ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Erhvervsministeriets evaluering til brug for revision af kontantreglen, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 121
Offentligt

NOTAT

11. december 2020

2020 - 573

morfel

Evaluering til brug for revision af kontantreglen

Sammenfatning

Erhvervsministeriet vurderer sammenfattende på baggrund af den gennem-

førte evaluering med input fra de relevante organisationer og aktører, at

lempelsen af kontantreglen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2018, har fungeret

efter hensigten. Lempelsen har således overordnet skabt en balance mellem

hensynet til de betalingsmodtagere, der er beliggende i områder, hvor der

kan være forhøjet risiko for røveri forbundet med modtagelse af kontanter,

og hensynet til borgernes adgang til at betale med kontanter.

Det er vurderingen, at kontantreglen er forbundet med omkostninger for

betalingsmodtagerne. Det kan særligt, og i stigende grad, være forbundet

med omkostninger for mindre forretninger i landområder at skulle håndtere

kontanter. Omkostningerne for betalingsmodtagerne ved at håndtere kon-

tanter skal imidlertid blandt andet holdes op imod nogle samfundsgruppers

behov for at kunne betale med kontanter. Data viser, at brugen af kontanter

er aftagende og må forventes at aftage yderligere i de kommende år.

Nogle organisationer og aktører har bidraget med overvejelser om fasthol-

delse eller lempelser af kontantreglen i forhold til de gældende regler på

området. Evalueringen redegør for disse overvejelser.

Baggrund

Ifølge den såkaldte kontantregel (§ 81 i lov om betalinger) skal danske be-

talingsmodtagere tage imod kontanter i størstedelen af døgnet, jf. boks 1.

Pr. 1. januar 2018 blev kontantreglen lempet, hvorefter betalingsmodtagere

kun er forpligtede til at modtage kontanter i tidsrummet kl. 06-22. Beta-

lingsmodtagere i særligt røveriudsatte områder kan afvise at modtage kon-

tanter allerede fra kl. 20. Uanset denne lempelse er apoteker og tandlæger

fortsat forpligtede til at modtage kontanter i hele åbningstiden.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Erhvervsministeriets evaluering til brug for revision af kontantreglen, fra erhvervsministeren

2/9

Boks 1: § 81 i lov om betalinger (kontantreglen)

En betalingsmodtager er forpligtet til at modtage betaling med kontanter i tidsrummet fra kl.

06.00 til kl. 22.00, hvis denne modtager betalingsinstrumenter omfattet af denne lov, jf. dog § 5

i hvidvaskloven og stk. 2, 3 og 5.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse ved fjernsalg eller ved betalingstransaktioner i ube-

mandede selvbetjeningsmiljøer.

Stk. 3.

Betalingsmodtagere, som er beliggende i områder, hvor der kan være en forhøjet

risiko for røveri forbundet med modtagelse af kontanter, er uanset stk. 1 alene forpligtet til at

modtage kontanter fra kl. 06.00 til kl. 20.00. Erhvervsministeren fastsætter, i hvilke områder i

Danmark der kan være en forhøjet risiko for røveri forbundet med modtagelse af kontanter. Er-

hvervsministeren offentliggør en meddelelse herom på Erhvervsministeriets hjemmeside.

Stk. 4.

Betalingsmodtagere, der ønsker kun at modtage kontanter fra kl. 06.00 til kl. 20.00,

jf. stk. 3, skal forinden underrette Finanstilsynet herom.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at bestemte typer af betalingsmodtagere

er forpligtet til altid at modtage betaling med kontanter uanset stk. 1-3.

Lempelsen af kontantreglen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2018, blev be-

handlet af Folketinget i foråret 2017. Der blev ved den lejlighed indsat en

revisionsbestemmelse i form af § 155 i lov om betalinger, således at er-

hvervsministeren i folketingsåret 2020-2021 er forpligtet til at fremsætte

forslag om revision af kontantreglen (§ 81 i lov om betalinger).

Revisionen skal ifølge lovbemærkningerne ske med afsæt i "bidrag

fra in-

teresseorganisationer og de omfattede virksomheder mv., der har berøring

med ordningen".

Det var vurderingen, at der i folketingsåret 2020-2021

ville være "tilstrækkelig

erfaring og data til at vurdere, om ordningen om

kontantfrie butikker

virker efter hensigten, og om ordningen skaber den

rette balance mellem hensynet til de betalingsmodtagere, der er beliggende

i områder, hvor der kan være forhøjet risiko for røveri forbundet med mod-

tagelse af kontanter, og hensynet til borgernes adgang til at betale med

kontanter"

(se bilag).

Erhvervsministeriet har foretaget en evaluering på baggrund af input fra en

række organisationer, der har berøring med kontantreglen. Konkret har Er-

hvervsministeriet været i dialog med Rådet for Socialt Udsatte, Danske

Handicaporganisationer (DH), ÆldreSagen, Forbrugerrådet Tænk, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, De Samvirkende Købmænd (DSK), SMV Dan-

mark, HORESTA, SikkerhedsBranchen, Finans Danmark, Danmarks Na-

tionalbank (Nationalbanken) samt Forbrugerombudsmanden, der fører til-

syn med overholdelsen af kontantreglen. Derudover er BL

–

Danmarks Al-

mene Boliger (BL) kommet med et skriftligt input.

Ved kontantfrie butikker forstås, at man ikke modtager kontanter i tidsrummet kl. 22-06.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Erhvervsministeriets evaluering til brug for revision af kontantreglen, fra erhvervsministeren

3/9

I det følgende gennemgås de centrale synspunkter fra dialogen med de

ovenfor nævnte organisationer ift. lempelsen af kontantreglen fra 2018.

Lempelsen af kontantreglen i aften- og nattetimerne

Evalueringen viser overordnet, at lempelsen af kontantreglen, der gav be-

talingsmodtagerne mulighed for at undlade at modtage kontanter i aften-

og nattetimerne, har fungeret efter hensigten. De fleste input peger på, at

lempelsen har balanceret hensynet til de butiksansattes sikkerhed med hen-

synet til visse gruppers behov for at kunne betale med kontanter.

Flere erhvervsorganisationer fremhæver dog et ønske om en udvidelse af

tidsrummet, hvor betalingsmodtagerne kan undlade at tage imod kontanter,

så flere af de mørke timer i vintermånederne også omfattes (f.eks. fra kl.

18-08). Heroverfor står, at andre organisationer mener, at en yderligere ud-

videlse af tidsrummet vil kunne hæmme udsatte samfundsgruppers mulig-

heder for bl.a. at klare egne indkøb. Det bemærkes i den sammenhæng, at

antallet af anmeldte røverier i 2019 var det laveste, siden Rigspolitiet star-

tede med at offentliggøre statistikken i 2007. Antallet af røverier har været

støt faldende siden 2017, jf. figur 1. Det er uvist, om dette fald kan tilskrives

lempelsen af kontantreglen, idet faldet er startet tidligere.

Figur 1: Antal anmeldte røverier 2007-2019 (årligt)

4500

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Kilde: Rigspolitiets Statistikbank.

Argumenter for en fastholdelse af kontantreglen

Et af argumenterne for at fastholde kontantreglen er, at der fortsat er visse

grupper i samfundet, der har et behov for at kunne betale med kontanter.

Det drejer sig særligt om socialt udsatte, personer med handicap og (i afta-

gende grad) ældre.

For socialt udsatte gælder, at de generelt lever kontantbaseret og ofte ikke

har mulighed for at tage elektroniske betalingsløsninger til sig. Andre fore-

trækker at have et hævekort til at kunne hæve kontanter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Erhvervsministeriets evaluering til brug for revision af kontantreglen, fra erhvervsministeren

4/9

Personer med handicap har forskellige typer af udfordringer. For personer

med mentalt handicap kan elektroniske betalingsløsninger ofte være svære

at håndtere (huske pinkode osv.), hvorfor kontanter ofte forekommer at

være det eneste håndgribelige betalingsmiddel. For personer med synshan-

dicap er betaling med kontanter ofte den eneste måde at sikre sig, at man

betaler det retmæssige beløb, idet de ofte ikke selv vil kunne se, hvad der

står angivet på betalingsterminalens display. Personer med et synshandicap

kan derfor foretrække at betale med kontanter, der netop har den egenskab,

at de, i kraft af sedlernes og mønternes forskellige fysiske udtryk, er fysisk

identificerbare.

For ældre gælder, at de i stigende grad tager elektroniske betalingsløsninger

til sig, og derfor i aftagende grad anvender kontanter som betalingsmiddel.

Nationalbanken offentliggjorde i februar 2020 en undersøgelse af dansker-

nes betalingsvaner, der bl.a. viste, at det især er ældre, der i de seneste år

har drevet udviklingen væk fra kontanter. Blandt de 70-79-årige blev 40

pct. af betalingerne foretaget med kontanter i 2017. Andelen var næsten

halveret til 22 pct. i 2019, jf. figur 2. Der er imidlertid fortsat en gruppe

ældre, særligt blandt de ældste ældre, der enten ikke er i stand til at tage

elektroniske betalingsløsninger til sig eller som foretrækker at betale med

kontanter.

Derudover anfører flere organisationer også argumentet om retten til pri-

vatliv. Argumentet er, at kontanter er det eneste betalingsmiddel, der er 100

pct. anonymt.

Nogle organisationer ønsker således, at den nugældende kontantregel fast-

holdes uændret.

Argumenter for yderligere lempelse eller afskaffelse af kontantreglen

Et af argumenterne for en lempelse af kontantreglen er, at det samfunds-

økonomisk er omkostningsfuldt at pålægge alle betalingsmodtagere pligt

til at tage imod kontanter. Erhvervsministeriet vurderede i 2019, at en lem-

pelse af kontantreglen til kun at omfatte betalingsmodtagere, der varetager

centrale samfundsfunktioner, vil medføre lettelser for de erhvervsdrivende

for ca. 70 mio. kr. årligt.

Den samlede samfundsøkonomiske effekt (BNP-

effekten) af en sådan lempelse blev samtidig vurderet til at være ca. 100

mio. kr. årligt.

Et andet argument for en lempelse af kontantreglen er, at anvendelsen af

kontanter generelt er aftagende. Nationalbankens undersøgelse fra februar

2020 viser, at 16 pct. af alle betalinger i fysisk handel blev foretaget med

kontanter i 2019 mod 23 pct. i 2017, jf. figur 2.

Forudsat at ca. 20 pct. af alle butikker bliver kontantløse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Erhvervsministeriets evaluering til brug for revision af kontantreglen, fra erhvervsministeren

5/9

Figur 2: Andelen af de samlede betalinger i fysisk handel foretaget med kontanter (pct.)

2017

70-79-årige

Alle

2019

15-29-årige

Kilde: Danmarks Nationalbank, 26. februar 2020: Der bliver længere mellem kontantbetalinger.

Derudover anfører flere erhvervsorganisationer, at der særligt i de mørke

timer i vintermånederne fortsat kan være en øget sikkerhedsrisiko for de

butiksansatte forbundet med at tage imod kontanter (særligt i tidsrummene

fra kl. 18-22 og kl. 06-08, hvor butikkerne fortsat er underlagt kontant-

pligt).

Konkrete lempelsesmuligheder for kontantreglen

I det følgende er en række muligheder for lempelser af kontantreglen, som

frembragt af erhvervsorganisationerne, oplistet (startende med de mindst

omfattende forslag):

1. Undtag B2B-butikker fra kontantreglen

Undtage B2B-butikker (business-to-business) fra § 81, stk. 1, såle-

des at det bliver valgfrit for disse, om de ønsker at tage imod kon-

tanter. Ved B2B-butikker forstås grossistvirksomheder, der primært

leverer til andre virksomheder. Man kunne eksempelvis udforme

undtagelsen sådan, at butikker, der kan fremvise en tro-og-love er-

klæring på, at mere end 75 pct. af omsætningen stammer fra salg

mellem virksomheder, kan undlade at tage imod kontanter.

Dispensationspraksis formaliseres i § 81

Der er igennem de senere år udviklet en dispensationspraksis på

området, hvor festivaler o. lign. begivenheder af midlertidig karak-

ter har fået dispensation fra kontantreglen af Finanstilsynet. Praksis

er udformet således, at hovedreglen er, at man alene kan få dispen-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Erhvervsministeriets evaluering til brug for revision af kontantreglen, fra erhvervsministeren

6/9

sation, hvis man afholder et arrangement inden for et afgrænset om-

råde, der kun finder sted én gang årligt. Da der nu er udviklet en

praksis på området, kan det indskrives i § 81, hvilke typer af begi-

venheder (festivaler o. lign.), der er undtaget fra kontantreglen, så-

ledes at de fremover ikke skal søge om dispensation.

Bredere dispensationshjemmel

Den ovenfor omtalte dispensationspraksis er fastlagt ud fra vurde-

ringen om, at det kan være urimeligt byrdefuldt for betalingsmod-

tageren at skulle etablere et kontanthåndteringssystem for at afvikle

en begivenhed, der alene finder sted én gang årligt. Formuleringen

om urimeligt byrdefuldt følger af lovbemærkningerne til dispensa-

tionshjemmelsbestemmelsen, § 1, stk. 7, i lov om betalinger.

Dispensationshjemlen kan udvides ved, at kriterierne bag den ud-

viklede praksis for, hvad der definerer en urimelig byrdefuld pålæg-

ning af en betalingsmodtager, udvides.

Udvide tidsrummet, hvor betalingsmodtagere har mulighed for at

afvise at modtage kontanter

Tidsrummet, hvor betalingsmodtagere har mulighed for at afvise

kontanter, kan udvides til eksempelvis at gælde fra kl. 18-08 (mod

kl. 22-06 i dag). Derved vil man stort set dække alle de mørke timer

i vinterhalvåret, hvor der ifølge erhvervsorganisationerne er en øget

risiko for røveri. Alternativt kan der indføres en mindre udvidelse

af tidsrummet til eksempelvis at gælde fra kl. 20-06, således at mu-

ligheden for at undlade at modtage kontanter fra kl. 20, der i dag

gælder for betalingsmodtagere beliggende i særligt røveriudsatte

områder, vil blive landsdækkende.

Mulighed for kontantfrie kasser i butikker mv.

Kontantpligten kan lempes, så den ikke gælder for den enkelte

kasse, men kun gælder for den enkelte butik. På den måde vil der

fortsat som minimum være mulighed for at betale med kontanter

ved mindst én kasse i den enkelte butik (for butikker over en vis

størrelse kan nærmere krav fastsættes).

Kun betalingsmodtagere, der varetager centrale samfundsfunktio-

ner omfattes fortsat af kontantreglen

Kontantreglen kan lempes, så den udelukkende gælder for beta-

lingsmodtagere, der varetager centrale samfundsfunktioner (f.eks.

dagligvarebutikker, læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiroprakto-

rer, butikker med receptpligtig medicin, kantiner og kiosker mv. på

offentlige sygehuse og plejehjem samt postbutikker).

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Erhvervsministeriets evaluering til brug for revision af kontantreglen, fra erhvervsministeren

7/9

Nabotjek

Der er stor forskel på, i hvilket omfang forbrugerne i vores nabolande an-

vender kontanter. For eurozonen som gennemsnit viser en ECB-undersø-

gelse fra 2017, at 79 pct. af alle betalinger i fysisk handel blev foretaget

med kontanter (2016-tal).

I de skandinaviske lande er andelen af kontant-

betalinger betydeligt lavere og er typisk omkring det danske niveau, hvor

de nyeste danske tal fra 2019 viser en andel på 16 pct. af alle betalinger i

fysisk handel, jf. Nationalbankens undersøgelse fra februar 2020.

Erhvervsministeriet er bekendt med, at der findes en kontantregel i Norge

og Island. Hvordan disse konkret tolkes i praksis, har Erhvervsministeriet

imidlertid ikke nærmere kendskab til. I eksempelvis Sverige, hvor kontan-

ter anvendes i omtrent samme omfang som i Danmark, har man ingen kon-

tantregel. I EU-Kommissionens nye strategi for detailbetalinger af den 24.

september 2020 anbefales det, at medlemslandene fortsat sikrer en bred ad-

gang til og accept af kontanter.

Der gælder således ikke egentlige EU-reg-

ler på området. Erhvervsministeriet har ikke kendskab til, at andre med-

lemslande skulle have en kontantregel.

Kontanter og COVID-19

Under COVID-19-udbruddet i Danmark i foråret 2020 opstod en bekym-

ring for smittefaren forbundet med brugen af kontanter. I den sammenhæng

opfordrede nogle butikker deres kunder til at undlade at anvende kontanter,

hvilket Forbrugerombudsmanden siden har meldt ud er i strid med mar-

kedsføringslovens bestemmelse om god markedsføringsskik.

Erhvervsmi-

nisteriet bad Statens Serum Institut (SSI) vurdere smitterisikoen forbundet

med kontanter. SSI vurderede, at håndteringen af kontanter har "en mini-

mal effekt på smittespredningen", idet SSI samtidig fremhævede, "at den

mest betydningsfulde faktor for antallet af mikroorganismer på pengesedler

og mønter er brugerens håndhygiejne."

På den baggrund valgte erhvervs-

ministeren at undlade at gøre brug af muligheden for at suspendere kon-

tantreglen midlertidigt.

Nogle butikker opfordrede ikke blot kunderne til at undlade at anvende

kontanter, men afviste at modtage kontanter. Forbrugerombudsmanden,

der fører tilsyn med overholdelsen af kontantreglen, udsendte derfor den

12. maj 2020 en pressemeddelelse, der indskærpede, at reglen fortsat gæl-

der. Forbrugerombudsmanden har oplyst, at man i perioden 1. januar 2020

til 1. september 2020 modtog 105 klager om kontantreglen (heraf 28 af

ECB, november 2017: Occasional Paper Series - The use of cash by households in the euroarea.

European Commission, 24. september 2020: Communication from the Commission to The Euro-

pean Parliament, The Council, The European Economic and Social Committee and The Committee

of The Regions on a Retail Payments Strategy for the EU.

https://dhblad.dk/forbrugerombudsmanden-butikker-maa-ikke-opfordrer-til-at-undgaa-kontanter-

25/05-2020.

ERU alm. del

–

Ministerens svar af den 26. maj 2020 på spørgsmål 276.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Erhvervsministeriets evaluering til brug for revision af kontantreglen, fra erhvervsministeren

8/9

klagerne vedrørende busselskaber). I samme periode i 2019 modtog For-

brugerombudsmanden 36 klager.

Selvom kontanter vurderes at have en minimal effekt på smittespredningen,

ændrede danskernes betalingsvaner sig under COVID-19-udbruddet. Nati-

onalbanken har i september 2020 offentliggjort en undersøgelse af dansker-

nes betalingsvaner før, under og efter COVID-19-nedlukningen på bag-

grund af tal fra COOP og Salling Group. Som det ses af figur 3, skete der

et betydeligt fald i andelen af kontantbetalinger i supermarkederne efter

COVID-19-nedlukningen. Andelen er siden steget igen, men er fortsat un-

der niveauet fra før nedlukningen. Det er endnu for tidligt at konkludere,

om COVID-19-nedlukningen får vedvarende effekt på danskernes beta-

lingsvaner. Man kan dog konstatere, at danskerne i større omfang anvender

kontanter ved betaling i supermarkeder end gennemsnittet for fysisk handel

generelt. Der er således store brancheforskydninger i danskernes anven-

delse af kontanter.

Figur 3: Kontanters andel af betalinger i supermarkederne før, under og efter COVID-

19-nedlukningen (pct.)

Før

Under

Efter

Anm.: "Før COVID-19-nedlukningen": uge 1-10, "Under" COVID-19-nedlukningen: uge 12-20, "Efter" COVID-19-nedluk-

ningen: uge 21-34 (betegner perioden fra genåbningen af restauranter, caféer mv.

–

den såkaldte "fase 2").

Kilde: Danmarks Nationalbank, 16. september 2020: Betalinger før, under og efter corona-nedlukningen (data er fra

COOP og Salling Group).

Pengeinstitutters kontanthåndtering

Flere erhvervsorganisationer har peget på, at det er en stigende udfordring

for deres medlemmer at få adgang til byttepenge og indsætte kontantom-

sætning i deres pengeinstitut. For at opnå licens af Finanstilsynet til at ope-

rere som pengeinstitut i Danmark er der hverken krav i den finansielle re-

gulering om, at man skal have fysiske filialer eller at man skal have kon-

tantkasser i de eventuelle filialer. Der er generelt en bevægelse henimod, at

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Erhvervsministeriets evaluering til brug for revision af kontantreglen, fra erhvervsministeren

9/9

pengeinstitutterne lukker filialernes kassefunktioner. En række pengeinsti-

tutter har enten allerede udfaset eller planlægger at udfase alle eller de fleste

af deres kassefunktioner.

Foruden kassefunktionen er det også muligt som erhvervsdrivende at ind-

sætte kontantomsætning i pengeinstitutternes indbetalingsautomater. Ende-

lig tilbyder en del pengeinstitutter såkaldte døgnboksaftaler, hvor erhvervs-

drivende efter lukketid kan indkaste deres kontantomsætning, som den føl-

gende dag optælles af pengeinstituttet og indsættes på deres konto.

Derudover findes der også kontanthåndteringsfirmaer (f.eks. Loomis og

Nokas), der henter kontantomsætningen i pengetransporter hos butikker

mv. Erhvervsorganisationerne anfører dog, at dette kun er en realistisk løs-

ning for større butikker og butikskæder. Der er altså tale om en problematik

for særligt mindre erhvervsdrivende i tyndtbefolkede dele af landet i for-

hold til at håndtere kontantomsætning.

I Sverige, hvor geografien forstærker denne problematik, har man besluttet

at indføre lovgivning på området. I Sverige vedtog Riksdagen den 28. no-

vember 2019 en lovgivning

, der pålægger de fem største kreditinstitutter i

Sverige

at sikre adgang til kontanter i "betryggende udstrækning" for både

private og erhvervsdrivende. Konkret pålægges de fem største kreditinsti-

tutter at sikre, at det dels er muligt for private at foretage kontanthævninger

("pladser for kontantudtag") og at det dels er muligt for erhvervsdrivende

at indsætte kontantomsætning ("pladser for dagskasseindsætninger"). Ved

"betryggende udstrækning" skal forstås et niveau, der ligger "noget over"

det niveau, der gjorde sig gældende i 2017.

Det vil være op til den svenske

Post- og Telestyrelse at føre tilsyn med bestemmelsen. Det svenske finans-

tilsyn, Finansinspektionen, vil kunne udstede bøder, såfremt kreditinstitut-

terne ikke efterlever en forudgående advarsel. Erhvervsministeriet har ikke

kendskab til, om eksempelvis Norge og Finland skulle have lignende lov-

givning på området.

Sveriges Riksdag, 28. november 2019: Skyldighet för kreditinstitut att tilhandahålla kontanttjän-

ster:

https://www.riksdagen.se/sv/dokument-lagar/arende/betankande/skyldighet-for-kreditinstitut-

att-tillhandahalla_H701FiU29

Loven er målrettet kreditinstitutter med et indlån på minimum 70 mia. SEK.

I 2017 havde 0,64 pct. af Sveriges befolkning længere end 20 km til nærmeste kontanthævnings-

mulighed, mens 2,8 pct. af Sverige befolkning havde længere end 20 km til nærmeste kontantind-

sætningsmulighed.