerkreditaftaler (2008/48/EF) (herefter forbrugerkreditdirektivet),

der regulerer visse forpligtelser for kreditformidlere i forhold til forbru-

gerne; direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne

(2002/65/EF) der regulerer finansielle tjenesteydelser; direktivet om visse

aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester

(2019/770/EU) (direktivet om digitalt indhold), der regulerer aftaler om

levering af digitalt indhold eller digitale tjenester; forordningen om samar-

bejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lov-

givning om forbrugerbeskyttelse (2017/2394/EU) (herefter forordningen

om forbrugerbeskyttelsessamarbejde) der ophævede forordningen med

samme navn (2006/2004/EF) og moderniserer samarbejdet mellem de re-

levante nationale myndigheder i EU; Kommissionens hvidbog om Kunstig

intelligens

–

en europæisk tilgang til ekspertise og tillid (COM(2020) 65

final), der udstikker rammer for EU's tilgang til kunstig intelligens; Digital

Services Act (herefter DSA), som vil regulere platformes ansvar for bl.a.

varer, der sælges i det indre marked samt Digital Markets Act, der vil op-

daterede rammerne for EU's digitale marked.

3. Formål og indhold

Kommissionen har den 13. november 2020 præsenteret meddelelsen om

ny forbrugerdagsorden - om styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på

at opnå bæredygtig genopretning.

Gennem de sidste 50 år har EU indført en række nye politikker og regler,

som garanterer forbrugerne en høj grad af beskyttelse og vigtige rettighe-

der. Den nye forbrugerdagsorden har til formål at fremme disse rettigheder

og beskytte og styrke forbrugerne i de kommende år

–

også i den aktuelle

situation med en pandemi.

Ifølge Eurostat udgør private husholdningers forbrug 54 pct. af EU’s samlede

BNP, hvorfor forbrugerne i høj grad er medvirkende til at stimulere økono-

mien.

Med den nye forbrugerdagsorden fastlægger Kommissionen en holistisk til-

gang, der dækker store dele af EU’s politikområder, der har særlig relevans

for forbrugerne. Strategien komplementerer således andre EU initiativer,

så som EU’s grønne pagt, handlingsplanen for den cirkulære økonomi og

meddelelsen for ”Europas digitale fremtid i støbeskeen”.

Selve meddelelsen indeholder ikke specifikke forslag til lovgivningsmæssige

tiltag, men beskriver retningen, formålet og processen for kommende tiltag

for at fremme og styrke forbrugerbeskyttelsen.

Kommissionens meddelelse er struktureret omkring fem hovedprioriteter og

et separat afsnit om forbrugere i COVID-19 pandemien samt et separat afsnit

omkring styring. De fem hovedprioriteter er: (1) den grønne omstilling, (2)

den digitale omstilling (3) effektiv håndhævelse og klageadgang, (4) særlige

behov hos visse forbrugergrupper og (5) forbrugerbeskyttelse i en global

sammenhæng.

Kommissionen fastlægger således med den nye forbrugerdagsorden sin

langsigtede vision for forbrugerpolitikken frem til 2025 og præsenterer 22

konkrete initiativer inden for de ovennævnte politisk udvalgte områder

med henblik på at beskytte forbrugerne generelt og mere specifikt under

COVID-19 pandemien samt give forbrugerne mulighed for at spille en ak-

tiv rolle i den grønne og digitale omstilling.

Forbrugere i COVID-19 pandemien

Selvom COVID-19 pandemien først og fremmest er en sundhedskrise, har

pandemien også indflydelse på forbrugsmønstre.

COVID-19 pandemien har budt på nye udfordringer for forbrugere ift. be-

stilte pakkerejser. Kommissionen og medlemsstaterne har taget handling

for at sikre, at forbrugernes rettigheder bliver beskyttet, men der er ifølge

Kommissionen behov for en mere dybdegående analyse af, hvorvidt de nu-

værende regler for pakkerejser, herunder beskyttelse mod insolvens, stadig

er fyldestgørende for at sikre robust forbrugerbeskyttelse til alle tider.

Ifølge Kommissionen er online-svindel og vildledende markedsføringstek-

nikker taget til under COVID-19 pandemien, hvor svindlere har spillet på

forbrugernes angst for sygdommen ved at sælge unødvendige, ineffektive

og potentielt farlige produkter, fx ved at markedsføre produkterne med

ubegrundede påstande om beskyttende karakteristika eller ved at sælge

mundbind, der ikke efterlever de fastsatte EU-krav. For at kunne imødegå

dette er der ifølge Kommissionen behov for, at Kommissionen og med-

lemsstaternes forbrugerbeskyttende håndhævelsesmyndigheder samarbej-

der endnu tættere samt indgår samarbejde med online platforme for at fo-

rebygge og reagere på ulovligt indhold tilgængeligt på online-platforme.

Kommissionen vil derfor igangsætte følgende tiltag:



Tiltag 1:

Frem mod 2022 planlægger Kommissionen på grundlag

af rapporten fra 2021 om pakkerejsedirektivets anvendelse at ana-

lysere, hvorvidt direktivet stadig er tilstrækkeligt i lyset af de sene-

ste kriser.

Tiltag 2:

Frem mod 2022 planlægger Kommissionen at undersøge

de langsigtede virkninger af COVID-19 på borgernes forbrugsmøn-

stre i EU som grundlag for fremtidige politikinitiativer.

Tiltag 3:

Kommissionen vil støtte og fremme samarbejdet mellem

netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde og andre netværk

og interessenter for at bekæmpe svindel rettet mod forbrugerne, uri-

melig markedsføringspraksis og svig.



Hovedprioritet 1: Den grønne omstilling

EU’s grønne pagt fastsætter en omfattende strategi for, hvordan EU kan

omstilles til et fair og velstående samfund med en klimaneutral, ressource-

effektiv, ren og cirkulær økonomi. Det kræver ifølge Kommissionen en

hurtig omstilling af vaner og adfærd for at reducere miljø- og klimaaftryk-

ket på alle områder fra bolig og mad, til mobilitet og fornøjelse.

Forbrugerne spiller en væsentlig rolle i denne omstilling. For at give for-

brugerne de bedste forudsætninger mener Kommissionen, at forbrugerne

har behov for bedre og mere troværdig information om produkters bære-

dygtighed, dog uden at give forbrugerne for mange oplysninger, såkaldtin-

formationsoverbelastning. Bedre oplysninger om tilgængeligheden af re-

servedele og reparationstjenester kan yderligere understøtte produkternes

holdbarhed. Bl.a. vil det kommende initiativ om styrkelse af forbrugerne i

forbindelse med den grønne omstilling, initiativet vedrørende en politik for

bæredygtige produkter og øvrige relevante sektorspecifikke initiativer

være afgørende med hensyn til at give forbrugerne en reel ret til reparation.

Den fremtidige revision af varedirektivet (2019/771/EU) vil desuden give

mulighed for at undersøge, hvad der mere kan gøres for at fremme repara-

tion og mere bæredygtige, cirkulære produkter. Der vil blive set nærmere

på forskellige løsninger med hensyn til forbrugernes misligholdelsesbefø-

jelser, fx ved at begunstige reparation (afhjælpning) frem for udskiftning

(omlevering), udvidelse af reklamationsfristen for nye eller brugte varer og

nulstilling af reklamationsfristen efter reparation. Disse tiltag kan derud-

over blive suppleret ved at fremme nye forbrugsmønstre, herunder gennem

nye forretningsmodeller, fx hvor produkter tilbydes som tjenesteydelser.

Bedre oplysning til forbrugerne kan ske gennem oplysning om, og udbre-

delse af, EU's miljømærke EU-Blomsten. Samtidig er der behov for, at for-

brugere bliver bedre beskyttet mod vildledende information omkring et

produkts bæredygtighed

–

såkaldt greenwashing (grønvaskning).

Kommissionen mener også, at virksomheder, herunder

SMV’er,

kan spille

en rolle for et grønnere forbrug ved at oplyse forbrugerne om virksomhe-

dens miljømæssige fodaftryk gennem frivillige løfter samt ved at integrere

miljømål i virksomhedernes strategier og beslutninger. Disse løfter skal

udvikles parallelt med den kommende europæiske klimapagt.

Kommissionen vil derfor igangsætte følgende tiltag:



Tiltag 4:

I 2021 planlægger Kommissionen at fremlægge et

lovgivningsforslag om at stille forbrugerne bedre i forbindelse med

den grønne omstilling ved at udstyre dem med bedre information

om produkters bæredygtighed og bedre beskyttelse mod visse

former for praksis, såsom grønvaskning og hurtig forældelse, og et

lovgivningsforslag om underbygning af grønne anprisninger

baseret på metoder til fastsættelse af miljøaftrykket.

Tiltag 5:

Fra i år planlægger Kommissionen at samarbejde med de

økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at

afgive tilsagn om at træffe foranstaltninger til støtte for bæredygtigt

forbrug ud over, hvad der kræves i lovgivningen.

Tiltag 6:

Fra 2022 vil Kommissionen (i forbindelse med revisionen

af varedirektivet) vurdere, hvordan man yderligere kan fremme re-

paration og mere bæredygtige, "cirkulære" produkter.



Hovedprioritet 2: Digital omstilling

Den digitale omstilling ændrer forbrugernes liv digitalt ved at give dem et

bredere udvalg af, og dermed flere muligheder for valg af, produkter. Fx

viser tal fra Eurostat, at 80 pct. af alle danskere købte produkter online i

2019.

Digitaliseringen kan samtidig gøre det sværere for forbrugerne at træffe

informerede valg og beskytte deres egne interesser. Den underliggende da-

taindsamling og -behandling kombineret med en analyse af forbrugernes

adfærd og deres kognitive fordomme kan bruges til at påvirke forbrugerne

til at træffe beslutninger, der kan være i modstrid med deres egne interes-

ser. Dette kan begrænse effektiviteten af de nuværende regler, der har til

formål at beskytte forbrugerne i det digitale miljø, bl.a. mod urimelig han-

delspraksis. Direktivet om bedre håndhævelse og modernisering af EU-

reglerne om forbrugerbeskyttelse (2019/2161/EU), der som en del af di-

rektivpakken ”New Deal for Consumers”,

bl.a. reviderer dele af direktivet

om urimelig handelspraksis (2005/29/EU) og forbrugerrettighedsdirektivet

(2011/83/EU), samt direktivet om digitalt indhold (2019/770/EU) udgør

ifølge Kommissionen vigtige skridt i retning af at løse nogle af disse ud-

fordringer. I betragtning af den hurtige teknologiske udvikling og dens ind-

virkning på forbrugernes oplevelse er der behov for yderligere tiltag.

Kommissionen planlægger ligeledes at se på, hvordan kunstig intelligens

påvirker forbrugerne. Selv om kunstig intelligens kan gøre en positiv for-

skel på mange områder, kan visse anvendelser af kunstig intelligens ifølge

Kommissionen krænke forbrugernes rettigheder og forvolde skade på for-

brugerne. I kølvandet på Kommissionens hvidbog om kunstig intelligens

(COM(2020) 65 final), vil Kommissionen bl.a. fremsætte et lovforslag, der

skal sikre et højt niveau af forbrugernes interesser og beskyttelse af de

grundlæggende rettigheder.

Med nye teknologiers fremmarch og globaliseringen af produktion og de-

tailhandel, herunder via online webshops og platforme, arbejder Kommis-

sionen på flere initiativer vedrørende sikkerheden ved nye teknologier.

Bl.a. vil Kommissionen fremsætte en revision af det generelle produktsik-

kerhedsdirektiv (2001/95/EF), som stammer fra en tid, hvor produkter sty-

ret af kunstig intelligens og internetforbundne apparater var sjældne og

derfor ikke er tilpasset udviklingen. Desuden giver e-handel forbrugerne

mulighed for at foretage køb direkte hos virksomheder, onlineplatforme

mv. uden for EU, hvilket gør det vanskeligere at kontrollere sikkerheden

ved produkter, der indføres på det indre marked og ikke mindst at hånd-

hæve reglerne og sanktionere overtrædelser af dem.

Digitaliseringen har ligeledes ændret sektoren for finansielle services.

Ikke-traditionelle leverandører af sådanne tjenester

—

såsom FinTech-

virksomheder og peer-to-peer-långivere

—

har sluttet sig til traditionelle

udbydere, som selv i stigende grad anvender online-salgskanaler. Nye pro-

dukter, fx kortfristede lån med høje omkostninger, der afbetales over en

kort periode, men som kan medføre betydelige omkostninger for låntager,

markedsføres og sælges digitalt.

Kommissionen vil derfor igangsætte følgende tiltag:



Tiltag 7:

Kommissionen agter senest i 2022 og efter at have ajour-

ført sine vejledende dokumenter om direktivet om urimelig han-

delspraksis og direktivet om forbrugerrettigheder at undersøge, om

der er behov for yderligere lovgivning eller andre foranstaltninger

på mellemlang sigt for at sikre lige vilkår online og offline.

Tiltag 8:

I 2021 forventer Kommissionen, som bebudet i hvidbo-

gen om kunstig intelligens, at fremsætte et forslag om en tværgå-

ende retsakt om krav vedrørende kunstig intelligens.

Tiltag 9:

I 2021 planlægger Kommissionen at udarbejde et forslag

til revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed for

at adressere nye udfordringer vedrørende produktsikkerheden, som

opstår på grundlag af nye teknologier og onlinesalg. Desuden har

Kommissionen i 2021 til hensigt at udarbejde et forslag til revision

af maskindirektivet.

Tiltag 10:

I 2021 planlægger Kommissionen at udarbejde forslag

til revision af forbrugerkreditdirektivet og direktivet om fjernsalg

af finansielle tjenesteydelser med henblik på at styrke

forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med digitalisering af finansielle

tjenesteydelser i detailleddet.



Hovedprioritet 3: Effektiv håndhævelse og klageadgang

Ligesom virksomheder har ret til at sælge produkter og udbyde tjeneste-

ydelser til alle forbrugerne på det indre marked, bør forbrugerne, uanset

hvor de befinder sig i EU, kunne håndhæve deres rettigheder effektivt over

for virksomhederne. I praksis har de håndhævende myndigheders scree-

ning af hjemmesider imidlertid vist, at forbrugerrettighederne ofte ikke re-

spekteres. Tal fra Kommissionen viser, at 60 pct. af de undersøgte hjem-

mesider i gennemsnit i perioden 2007-2019 ikke overholdt de grundlæg-

gende forbrugerregler og derfor krævede korrektion.

Håndhævelsen af forbrugerrettigheder er først og fremmest de nationale

myndigheders ansvar, men EU spiller en vigtig koordinerende og støttende

rolle. Den nye forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde

(2017/2394/EU), som trådte i kraft i januar 2020, danner et stærkere grund-

lag for en fælles EU-indsats. Forordningen fastslår, at Kommissionen skal

foretage en evaluering af de nye reglers effektivitet senest i januar 2023.

EU har desuden for nylig revideret sin retlige ramme for forbrugerbeskyt-

telse. Det nye direktiv om bedre håndhævelse og modernisering af EU-

reglerne om forbrugerbeskyttelse (2019/2161/EU) og det kommende di-

rektiv om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af

forbrugernes kollektive interesser,

som var Kommissionens ”New

Deal for

Consumers”-direktivpakke,

vil ifølge Kommissionen i væsentlig grad

styrke forbrugernes rettigheder, navnlig ved at skabe mere digital retfær-

dighed, give et grundlag for strengere sanktioner og indføre en effektiv

mekanisme til fælles klageadgang.

For at sikre en ensartet håndhævelse i hele EU og hjælpe myndighederne

med at klare de udfordringer, der opstår i forbindelse med den digitale om-

stilling, vil finansieringen af de nationale myndigheders kapacitetsopbyg-

gende aktiviteter blive prioriteret i det nye program for det indre marked

under den nye flerårige finansielle ramme. Kommissionen planlægger at

finansiere et projekt med henblik på at oprette et "e-lab for EU" som en

platform, der skal fungere som en fælles værktøjskasse, som myndighe-

derne kan bruge til undersøgelser online og overvågning af farlige produk-

ter, der sælges på internettet, ved hjælp af avancerede IT-løsninger, data-

udvindingsteknikker og webcrawlere.

Kommissionen vil derfor igangsætte følgende tiltag:



Tiltag 11:

Kommissionen vil bistå medlemsstaterne i den rettidige

og effektive gennemførelse og håndhævelse af direktivet om bedre

håndhævelse og modernisering af forbrugerlovgivningen, som træ-

der i kraft i maj 2022, og ligeledes for så vidt angår det kommende

direktiv om indbringelse af sager, når det formelt er vedtaget og

trådt i kraft.

Tiltag 12:

I 2022 og hvert andet år derefter vil Kommissionen sam-

men med de nationale myndigheder fremlægge fælles håndhævel-

sesprioriteter for netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde

med henblik på at håndtere de problemer med manglende overhol-

delse af reglerne, der er konstateret i forskellige sektorer.

Tiltag 13:

Senest i 2022 vil Kommissionen udvikle en værktøjs-

kasse med innovative e-værktøjer til at styrke de nationale myndig-

heders kapacitet til at håndtere ulovlig onlinehandelspraksis og

finde frem til usikre produkter i overensstemmelse med princip-

perne i den europæiske interoperabilitetsramme.

Tiltag 14:

Senest i 2023 vil Kommissionen evaluere anvendelsen

af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde, navnlig for

at vurdere effektiviteten af håndhævelsen i spørgsmål om praksis

på tværs af EU, der er i strid med forbrugerlovgivningen.



Hovedprioritet 4: Håndtering af særlige forbrugerbehov

Mange EU-husholdningers stigende økonomiske sårbarhed er navnlig et

problem pga. COVID-19 pandemien. En nylig undersøgelse fra Europa-

Parlamentet har vist, at seks ud af ti forbrugere i 21 medlemsstater siden

begyndelsen af COVID-19-krisen har haft økonomiske vanskeligheder,

som kan føre til overdreven gældsætning. Ifølge Kommissionen har gælds-

rådgivning vist sig at være et effektivt middel til at hjælpe overforgældede

forbrugere med at vende tilbage til økonomisk bæredygtighed samtidig

med, at kreditorerne tilbagebetales. Kommissionen indsamler bedste prak-

sis i medlemsstaterne, undersøger, om de kan udbredes, og afdækker fi-

nansieringsbehov og -muligheder under den nye flerårige finansielle

ramme.

Særligt børn er eksponerede for risici i forbindelse med farlige produkter

og produktrelaterede skader. Af alle de produkter, der blev anmeldt som

farlige i Safety Gate-/Rapex-systemet i 2019, var op til 32 pct. legetøj eller

produkter til børnepleje. Ud over at revidere det generelle direktiv om pro-

duktsikkerhed og styrke den overordnede ramme vil Kommissionen udar-

bejde ajourførte sikkerhedskrav til standarder for produkter til børn.

Kommissionen vil derfor igangsætte følgende tiltag:



Tiltag 15:

Kommissionen planlægger fra 2021 at øge finansierin-

gen til foranstaltninger, der øger tilgængeligheden og kvaliteten af

gældsrådgivningstjenester i medlemsstaterne.

Tiltag 16:

Kommissionen har til hensigt fra 2021 at støtte initiati-

ver, der yder lokal rådgivning til forbrugere, som af strukturelle el-

ler personlige årsager ikke har adgang til støtte og information on-

line eller på centrale informationskontorer.

Tiltag 17:

Kommissionen planlægger i 2021 at udarbejde en afgø-

relse om sikkerhedskrav, som standarderne for børneplejeproduk-

ter skal opfylde, foruden at styrke produktsikkerhedsrammen gen-

nem et forslag om revision af det generelle produktsikkerhedsdi-

rektiv.

Tiltag 18:

Senest i 2023 vil Kommissionen udarbejde en strategisk

tilgang til forbedring af forbrugeroplysningen og -bevidstgørelsen,

hvori der også tages hensyn til forskellige gruppers behov, bl.a. på

grundlag af lighed og ikkeforskelsbehandling.



Hovedprioritet 5: Forbrugerbeskyttelse i en global sammenhæng

Produktions- og værdikæderne er i stigende grad globale og indbyrdes for-

bundne. Distributions- og detailkæderne drives af den hurtige vækst i on-

linehandelen og platformsøkonomien. Derfor er det ifølge Kommissionen

vigtigt med et stærkt internationalt samarbejde mellem myndighederne og

alle aktørerne i en forsyningskæde for at sikre en effektiv beskyttelse af

forbrugerne. Samtidig er det vigtigt for EU at fremhæve sit høje forbruger-

beskyttelsesniveau som europæisk værdi og model på internationalt plan.

Kommissionen vil derfor igangsætte følgende tiltag:



Tiltag 19:

Kommissionen har til hensigt at udarbejde en handlings-

plan med Kina i 2021 med henblik på et styrket samarbejde om

produktsikkerhed for produkter, der sælges online.

Tiltag 20:

Kommissionen vil fra 2021 stræbe efter at yde regule-

ringsstøtte, teknisk bistand og kapacitetsopbygning til EU's part-

nerlande, blandt andet i Afrika.

Styring

Hvorvidt målene i den nye forbrugerdagsorden nås, vil ifølge Kommissio-

nen afhænge af et bredt partnerskab, der inddrager alle relevante interes-

senter. Kommissionen vil derfor nedsætte en ny rådgivende gruppe for for-

brugerpolitik, som skal gennemgå fremskridtene og udarbejde prioriteter

for det kommende år som input til drøftelserne på det årlige forbrugertop-

møde.

Kommissionen vil derfor igangsætte følgende tiltag:



Tiltag 21:

Kommissionen har til hensigt at nedsætte en rådgivende

gruppe for forbrugerpolitik, der samler repræsentanter for forbru-

gerorganisationer, civilsamfundet og erhvervslivet til støtte for for-

brugerdagsordenen.

Tiltag 22:

Kommissionen planlægger at omarbejde resultattavlen

for forbrugervilkår (consumer scoreboard) i 2021 for at forbedre

dens overvågnings- og benchmarkingfunktion samt dens relevans

for styrkelsen af håndhævelsessamarbejdet i EU.



5. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

6. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

7. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

8. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Det

forventes, at de enkelte initiativer, der er listet i meddelelsen, kan få lov-

givningsmæssige konsekvenser på sigt.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser.

Meddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv. Indholdet kan dog senere udmøntes i konkrete retsakter,

der potentielt medfører væsentlige konsekvenser for erhvervslivet, herun-

der administrative konsekvenser for danske virksomheder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke i sig selv andre konsekvenser, dog må de forventede

retsakter, der fremgår af meddelelsen, forventes at øge forbrugerbeskyttelsen.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 27. november 2020. Der er

modtaget svar fra Dansk Erhverv, DI, Forbrugerrådet TÆNK, Forsikring

og Pension samt Danske Medier.

Generelt

Dansk Erhverv (DE), Forsikring og Pension (F&P)

samt

Forbrugerrå-

det Tænk

bakker generelt op om Kommissionens nye forbrugerdagsorden.

har ingen indvendinger mod de fem foreslåede prioriteter, men mener

ikke, at udfordringen med ulovlige varer fra tredjelande på online markeds-

pladser adresseres og opfordrer derfor til, at der tilføjes en sjette prioritet

vedr. forbrugersikkerhed ved køb på online markedspladser.

opfordrer

ligeledes til, at virksomheder anskues som medspillere, og der ikke udfor-

mes lovgivning, der giver store byrder for størstedelen af virksomhederne,

men som har til formål at ramme såkaldte ”rogue traders”, der alligevel

ville overtræde reglerne.

henviser bl.a. til de danske klimapartnerska-

ber, herunder detailhandlens klimapartnerskab, der er et samarbejde med

virksomhederne. Derudover lægger

også generelt vægt på, at unødven-

dige byrder skal undgås, når ny forbrugerlovgivning udformes.

giver

også udtryk for, at for meget forbrugerlovgivning er blevet for byrdefuld

for virksomhederne.

F&P

lægger vægt på, at initiativerne i forbrugerdagsordenen ikke forha-

stes, så ny lovgivning baseres på grundige analyser.

Forbrugerrådet Tænk

lægger vægt på, at fokus særligt er på håndhæ-

velse, kemisk indholdsdeklaration og inddragelsen af forbrugere gennem

deres organisationer. Særligt mener

Forbrugerrådet Tænk,

at der i for-

brugerdagsordenen er for lidt fokus på problemkemi og ønsker uafhængig

og let anvendelig information, som forbrugerne skal have i købssituatio-

nen, så det bliver let at fravælge sundhedsskadelig kemi.

Danske Medier (DM)

gør opmærksom på, at det er vigtigt, at eventuelle

nye krav og forpligtelser, som må følge af nye eller ændrede EU-retsakter,

ikke hæmmer den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser i det indre

marked ved at indføre krav, der unødigt begrænser den kommercielle yt-

ringsfrihed. Derfor må eventuelle tiltag ikke medføre unødvendige byrder

for erhvervslivet. Samtidig lægger

vægt på, at eventuelle nye forslag

sikrer ens forbrugerbeskyttelse i EU og understøtter lige konkurrencevil-

kår. Endelig mener

DM,

at forbrugeren, som forbrugerlovgivningen skal

beskytte, skal følge betegnelsen i direktivet om urimelig handelspraksis og

dermed betragtes som en almindelig oplyst, rimelige opmærksom og vel-

underrettet gennemsnitsforbruger.

COVID-19 krisen

opfordrer til, at der ikke laves lovgivning, der tager sigte på kun at løse

problemerne med COVID-19 ift. vildledende markedsføring og farlige

produkter ifm. værnemidler, men ser generelt på løsninger, der kan løse

problemet med farlige produkter og vildledende produkter online samt

platformes manglende ansvar.

F&P

finder det vigtigt, at Kommissionen ifm. sin rapport om pakkerejse-

direktivets anvendelse, indtænker forsikringsmarkedet og de muligheder

og begrænsninger, som kendetegner forsikringsprodukter. Ved en ændring

af de nuværende regler mener

F&P,

at forbrugerens ansvar skal stå mål

med de muligheder, som markedet tilbyder.

Prioritet 1: Grøn omstilling

støtter op om målrettede og koordinerede initiativer, der fremmer bæ-

redygtigt forbrug. Det er dog væsentligt for

DE,

at det ikke skal være for-

brugerlovgivningen, der skal være drivende for den grønne omstilling

–

det

skal efterspørgsel fra privat og offentligt forbrug. Derfor påpeger

DE,

byrdefulde forslag med ingen eller lille effekt skal undgås.

For

er det vigtigt, at forbrugerne sikres troværdig information og ikke

overbebyrdes af information (informationsoverbelastning).

mener der-

for, at der bør tages udgangspunkt i adfærdsøkonomi i udformningen af ny

lovgivning, hvor der ses på forbrugernes reelle adfærd for at undersøge,

hvilke informationer forbrugeren har brug for. Efter DE’s opfattelse kan

der ikke gives objektive og troværdige oplysninger om et produkts levetid,

da det afhænger af, hvordan produkter har været anvendt.

Derudover ser

gerne, at vejledningerne om greenwashing opdateres.

Ifølge

afstår mange virksomheder fra at markedsføre sig grønt, da de

er bange for at blive sanktioneret, hvis de siger noget forkert.

støtter ikke op om Product Environmental Footprint (PEF) på forbru-

gerprodukter, da det er kompliceret for handelsvirksomheder at anvende.

Endelig foreslår

DE,

at det ved øget information som styrker reparation og

levetidsforlængelse er afgørende, at informationen ikke fører til, at forbru-

geren ødelægger sine produktgarantier og det er afgørende at producen-

terne tages med på råd.

mener, at der bør ses på muligheder for at ind-

føre fradragsordninger for reparationer af fx tøj og elektronik mhp. at sikre

en levetidsforlængelse på disse produkter.

støtter op om de ambitiøse initiativer i EU’s Green Deal og cirkulære

handlingsplan, men mener, at der er behov for at sikre den rette balance

mellem forbrugere og virksomhedernes interesse, således virksomhederne

ikke pålægges uforholdsmæssigt høje omkostninger.

mener, at brugen af Product Environmental Footprint (PEF) til doku-

mentation af grønne anprisninger har potentiale til at styrke det indre mar-

ked, da det giver en lige spillebane for virksomhederne og mere tillid for

forbrugerne. Dog stilles der høje krav til indsamling af data hos virksom-

hederne, som der skal

tages højde for, særligt ift. SMV’erne.

Derudover mener

DI,

at der er flere positive elementer i at skabe en repa-

rationsret, da det øger produkters levetid, skaber mindre affald og muliggør

nye forretningsmodeller. Dog mener DI, at retten til reparation ikke skal

gøres absolut og afgøres fra sag til sag med et rimelighedshensyn og ikke

underminere konkurrencen i EU.

finder desuden arbejdet med cirkulære standarder vigtigt, men mener,

at det er vigtigt at overveje, hvordan produkters levetid beregnes, hvem der

er ansvarlig, bevisbyrde, mv.

Derudover bakker

op om, at benytte principperne i eco-design direkti-

vet bredere, fx i form af et nyt direktiv om ikke-energiforbrugende produk-

ter. På den måde undgås, at nye produktgrupper skaber usikkerhed om ram-

merne for de ”gamle”

eco-design produkter.

Endelig mener

DI,

at der er behov for at ændre EU’s affaldstransportfor-

ordning, så fx ordninger om tilbagetagning kan fungere på tværs af lande-

grænser uden ekstra omkostninger.

F&P

støtter op om Kommissionens grønne initiativer, men mener, at Kom-

missionen ved fremsættelsen af nye initiativer skal have fokus på, at der er

en sammenkobling til allerede eksisterende forordninger og direktiver.

Prioritet 2: Den digitale omstilling

mener, at det er foruroligende, at Kommissionen i den nye forbruger-

dagsorden skriver, at den kommende Digital Services Act vil beskytte for-

brugere mod illegale produkter, indhold og aktiviteter på samme måde on-

line, som forbrugerne beskyttes offline.

mener ikke, at online markeds-

pladser er ansvarsfrie i de nuværende regler fra e-handelsdirektivet og kan

ikke støtte nye regler, der vil gøre online markedspladser ansvarsfrie fordi

de er en platform. Derfor opfordrer

til, at Kommissionen i den kom-

mende Digital Services Act regulerer aktiviteten og ikke forretningsmodel-

len. Med det mener

DE,

at online markedspladser skal gøres ansvarlige i

forhold til produktsikkerheden af produkterne på markedspladsen i det om-

fang, at de er aktive, og der ikke er andre juridiske enheder i EU, der alle-

rede kan gøres ansvarlige over for myndighederne.

mener ligeledes, at

aktive markedspladser kunne holdes ansvarlige for markedsføring, forbru-

gerrettigheder, kopivarer m.v. Derfor mener

heller ikke, at frivillige

aftaler eller pledges kan erstatte lovgivning på vigtige områder som pro-

duktsikkerhed. Endelig bør advarselssystemet RAPEX for farlige produk-

ter, mv. udbygges og forbedres.

mener, at den kommende lovgivning om kunstig intelligens skal være

teknologineutral, så fokus er på at fjerne de problemer og risici, der må

være for forbrugeren, frem for at regulere enkelte teknologier. Derudover

skal det sikres, at der ikke laves dobbeltregulering. Eventuelle sanktioner

af overtrædelser bør være gennemsigtige og stå i rimelige forhold til over-

trædelse.

foreslår, at der etableres en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal sikre

koordinering af forslag vedr. produktlovgivning for at undgå dobbeltregu-

lering.

støtter ligeledes op om anvendelse af nye teknologier, også når det gæl-

der metoder til Markedsovervågning. For

er det dog vigtigt, at beskyt-

telsesforanstaltninger så som sektorlovgivning giver mulighed for at an-

vendes førend online redskaber bruges til at fjerne produkter fra markedet.

Det kan fx være gennem et EU e-lab.

Derudover støtter

Safety Gate/Rapex, som DI mener, giver god infor-

mation om farlige produkter. Der skal dog laves en kvalitetskontrol af de

informationer, der lægges i systemet. Da mange Rapex anmeldelser vedrø-

rer produkter fra tredjelande så som Kina, bør samarbejdet udvides til Kina.

støtter også muligheden for at udtage produkter til kontrol ifm. toldbe-

handling fra produkter fra 3. lande, når der er begrundet mistanke om

manglende efterlevelse.

F&P

støtter Kommissionens ambition om, at sikre principbaserede ram-

mer for etisk, troværdig kunstig intelligens, der beskytterne borgernes ret-

tigheder og samtidig sikrer virksomhedernes muligheder for at udnytte tek-

nologien.

F&P

ønsker, at reguleringen bliver risikobaseret og proportio-

nal, så almindelige RPA-processer (robotautomatiseringsprocesser) ikke

rammes af unødvendige krav. Og at der tages højde for eksisterende lov-

givning, inden der iværksættes nye lovforslag.

Forbrugerrådet Tænk

mener, at der er behov for at sikre, at EU’s regler

gælder, når forbrugere handler online på ikke-europæiske webshops.

Mange undersøgelser viser, ifølge forbrugerrådet Tænk, at forbrugere ikke

er klar over, om de handler på en europæisk hjemmeside eller en ikke-

europæisk hjemmeside. Derfor mener

Forbrugerrådet Tænk,

at der skal

bedre information og klarere platformsansvar. Derudover skal ikke-euro-

pæiske webshops rettet mod europæiske forbrugere tvinges til at respektere

europæiske regler. Det skal bl.a. ske gennem dialog med Kina.

Prioritet 3: Effektiv håndhævelse og klageadgang

For

er ensartet håndhævelse på tværs af grænser vigtigere end nogen-

sinde pga. de stigende grænseoverskridende online handel. Det gælder

både for at sikre forbrugerbeskyttelsen, men også for at sikre lige konkur-

rencevilkår mellem virksomheder. Derudover mener

også, at der skal

sættes ind med styrket kontrol over for udenlandske butikker fra tredje-

lande, som sælger direkte til EU’s forbrugere.

mener, at håndhævelsen

også skal gælde online markedspladser, der ifølge

synes at slippe for

håndhævelse med henvisning til, at de agerer som formidlere. Endelig gør

det klart, at god håndhævelse ikke er lig med store bøder.

F&P

ønsker, at der bør være fokus på håndhævelse af eksisterende regler,

frem for fremsættelse af ny forbrugerlovgivning.

Forbrugerrådet Tænk

mener, at håndhævelse af forbrugerbeskyttelsen

har vist sig at være et vedvarende problem i EU. Kommissionen skal drive

medlemsstaterne i at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

Forbru-

gerrådet Tænk

mener i denne henseende, at der også er et behov for ko-

ordinering mellem de enkelte nationale myndigheder og på tværs af græn-

ser pga. den stigende grænseoverskridende handel og den sammensatte ka-

rakter af de platformsbaserede tjenester.

Forbrugerrådet Tænk

mener

også, at Kommissionen skal tilskynde myndighederne til i langt højere grad

at samarbejde med forbrugerorganisationer.

Prioritet 4: Særlige behov hos visse forbrugergrupper

mener, at forbrugerbeskyttelsen skal tage udgangspunkt i den gennem-

snitlige forbruger, og at der kun bør indføres særregler for individuelle

grupper, hvis der er et konkret problem. Hvis der skal laves regulering for

særligt udsatte grupper, skal der tages udgangspunkt i adfærdsøkonomi og

disse forbrugeres reelle behov. Hvad angår uddannelse af sårbare grupper,

mener

DE,

at det bedst kan overlades til de enkelte medlemsstater.

Prioritet 5: Forbrugerbeskyttelse i en global sammenhæng

finder det positivt, at Kommissionen har indgået dialog med de kine-

siske myndigheder om overholdes af EU´s forbrugerbeskyttende regler, og

finder det vigtigt, at denne dialog fortsætter for at søge at undgå, at

mange farlige produkter havner på det europæiske marked.

Styring

mener, at det er vigtigt, at erhvervsorganisationerne inddrages i arbej-

det med ny forbrugerlovgivning, da denne lovgivning i lige så høj grad

påvirker virksomheder.

Forbrugerrådet Tænk

peger på, at inddragelsen af forbrugere gennem

forbrugerorganisationer bidrager til et stærkere og mere relevant og frem-

tidssikret lovgivning. Derfor ønsker

Forbrugerrådet Tænk

at gentoprette

et forum, hvor forbrugerorganisationer kan komme med input til Kommis-

sionen.

10.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

landes holdninger til selve meddelelsen eller de enkelte indsatsområder el-

ler initiativer.

Til uformel videokonference for EU-ministre ansvarlige for forbrugerbe-

skyttelse den 7. december 2020, som Erhvervsministeriet deltog i, blev der

blandt medlemsstaterne udtrykt bred opbakning til den nye forbrugerdags-

orden, som i manges øjne, set i lyset af COVID-19 pandemien, er lanceret

meget rettidigt. Blandt medlemslandende er der opbakning til dagsorde-

nens fem fokusområder, herunder den grønne omstilling, hvor retten til re-

paration samt bekæmpelse af tidlig forældelse og greenwashing blev frem-

hævet som værende vigtige indsatsområder. Hvad angår den digitale om-

stilling, blev særligt behov for en opdatering af produktsikkerhedsreglerne

særligt ift. teknologi i produkter og e-handel fremhævet.

DSA’en

blev

fremhævet som havende en kritisk rolle ift. at pålægge digitale platforme

ansvar. I denne forbindelse blev der fremhævet forslag om, at Kommissi-

onen går skridtet videre og fremsætter et regulatorisk supplement til

DSA’en, et såkaldt ”P2C-instrument”, som skal adressere specifikke kom-

mercielle praksisser i platform-til-forbruger-relationen, så forbrugerpro-

blematikker, der opstår, når der handles via online platforme, kan tackles.

Der var yderligere blandt medlemslandene stort fokus på effektiv håndhæ-

velse af forbrugerrettigheder, så det sikres, at forbrugere på tværs af Europa

oplever høj sikkerhed uanset omstændighederne

–

offline såvel som online

–

hvorfor finansieringen af og fortsat fokus på de nationale myndigheders

kapacitetsopbyggende aktiviteter blev fremhævet som værende essentielt.

Medlemsstaterne udtrykte derudover bred opbakning til dagsordenes fokus

på sårbare forbrugergrupper, herunder børn og unge, ældre samt forbrugere

med gæld, hvorfor revisionen af forbrugerkreditdirektivet af flere blev

fremhævet som værende et vigtigt initiativ for at undgå, at forbrugere hav-

ner i dyb gæld. Slutteligt blev fokusset på forbrugerbeskyttelse i global

sammenhæng, herunder samarbejde med tredjelande, fremhævet.

11.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser den nye forbrugerdagsorden velkommen. For regeringen

er det helt centralt, at den forbrugerbeskyttende lovgivning, og håndhævelse

heraf, følger med tiden og kan håndtere nye udfordringer, som forbrugerne

stilles over for, særligt inden for digitalisering og bæredygtighed.

Den forbrugerrettede regulering bør understøtte så enkel og handlingsori-

enteret forbrugerinformation som muligt, der præsenteres på det rigtige

tidspunkt i forbrugernes beslutningsproces, så forbrugerne ikke oplever in-

formationsoverbelastning. Ideelt set bør implementeringen og brugen af

nye regler testes på markedet, før et nyt sæt af regler indføres.

COVID-19 krisen

COVID-19 krisen har på mange måder påvirket vores samfund og vores for-

brugeradfærd. Derfor mener regeringen også, at et øget strategisk fokus på

forbrugerbeskyttelse fremover skal medregne udfordringer forbundet med

pandemier, klimaforandringer samt bæredygtigt forbrug og produktion.

Den grønne omstilling

Regeringen ser frem til det kommende forslag, der skal understøtte forbru-

gerne i den grønne omstilling. Det er svært for forbrugere at navigere i visse

markeder og træffe miljø- og klimabevidste beslutninger. Regeringen opfor-

drer Kommissionen til at se på, hvordan fx oplysningsforpligtelser, lovgiv-

ningsmæssigt definerede standarder mm. kan gøre det nemmere for forbru-

gere at vælge bæredygtige produkter.

Forbrugere skal kunne have tillid til grøn markedsføring. Dette skal imødegå

den risiko, der kan være for, at et stigende antal forhandlere markedsfører

deres produkter mere miljøvenlige, end de egentlig er (greenwashing), hvil-

ket vil resultere i uensartede konkurrencevilkår for virksomheder med reelle

grønne anprisninger. Derfor bør Kommissionen lancere nye retningslinjer for

direktivet om urimelig handelspraksis, som vil gøre det lettere at navigere ift.

mere miljø- og klimavenlige produkter og ydelser. Derudover vil nye klart

definerede retningslinjer sikre mere effektiv håndhævelse af greenwashing

og derved forbedre forbrugernes tillid til grøn markedsføring samt forbruger-

velfærden generelt.

Regeringen opfordrer Kommissionen til at udarbejde en grundig vurdering af

de administrative byrder for virksomheders anvendelse af

”Product Environ-

mental Footprint” (PEF) ift. de forventede

miljømæssige effekter og støtter i

denne henseende brugen af PEF eller Type 1 miljømærker, som fx Svane-

mærket eller EU-miljømærket, som en måde at underbygge grønne anpris-

ninger på produkter på.

Regeringen støtter, ifm. revision af varedirektivet, Kommissionens initia-

tiv om undersøgelse af, hvordan reparation og mere bæredygtige, cirku-

lære produkter kan fremmes. Regeringen arbejder for, at Kommissionen

skal undersøge om, og i hvilket omfang, en forlængelse af reklamations-

fristen og formodningsperioden kan have betydning for varers holdbarhed

og antallet af reklamationer og reparationer til gavn for den grønne om-

stilling. Kommissionen bør ligeledes undersøge, om en "ret til reparation"

vil have en grøn og affaldsreducerende virkning og dermed bidrage til en

cirkulær økonomi,

og om reparation skal komme forud for ”omlevering”

ifm. forbrugernes misligholdelsesbeføjelser. Kommissionen opfordres

derudover til at undersøge, om der er behov for at regulere producenters

mulighed for at opsætte begrænsninger (fysiske eller softwaremæssige)

for hvilke dele af et produkt, der kan repareres og af hvem. Resultaterne

af undersøgelserne bør tages i betragtning ifm. den kommende revision af

varedirektivet. Det bemærkes i den forbindelse, at direktivet aktuelt er

ved at blive implementeret i alle medlemsstaterne.

Den digitale omstilling

Regeringen er enig i, at den vedtagne del af direktivpakken

”New

Deal for

Consumers” vil være med til at forbedre forbrugernes

rettigheder i plat-

formsøkonomien. Regeringen finder det nødvendigt yderligere at analy-

sere udfordringer med markedsføringsmetoder, såsom salgspres for at

identificere, om der er behov for yderligere regulering. For regeringen er

det helt centralt, at fokus bør være på, hvordan forbrugere beskyttes i en

verden, hvor nye teknologier udvikler sig hurtigt.

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved,

at digitalisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens

etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst.

Regeringen arbejder for, at den digitale økonomi i Europa generelt kende-

tegnes ved et højt niveau af tillid og tryghed, samt en stærk digital konkur-

renceevne baseret på innovationsfremmende og teknologineutrale ramme-

vilkår, uden unødige byrder og barrierer.

Den danske regering finder endvidere, at brugen af digitale værktøjer og

metoder (specifikt kunstig intelligens (AI) og datadeling) har mulighed for

at skabe gennemsigtighed og samtidig styrke kompetencerne til at træffe

effektive beslutninger på et oplyst grundlag hos både myndigheder og for-

brugere. Samtidig erkender regeringen, at udbredelsen af kunstig intelli-

gens i visse situationer kan indebære en række alvorlige risici, der kan un-

derminere en etisk, ansvarlig og sikker anvendelse af kunstig intelligens.

Derfor er regeringen enig med Kommissionen i, at disse alvorlige risici bør

adresseres i en europæisk lovgivningsramme. En sådan ramme bør udfor-

mes proportionelt og med en risikobaseret tilgang, så den fremmer en etisk,

ansvarlig og sikker anvendelse af kunstig intelligens, samtidig med at være

innovationsfremmende og teknologineutral.

Regeringen bakker op om Kommissionens initiativ til at revidere produkt-

sikkerhedsdirektivet. Regeringen arbejder for en effektiv og ensartet hånd-

hævelse af produktsikkerhedsreglerne i EU til sikring af, at farlige produk-

ter holdes væk fra forbrugerne. Regeringen anerkender, at mere virksom-

hedsbaseret markedsovervågning kan spille en rolle i at sikre forbrugernes

rettigheder i fremtiden. Regeringen finder, at der er behov for en opdate-

ring af produktsikkerhedsreglerne særligt ift. teknologi i produkter og e-

handel og det er i denne forbindelse vigtigt, at der sikres sammenhæng med

øvrig lovgivning og nye initiativer fra Kommissionen som eksempelvis

den kommende DSA. Regeringen ønsker overordnet, at de fælleseuropæi-

ske regler stiller større krav til beskyttelsesniveauet for forbrugerne og sik-

rer en ensartet konkurrencesituation for de europæiske erhvervsdrivende.

Regeringen støtter ligeledes den kommende revision af forbrugerkreditdi-

rektivet mhp. at styrke, strømline og modernisere forbrugerkreditreglerne

og dermed sikre, at de er fremtidssikrede og beskytter forbrugerne bedre,

end det er tilfældet i dag. Regeringen arbejder for, at Kommissionen skal

undersøge, om anvendelsesområdet bør udvides, samt for regelforenkling

og harmonisering af standarder og fælles principper. Derudover arbejder

regeringen for, at Kommissionen skal undersøge, hvordan der kan indføres

initiativer svarende til den nye danske lovgivning for kviklån.

Effektiv håndhævelse og klageadgang

Regeringen støtter Kommissionens fokus på mere effektiv håndhævelse og

samarbejde mellem medlemsstaternes håndhævende myndigheder. Rege-

ringen finder det vigtigt, at Kommissionen fokuserer på effektiv håndhæ-

velse og de særlige problemer, der opstår i kølvandet på platformsøkono-

mien, såsom vildledende markedsføring eller produktsikkerhed.

Forbrugerbeskyttelse i en global sammenhæng

Regeringen støtter Kommissionens fokus på at sikre forbrugerbeskyttelse

for danske og europæiske forbrugere, der handler uden for EU. Regeringen

arbejder således for, at Kommissionen indgår aftaler med særligt Kina og

USA om et forbrugerbeskyttelsessamarbejde.

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.