ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 120
Offentligt

Bilag 9

Sammendrag: Arbejdsgrupperapport om en kommende generel ordning for

screening af udenlandske investeringer mv.

1. Indledning

Danmark er som en lille åben økonomi afhængig af udenlandske markeder og global samhandel. Det

gælder bl.a. inden for virksomhedsinvesteringer, hvor muligheden for at modtage investeringer fra

udenlandske investeringer samt foretage investeringer i udlandet er afgørende for Danmarks vækst,

produktivitet og konkurrenceevne.

Den udenlandske indvirkning på dansk økonomi er dog ikke alene begrænset til investeringer i danske

virksomheder, men knytter sig også til andre udenlandske økonomiske dispositioner og aktiviteter i

Danmark.

I de senere år er der dog set en tendens til, at udenlandske investeringer i EU i stigende grad

rettes mod nye markeder og strategiske aktiver, hvor investoren opererer under statslig

indflydelse. I nogle tilfælde endda ud fra en egentlig erklæret strategi fra den pågældende

regerings side, hvor investeringer i udlandet anvendes af fremmede magter ti l at styrke deres

sikkerhedspolitiske stilling på den globale scene.

Der er opstået et behov for at sammentænke økonomi og sikkerhed og et behov for at kunne

beskytte nationale sikkerhedsinteresser i forbindelse med visse udenlandske investeringer og

andre økonomiske aktiviteter.

Regeringen (Socialdemokratiet) har derfor besluttet at videreføre et arbejde i en tværministeriel

arbejdsgruppe vedrørende nationale sikkerhedsinteresser ved visse investeringer mv. Dette arbejde

skal ses i sammenhæng med andre initiativer, som regeringen har igangsat, herunder et

lovgivningsarbejde med henblik på at sikre, at nationale sikkerhedsinteresser i tilstrækkelig grad

beskyttes, når danske teleudbydere vælger leverandører til det kommende 5G-netværk.

Arbejdsgruppen har haft til opgave at udarbejde en rapport med henblik på en grundig afdækning af

relevante temaer og mulige modeller for en kommende generel ordning for screening af visse

udenlandske investeringer og andre økonomiske aktiviteter.

Pkt. 2 nedenfor giver et helt overordnet overblik over arbejdsgrupperapportens indhold.

I pkt. 3 opsummeres de vigtigste af rapportens hovedpointer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Endelig gengives i pkt. 4 og 5 arbejdsgruppens optioner for en kommende dansk generel

screeningsordning.

For en uddybning af arbejdsgruppens overvejelser om en kommende generel screeningsordning

henvises til rapporten i sin helhed.

2. Rapportens indhold

Arbejdsgruppens rapport indeholder følgende 12 kapitler:

Kapitel 1

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

Kapitel 5

Kapitel 6

Kapitel 7

Kapitel 8

Kapitel 9

Kapitel 10

Kapitel 11

Kapitel 12

Indledning

Sikkerhedsmæssige aspekter ved udenlandske investeringer og andre udenlandske

aktiviteter

Den økonomiske betydning af udenlandske investeringer mv.

International ramme for en kommende generel screeningsordning

Gældende dansk ret

Andre landes regler og praksis

Anvendelsesområde for en kommende generel screeningsordning

Kriterier for indgreb

Afgørelseskompetence

Administration af screeningsordningen

Fortrolighed og domstolsprøvelse

Arbejdsgruppens optioner for en kommende generel screeningsordning

3. Rapportens hovedpointer

Nedenfor gives en kort opsummering af hovedpointerne i arbejdsgrupperapportens kapitel 1-11.

Kapitel 12, der indeholder arbejdsgruppens optioner for en kommende generel screeningsordning,

behandles i pkt. 4 og 5 nedenfor.

3.1. Indledning

Den tværministerielle arbejdsgruppe om nationale sikkerhedsinteresser ved visse investeringer mv.

har bestået af Justitsministeriet (formand), Finansministeriet, Udenrigsministeriet,

Erhvervsministeriet, Forsvarsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Færøske og grønlandske myndigheder samt Statsministeriet har deltaget som observatører i

arbejdsgruppen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Arbejdsgruppen har haft til opgave at udarbejde en rapport med henblik på en grundig afdækning af

relevante temaer og mulige modeller for en kommende generel ordning for screening af visse

investeringer og andre økonomiske aktiviteter i Danmark, inklusiv en indgrebshjemmel.

De relevante temaer vedrører en afdækning af den internationale ramme for en kommende dansk

screeningsordning, en afdækning af andre landes screeningsordninger, overvejelser vedrørende

anvendelsesområde, kriterier for indgreb, afgørelseskompetence, administration samt overvejelser

om fortrolighedshensyn og domstolsprøvelse. På baggrund heraf har arbejdsgruppen

–

ifølge sit

opdrag

–

haft til opgave at komme med anbefalinger til en kommende generel dansk

screeningsordning.

Erhvervsministeren forventer i folketingsåret 2020/2021 (Feb. II) at fremsætte et lovforslag om en

kommende generel investeringsscreeningsordning i Danmark.

Regeringen samarbejder tæt med Færøerne og Grønland om udenrigs- og sikkerhedspolitiske

spørgsmål. Der er dialog om det videre arbejde med henholdsvis Færøerne og Grønland, som har

deltaget som observatører i den danske arbejdsgruppe. Kommende ordninger for

investeringsscreening og indgrebsmuligheder skal være baseret på den gældende kompetence-

fordeling inden for riget og skal respektere Færøernes og Grønlands selvstyreordninger.

3.2. Sikkerhedsmæssige aspekter ved udenlandske investeringer og andre udenlandske

dispositioner

National screening af udenlandske investeringer mv. af hensyn til den nationale sikkerhed eller

offentlige orden er allerede velkendt i en lang række lande i og uden for EU. Samtidig blev der i

foråret 2019 vedtaget en EU-forordning

–

den såkaldte FDI-forordning

–

som etablerer en fælles

ramme for, at medlemsstaterne kan foretage national screening af udenlandske direkte investeringer

af hensyn til ”sikkerheden eller den offentlige orden”. Forordningen finder anvendelse fra den 11.

oktober 2020. Endelig har Europa-Kommissionen i en meddelelse fra marts 2020, i lyset af COVID-

19-pandemien og de hermed forbundne økonomiske konsekvenser, anbefalet EU-medlemsstaterne at

indføre mekanismer til screening af udenlandske direkte investeringer eller udvide eksisterende

screeningsmekanismer, i det omfang de vurderes ikke at omfatte alle relevante transaktioner.

Nogle tredjelande sammenkobler økonomiske, diplomatiske og strategiske initiativer for at

understøtte deres egen udenrigspolitik, bl.a. gennem målrettede investeringer i teknologi-

virksomheder og joint venture-samarbejder.

Danmark skal fortsat være en åben destination for udenlandske investeringer og andre økonomiske

aktiviteter, men der er behov for at etablere en generel screeningsordning, der indeholder muligheden

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

for at gribe effektivt ind, i det omfang det er påkrævet af hensyn til den nationale sikkerhed og

offentlige orden i Danmark.

3.3. Den økonomiske betydning af udenlandske investeringer mv.

Som en lille åben økonomi er Danmark afhængig af udenlandske markeder og global samhandel.

Udenlandske investeringer i danske virksomheder mv. bidrager til at øge Danmarks vækst,

produktivitet, konkurrenceevne, eksport og innovation.

I perioden 2013-2018 var der i Danmark indadgående udenlandske direkte investeringer for ca. 3850

mia. kr. svarende til 30,9 pct. af Danmarks samlede BNP i perioden. Størstedelen af investeringerne

kom fra andre EU-medlemsstater

–

2912 mia. kr., hvilket svarer til 23,3 pct. af det samlede danske

BNP i perioden.

Fra lande uden for EU modtog Danmark i perioden 2013-2018 udenlandske direkte investeringer for

ca. 861 mia. kr. svarende til 6,9 pct. af det samlede danske BNP i perioden.

Andre udenlandske økonomiske aktiviteter end udenlandske direkte investeringer har også en

væsentlig betydning for dansk økonomi. Danmarks import af tjenesteydelser udgjorde f.eks. i

perioden 2013-2018 1891 mia. kr., hvilket svarer til ca. 15 pct. af det samlede danske BNP i perioden.

3.4. International ramme for en kommende generel screeningsordning

En kommende generel screeningsordning vil skulle tage højde for Danmarks EU-retlige og øvrige

internationale forpligtelser.

I forhold til de EU-retlige forpligtelser sættes rammerne først og fremmest af Traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og af FDI-forordningen

samt eksternt gennem EU’s

handels- og investeringsaftaler. Herudover kan Danmark være underlagt forpligtelser gennem WTO,

OECD og egne bilaterale investeringsaftaler.

Danmark har mulighed for at screene og foretage indgreb i forhold til investeringer mv. fra tredjelande

og EU-medlemsstater begrundet i et hensyn til den nationale sikkerhed og offentlige orden, forudsat

at proportionalitetsprincippet iagttages, og de nationale foranstaltninger er underlagt klare og præcise

kriterier, der angiver de særlige og konkrete omstændigheder, hvorunder screening og indgreb kan

udøves. Endvidere skal en kommende generel screeningsordning opfylde kravene i FDI-

forordningen, herunder forordningens minimumsforpligtelser om bl.a. gennemsigtige tidsfrister og

krav om etablering af en samarbejdsmekanisme.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

3.5. Gældende dansk ret

Der eksisterer ikke et generelt lovgrundlag i Danmark vedrørende screening af og indgreb i

udenlandske investeringer og andre økonomiske aktiviteter ud fra et hensyn til national sikkerhed og

offentlig orden.

Krigsmaterielloven og kontinentalsokkelloven udgør sektor-specifikke screeningsmekanismer efter

reglerne i FDI-forordningen.

Der findes herudover en række danske sektor-specifikke screeningsmekanismer, som ikke er omfattet

af FDI-forordningen, men som har visse lighedspunkter, f.eks. lov om net- og informationssikkerhed

(NIS-loven).

Herudover har regeringen igangsat et lovgivningsarbejde med det formål at sikre, at nationale

sikkerhedsinteresser i tilstrækkelig grad beskyttes, når danske teleudbydere vælger leverandører til

det kommende 5G-netværk.

3.6. Andre landes regler og praksis

Arbejdsgruppen har indhentet oplysninger om lovgivning og erfaringer vedrørende generelle

screeningsordninger i seks udvalgte lande (Finland, Frankrig, Norge, Tyskland, UK og USA).

De generelle screeningsordninger i de udvalgte lande har forskellige anvendelsesområder. Bl.a. i

forhold til, om landene alene screener inden for udvalgte sektorer, på tværs af sektorer eller en

kombination heraf. Landenes generelle screeningsordninger varierer også i forhold til, hvilke

aktiviteter der omfattes af screening. Alle ordningerne tager sigte på udenlandske investeringer i

indenlandske virksomheder, mens der er forskel på, i hvilket omfang landenes ordninger omfatter

andre former for erhvervelser og økonomiske aktiviteter. Der ses dog et stigende fokus på at omfatte

andre former for økonomiske aktiviteter.

Screeningsordningerne i de udvalgte lande tillader typisk indgreb i en udenlandsk erhvervelse mv. ud

fra et hensyn til national sikkerhed og eventuelt offentlig orden. Fælles for ordningerne er, at der er

mulighed for at forbyde erhvervelsen mv., ligesom der normalt kan aftales eller fastsættes vilkår for

erhvervelsen mv.

I de fleste af landene screenes erhvervelsen mv. af et ministerium el.lign., men det er forskelligt,

hvilket organ, der har kompetence til at træffe afgørelse om indgreb.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

3.7. Anvendelsesområde for en kommende generel screeningsordning

Anvendelsesområdet for en kommende generel screeningsordning har en særlig betydning i forhold

til, i hvilken grad en kommende ordning beskytter den nationale sikkerhed og offentlige orden mod

udefrakommende trusler, og i hvilken grad en kommende ordning vil påvirke investeringslysten i

Danmark.

Arbejdsgruppens overvejer i forbindelse med anvendelsesområdet for en kommende generel

screeningsordning hvilke dispositioner, der hensigtsmæssigt kan omfattes af en kommende generel

screeningsordning.

Arbejdsgruppen anbefaler, at en kommende generel screeningsordning omfatter visse udenlandske

erhvervelser af kontrol eller indflydelse over en dansk enhed. Herudover overvejer arbejdsgruppen,

hvordan andre økonomiske dispositioner og aktiviteter, der udgør en tilsvarende trussel, kan omfattes

af en kommende ordning. Det kan f.eks. være opnåelse af indsigt i en dansk enhed eller adgang til at

forstyrre eller nedlukke en drift, uden at den udenlandske aktør erhverver kontrol eller indflydelse

over den danske enhed. Sådanne dispositioner er vanskelige at afgrænse som led i en generel ordning,

uden at anvendelsesområdet bliver meget bredt, og ordningen således meget administrativ byrdefuld

for erhvervslivet.

Hvorvidt en udenlandsk aktør opnår kontrol eller indflydelse over en dansk enhed eller et aktiv vil

enten kunne bero på en konkret vurdering, fastsatte tærskelværdier eller en kombination heraf.

Arbejdsgruppen anbefaler en kombination, således at der kan tages højde for, hvilken grad af kontrol

eller indflydelse, den udenlandske aktør reelt opnår. I forhold til størrelsen af en tærskelværdi, har

arbejdsgruppen overvejet tærskelværdier på henholdsvis 10 og 25 pct. af stemmerettighederne eller

kapitalen i en dansk enhed.

Herudover overvejer arbejdsgruppen, om der i en kommende generel screeningsordning bør være

øget opmærksomhed på erhvervelser og dispositioner i danske enheder, der opererer inden for særligt

følsomme og følsomme sektorer eller beskæftiger sig med særligt følsomme og følsomme aktiviteter.

Som eksempler på sådanne særligt følsomme sektorer/aktiviteter kan f.eks. nævnes forsvarssektoren,

kritisk infrastruktur og kritisk teknologi som kvanteteknologi Spørgsmålet har bl.a. betydning i

forhold til, om der i en kommende ordning alene skal screenes inden for nærmere definerede

sektorer/aktiviteter (sektor-specifik screening) eller om der skal ske en screening på tværs af alle

sektorer/aktiviteter (tværsektoriel screening). Der er muligt at indrette en kommende

screeningsordning således, at der både sker sektor-specifik screening og tværsektoriel screening,

hvilket gør en kommende ordning mere robust i forhold til udviklinger i trusselbilledet, men samtidig

gør ordningen mere byrdefuld for erhvervslivet. Herudover har spørgsmålet betydning i forhold til,

om der i en kommende ordning skal fastsættes forskellige tærskelværdier afhængigt af

sektor/aktivitet, og om dele af ordningen skal omfatte flere udenlandske aktører.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

I forhold til spørgsmålet om hvilke udenlandske aktører, der skal omfattes af en kommende

screeningsordning, er det arbejdsgruppens vurdering, at erhvervelser og andre økonomiske

dispositioner foretaget af aktører fra tredjelande ikke screeningsmæssigt bør sidestilles med

erhvervelser mv. foretaget af personer fra EU- og EFTA-stater.

Arbejdsgruppen vurderer herudover, at der bør ske en vid afgrænsning af de omfattede udenlandske

aktører, så det ikke er muligt at spekulere i virksomhedsformer mv. med henblik på at undgå at blive

omfattet af screening.

Det er samtidig afgørende, at en kommende screeningsordning bliver i stand til at tage højde for,

hvem der reelt har indflydelse over aktøren, og i den forbindelse også fremstår robust mod forsøg på

omgåelse. Ordningen bør derfor også omfatte indirekte investeringer, ligesom det ikke bør være

muligt at maskere det reelle ejerforhold gennem brug af ejerkæder. Herudover bør det eksempelvis

ikke være muligt at opkøbe en dansk virksomhed eller oprette en filial i Danmark med det formål at

undgå, at en given erhvervelse mv. bliver genstand for screening.

I forhold til den danske enhed vurderer arbejdsgruppen, at der ligeledes bør ske en vid afgrænsning

heraf. Arbejdsgruppen overvejer i den forbindelse, om en kommende screeningsordning ligeledes bør

omfatte erhvervelser mv. i ideelle foreninger og statsejede og kommunalt ejede selskaber.

Arbejdsgruppen skitserer tre modeller for screening af erhvervelse af kontrol eller indflydelse over

en dansk enhed:

Model 1: Der indføres en sektor-specifik screeningsordning, der omfatter udenlandsk

erhvervelse af kontrol eller betydelig indflydelse over en dansk enhed samt erhvervelse af

mindst 25 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen i en dansk enhed. Ordningen finder

alene anvendelse for erhvervelser i danske enheder, der opererer inden for særligt følsomme

og følsomme sektorer/aktiviteter. Ordningen, som kun omfatter særligt følsomme

sektorer/aktiviteter, omfatter også tilfælde, hvor aktøren er fra en EU- eller EFTA-stat.

Model 2: Der indføres en screeningsordning, der både indeholder en sektor-specifik

screeningsmekanisme og en tværsektoriel screeningsmekanisme. Den sektor-specifikke

screeningsmekanisme omfatter udenlandsk erhvervelse af mindst 10 pct. af

stemmerettighederne, kapitalen eller en tilsvarende faktisk indflydelse i en dansk enhed, der

opererer inden for en særligt følsom sektor/aktivitet. Den sektor-specifikke

screeningsmekanisme omfatter også tilfælde, hvor aktøren er fra en anden EU- eller EFTA-

medlemsstat. Den tværsektorielle screeningsmekanisme omfatter erhvervelse af mindst 25

pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller en tilsvarende faktisk indflydelse i en dansk enhed

–

uanset sektor/aktivitet. Den tværsektorielle screeningsmekanisme omfatter ikke tilfælde,

hvor aktøren er fra en anden EU- eller EFTA-stat.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Model 3: Modellen er en variation af model 2 og indebærer, at den tværsektorielle

screeningsmekanisme gradueres, således at tærskelværdien sænkes til mindst 10 pct. af

stemmerettighederne, kapitalen eller en tilsvarende indflydelse, hvis den danske enhed

opererer inden for en følsom sektor/aktivitet. Hvis den danske enhed ikke opererer inden for

en særligt følsom eller følsom sektor/aktivitet gælder en tærskelværdi på 25 pct.

Arbejdsgruppen skitserer herudover tre modeller for screening af andre økonomiske dispositioner og

aktiviteter, der vil kunne supplere model 1-3:

Model A: Screeningsordningen udvides til både at omfatte erhvervelse af kontrol eller

indflydelse over en enhed samt

”tilsvarende foranstaltninger”.

Tilsvarende foranstaltninger

vil bl.a. kunne omfatte joint ventures, asset deals og visse driftsaftaler, hvormed der opnås

kontrol eller indflydelse over en dansk enhed. Model A vil ikke omfatte f.eks. visse drifts-,

service- og leverandøraftaler samt køb af aktiver, hvor den udenlandske aktør opnår kontrol

eller indflydelse over en enheds aktiv, men ikke samtidig opnår den påkrævede kontrol eller

indflydelse over den danske enhed. Herudover vil modellen ikke omfatte dispositioner,

hvorved en udenlandsk aktør opnår indsigt i en dansk enhed, uden at den pågældende samtidig

opnår den påkrævede kontrol eller indflydelse eller over den danske enhed.

Model B: Der indføres en mekanisme til screening af erhvervelse af kontrol eller indflydelse

over et aktiv. Modellen indebærer, at model 1-3 udvides til at omfatte erhvervelser, hvorved

en udenlandsk aktør erhverver kontrol eller betydelig indflydelse over et aktiv samt mindst 50

pct. af et aktiv. ”Aktiver” vil både kunne omfatte

løsøre, fast ejendom og

immaterielrettigheder. Modellen er i modsætning til model A ikke afhængig af, at der opnås

kontrol eller indflydelse over den danske enhed.

Model C: Der

indføres en såkaldt ”sikkerhedsventil”, der indeholder en særlig hjemmel til

undtagelsesvist at gøre indgreb i udenlandske økonomiske dispositioner og andre udenlandske

aktiviteter. Overordnet vil en sikkerhedsventil skulle varetage de samme beskyttelseshensyn

som model 1-3 samt model A og B, men kan omfatte dispositioner og aktiviteter, som falder

uden for de øvrige modellers anvendelsesområde. Sikkerhedsventilens genstandsfelt vil

dermed afhænge af anvendelsesområdet for den eller de andre modeller, som denne særlige

indgrebshjemmel skal ses i sammenhæng med. Begreberne ”økonomisk disposition” og

”aktivitet” skal forstås bredt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

3.8. Kriterier for indgreb

En kommende generel screeningsordning skal give den kompetente myndighed hjemmel til at gøre

indgreb i en omfattet erhvervelse eller disposition, hvis denne udgør en trussel mod den nationale

sikkerhed eller offentlige orden.

”National sikkerhed og offentlig orden” skal forstås i overensstemmelse med EU-retten.

Begreberne

skal fortolkes strengt, og kan alene påberåbes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig

trussel mod et grundlæggende samfundshensyn.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at følgende tre overordnede risikofaktorer må anses for relevante

i forhold til en vurdering af, hvorvidt en erhvervelse mv. udgør en trussel mod den nationale sikkerhed

eller offentlige orden:

1. den danske enhed, som erhvervelsen mv. er rettet imod,

2. den pågældende disposition, dvs. erhvervelsen mv., og

3. den udenlandske aktør.

I forhold til den danske enhed (nr. 1), bør det vurderes, om den pågældende enhed direkte eller

indirekte kan have betydning for den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.

I forhold til den pågældende disposition (nr. 2) skal denne overskride de fastsatte grænser for kontrol

eller indflydelse i en kommende generel screeningsordning, men det bør også vurderes, om der er en

risiko for, at den opnåede kontrol eller indflydelse konkret kan anvendes til at underminere den

nationale sikkerhed eller offentlige orden her i landet.

I forhold til den udenlandske aktør (nr. 3) bør det vurderes, om der er en risiko for, at den udenlandske

aktør vil søge at udnytte den erhvervede kontrol eller indflydelse til at underminere den nationale

sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.

Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret og samlet vurdering af ovennævnte tre risikofaktorer.

Arbejdsgruppen peger på to mulige modeller for kriterier for indgreb:

Model 1: Der henvises til, at et indgreb forudsætter, at en omfattet erhvervelse eller anden

økonomisk disposition skal udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige

orden.

Model 2: Der fastsættes vejledende underkriterier til brug for vurderingen af, om en omfattet

erhvervelse mv. udgør en trussel mod den nationale sikkerhed og offentlige orden.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

De vejledende underkriterier i model 2 vil

–

afhængigt at anvendelsesområdet for en kommende

screeningsordning

‒

f.eks. kunne omfatte:

1) For så vidt angår den danske enhed:

a) om den danske enhed opererer eller påvirker kritisk infrastruktur

b) om den danske enhed behandler eller har adgang til klassificerede oplysninger eller

følsomme personoplysninger

c) den danske enheds position på det danske marked, herunder muligheder for

substitution

d) om den danske enhed besidder kritiske teknologier og produkter med dobbelt

anvendelse, herunder kunstig intelligens, robotteknologi, halvledere, cybersikkerhed,

luft- og rumfart, forsvar, energilagring, kvante- og nuklearteknologi samt

nanoteknologi og bioteknologi

e) om den danske enhed varetager eller bidrager til forsyning af kritiske råvarer, herunder

energi eller råvarer, samt fødevaresikkerhed

2) For så vidt angår den pågældende disposition:

a) om dispositionen giver den udenlandske aktør adgang til at forstyrre eller nedlukke en

drift

b) om dispositionen giver den udenlandske aktør indsigt i følsomme oplysninger,

herunder klassificerede oplysninger eller følsomme personoplysninger, der kan

anvendes til afpresning eller spionage

3) For så vidt angår den udenlandske aktør:

a) om den udenlandske aktør direkte eller indirekte kontrolleres af regeringen i

vedkommendes hjemstat, herunder et tredjelands statslige organer eller væbnede

styrker, herunder gennem ejerforhold eller betydelig finansiering

b) om den udenlandske aktør har været involveret i aktiviteter, der påvirker sikkerheden

eller den offentlige orden i en EU-medlemsstat

c) om der er en alvorlig risiko for, at den udenlandske aktør deltager i eller har relationer

til ulovlige eller kriminelle aktiviteter

d) om der er indikationer på, den udenlandske aktør bevidst forsøger at omgå

screeningsreglerne,

f.eks.

gennem

anvendelse

stråmandslignende

selskabskonstruktioner

Arbejdsgruppen anbefaler, at en kommende ordning indeholder en hjemmel til at fastsætte vilkår for,

nedlægge forbud mod og påbyde afvikling af en omfattet erhvervelse eller økonomisk disposition.

Herudover bør en kommende ordning indeholde en ekspropriationshjemmel.

Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at en kommende ordning bør indeholde en hjemmel til at

nedlægge midlertidigt forbud mod en erhvervelse mv. ud fra et uopsætteligt hensyn til national

sikkerhed og offentlig orden.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

3.9. Afgørelseskompetence

Arbejdsgruppen anbefaler, at Erhvervsministeriet får kompetence til at tillade en erhvervelse mv.

omfattet af en kommende generel screeningsordning og om nødvendigt aftale vilkår med sagens

parter. Dette anbefales i lyset af de udenlandske erfaringer og hensynet til specialisering. Det

bemærkes i den forbindelse, er Erhvervsministeriet har ressortansvaret for FDI-forordningen, og at

Erhvervsstyrelsen pr. 11. oktober 2020 vil fungere som nationalt kontaktpunkt i forhold til

forordningens samarbejdsmekanisme. Herudover vil Erhvervsministeriet kunne trække på

eksisterende erfaringer fra eksportkontrolområdet.

Erhvervsministeriets afgørelseskompetence i screeningssager delegeres til Erhvervsstyrelsen i de

sager, hvor der ikke vurderes at foreligge betænkeligheder ud fra et hensyn til den nationale sikkerhed

eller offentlige orden, eller hvor sådanne betænkeligheder kan mitigeres gennem aftalte vilkår.

Erhvervsstyrelsen vil i relevant omfang foretage høring af andre myndigheder, herunder de nationale

sikkerheds- og efterretningstjenester, i forbindelse med vurderingen af, om der foreligger

betænkeligheder ud fra hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Arbejdsgruppen peger på tre mulige modeller for placering af afgørelseskompetencen i forbindelse

med sager, som vurderes at kunne give anledning til betænkeligheder og hvor sådanne

betænkeligheder ikke kan mitigeres gennem aftalte vilkår:

Model 1: Kompetencen placeres hos en ministerkomité bestående af relevante ministre

(ministerkomitémodellen).

Model 2: Erhvervsministeriet indhenter en udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk

indstilling, som skal lægges til grund for ministeriets afgørelse (indstillingsmodellen).

Model 3: Erhvervsministeriet træffer afgørelse på baggrund af forhandlinger med relevante

ministerier (forhandlingsmodellen).

3.10. Administration af screeningsordningen

Administrationen af en kommende generel screeningsordning afhænger navnlig af, om en kommende

ordning bygger på tilladelser, notifikationer eller en kombination heraf.

Hvis der indføres en tilladelsesordning, vil en erhvervelse eller en anden økonomisk disposition, der

er omfattet af ordningens anvendelsesområdet, ikke lovligt kunne gennemføres, før den kompetente

myndighed (Erhvervsstyrelsen) har givet tilladelse hertil.

Notifikationer er underretninger til screeningsmyndigheden (Erhvervsstyrelsen) om en påtænkt eller

gennemført erhvervelse eller anden økonomisk disposition. På baggrund af en notifikation kan

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

screeningsmyndigheden enten godkende erhvervelsen mv. eller indlede en proces med henblik på

eventuelt at gøre indgreb i erhvervelsen mv. Notifikation vil både kunne være frivilligt eller en pligt.

Indføres en notifikationsordning, vil en omfattet erhvervelse eller anden økonomisk disposition kunne

gennemføres

uden

en tilladelse, men myndighederne vil have mulighed for at gribe ind og i sidste

ende forbyde eller pålægge afvikling af erhvervelsen mv., hvis denne udgør en trussel mod den

nationale sikkerhed eller offentlige orden. Hvis myndigheden godkender erhvervelsen mv., vil

myndigheden dog ikke på et senere tidspunkt kunne gøre indgreb i den pågældende erhvervelse mv.

Arbejdsgruppen behandler mulige udfald på henholdsvis en ansøgning om tilladelse og en

notifikation, samt retsvirkningerne heraf.

Arbejdsgruppen anbefaler, at tilladelser og notifikationer skal indgives til screeningsmyndigheden af

den udenlandske aktør. Der udarbejdes elektroniske blanketter til brug for processen og fastsættes

tidsfrister for screeningsmyndighedens sagsbehandling.

Arbejdsgruppen anbefaler, at manglende overholdes af et vilkår bl.a. kan føre til, at den relevante

aktør modtager en advarsel. I visse tilfælde bør manglende overholdelse kunne føre til, at den

kompetente myndighed kan lade foranstaltninger udføre til opfyldelse af vilkårene.

Hvis en kommende generel screeningsordning indeholder en notifikationsordning, anbefaler

arbejdsgruppen, at det fastsættes en absolut frist på 5 år fra det tidspunkt, hvor en erhvervelse eller en

anden økonomisk disposition blev endelig. Efter dette tidspunkt vil screeningsmyndigheden ikke

kunne iværksætte en undersøgelse af erhvervelsen mv. Den absolutte frist vil eventuelt kunne

suppleres af en relativ frist, der løber fra det tidspunkt, hvor screeningsmyndigheden blev bekendt

med erhvervelsen mv.

Arbejdsgruppen peger på tre mulige modeller for administrationen af en kommende screenings-

ordning. Modellerne har sammenhæng med modellerne for anvendelsesområdet, således at model 1

for administration hører sammen med model 1 for anvendelsesområdet osv.:

Model 1: Der indføres en sektor-specifik tilladelsesordning. Ordningen finder alene

anvendelse inden for særligt følsomme og følsomme sektorer/aktiviteter, og alle omfattede

erhvervelser mv. kræver tilladelse.

Model 2: Der indføres en sektorspecifik tilladelsesordning og en tværsektoriel frivillig

notifikationsordning. Den sektor-specifikke screeningsmekanisme finder alene anvendelse

inden for særligt følsomme sektorer/aktiviteter, og alle omfattede erhvervelser mv. kræver

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

tilladelse. Den tværsektorielle screeningsmekanisme finder anvendelse inden for alle

sektorer/aktiviteter, og notifikation af en omfattet erhvervelse mv. er altid frivillig.

Model 3: Der indføres en sektorspecifik tilladelsesordning og en tværsektoriel frivillig og

pligtmæssig notifikationsordning. Den sektor-specifikke screeningsmekanisme finder alene

anvendelse inden for særligt følsomme sektorer/aktiviteter og alle omfattede erhvervelser mv.

kræver tilladelse. Den tværsektorielle screeningsmekanisme er delt, således at notifikation er

en pligt for erhvervelser mv. inden for følsomme sektorer/aktiviteter. For omfattede

erhvervelser mv. inden for øvrige sektorer/aktiviteter er notifikation frivilligt.

3.11. Fortrolighed og domstolsprøvelse

Oplysninger, der indgår i en afgørelse efter en kommende screeningsordning, vil ofte være af særlig

følsom karakter. Dette skyldes bl.a., at oplysningerne kan vedrøre rent private forhold og

driftshemmeligheder, og at oplysningerne kan indgå i vurderingen af, om en erhvervelse mv. udgør

en trussel mod den nationale sikkerhed og offentlige orden. Dette har både betydning i forhold til

selve afgørelsen og i forhold til en eventuel efterfølgende domstolsprøvelse.

I forhold til varetagelse af fortrolighedshensyn i sagsbehandlingen skitseres overordnet to modeller:

Model 1: Der henvises til de gældende regler, således at oplysninger kan undtages fra retten

til (akt)indsigt, partshøring, begrundelse mv. efter de gældende regler i forvaltningsloven,

offentlighedsloven, databeskyttelsesloven og

–forordningen.

Model 2: Der indføres en særlig tavshedsforskrift, hvorefter myndighederne er forpligtet til at

hemmeligholde fortrolige oplysninger, der modtages fra andre myndigheder som led i

sagsbehandlingen. Fravigelse af tavshedsforskriften vil være betinget af samtykke fra den

myndighed, der har afgivet oplysningerne.

Det er af afgørende betydning, at en kommende generel screeningsordning både sikrer en effektiv

domstolsprøvelse, der er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale

forpligtelser, og at oplysninger af fortrolig og sikkerhedsmæssig karakter ikke offentliggøres i

forbindelse med sagsbehandlingen og en eventuel domstolsbehandling.

I forhold til varetagelse af fortrolighedshensyn under domstolsprøvelsen skitseres overordnet to

modeller:

Model A: Der fastsættes ingen særlige regler for domstolsbehandlingen. Modellen

forudsætter, at indstillingsmodellen vælges i forhold til afgørelseskompetencen, og at en

kommende generel screeningsordning indrettes som en tilladelsesordning.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Model B: Der fastsættes særlige regler for domstolsbehandlingen, således

domstolsbehandlingen kan foregå i en åben og en lukket del.

4. Arbejdsgruppens

screeningsordning

samlede

optioner

for

kommende

generel

På baggrund af arbejdsgruppens overvejelser vedrørende anvendelsesområde, kriterier for indgreb,

afgørelseskompetence, administration samt fortrolighed og domstolsprøvelse peger arbejdsgruppen

på tre samlede optioner til mulige måder, hvorpå en kommende generel screeningsordning i Danmark

overordnet kan indrettes.

4.1. De tre optioner

I forbindelse med udarbejdelsen af de tre optioner har arbejdsgruppen bl.a. haft for øje, at de

skitserede ordninger skal placere sig fornuftigt i forhold til andre landes generelle

screeningsordninger, men samtidig også skal været tilpasset særlige danske forhold, herunder

relevant dansk lovgivning.

Herudover skal en kommende ordning være i overensstemmelse med Danmarks internationale

forpligtelser, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordnings om et regelsæt for screening af

udenlandske investeringer i Unionen (FDI-forordningen) og Den Europæiske Menneskerets-

konvention (EMRK)

Overordnet adskiller de tre optioner sig navnlig fra hinanden i forhold til de skitserede ordningers

anvendelsesområde, dvs. hvad der screenes. Optionerne adskiller sig desuden bl.a. i forhold til regler

for henholdsvis ansøgning om tilladelse og/eller indgivelse af notifikation.

Option 1, jf. pkt. 4.2 nedenfor, finder således alene anvendelse for visse udenlandske erhvervelser i

danske enheder inden for nærmere specificerede sektorer og aktiviteter. Gennemførsel af de

omfattede erhvervelser kræver tilladelse.

Option 2, jf. pkt. 4.3 nedenfor, indeholder en sektor-specifik screeningsmekanisme, hvorefter

gennemførsel af visse udenlandske erhvervelser og tilsvarende foranstaltninger i danske enheder

kræver tilladelse. Optionen indeholder ligeledes en mekanisme, hvor der sker screening på tværs af

sektorer og aktiviteter (tværsektoriel screeningsmekanisme). Den tværsektorielle screenings-

mekanisme omfatter visse udenlandske erhvervelser og tilsvarende foranstaltninger inden for alle

sektorer og aktiviteter. Det vil være frivilligt at underrette screeningsmyndigheden om en planlagt

eller gennemført erhvervelse (notifikation).

Jf. arbejdsgrupperapportens kapitel 4 og pkt. 11.3.2.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Option 3, jf. pkt. 4.4 nedenfor, er en variation af option 2. Option 3 indeholder en tilsvarende sektor-

specifik screenings-mekanisme, men optionens tværsektorielle screeningsmekanisme er gradueret.

Inden for visse sektorer og aktiviteter er tærskelværdien for, hvornår en erhvervelse eller tilsvarende

foranstaltning bliver omfattet af screeningsordningen således lavere, og notifikation vil være en pligt

(pligtmæssig).

Forskellene i anvendelsesområdet har betydning for, i hvilken grad en kommende ordning beskytter

den nationale sikkerhed og offentlige orden i Danmark. Samtidig har anvendelsesområdet også

betydning for, i hvilken grad en kommende ordning vil påvirke investeringsklimaet i Danmark. De

tre optioner indebærer derfor forskellige beskyttelsesniveauer og vurderes at påvirke

investeringsklimaet i forskellig grad.

Hovedlinjerne i de fremlagte optioner er skematisk fremstillet på følgende side. I skemaet henvises

til relevante punkter i arbejdsgruppens rapport, hvor de modeller, som arbejdsgruppen anbefaler

under hvert tema, er uddybet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

4.1.1. Andre økonomiske dispositioner og aktiviteter

Fælles for de tre optioner er, at de omfatter den situation, hvor en udenlandsk aktør opnår kontrol

eller indflydelse over en dansk enhed. Option 1 er rettet mod erhvervelser, dvs. tilfælde hvor en

udenlandsk aktør opnår kontrol eller indflydelse gennem erhvervelse af kapital, stemmerettigheder,

særlige beføjelser, fusion, spaltning, opkøb, herunder take-overs, hel eller delvis overtagelse af et

forretningsområde og asset deals, der omfatter alle virksomhedens væsentlige aktiver eller en

sammenhængende drift, samt øvrige dispositioner, der gør det ud for eller foregriber erhvervelse af

stemmerettigheder eller kapital.

I option 2 og 3 er anvendelsesområdet udvidet i forhold til option 1, således at ordningerne både

omfatter erhvervelser og ”tilsvarende foranstaltninger”.

Dermed kan de to optioner også omfatte andre dispositioner, der medfører, at en udenlandsk aktør

opnår kontrol eller indflydelse over den danske enhed. Det kan bl.a. være joint ventures, asset deals

samt visse drifts-, leverandør- og serviceaftaler.

For alle optionerne gælder det, at der vil være nogle former for dispositioner eller aktiviteter, som

ikke vil blive omfattet af ordningen. Det skyldes bl.a. dispositionernes/aktiviteternes karakter, som

gør dem vanskelige at indpasse i en generel investeringsscreeningsordning.

Option 1-3 omfatter således ikke dispositioner, hvor en udenlandsk aktør opnår kontrol eller

indflydelse over et aktiv eller opnår indsigt i en dansk enhed,

hvis der ikke samtidig opnås kontrol

eller indflydelse over enheden.

Det vil f.eks. kunne gælde visse drifts- og leverandøraftaler, hvorimod

drifts- og leverandøraftaler, som

indebærer, at der opnås kontrol eller indflydelse over enheden,

vil

være omfattet. Optionerne omfatter ud fra samme betragtninger ikke visse forsknings- og

innovationssamarbejder.

Det er arbejdsgruppen opfattelse, at sådanne dispositioner er vanskelige at afgrænse i en generel

screeningsordning. I forhold til indsigt skyldes det bl.a., at der ikke kan fastsættes tærskelværdier

eller lignende for opnåelse af indsigt. Det vil derfor være meget vanskeligt at afgrænse begrebet,

herunder hvad der udgør den nedre grænse for, hvornår der kan tales om indsigt. I forhold til kontrol

eller indflydelse over et aktiv skyldes det, at det er vanskeligt at afgrænse de aktiver, hvor erhvervelse

af kontrol eller indflydelse vil kunne udgøre en trussel. Det kan således både være løsøre,

immaterielrettigheder og fast ejendom. Hvis dispositionerne skal omfattes af en generel

screeningsordning, vil det derfor betyde, at ordningen vil omfatte et meget stort antal dispositioner.

Hvis erhvervslivet pålægges konkrete pligter

–

f.eks. en pligt til at ansøge om en tilladelse eller en

mulighed for at indgive notifikation

–

vil ordningen derfor blive yderst administrativ byrdefuld.

Det bemærkes, at det under den varslede reform af UK’s generelle screeningsordning er foreslået, at

screeningsordningen også skal omfatte erhvervelse af kontrol eller indflydelse over aktiver, og at

USA’s

screeningsordning også kan omfatte visse investeringer, der ikke resulterer i kontrol. De andre

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

landes generelle screeningsordninger er derimod rettet mod erhvervelse af kontrol eller indflydelse

over en enhed.

De tre optioner omfatter som udgangspunkt heller ikke Greenfield-investeringer. Det skyldes, at der

med Greenfield-investeringer ikke erhverves kontrol eller indflydelse over en eksisterende dansk

enhed, men oprettes en ny en enhed. Det er dog muligt at omfatte Greenfield-investeringer af en

kommende generel screeningsordning, hvis ordningens anvendelsesområde f.eks. udvides til også at

omfatte investeringer, hvormed der opnås kontrol eller indflydelse over en ny dansk enhed. Denne

udvidelse vil føre til, at en kommende generel screeningsordning omfatter alle udenlandske

Greenfield-investeringer i Danmark. Dette vil særligt være byrdefuldt, hvis der screenes på tværs af

alle sektorer.

Det bemærkes i den forbindelse, at ingen af de undersøgte landes generelle screeningsordninger

omfatter Greenfield-investeringer.

Hvis f.eks. Greenfield-investeringer eller innovations- og forskningssamarbejder mere generelt skal

omfattes af en kommende generel screeningsordning, kan det efter arbejdsgruppens opfattelse

eventuelt ske ved indførsel af en såkaldt sikkerhedsventil i lovgivningen. En sikkerhedsventil er en

særlig indgrebshjemmel, der giver hjemmel til at gøre indgreb i en økonomisk disposition eller anden

aktivitet, hvis dispositionen eller aktiviteten undtagelsesvist udgør en alvorlig trussel mod den

nationale sikkerhed eller offentlige orden. Sikkerhedsventilens indgrebshjemmel vil alene kunne

anvendes i særlige tilfælde, under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, og på baggrund af

tilstrækkeligt præcise indgrebskriterier. Såfremt kriterierne for indgreb er opfyldt, vil

sikkerhedsventilen kunne omfatte dispositioner og aktiviteter, der falder uden for

screeningsordningen øvrige anvendelsesområde, men som dog udgør en tilsvarende stor trussel. Det

medfører, at sikkerhedsventilen er robust og egnet til at beskytte den nationale sikkerhed og offentlige

orden mod nye og uforudsete trusler. Sikkerhedsventilen vil således efter omstændighederne bl.a.

kunne omfatte Greenfield-investeringer, visse forsknings- og innovationssamarbejder samt

dispositioner og aktiviteter, der giver en udenlandsk aktør indsigt i en følsom enhed, uden der

erhverves egentlig kontrol eller indflydelse over enheden.

En sikkerhedsventil forudsætter ikke indgivelse af ansøgning eller notifikation, hvorfor

sikkerhedsventilen ikke pålægger erhvervslivet konkrete (handle)pligter. Dette mindsker de

administrative byrder for erhvervslivet, men skaber samtidig en risiko for, at myndighederne ikke

bliver opmærksomme på eventuelle dispositioner og aktiviteter, der kan udgøre en trussel. Da

sikkerhedsventilen potentielt kan omfatte mange former for dispositioner og aktiviteter, vil en

sikkerhedsventil derudover skabe (rets)usikkerhed for erhvervslivet og må antages at påvirke

investeringsklimaet negativt.

Det bemærkes at ingen af de undersøgte lande

–

med undtagelse af Norge

–

har indført en særlig

indgrebshjemmel i deres generelle screeningsordninger.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Det er i princippet muligt at tilføje en sikkerhedsventil til de tre optioner. Det skal dog i den

forbindelse bemærkes, at sikkerhedsventilens anvendelsesområde vil være afhængigt af

anvendelsesområdet for den øvrige del af screeningsordningen. Hvis screeningsordningen har et

smalt anvendelsesområde

– f.eks. som skitseret i option 1 ‒ vil anvendelsesområdet for en eventuel

sikkerhedsventil være bredere, hvilket kan have en afledt betydning i forhold til vurderingen af, om

en sikkerhedsventil vil opfylde de EU-retlige krav om, at kriterier for indgreb ikke må være af generel

og abstrakt karakter. Udformningen af en sikkerhedsventil vil derfor skulle tage højde for

anvendelsesområdet for den øvrige del af screeningsordningen.

Et alternativ til at omfatte andre økonomiske dispositioner og aktiviteter af en kommende generel

ordning er at regulere disse i den sektor-specifikke lovgivning.

Sektor-specifik regulering vil kunne tilpasses de særlige forhold og risici på et givent område, hvorfor

de omfattede dispositioner vil kunne afgrænses på en klar og gennemsigtig måde. Denne afgrænsning

medfører imidlertid også, at sektor-specifik regulering er mindre robust og mere følsom over for

ændringer i trusselbilledet end en generel screeningsordning. Sektor-specifik regulering er således

mest effektiv i forhold til håndtering af en allerede kendt trussel.

4.1.2. Økonomiske konsekvenser

Etablering og drift af en generel screeningsordning i Danmark indebærer væsentlige nye

omkostninger for den kommende screeningsmyndighed (Erhvervsstyrelsen), der ikke kan holdes

inden den eksisterende myndigheds egne rammer. De estimerede erhvervs- og samfundsøkonomiske

og statsfinansielle konsekvenser er behandlet under hver af de tre optioner. Det bemærkes, at de

erhvervsmæssige byrder, påvirkning af investeringsklima mv. ved de forskellige optioner endnu ikke

er afdækket.

Ressourcebehovet hos Erhvervsstyrelsen som screeningsmyndighed omhandler primært udgifter til

opbygning af (og løbende) sagsbehandling, juridiske kompetencer og kontrol i styrelsen, herunder

også til etablering og drift af et kontaktpunkt for EU-samarbejdet vedrørende udenlandske direkte

investeringer, hvor der pt. forventes i omegnen af 800 sager årligt. Hertil kommer driftsudgifter til

adgang til private, eksterne databaser til overvågning af området med henblik på kontrol. Herudover

vil der være udgifter forbundet med udvikling og drift af et IT-sagssystem, der kan håndtere højt

klassificeret materiale. IT-løsningen og dermed omkostningerne vil være den samme uanset valg af

ordning.

Det bemærkes, at de tre optioners nuværende detaljeringsgrad medfører en væsentlig usikkerhed i

opgørelsen af ressourcebehovet. Særligt vil spørgsmålet om, hvorvidt andre økonomiske

dispositioner og aktiviteter skal omfattes af en kommende generel screeningsordning kunne medføre

ændringer i opgørelsen af de erhvervs- og samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.

Derudover vil der komme udgifter til sagsbehandling etc. i andre myndigheder end

screeningsmyndigheden (Erhvervsstyrelsen) i den grad, at disse myndigheder inddrages i

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

sagsbehandlingen. Dette vil navnlig være tilfældet for

efterretningstjenester.

4.2. Option 1: Sektor-specifik tilladelsesordning

4.2.1. Overordnet beskrivelse af ordningen

de nationale sikkerheds- og

Option 1 indebærer, at der indføres en screeningsordning, hvorefter der kræves tilladelse til visse

erhvervelser i

danske enheder, der opererer inden for ”særligt følsomme eller følsomme sektorer”

eller ”beskæftiger sig med særligt følsomme eller følsomme aktiviteter".

Med inspiration fra Tysklands og Finlands sektor-specifikke ordninger vil danske enheder, der

opererer inden for følgende sektorer eller beskæftiger sig med følgende aktiviteter, f.eks. kunne anses

for at være særligt følsomme:

Enheder inden for forsvarssektoren, herunder enheder, der udvikler eller producerer våben og

krigsmateriel, teknologier til militær anvendelse eller leverer tjenester, som er vigtige for det

danske forsvar.

Enheder, der udvikler eller producerer varer med dual-use funktion, der er underlagt

eksportkontrol.

Enheder, der udvikler, producerer eller vedligeholder produkter med it-sikkerhedsfunktioner,

der anvendes til at behandle klassificerede oplysninger.

Herudover vurderes danske enheder, der opererer inden for følgende sektorer eller beskæftiger sig

med følgende aktiviteter, hensigtsmæssigt at kunne anses for at være særligt følsomme:

Enheder, der udvikler eller producerer kritisk teknologi og dual-use produkter, der ikke er

underlagt eksportkontrol, f.eks. kunstig intelligens, robotteknologi, halvledere,

cybersikkerhed, luft- og rumfart, energilagring, kvante- og nuklearteknologi samt

nanoteknologi og bioteknologi.

De følsomme sektorer og aktiviteter vil med inspiration fra de sammenlignelige landes ordninger og

den indikative liste i FDI-forordningen kunne afgrænses f.eks.:

Enheder, der beskæftiger sig inden for kritisk infrastruktur samt jord og fast ejendom, der er

afgørende for anvendelsen af sådan infrastruktur.

Enheder, der udvikler, producerer eller vedligeholder software, der anvendes til kritisk

infrastruktur.

Forsyning af kritiske råvarer, herunder fødevarer og fødevaresikkerhed.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Enheder, der har

personoplysninger.

adgang til

eller

behandler

følsomme

oplysninger,

herunder

Der vil i en kommende ordning mere konkret skulle tages stilling bl.a., hvad der anses for ”kritisk

infrastruktur”.

De særligt følsomme henholdsvis følsomme sektorer og aktiviteter vil blive defineret nærmere i en

bekendtgørelse.

Inden for de særligt følsomme sektorer og aktiviteter vil udenlandske aktører, der ikke er bosat eller

hjemmehørende i Danmark, skulle have tilladelse til at erhverve kontrol eller betydelig indflydelse

over en dansk enhed samt til at erhverve mindst 25 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen i en

dansk enhed.

Det forhold, at en udenlandsk aktør har etableret et datterselskab, en filial eller fast driftssted i

Danmark, medfører i denne sammenhæng ikke, at den udenlandske aktør anses for at være bosat eller

hjemmehørende i Danmark.

Aktører fra Rigsfællesskabet anses ikke for at være udenlandske.

Inden for de følsomme sektorer og aktiviteter vil udenlandske aktører, der ikke er bosat eller

hjemmehørende i en EU- eller EFTA-stat, skulle have tilladelse til at erhverve kontrol eller betydelig

indflydelse over en dansk enhed samt til at erhverve mindst 25 pct. af stemmerettighederne eller

kapitalen i en dansk enhed.

Det forhold, at en udenlandsk aktør, der ikke er fra en EU- eller EFTA-stat, har etableret et

datterselskab, en filial eller fast driftssted i en EU- eller EFTA-stat eller i Rigsfællesskabet, medfører

i denne sammenhæng ligeledes ikke, at den udenlandske aktør anses for at være bosat eller

hjemmehørende i en EU- eller EFTA-stat eller i Rigsfællesskabet.

Den foreslåede screeningsordning vil også omfatte de tilfælde, hvor aktøren er hjemmehørende i

henholdsvis Rigsfællesskabet eller en EU- eller EFTA-stat, men hvor en udenlandsk fysisk eller

juridisk person eller en udenlandsk fysisk eller juridisk person, der ikke er fra en EU- eller EFTA-

stat, har en ”relevant indflydelse” på aktøren. Der vil være en formodning for,

at der foreligger

relevant indflydelse, hvis en sådan udenlandsk person besidder mindst 25 pct. af stemmerettighederne

eller kapitalen i aktøren, når aktøren er en juridisk person.

Hvorvidt en udenlandsk aktør opnår kontrol eller betydelig indflydelse over en dansk enhed vil bero

på en konkret vurdering. I vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, om konkrete aftaler eller

fordelingen af stemmerettigheder medfører, at den udenlandske aktør reelt opnår kontrol eller

betydelig indflydelse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Den konkrete vurdering suppleres af en tærskelværdi, og dermed omfatter den foreslåede

screeningsordning alle tilfælde, hvor en udenlandsk aktør erhverver 25 pct. af stemmerettighederne

eller kapitalen i en dansk enhed.

”Erhvervelse” skal forstås bredt. Det kan f.eks. omfatte erhvervelse af kapital,

stemmerettigheder,

særlige beføjelser, fusion, spaltning, opkøb, herunder take-overs, hel eller delvis overtagelse af et

forretningsområde og asset deals, der omfatter alle virksomhedens væsentlige aktiver eller en

sammenhængende drift, samt øvrige dispositioner, der gør det ud for eller foregriber erhvervelse af

stemmerettigheder eller kapital.

”Erhvervelse” vil også omfatte de tilfælde, hvor kontrol, betydelig indflydelse eller mindst 25 pct. af

stemmerettighederne eller kapitalen i en dansk enhed opnås indirekte. Det vil f.eks. kunne været

tilfældet, hvis en udenlandsk aktør og den respektive mellemliggende aktionær erhverver mindst 25

pct. af stemmerettighederne.

Yderligere erhvervelse af efterfølgende kontrol eller betydelig indflydelse vil også kræve tilladelse.

Det samme vil være tilfældet, hvis der erhverves yderligere indflydelse, der medfører, at den

udenlandske aktør opnår kontrol eller betydelig indflydelse.

Eksempel 1. Erhvervelse af kontrol eller betydelig indflydelse

Investor A ønsker at erhverve 15 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i dansk enhed B (aktieselskab). Enhed B

beskæftiger sig inden for en særligt følsom sektor. Investor A er fra en EU- eller EFTA-stat.

Erhvervelsen vurderes på baggrund af en konkret vurdering at indebære, at investor A opnår kontrol eller betydelig

indflydelse over enhed B.

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at den øvrige aktionærsammensætning i enhed B indebærer, at investor A har

mulighed for afgørende at påvirke beslutninger på generalforsamlingen.

Investor A vil skulle have forhåndstilladelse til erhvervelsen, da der med erhvervelsen opnås kontrol eller betydelig

indflydelse over enhed B, uanset at tærskelværdien på de 25 pct. ikke nås.

Senere ønsker investor A at erhverve yderligere 8 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i enhed B.

Denne efterfølgende erhvervelse vil investor A også skulle have forhåndstilladelse til, idet investor A allerede med de

15 pct. har opnået kontrol eller betydelig indflydelse over enhed B.

Havde investor A ikke været fra en EU- eller EFTA-stat ville situationen have været den samme som i eksemplet

ovenfor.

s er at er er e

ct. af apitalen

stemmeretti eder e i da s e

f ls m sektor I estor A er i e fra en EU- eller EFTA-stat.

I estor A il s lle ave f r ån stilladelse til er er elsen

stemmeretti eder e eller apitalen i e ed B ers rides.

Senere

s er in estor A at er

er e

erli ere

ct. af a italen

ed B E

ed B eskæfti er sig in e f r en

a tærs el ær ien

å mi

ct. af

stemmerettig eder e i e ed B

is er

er elsen

r eres

Den e efterf lge e er er else il i estor A li eledes s lle ave f r å stilladelse til,

at medf re, at in estor A

år

tr l eller et elig i fl else o er en ed B

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Eksempel 2. Tærskelværdi og erhvervelse af yderligere indflydelse

Investor A ønsker at erhverve 30 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i dansk enhed B (aktieselskab). Enhed B

beskæftiger sig inden for en følsom sektor. Investor A er ikke fra en EU- eller EFTA-stat.

Investor A vil skulle have forhåndstilladelse til erhvervelsen, da tærskelværdien på mindst 25 pct. af

stemmerettighederne eller kapitalen i enhed B overskrides.

Senere ønsker investor A at erhverve yderligere 5 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i enhed B.

Denne efterfølgende erhvervelse vil investor A også skulle have forhåndstilladelse til,

hvis

erhvervelsen vurderes at

medføre, at investor A opnår kontrol eller betydelig indflydelse over enhed B.

Havde investor A været fra en EU- eller EFTA-stat ville ingen af erhvervelserne have krævet forhåndstilladelse inden

for en følsom sektor.

Den danske enhed vil på ethvert tidspunkt kunne rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen med henblik

på at få vejledning om, hvorvidt enhedens aktiviteter er omfattet af screeningsordningens

anvendelsesområde. Herudover vil både den danske enhed og den udenlandske aktør kunne rette

henvendelse til Erhvervsstyrelsen med henblik på at få vejledning om, hvorvidt en konkret

erhvervelse er omfattet af screeningsordningens anvendelsesområde.

Ansøgninger om tilladelse skal sendes til Erhvervsstyrelsen af den udenlandske aktør.

Ansøgningen skal indeholde en række nærmere specificerede oplysninger, der fastsættes i en

bekendtgørelse. Herudover kan Erhvervsstyrelsens pålægge sagens parter at tilvejebringe alle øvrige

oplysninger, der er nødvendige for, at den kompetente myndighed kan træffe afgørelse i sagen.

Ansøgninger sendes via elektroniske blanketter.

Der fastsættes tidsfrister for behandlingen af en ansøgning om tilladelse.

På baggrund af ansøgningen iværksætter Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af den pågældende

erhvervelse. Til brug for undersøgelsen hører Erhvervsstyrelsen andre myndigheder i relevant

omfang, herunder sikkerheds- og efterretningstjenesterne. Hvis erhvervelsen er omfattet af FDI-

forordningen, f.eks. hvor der er tale om en udenlandsk direkte investering fra en virksomhed uden for

EU, vil Erhvervsstyrelsen herudover underrette de andre EU-medlemsstater og Kommissionen om,

at erhvervelsen undergår screening i Danmark. Erhvervsstyrelsen skal

tage ”behørigt hensyn” til

eventuelle bemærkninger fra andre medlemsstater og eventuelle udtalelser fra Kommissionen.

Hvis det på baggrund af undersøgelsen vurderes, at den pågældende erhvervelse giver anledning til

betænkeligheder ud fra et hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden, kan Erhvervsstyrelsen

indlede forhandlinger med sagens parter med henblik på at aftale vilkår, der mitigerer

betænkelighederne.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Hvis betænkelighederne ikke håndteres gennem aftalte vilkår, indleder Erhvervsministeriet

forhandlinger med Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og

vedkommende ressortministerium.

På baggrund af forhandlingerne træffer Erhvervsministeriet afgørelse i sagen.

Erhvervsministeriet kan træffe afgørelse om fastsættelse af vilkår for en tilladelse eller meddele afslag

på ansøgningen om tilladelse, hvis erhvervelsen udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller

offentlige orden. Til brug for vurderingen heraf, kan den kompetente myndighed bl.a. tage hensyn til

en række fastsatte, vejledende underkriterier. De vejledende underkriterier fastsættes i en

bekendtgørelse.

Hvis der gives afslag på en ansøgning, vil erhvervelsen ikke gyldigt kunne gennemføres.

Hvis Erhvervsministeriet vurderer, at erhvervelsen ikke udgør en trussel, vil Erhvervsstyrelsen give

tilladelse til erhvervelsen.

Under sagsbehandlingen vil myndighederne være underlagt en særlig tavshedsforskrift i forhold til

oplysninger, der modtages fra andre myndigheder som led i sagsbehandlingen. Tavshedsforskriften

vil alene kunne fraviges, hvis den myndighed, der har afgivet oplysningerne, konkret samtykker

hertil.

I tillæg til en særlig tavshedsforskrift vil der endvidere

–

med inspiration fra konkurrencelovens regler

herom ‒ kunne indføres

en mere generel undtagelse til offentlighedslovens regler med henblik på at

beskytte oplysninger, som sagens parter ønsker hemmeligholdt, f.eks. oplysninger om tekniske

forhold,

herunder

forskning,

produktionsmåder,

produkter

samt

drifts-

forretningshemmeligheder

Der fastsættes særlige regler for domstolsprøvelsen, således at oplysninger af fortrolig og

sikkerhedsmæssig karakter kan forelægges for retten i en lukket procedure. Sagsøger vil i den

forbindelse få beskikket en særlig advokat til at varetage sine interesser i forhold til materiale, der

fremlægges i domstolsprøvelsens lukkede del.

Herudover vil det også kunne overvejes, om det

–

inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23

–

relevant og muligt at gøre undtagelse til relevante databeskyttelsesretlige regler.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Figur 1. Option 1

Den udenlandske aktør opnår mindst 25

pct. af stemmerettighederne eller

kapitalen

En udenlandsk aktør, der ikke er fra en EU- eller

EFTA-stat erhverver kontrol eller indflydelse over en

dansk enhed, der opererer inden for en

følsom

sektor

eller er beskæftiget inden for en

følsom

aktivitet.

Der iværksættes

Erhvervelsen kræver forhåndstilladelse

screening

Den udenlandske aktør opnår kontrol

eller betydelig indflydelse over den

danske enhed

Sektor-specifik screeningsordning

Den udenlandske aktør opnår mindst 25

pct. af stemmerettighederne eller

kapitalen

En udenlandsk aktør erhverver kontrol eller indflydelse

i en dansk enhed, der opererer inden for en

særligt

følsom

sektor eller er beskæftiget inden for en

særligt

følsom

aktivitet.

Der iværksættes

Erhvervelsen kræver forhåndstilladelse

screening

Den udenlandske aktør opnår kontrol

eller betydelig indflydelse over den

danske enhed

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

4.2.2. Fordele og ulemper ved ordningen

Fordelen ved en sektor-specifik screeningsordning er især, at ordningens anvendelsesområde

begrænses til alene at omfatte erhvervelser i danske enheder, der opererer inden for særligt følsomme

og følsomme sektorer eller beskæftiger sig med særligt følsomme eller følsomme aktiviteter. Dermed

begrænses anvendelsesområdet til udelukkende at omfatte de erhvervelser, der vurderes at udgøre

den største trussel mod den nationale sikkerhed og offentlige orden.

Dette kan imidlertid gøre ordningen sårbar over for ændringer i trusselbilledet, f.eks. som følge af

den teknologiske udvikling. Denne sårbarhed medfører bl.a., at de omfattede sektorer og aktiviteter

vil skulle defineres bredt, ligesom det bør være muligt at tilpasse de omfattede sektorer og aktiviteter

i takt med bl.a. ændringer i trusselbilledet. Begge dele vil skade den forudsigelig og gennemsigtighed,

som ellers er tilsigtet med afgrænsningen af de omfattede sektorer og aktiviteter. Hertil kommer, at

afgrænsningen stadig vurderes at kunne medføre, at potentielt risikofyldte erhvervelser ikke omfattes

af anvendelsesområdet.

Forudsigeligheden og gennemsigtigheden forbedres imidlertid af, at danske enheder og udenlandske

aktører på forhånd kan søge vejledning om, hvorvidt en konkret erhvervelse kan være omfattet af

ordningen og dermed kravet om tilladelse.

Sammenfattende er det derfor arbejdsgruppens opfattelse, at det begrænsede anvendelsesområde

–

hvor der ikke sker tværsektoriel screening

–

kan give en højere grad af forudsigelig og

gennemsigtighed, men samtidig udgør en risiko i forhold til nye, uforudsete trusler.

Kravet om, at en omfattet erhvervelse kræver tilladelse, er på den ene side byrdefuldt for

erhvervslivet, idet det pålægger erhvervslivet en konkret pligt til at ansøge om tilladelse og afvente

Erhvervsstyrelsens reaktion. På den anden side giver en tilladelsesordning klarhed og sikkerhed om,

at Erhvervsministeriet ikke på et senere tidspunkt vil gøre indgreb i erhvervelsen. Ud fra et

sikkerhedsmæssigt perspektiv indebærer en tilladelsesordning den klare fordel, at det forudsættes, at

Erhvervsstyrelsen gøres bekendt med og undersøger alle omfattede erhvervelser inden for særligt

følsomme og følsomme sektorer og aktiviteter. Hvis der ikke er indhentet en tilladelse, vil

erhvervelsen være ugyldig, og vil som udgangspunkt følgelig skulle afvikles. Fordi

screeningsordningen alene omfatter erhvervelser inden for særligt følsomme og følsomme sektorer

og aktiviteter, vurderes det at være proportionelt at indføre en tilladelsesordning.

Det forhold, at vurderingen af, hvorvidt en udenlandsk aktør opnår kontrol eller betydelig indflydelse

over en dansk enhed, beror på en konkret vurdering, skaber en fleksibilitet i anvendelsesområdet, der

kan bidrage til beskyttelsen af den nationale sikkerhed og offentlige orden. Det vil således efter

omstændighederne være muligt at omfatte en erhvervelse af eksempelvis 5 pct. af

stemmerettighederne, hvis den udenlandske aktør opnår særlige beføjelser, der medfører, at den

udenlandske aktør opnår betydelig indflydelse. Når den konkrete vurdering suppleres af en fast

tærskelværdi, er det samtidig muligt at omfatte erhvervelser, hvor der ikke opnås kontrol eller

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

betydelig indflydelse, men hvor det stadig kan forventes, at den udenlandske aktør opnår en relevant

indflydelse i den danske enhed

. Når udgangspunktet er en konkret vurdering, er der efter

arbejdsgruppens opfattelse ikke samme risiko for, at Erhvervsstyrelsen kun gøres bekendt med

erhvervelser, der overskrider tærskelværdien som i option 2 og 3 nedenfor. Dette har også

sammenhæng med, at option 1 er en tilladelsesordning, hvor manglende ansøgning navnlig kommer

den udenlandske aktør til skade. Den konkrete vurdering er imidlertid byrdefuld for erhvervslivet,

idet det første omgang vil være op til den udenlandske aktør at vurdere, om der opnås kontrol eller

betydelig indflydelse. Dette kan i nogle tilfælde være en vanskelig vurdering. Der vil dog kunne

udarbejdes en vejledning om, hvornår en aktør som udgangspunkt anses for at opnå kontrol eller

betydelig indflydelse.

Anvendelsesområdet er til gengæld mere gennemsigtigt på den måde, at screeningsordningen alene

omfatter erhvervelse af kontrol og indflydelse over en dansk enhed

–

og ikke andre økonomiske

dispositioner. Dette vurderes at være særligt hensigtsmæssigt i option 1, fordi tilladelsesordningen

omfatter erhvervelser i danske enheder inden for mange sektorer og aktiviteter. På grund af

tilladelseskravets omfang ville det være særligt byrdefuldt, hvis screeningsordningen i option 1

eksempelvis også omfattede ”tilsvarende foranstaltninger” eller erhvervelse af kontrol

eller

indflydelse over aktiver. Modsat vil ordningen ikke kunne tage for højde for de trusler, som andre

økonomiske dispositioner vurderes at kunne udgøre, hvilket arbejdsgruppen vurderer som en ulempe.

Et indgreb efter ordningen forudsætter, at erhvervelsen udgør en trussel mod den nationale sikkerhed

eller offentlige orden. Arbejdsgruppen anbefaler, at der fastsættes vejledende underkriterier for

vurderingen af, hvorvidt en erhvervelse udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige

orden

. Fastsættelse af vejledende underkriterier vil gøre det mere gennemsigtigt for sagens parter,

hvad den kompetente myndighed vil lægge vægt på i sin vurdering af en omfattet erhvervelse.

Ulempen er modsat, at muligheden for at udøve et mere frit skøn til dels begrænses. Det er dog vigtigt,

at det i en kommende ordning gøres klart, at underkriterierne alene er vejledende, og at

Erhvervsministeriet kan lægge vægt på andre forhold i sin afgørelse. Herudover vil det være muligt

at justere underkriterierne efterfølgende på baggrund af bl.a. erfaringer fra screeningsordningen og

ændringer i trusselsbilledet.

Det anbefales, at en afgørelse træffes af Erhvervsministeriet efter forhandling med øvrige relevante

ministerier. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at dette vil være den mest fleksible måde at sikre, at

sagen belyses bedst muligt og på baggrund af de relevante ministeriers fagkundskab. Herudover er

modellen velkendt i dansk ret.

I option 1 foreslås det, at screeningsordningen indeholder en særlig tavshedsforskrift, der har til

formål at beskytte oplysninger af fortrolig og sikkerhedsmæssig karakter. Den særlige

Modellen med en konkret vurdering og en fastsat tærskelværdi er inspireret af Frankrigs generelle screeningsordning.

Den samme tilgang er foreslået under den kommende reform af UK’s generelle screeningsordning.

Jf. nærmere om indgrebskriterier og de EU-retlige krav i arbejdsgrupperapportens pkt. 8.3.2 og pkt. 4.2.1.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

tavshedsforskrift vil udgøre en undtagelse til udgangspunktet i bl.a. offentlighedslovens regler om

aktindsigt og egenacces, forvaltningslovens regler om aktindsigt, partshøring og begrundelse samt

databeskyttelsesretlige regler om oplysningspligt og indsigtsret. Det er arbejdsgruppens opfattelse,

at en særlig tavshedsforskrift vil styrke myndighedssamarbejdet under en kommende generel

screeningsordning. Tavshedsforskriften vurderes at være proportionel.

Der kan samtidig indføres særlige regler med henblik på at beskytte oplysninger, som sagens parter

ønsker hemmeligholdt, hvilket f.eks. kan være drifts- og forretningshemmeligheder.

Herudover foreslås det, at fortrolige oplysninger, der ikke kan offentliggøres eller videregives til

sagens parter, kan fremlægges for retten i en lukket del af en eventuel domstolsprøvelse. Lignende

særlige regler for domstolsbehandling er kendt fra udlændingeloven og indfødsretsloven.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at ovennævnte regler tilsammen vil kunne udgøre en tilstrækkelig

beskyttelse af de følsomme oplysninger, der kan indgå i en afgørelse efter screeningsordningen.

Arbejdsgruppen vurderer samlet set, at option 1 væsentligt vil forbedre beskyttelsen af den nationale

sikkerhed og offentlige orden i Danmark i forhold til udenlandske erhvervelser. Beskyttelsesniveauet

vil være mindre sammenlignet med option 2 og option 3 nedenfor, fordi der udelukkende screenes

inden for udvalgte sektorer og aktiviteter, og fordi option 1 alene omfatter erhvervelse af kontrol eller

indflydelse over en dansk enhed. På den anden side vil option 1 af de samme grunde forventeligt ikke

påvirke investeringsklimaet i samme omfang som option 2 eller option 3.

4.2.3. Forholdet til andre landes screeningsordninger

Med option 1 indføres en ordning, der generelt er mindre restriktiv i forhold til anvendelsesområdet

end Tysklands og Finlands generelle screeningsordninger samt den varslede

reform af UK’s generelle

screeningsordning. Dette skyldes, at disse ordninger indeholder en hjemmel til at screene på tværs af

sektorer og aktiviteter. Herudover omfatter Finlands screeningsordning og den varslede reform af

UK’s generelle screeningsordning

også andre dispositioner end erhvervelser. Finlands

screeningsordning omfatter således både erhvervelser og ”tilsvarende foranstaltninger”, mens det er

foreslået, at UK’s kommende ordning også skal omfatte erhvervelse af kontrol eller betydelig

indflydelse over aktiver.

Option 1 kan i højere grad sidestilles med Frankrigs generelle screeningsordning, der er en sektor-

specifik tilladelsesordning for erhvervelse af kontrol. I modsætning til Frankrigs generelle

screeningsordning, skelnes i option 1 i højere grad mellem udenlandske aktører fra tredjelande og fra

andre EU- eller EFTA-stater. Dette skyldes, at Frankrig alene skelner mellem udenlandske aktører i

forhold til kravet om kontrol. Alle udenlandske aktører skal søge om tilladelse til at erhverve kontrol

eller til at erhverve et forretningsområde i en fransk enhed, men det er alene udenlandske investorer,

der ikke er fra en EU- eller EØS-stat, der skal søge om tilladelse til at erhverve mere end 25 pct. af

kapitalen eller stemmerettighederne i en fransk enhed. I option 2 er det i stedet foreslået, at

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

screeningsordningen alene omfatter aktører fra en EU- eller EFTA-stat, hvis der er tale om en

erhvervelse i en dansk enhed, der opererer inden for en særligt følsom sektor eller beskæftiger sig

med en særligt følsom aktivitet.

4.2.4. Erhvervs- og samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere de økonomiske konsekvenser af den

foreslåede ordning i option 1. Træk fra registret for reelle ejere kan imidlertid give en foreløbig

indikation på antallet af sager. Der er således i 2019 registreret 1815 tilfælde, hvor personer ikke

hjemmehørende i Danmark har erhvervet 25 pct. eller mere af en dansk virksomhed. Heraf udgøres

ca. halvdelen af personer, som ikke er hjemmehørende i EU. Tallet medtager imidlertid ikke

erhvervelser i alle danske virksomheder, da f.eks. børsnoterede virksomheder ikke er omfattet af

kravet om registrering af reelle ejere.

Ud af de 1815 tilfælde redegjort for ovenfor, vurderes det umiddelbart, at op til 110 tilfælde af

erhvervelse kan falde inden for ordningen i option 1, afhængig af hvilke sektorer der inkluderes i

ordningen. Tærskelværdier under 25 pct. vil øge mængden af sager udover ovenstående. Det

bemærkes, at i Frankrig, som har den screeningsmodel, der minder mest om ordningen i option 1,

anslår de franske myndigheder, at man rundt regnet modtager 100-200 sager om året.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

Der vil være omkostninger til opbygning af

sagsbehandling i screeningsmyndigheden, der er

skønnet til omkring 8,0 mio. kr. årligt.

Herudover vil der være løbende udgifter til IT-

udvikling og vedligehold skønnet til omkring 2

mio. kr. årligt.

Hertil kommer udgifter for andre relevante

myndigheder, der inddrages i sagsbehandlingen.

Hvis ekspropriation er nødvendigt til at

gennemføre en afgørelse om indgreb, skal der

ydes fuldstændig erstatning til den berørte ejer.

Tilladelsesordningen antages at kunne medføre,

færre

eventuelle

indgreb

efter

omstændighederne vil være af ekspropriativ

karakter end efter ordningen i option 2 og 3. Det

bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt der

foreligger ekspropriation, vil bero på en konkret

vurdering i det enkelte tilfælde.

Ordningen omfatter erhvervelser i danske

enheder, herunder offentligt ejede selskaber. På

det foreliggende grundlag vurderes ordningen at

kunne medføre visse økonomiske konsekvenser

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

for udenlandske virksomheder i de sektorer som

omfattes af screeningen, der dog ikke

kvantificeres. Konsekvenserne knytter sig

primært udgifter til rådgivning og bistand ifm.

ansøgningen og eventuelle forhandlinger med

Erhvervsstyrelsen om fastsættelse af vilkår.

Danske virksomheder vurderes på det

foreliggende grundlag ikke at blive mødt med

direkte økonomiske konsekvenser. Aftale eller

fastsættelse af mitigerende vilkår kan i konkrete

sager dog medføre indirekte konsekvenser i form

af negativ påvirkning på prissætningen af

erhvervelsen og dermed den danske virksomheds

udbytte af investeringen.

Såfremt der vedtages en model der medfører

løbende kontrol kan dette medføre udgifter for

den udenlandske virksomhed og eventuelt også

den danske virksomhed afhængigt af hvordan

kontrollen udformes. Der vil skulle tages stilling

hertil

ifm.

udformning

eventuelle

kontrolbestemmelser.

Der forventes ikke direkte administrative

konsekvenser for danske virksomheder som følge

af ordningen. De primære administrative

konsekvenser i forbindelse med ansøgning om

tilladelser forventes at blive båret af den

udenlandske aktør. Efterfølgende kontrol vil

desuden medføre udgifter til den danske enhed

og/eller den udenlandske aktør. Størrelsen heraf

afhænger af, hvordan kontrollen konkret udføres

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

4.3. Option 2: Sektor-specifik tilladelsesordning og tværsektoriel notifikationsordning

4.3.1. Overordnet beskrivelse af ordningen

Option 2 indebærer, at der etableres en sektor-specifik screeningsmekanisme, hvorefter en

udenlandsk erhvervelse eller en

”tilsvarende

foranstaltning” kræver tilladelse, hvis en udenlandsk

aktør, der ikke er bosat eller hjemmehørende i Danmark, herved opnår mindst 10 pct. af stemme-

rettighederne, kapitalen eller en tilsvarende faktisk indflydelse i en dansk enhed, der opererer inden

for særligt følsomme sektorer eller beskæftiger sig med særligt følsomme aktiviteter.

Med inspiration fra Tysklands og Finlands sektor-specifikke ordninger vil danske enheder, der

opererer inden for følgende sektorer eller beskæftiger sig med følgende aktiviteter, f.eks. kunne anses

for at være særligt følsomme:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Enheder inden for forsvarssektoren, herunder enheder, der udvikler eller producerer våben og

krigsmateriel, teknologier til militær anvendelse eller leverer tjenester som er vigtige for det

danske forsvar.

Enheder, der udvikler eller producerer varer med dual-use funktion, der er underlagt

eksportkontrol.

Enheder, der udvikler, producerer eller vedligeholder produkter med it-sikkerhedsfunktioner,

der anvendes til at behandle klassificerede oplysninger.

Herudover vurderes danske enheder, der opererer inden for følgende sektorer eller beskæftiger sig

med følgende aktiviteter, hensigtsmæssigt at kunne anses for at være særligt følsomme:

Enheder, der udvikler eller producerer kritisk teknologi og dual-use produkter, der ikke er

underlagt eksportkontrol, f.eks. kunstig intelligens, robotteknologi, halvledere,

cybersikkerhed, luft- og rumfart, energilagring, kvante- og nuklearteknologi samt

nanoteknologi og bioteknologi.

Enheder, der beskæftiger sig inden for kritisk infrastruktur.

De særligt følsomme sektorer og aktiviteter vil nærmere blive defineret i en bekendtgørelse.

Det forhold, at en udenlandsk aktør har etableret et datterselskab, en filial eller fast driftssted i

Danmark medfører ikke, at den udenlandske aktør anses for at være bosat eller hjemmehørende her i

landet.

Erhvervelse af yderligere 10 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller en tilsvarende faktisk

indflydelse i den danske enhed vil ligeledes kræve tilladelse.

Aktører fra Rigsfællesskabet anses ikke for at være udenlandske.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Eksempel 3. Tærskelværdi og erhvervelse af yderligere kapital, stemmerettigheder eller tilsvarende faktisk

indflydelse

Investor A ønsker at erhverve 37 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i dansk enhed B (anpartsselskab). Enhed

B beskæftiger sig inden for en særligt følsom sektor/aktivitet. Investor A er fra en EU- eller EFTA-stat.

Investor A vil skulle have forhåndstilladelse til erhvervelsen, da tærskelværdien på mindst 10 pct. af

stemmerettighederne eller kapitalen i enhed B overskrides.

Senere ønsker investor A at erhverve yderligere 9 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i enhed B.

Denne efterfølgende erhvervelse vil investor A som udgangspunkt ikke skulle have forhåndstilladelse til, medmindre

de 9 pct. vurderes at modsvare en faktisk indflydelse svarende til mindst 10 pct.

Havde investor A i første omgang kun ønsket at erhverve 9 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne i enhed B ville

erhvervelsen ikke have krævet forhåndstilladelse. Hvis investor A herefter efterfølgende havde erhvervet yderligere

9 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne i enhed B ville tærskelværdien på de 10 pct. samlet set blive overskredet,

hvilket havde medført krav om forhåndstilladelse for den efterfølgende erhvervelse.

Havde investor A ikke været fra en EU- eller EFTA-stat ville situationen have været den samme som i eksemplet

ovenfor.

Der etableres herudover en tværsektoriel screeningsmekanisme, der omfatter erhvervelser og

tilsvarende foranstaltninger, hvorved en udenlandsk aktør, der ikke er bosat eller hjemmehørende i

en EU- eller EFTA-stat opnår mindst 1/4, 1/2, 2/3 og alle stemmerettighederne eller kapitalandelene

i en dansk enhed eller en tilsvarende faktisk indflydelse.

Notifikation vil være frivillig under den tværsektorielle screeningsmekanisme.

Eksempel 4. Anvendelsesområde for en tværsektoriel screeningsmekanisme og tærskelværdi

Investor A ønsker at erhverve 50 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i dansk enhed B (anpartsselskab). Enhed

B beskæftiger sig ikke inden for en særligt følsom sektor/aktivitet. Investor A er fra en EU- eller EFTA-stat.

Investor A’s erhvervelse

vil ikke være omfattet af screening efter den tværsektorielle mekanisme og dermed heller

ikke frivillig notifikation.

Havde investor A ikke været fra en EU- eller EFTA-stat ville erhvervelsen have været omfattet af den tværsektorielle

screeningsmekanisme, da tærskelværdien på mindst ¼ af stemmerettighederne eller kapitalen i enhed B overskrides.

Investor A vil derfor være underlagt ordning om frivillig notifikation.

Det forhold, at en udenlandsk aktør, der ikke er fra en EU- eller EFTA-stat har etableret et

datterselskab, en filial eller fast driftssted i henholdsvis Rigsfællesskabet eller en EU- eller EFTA-

stat medfører ikke, at den udenlandske aktør anses for at være bosat eller hjemmehørende i en EU-

eller EFTA-stat eller i Rigsfællesskabet.

Den sektor-specifikke og den tværsektorielle screeningsmekanisme vil herudover omfatte de tilfælde,

hvor aktøren er hjemmehørende i henholdsvis Rigsfælleskabet eller en EU- eller EFTA-stat, men

hvor en udenlandsk fysisk eller juridisk person eller en udenlandsk fysisk eller juridisk person, der

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

ikke er fra en EU- eller EFTA-stat, har en relevant indflydelse på aktøren. Der vil være en formodning

for, at der foreligger relevant indflydelse, hvis en sådan udenlandsk person besidder mindst 25 pct. af

stemmerettighederne eller kapitalen i aktøren, når aktøren er en juridisk person.

”Erhvervelse” skal forstås bredt i begge screeningsmekanismer. Det kan f.eks. omfatte erhvervelse af

kapital, stemmerettigheder, særlige beføjelser, fusion, spaltning, opkøb, herunder take-overs, hel eller

delvis overtagelse af et forretningsområde og asset deals, der omfatter alle virksomhedens væsentlige

aktiver eller en sammenhængende drift, samt øvrige dispositioner, der gør det ud for eller foregriber

erhvervelse af kapital eller stemmerettigheder.

”Erhvervelse” vil også omfatte de tilfælde, hvor indflydelsen opnås indirekte. Det vil f.eks. kunne

været tilfældet, hvis en udenlandsk aktør og den respektive mellemliggende aktionær erhverver

mindst 25 pct. af stemmerettighederne.

”Tilsvarende foranstaltninger”

vil bl.a. kunne omfatte joint ventures, asset deals og visse drifts-,

leverandør- og serviceaftaler, hvormed der

opnås indflydelse over en dansk enhed.

Indflydelsen skal

være svarende til at opnå henholdsvis mindst 10 pct. eller mindst 1/4, 1/2, 2/3 og alle

stemmerettighederne eller kapitalen i den danske enhed.

Ansøgninger om tilladelse efter den sektor-specifikke screeningsmekanisme og notifikationer efter

den tværsektorielle screeningsmekanisme skal indgives til Erhvervsstyrelsen af den udenlandske

aktør.

Ansøgninger og notifikationer sendes via elektroniske blanketter.

Ansøgninger og notifikationer skal indeholde en række nærmere specificerede oplysninger, der

fastsættes i en bekendtgørelse. Herudover kan Erhvervsstyrelsen pålægge sagens parter at

tilvejebringe alle øvrige oplysninger, der er nødvendige for, at den kompetente myndighed kan træffe

afgørelse i sagen.

Der fastsættes tidsfrister for behandlingen af en ansøgning om tilladelse og af en notifikation.

På baggrund af en ansøgning eller en notifikation iværksætter Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af

den pågældende erhvervelse eller tilsvarende foranstaltning.

Efter den tværsektorielle screeningsmekanisme vil Erhvervsstyrelsen ligeledes kunne iværksætte en

undersøgelse af en omfattet erhvervelse mv. af egen drift. Undersøgelsen vil imidlertid ikke kunne

iværksættes, hvis det er mere end 5 år siden, at erhvervelsen mv. blev endelig. Herudover vil der

eventuelt kunne fastsættes en relativ frist, således at Erhvervsstyrelsen ikke vil kunne iværksætte en

undersøgelse af en omfattet erhvervelse mv. et givent antal måneder efter, at erhvervelsen mv. er

kommet til Erhvervsstyrelsens kendskab.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

I forhold til notifikationer kan Erhvervsstyrelsen nedlægge midlertidigt forbud mod den pågældende

erhvervelse mv. ud fra et uopsætteligt hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Til brug for undersøgelsen af en erhvervelse mv. hører Erhvervsstyrelsen andre myndigheder i

relevant omfang, herunder sikkerheds- og efterretningstjenesterne. Hvis erhvervelsen mv. er omfattet

af FDI-forordningen, f.eks. hvor der er tale om en udenlandsk direkte investering fra en virksomhed

uden for EU, vil Erhvervsstyrelsen underrette de andre EU-medlemsstater og Kommissionen om, at

erhvervelsen undergår screening i Danmark. Erhvervsstyrelsen skal tage behørigt hensyn til

eventuelle bemærkninger fra andre medlemsstater og eventuelle udtalelser fra Kommissionen.

Hvis det på baggrund af undersøgelsen vurderes, at en erhvervelse mv. giver anledning til

betænkeligheder ud fra et hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden, kan Erhvervsstyrelsen

indlede forhandlinger med sagens parter med henblik på at aftale vilkår, der mitigerer

betænkelighederne.

Hvis betænkelighederne ikke håndteres gennem aftalte vilkår, indleder Erhvervsministeriet

forhandlinger med Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og

vedkommende ressortministerium.

På baggrund af forhandlingerne træffer Erhvervsministeriet afgørelse i sagen.

En afgørelse efter den sektor-specifikke screeningsmekanisme vil kunne bestå i en tilladelse, et afslag

eller fastsættelse af vilkår for tilladelsen.

En afgørelse efter den tværsektorielle screeningsmekanisme vil kunne bestå i godkendelse, forbud,

påbud om afvikling, eller fastsættelse af vilkår. Hvis den kompetente myndighed godkender en

erhvervelse eller en tilsvarende foranstaltning, vil Erhvervsministeriet ikke på et senere tidspunkt

kunne gøre indgreb i den pågældende erhvervelse eller foranstaltning. Godkendelsen er derimod ikke

en forudsætning for, at en erhvervelse mv. må gennemføres.

Et afslag, et forbud, et påbud om afvikling eller en afgørelse om fastsættelse af vilkår vil være et

indgreb, der forudsætter, at den pågældende erhvervelse eller tilsvarende foranstaltning udgør en

trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Til brug for vurderingen heraf, kan den

kompetente myndighed bl.a. tage hensyn til en række fastsatte, vejledende underkriterier. De

vejledende underkriterier fastsættes i en bekendtgørelse.

Under sagsbehandlingen vil myndighederne være underlagt en særlig tavshedsforskrift i forhold til

oplysninger, der modtages fra andre myndigheder som led i sagsbehandlingen. Tavshedsforskriften

vil alene kunne fraviges, hvis den myndighed, der har afgivet oplysningerne, konkret samtykker

hertil.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

I tillæg til en særlig tavshedsforskrift vil der endvidere

–

med inspiration fra konkurrencelovens regler

herom ‒ kunne indføres en mere generel undtagelse til offentlighedslovens regler med henblik på at

beskytte oplysninger, som sagens parter ønsker hemmeligholdt, f.eks. oplysninger om tekniske

forhold,

herunder

forskning,

produktionsmåder,

produkter

samt

drifts-

forretningshemmeligheder

Der fastsættes særlige regler for domstolsprøvelsen, således at oplysninger af fortrolig og

sikkerhedsmæssig karakter kan forelægges for retten i en lukket procedure. Sagsøger vil i den

forbindelse få beskikket en særlig advokat til at varetage sine interesser i forhold til materiale, der

fremlægges i domstolsprøvelsens lukkede del.

Figur 2. Option 2

Den sektor-specifikke

mekanisme

En udenlandsk aktør opnår kontrol eller indflydelse i

en dansk enhed, der opererer inden for en

særligt

følsom

sektor eller er beskæftiget inden for en

særligt

følsom

aktivitet ved erhvervelse eller en tilsvarende

foranstaltning.

Den udenlandske aktør opnår mindst 10 pct. af

stemmerettighederne eller kapitalen i den danske

enhed eller en tilsvarende faktisk indflydelse.

Den tværsektorielle

screeningsmekanisme

En udenlandsk aktør, der ikke er fra en EU- eller

EFTA-stat opnår kontrol eller indflydelse over en

dansk enhed ved erhvervelse eller en tilsvarende

foranstaltning.

Den udenlandske aktør opnår mindst 1/4, 1/2, 2/3 eller

alle stemmerettighederne eller kapitalandelene eller en

tilsvarende faktisk indflydelse

Erhvervelsen eller den tilsvarende foranstaltning

kræver forhåndstilladelse.

Notifikation er frivilligt.

Erhvervelen eller den tilsvarende foranstaltning

kræver ikke forhåndstilladelse.

Der iværksættes

screening

Der iværksættes

screening

Herudover vil det også kunne overvejes, om det

–

inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23

–

relevant og muligt at gøre undtagelse til relevante databeskyttelsesretlige regler.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

4.3.2. Fordele og ulemper ved ordningen

Det er arbejdsgruppens vurdering, at den sektor-specifikke screeningsmekanisme i option 2 yder en

høj grad af beskyttelse i forhold til den nationale sikkerhed og offentlige orden, idet tærskelværdien

fastsættes til 10 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen i en dansk enhed med mulighed for at

foretage en mere konkret vurdering af den opnåede indflydelse. Dette skyldes, at ordningen omfatter

erhvervelse af 10 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen og en

”tilsvarende faktisk indflydelse”.

Samtidig er der krav om indhentning af tilladelse, hvilket forudsættes at medføre, at Erhvervsstyrelsen

gøres bekendt med og undersøger alle omfattede erhvervelser og tilsvarende foranstaltninger i danske

enheder, der opererer inden for særligt følsomme sektorer eller beskæftiger sig med særligt følsomme

aktiviteter. Hvis der ikke er indhentet en tilladelse, vil en omfattet erhvervelse eller tilsvarende

foranstaltning anses for ugyldig.

Tærskelværdien på 10 pct. og kravet om tilladelse finder alene anvendelse for udenlandske aktører

og danske enheder, der opererer inden for særligt følsomme sektorer eller beskæftiger sig med særligt

følsomme aktiviteter. Lignende krav på disse områder kendes fra andre lande. Kravet om, at en

omfattet erhvervelse mv. kræver tilladelse, er på den ene side byrdefuldt for erhvervslivet, idet det

pålægger erhvervslivet en konkret pligt til at ansøge om tilladelse og afvente myndighedernes

reaktion på ansøgningen. På den anden side giver en tilladelsesordning klarhed og sikkerhed om, at

myndighederne ikke på et senere tidspunkt gør indgreb i erhvervelsen mv. og kan dermed bidrage til

at give en klarhed omkring erhvervelsen mv.

Det forhold, at den sektor-specifikke screeningsmekanisme (og den tværsektorielle

screeningsmekanisme) omfatter erhvervelse

og ”tilsvarende foranstaltninger”,

medfører, at

mekanismen kan omfatte andre potentielt risikofyldte økonomiske dispositioner end erhvervelser,

hvilket yder en højere beskyttelse end option 1 ovenfor. Omvendt er det byrdefyldt for erhvervslivet,

at anvendelsesområdet er bredere end option 1. Hertil kommer, at det kan være vanskeligt for

erhvervslivet at forudse, hvilke konkrete dispositioner, der omfattes af ordningen, når den omfatter

andet og mere end erhvervelsessituationer. Dette er særligt problematisk i forhold til den sektor-

specifikke screeningsmekanisme, hvor en tilladelse er en forudsætning for, at gennemførsel af den

pågældende ”tilsvarende foranstaltning” er gyldig. Den sektor-specifikke

mekanisme omfatter

imidlertid alene erhvervelser mv. i danske enheder, der opererer inden for særligt følsomme sektorer

eller beskæftiger sig med særligt følsomme aktiviteter. Kravet vurderes derfor ikke at være

uforholdsmæssigt byrdefuldt. Herudover vil der kunne udarbejdes retningslinjer om, hvilke

foranstaltninger, der kan være omfattet af screeningsordningen.

Ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv er det en fordel, at option 2 indeholder en tværsektoriel

screeningsmekanisme. Det gør den foreslåede screeningsordning mere robust over for ændringer i

trusselbilledet mv.

Tærskelværdien på 1/4 (25 pct.) af stemmerettighederne eller kapitalen i en dansk enhed stemmer

overens med formodningen for, hvornår en person anses for at være reel ejer i henhold til

selskabsloven. Det bemærkes i den forbindelse, at tærskelværdien på mindst 25 pct. efter

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

arbejdsgruppens opfattelse indebærer en risiko for, at potentielt risikofyldte erhvervelser og

tilsvarende foranstaltninger kan falde uden for ordningens anvendelsesområde. Det kan f.eks. være

tilfældet for erhvervelser og tilsvarende foranstaltninger, hvor den udenlandske aktør opnår få

stemmerettigheder eller kapitalandele, men opnår indsigt i den danske enhed. Der vil givet være større

sandsynlighed for, at sådanne erhvervelser og tilsvarende foranstaltninger omfattes af

screeningsordningen, hvis tærskelværdien fastsættes til 10 pct.

Det skal herudover bemærkes, at kombinationen af en forholdsvishøj tærskelværdi og en

notifikationsordning indebærer en risiko for, at myndighederne ikke gøres opmærksom på de

erhvervelser mv., hvor særlige omstændigheder medfører, at den udenlandske aktør reelt opnår

kontrol eller indflydelse over den danske enhed. Dette vil også være en risiko, hvis tærskelværdien

fastsættes til 10 pct., men risikoen vil være større, når tærskelværdien er højere.

På den anden side vil en tærskelværdi på 10 pct. medføre, at ordningen vil omfatte et stort antal

relativt små investeringer, hvor den udenlandske aktør alene har ret til indflydelse i den danske enhed

i få særlige tilfælde. En tærskelværdi på 10 pct. vil dermed øge de erhvervsøkonomiske konsekvenser

og samtidig gøre administrationen af ordningen mere ressourcekrævende.

Der er således både argumenter for og imod tærskelværdier på 25 pct. og 10 pct.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der fastsættes vejledende underkriterier for vurderingen af, hvorvidt en

erhvervelse eller tilsvarende foranstaltning udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller

offentlige orden

. Det er arbejdsgruppens vurdering, at fastsættelse af vejledende underkriterier er

særligt hensigtsmæssigt i forhold til en screeningsordning, hvor der screenes på tværs af sektorer og

aktiviteter. Tværsektoriel screening skaber således et øget behov for mere gennemsigtighed og

forudsigelighed i forhold til, hvad den kompetente myndighed lægger vægt på i sin afgørelse, da dette

bl.a. vil have betydning for vurderingen af, om og hvornår der bør indgives notifikation. Det er dog

vigtigt, at det i en kommende ordning gøres klart, at underkriterierne alene er vejledende, og at

Erhvervsministeriet kan lægge vægt på andre forhold i sin afgørelse.

Det anbefales, at en afgørelse træffes af Erhvervsministeriet efter forhandling med øvrige relevante

ministerier. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at dette vil den mest fleksible måde at sikre, at sagen

belyses bedst muligt og på baggrund af de relevante ministeriers fagkundskab. Herudover er modellen

velkendt i dansk ret.

I forhold til de anbefalede regler om fortrolighedshensyn og domstolsprøvelse henvises til

arbejdsgruppens overvejelser herom i option 1 ovenfor.

Det er arbejdsgruppens samlede vurdering, at option 2 væsentligt vil forbedre beskyttelsen af den

nationale sikkerhed og offentlige orden i forhold til bl.a. udenlandske erhvervelser.

Jf. nærmere om indgrebskriterier og de EU-retlige krav i arbejdsgrupperapportens pkt. 8.3.2 og pkt. 4.2.1.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Beskyttelsesniveauet vil være højere end i option 1, idet der screenes på tværs af alle sektorer. Til

sammenligning vil det være lavere end option 3, idet tærskelværdien i ordningens tværsektorielle

screeningsmekanisme foreslås fastsat til 25 pct. af stemmerettighederne eller kapitalandelene i en

dansk enhed, og fordi notifikation altid vil være frivilligt

. Det bemærkes dog, at kritisk infrastruktur

i modsætning til option 3 vil være omfattet af den sektor-specifikke screeningsmekanisme.

Heroverfor må det imidlertid afvejes, at option 2 af de samme grunde må forventes at kunne påvirke

investeringsklimaet i Danmark i mindre grad end option 3 (men mere end option 1).

4.3.3. Forholdet til andre landes screeningsordninger

Med option 2 fås en ordning, som samlet set vil placere Danmark nærmest den finske screenings-

ordning, men dog være mindre restriktiv derved, at tærskelværdien i Finlands tværsektorielle

screeningsmekanisme er fastsat til 10 pct. (mod 25 pct. i option 2).

Option 2 har desuden mange lighedspunkter med Tysklands generelle screeningsordning.

Screeningsordningen i option 2 er også lidt mindre restriktiv end den tyske ordning, idet

tærskelværdien i Tysklands tværsektorielle screeningsordning i visse tilfælde vil være 10 pct.,

ligesom notifikation kan være en pligt. Den sektor-specifikke screeningsmekanisme i option 2 svarer

imidlertid overordnet til Tysklands og Finlands sektor-specifikke screeningsmekanismer

. Det skal

hertil tilføjes, at anvendelsesområdet i option 2 er bredere end Tysklands generelle screeningsordning,

idet option 2 både omfatter erhvervelser og ”tilsvarende foranstaltninger”, hvilket ikke er tilfældet i

Tyskland. Det er derimod tilfældet i Finland. På dette punkt er option 2 dermed mere restriktiv end

den generelle ordning i Tyskland, og eksemplet understreger, at det kan være svært at sammenligne

beskyttelsesniveauer på tværs af de enkelte landes ordninger, eftersom beskyttelsen kan ligge i f.eks.

både karakteren af de omfattede dispositioner (alene erhvervelser eller mere) og tærskelværdier

(højere eller lavere).

Screeningsordningen i option 2 er generelt mere restriktiv end Franskrigs generelle

screeningsordning, idet denne alene omfatter erhvervelser inden for visse sektorer og aktiviteter. Efter

Frankrigs screeningsordning vil der imidlertid være krav om tilladelse til nogle af de erhvervelser,

der er omfattet af den frivillige notifikationsordning i option 2.

I forhold til den varslede reform af UK’s screeningsordning, vil screeningsordningen

i option 2 både

være mere og mindre restriktiv. Option 2 er mere restriktiv derved, at den varslede reform af UK’s

generelle screeningsordning alene foreslås at bygge på frivillige notifikationer. Option 2 er samtidig

Det bemærkes, at option 2 vil få en højere grad af beskyttelse end option 3 i forhold til kritisk infrastruktur, hvis

erhvervelser mv. i enheder, der beskæftiger sig inden for kritisk infrastruktur, omfattes af den sektor-specifikke

screeningsmekanisme i option 2.

Hvis den sektor-specifikke screeningsmekanisme i option 2 udvides til også at omfatte erhvervelser mv. i enheder, der

beskæftiger sig inden for kritisk infrastruktur, vil option 2 på dette område dog være mere restriktiv end Tysklands og

Finlands generelle screeningsordninger og vil blive vidtgående.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

mindre restriktiv, fordi det

er foreslået, at UK’s ordning også skal omfatte erhvervelse af kontrol eller

betydelig indflydelse over et aktiv

4.3.4. Erhvervs- og samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere de økonomiske konsekvenser af den

foreslåede ordning i option 2, som dog vurderes i udgangspunktet at være mere byrde- og

omkostningsfulde end ved option 1. Træk fra registret for reelle ejere kan imidlertid give en foreløbig

indikation på antallet af sager. Der er således i 2019 registreret 1815 tilfælde, hvor personer ikke

hjemmehørende i Danmark har erhvervet 25 pct. eller mere af en dansk virksomhed. Heraf udgøres

ca. halvdelen af personer ikke hjemmehørende i EU. Tallet medtager imidlertid ikke erhvervelser i

alle danske virksomheder, da f.eks. børsnoterede virksomheder ikke er omfattet af kravet om

registrering af reelle ejere. Ud af de 1815 tilfælde redegjort for ovenfor, vurderes det umiddelbart, at

op til 841 af disse kan falde inden for en eventuel ordning i option 2. Tærskelværdier under 25 pct.

vil øge mængden af sager ud over ovenstående.

Det bemærkes, at finske myndigheder har oplyst, at man i 2019 behandlede 52 sager under den

generelle screeningsordning. Den finske screeningsordning indeholder ligeledes både en sektor-

specifik tilladelsesordning og en tværsektoriel notifikationsordning, ligesom ordningen også omfatter

”tilsvarende foranstaltninger”. Tærskelværdien er fastsat til 10 pct.

i begge screeningsmekanismer.

Det bemærkes, at Finland oplyser om en generelt stigende tendens i antallet af

ansøgninger/notifikationer.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

Der vil være omkostninger til opbygning af

sagsbehandling i screenings-myndigheden, der er

skønnet til omkring 13,5 mio. kr. årligt. Det

bredere anvendelsesområde i kraft af den

tværsektorielle notifikationsordning vil medføre

øgede omkostninger i forhold til option 1.

Herudover vil der være løbende udgifter til IT-

udvikling og vedligehold skønnet til omkring 2

mio. kr. årligt.

Hertil kommer udgifter til andre relevante

myndigheder, der inddrages i sagsbehandlingen.

Hvis ekspropriation er nødvendigt til at

gennemføre en afgørelse om indgreb, skal der

ydes fuldstændig erstatning til den berørte ejer.

Kravene til kontrol og indflydelse, herunder tærskelværdierne, kan ikke direkte sammenlignes med den varslede reform

af UK’s generelle screeningsordning og Frankrigs generelle screeningsordningen, idet udgangspunktet i disse ordninger

er en konkret vurdering af den opnåede kontrol og/eller indflydelse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ordningen omfatter erhvervelser og tilsvarende

foranstaltninger i danske enheder, herunder

offentligt ejede selskaber.

På det foreliggende grundlag vurderes ordningen

kunne

medføre

visse

økonomiske

konsekvenser for udenlandske virksomheder, der

dog ikke kvantificeres. Tilføjelsen af den

tværsektorielle screening samt tilføjelsen af

screening af driftsaftaler mv. vil øge antallet af

sager, og dermed også de samlede økonomiske

konsekvenser ift. option 1 (afhængig af hvor

mange sektorer som medtages i option 1).

For den udenlandske investor kan der som i

model 1 være udgifter til rådgivning og bistand

ifm. ansøgningen og eventuelle forhandlinger

med Erhvervsstyrelsen om fastsættelse af vilkår.

Der kan imidlertid i option 2 være tale om

sådanne udgifter både i forbindelse med

ansøgninger om tilladelse og i forbindelse med

notifikationer.

Danske virksomheder vurderes på det

foreliggende grundlag ikke at blive mødt med

direkte økonomiske konsekvenser. Aftale eller

fastsættelse af mitigerende vilkår kan i konkrete

sager dog medføre indirekte konsekvenser i form

af negativ påvirkning på prissætningen af

erhvervelsen og dermed den danske virksomhed

udbytte af investeringen. Til forskel fra option 1

kan dette gøre sig gældende både for tilladelser

og notifikationer. Desuden kan screening af

driftsaftaler mv. medføre indirekte konsekvenser

gennem

påvirkning

på

udenlandske

serviceudbyderes interesse i det danske marked

og dermed påvirke konkurrencen negativt, hvilket

kan have indflydelse på prissætning.

Efterfølgende kontrol vil desuden medføre

udgifter til den danske enhed og/eller den

udenlandske aktør. Størrelsen heraf afhænger af,

hvordan kontrollen konkret udføres. Der vil

skulle tages stilling hertil ifm. udformning af

eventuelle kontrolbestemmelser.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ja. De primære omkostninger til rådgivere i

forbindelse med ansøgning om tilladelser og

notifikationer forventes at blive båret af den

udenlandske aktør. Processen vil dog også

påvirke den danske enhed, da efterfølgende

kontrol vil kan medføre udgifter til den danske

enhed og/eller den udenlandske aktør. Størrelsen

heraf afhænger af, hvordan kontrollen konkret

udføres.

Den tværsektorielle notifikationsordning vil

medføre øgede administrative omkostninger i

forhold til option 1.

4.4. Option 3: Sektor-specifik

notifikationsordning

4.4.1. Overordnet beskrivelse af ordningen

tilladelsesordning

gradueret

tværsektoriel

Option 3 adskiller sig fra option 2 i forhold til anvendelsesområdet for screeningsordningens

tværsektorielle screeningsmekanisme og i forhold til regler for notifikation. Den tværsektorielle

screeningsmekanisme i option 3 er gradueret, således at tærskelværdien er lavere i forhold til

erhvervelser og tilsvarende foranstaltninger i enheder, der opererer inden for en følsom sektor eller

beskæftiger sig med en følsom aktivitet. For disse erhvervelser og tilsvarende foranstaltninger vil

notifikation desuden være en pligt.

Option 3 indebærer, at screeningsordningens tværsektorielle mekanisme

omfatter ”erhvervelser og

tilsvarende

foranstaltninger”, hvorved en udenlandsk aktør, der ikke er bosat eller hjemmehørende i

en EU- eller EFTA-stat opnår mindst 25 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen i en dansk enhed

eller en tilsvarende faktisk indflydelse.

Notifikation vil være frivilligt.

Yderligere erhvervelse af mindst 25 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller en tilsvarende faktisk

indflydelse vil ligeledes være omfattet af screeningsordningen.

Herudover omfatter den tværsektorielle screeningsmekanisme erhvervelser og tilsvarende

foranstaltninger, hvor en udenlandsk aktør, der ikke er bosat eller hjemmehørende i en EU- eller

EFTA-stat, opnår mindst 10 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller en tilsvarende faktisk

indflydelse i en dansk enhed, der opererer inden for en følsom sektor eller beskæftiger sig med en

følsom aktivitet.

Yderligere erhvervelse af 10 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller en tilsvarende faktisk

indflydelse vil ligeledes være omfattet af screeningsordningen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

De følsomme sektorer og aktiviteter kan f.eks. omfatte forsyning af kritiske råvarer og behandling af

følsomme personoplysninger samt eventuelt virksomheder, der producerer eller udvikler dual-use

varer, der er underlagt eksportkontrol, kritisk infrastruktur, software der anvendes til kritisk

infrastruktur og kritisk teknologi, hvis disse sektorer/aktiviteter ikke omfattes af de særligt følsomme

sektorer/aktiviteter i ordningens sektor-specifikke screeningsmekanisme.

De følsomme sektorer og aktiviteter vil nærmere blive defineret i en bekendtgørelse.

Notifikation vil være en pligt for alle erhvervelser af kontrol eller indflydelse i danske enheder, der

opererer inden for en følsom sektor eller beskæftiger sig med en følsom aktivitet, samt for tilsvarende

foranstaltninger, uanset om der opnås 10 pct. af stemmerettigheder eller kapitalen. Dette vil i højere

grad sikre, at screeningsmyndigheden i praksis bliver bekendt med særlige aftaler eller

konstruktioner, der indebærer, at en udenlandske aktør opnår en tilsvarende faktisk indflydelse over

enheden, selvom tærskelværdien på 10 pct. ikke overskrides. At notifikation er en pligt medfører ikke,

at en omfattet erhvervelse eller en tilsvarende foranstaltning ikke gyldigt kan gennemføres, før der er

opnået godkendelse. Det indebærer alene en pligt til at underrette Erhvervsstyrelsen om, at en

erhvervelse eller en tilsvarende foranstaltning i en omfattet dansk enhed er gennemført eller påtænkes

gennemført. Manglende notifikation kan straffes med bøde og kan foranledige, at Erhvervsstyrelsen

iværksætter en undersøgelse af egen drift.

Screeningsordningen vil herudover indeholde de samme regler som option 2 ovenfor, idet den sektor-

specifikke screeningsmekanisme i modsætning til option 2 ikke vil omfatte kategorien ”kritisk

infrastruktur”,

der i stedet foreslås omfattet af de følsomme sektorer/aktiviteter i den graduerede

tværsektorielle screeningsmekanisme, hvor notifikation vil være pligtmæssig .

Eksempel 5. Anvendelsesområde for en tværsektoriel screeningsmekanisme og graduering i forhold til

notificeringspligt

Investor A ønsker at erhverve hele kapitalen og alle stemmerettighederne i dansk enhed B (aktieselskab). Enhed B

beskæftiger sig inden for en følsom sektor/aktivitet. Investor A er fra en EU- eller EFTA-stat.

Investor A vil ikke være omfattet af den sektor-specifikke screeningsmekanisme (idet der ikke er tale om en særligt

følsom sektor/aktivitet) eller af den tværsektorielle screeningsmekanisme (idet investor A er fra en EU- eller EFTA-

stat).

Investor A’s erhvervelse vil derfor ikke være omfattet af screening.

Havde investor A ikke været fra en EU- eller EFTA-stat ville erhvervelsen have været omfattet af den tværsektorielle

screeningsmekanisme og investor A have notificeringspligt, da den pågældende erhvervelse i enhed B sker inden for

en følsom sektor/aktivitet.

Hvis erhvervelsen var sket uden for en følsom sektor/aktivitet ville erhvervelsen ligeledes have været omfattet af den

tværsektorielle screeningsmekanisme, men notifikation alene have været frivilligt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Eksempel 6. Tærskelværdi

Investor A ønsker at erhverve 20 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i dansk enhed B (aktieselskab). Enhed B

beskæftiger sig hverken inden for en særligt følsom eller følsom sektor/aktivitet. Investor A er ikke fra en EU- eller

EFTA-stat.

Erhvervelsen vil ikke være omfattet af den sektor-specifikke screeningsmekanisme, da der ikke er tale om en særligt

følsom sektor/aktivitet).

Tilsvarende vil

investor A’s erhvervelse ikke være omfattet af den tværsektorielle screeningsmekanisme og ordningen

med frivillig notifikation, da tærskelværdien på mindst 25 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne i enhed B ikke

overskrides med erhvervelsen. En undtagelse hertil vil være, hvis investor A med erhvervelsen af de 20 pct. af

kapitalen og stemmerettighederne i enhed B konkret vurderes at opnå en faktisk indflydelse, som svarer til mindst 25

pct. af kapitalen eller stemmerettighederne.

4.4.2. Fordele og ulemper ved ordningen

Option 3 indebærer en høj beskyttelse af den nationale sikkerhed og offentlige orden. Ligesom option

2 indeholder screeningsordningen i option 3 en sektor-specifik og en tværsektoriel

screeningsmekanisme, ligesom det er muligt at omfatte både erhvervelser og tilsvarende

foranstaltninger. Herudover er tærskelværdien fastsat til 10 pct. inden for de følsomme sektorer og

aktiviteter, hvilket medfører, at screeningsordningen vil omfatte flere erhvervelser og tilsvarende

foranstaltninger, der potentielt kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed og offentlige orden.

Samtidig vil tærskelværdien på 10 pct. ikke være unødvendigt byrdefuld, idet denne alene finder

anvendelse for erhvervelser og tilsvarende foranstaltninger i danske enheder, der opererer inden for

følsomme sektorer eller beskæftiger sig med følsomme aktiviteter. For øvrige erhvervelser vil

tærskelværdien fortsat være 25 pct. Forskellen er imidlertid, at yderligere erhvervelse af indflydelse

vil omfattes af screeningsordningen, hvis der opnås henholdsvis mindst 25 pct. eller mindst 10 pct.

af stemmerettighederne, kapitalen eller en tilsvarende faktisk indflydelse. Efter option 2 kan

erhvervelse af eksempelvis 2/3 af stemmerettighederne eller kapitalandelene også blive omfattet, idet

der er fastsat flere tærskelværdier. Dette vurderes ikke i samme grad at være nødvendigt i option 3,

idet tærskelværdien er lavere inden for erhvervelser i danske enheder, der opererer inden for

følsomme sektorer eller beskæftiger sig med følsomme aktiviteter.

Herudover bidrager notifikationspligten for erhvervelser og tilsvarende foranstaltninger i danske

enheder, der opererer inden for følsomme sektorer eller beskæftiger sig med følsomme aktiviteter, til,

at Erhvervsstyrelsen gøres bekendt med alle erhvervelser og tilsvarende foranstaltninger inden for

disse sektorer og aktiviteter. Idet notifikationspligten gælder alle erhvervelser mv., uanset om

tærskelværdien overskrides, vil det være Erhvervsstyrelsen, der i første omgang skal vurdere, om der

er opnået en sådan indflydelse, at den pågældende erhvervelse mv. er omfattet af

screeningsordningen.

Screeningsordningen i option 3 er derimod kompleks, idet den reelt indeholder tre forskellige

regelsæt, som erhvervslivet skal forholde sig til. Det vil i første omgang være op til den udenlandske

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

aktør at vurdere, hvilket regelsæt en konkret erhvervelse mv. eventuelt er underlagt. Derfor vil

optionen efter arbejdsgruppens opfattelse være byrdefuld.

Arbejdsgruppen vurderer samlet set, at option 3 væsentligt vil forbedre beskyttelsen af den nationale

sikkerhed og offentlige orden i Danmark i forhold til udenlandske erhvervelser. Beskyttelsen vil være

højere end efter option 1 og option 2 ovenfor,

selvom ”kritisk infrastruktur” henhører under

den

sektor-specifikke screeningsmekanisme i option 2. I forhold til option 1 vil dette være tilfældet, fordi

der screenes tværsektorielt. I forhold til option 2 vil det være tilfældet, fordi tærskelværdien i visse

tilfælde er 10 pct., ligesom notifikation kan være en pligt. Af de samme grunde vurderes option 3 at

kunne påvirke investeringsklimaet mere end option 1 og 2

For et samlet overblik over fordele og ulemper ved de enkelte optioner henvises til sammendragets bilag 1.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Figur 3. Option 3

Notifikation er frivilligt.

Den udenlandske aktør opnår mindst 25 pct. af

Der iværksættes

Erhvervelsen eller den tilsvarende

stemmerettighederne eller kapitalen eller en

screening

foranstaltning kræver ikke forhåndstilladelse.

tilsvarende faktisk indflydelse

En udenlandsk aktør, der ikke er fra en EU- eller

EFTA-stat opnår kontrol eller indflydelse over en

dansk enhed ved

Den tværsektorielle erhvervelse eller en tilsvarende

foranstaltning.

screeningsmekanisme

Den udenlandske aktør opnår mindst 10 pct. af

Erhvervelsen eller den tilsvarende foranstaltningstemmerettighederne eller kapitalen i den danske

Notifikation er en pligt.

sker i en dansk enhed, der opererer inden for en enhed eller en tilsvarende faktisk indflydelse.

Der iværksættes

Erhvervelsen eller den tilsvarende

følsom

sektor eller beskæftiger sig med en

screening

foranstaltning kræver ikke forhåndstilladelse.

følsom

aktivitet.

En udenlandsk aktør opnår kontrol eller

indflydelse i en dansk enhed, der opererer inden

for en

særligt følsom

sektor eller er beskæftiget

Den sektor-specifikke Den udenlandske aktør opnår mindst 10 pct. af

inden for en

særligt følsom

aktivitet ved

i den danske

mekanismeeller stemmerettighederne eller kapitalenErhvervelsen eller den tilsvarende

Der iværksættes

erhvervelse

en tilsvarende foranstaltning.

foranstaltning kræver forhåndstilladelse

screening

enhed eller en tilsvarende faktisk indflydelse

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

4.4.3. Forholdet til andre landes screeningsordninger

Med option 3 indføres en screeningsordning, der er mere restriktiv i forhold til anvendelsesområdet

end Frankrigs generelle screeningsordning. Modsat Frankrigs screeningsordning giver option 3

mulighed for tværsektoriel screening. Det skal dog bemærkes, at Frankrigs generelle

screeningsordning indeholder et krav om tilladelse til visse erhvervelser inden for følsomme sektorer

og aktiviteter, hvor option 3 alene stiller krav om notifikation.

Screeningsordningen i option 3 vil også være mere restriktiv end den varslede reform af UK’s

generelle screeningsordning. Option 3 indeholder krav om tilladelse og notifikationspligt for visse

erhvervelser, hvor

notifikation altid vil være frivilligt efter den foreslåede reform af UK’s ordning.

Det skal dog bemærkes, at den foreslåede reform af UK’s ordning også omfatter erhvervelse af

kontrol eller indflydelse over aktiver

Screeningsordningen i option 3 er til dels mindre restriktiv end Finlands generelle screeningsordning,

idet den finske ordning indeholder en generel tærskelværdi på 10 pct. Derimod er notifikation aldrig

en pligt efter den tværsektorielle screeningsmekanisme i Finlands screeningsordning.

Modellen kan i højere grad sidestilles med Tysklands generelle screeningsordning, der ligeledes

indeholder en tværsektoriel screeningsmekanisme med en tærskelværdi på 25 pct., der bygger på

frivillige notifikationer. I lighed med det i option 3 foreslåede, er tærskelværdien i visse tilfælde 10

pct., ligesom notifikation kan være en pligt.

Screeningsordningen i option 3 har imidlertid er bredere anvendelsesområde end den tyske

screeningsordning, idet denne

–

i lighed med den finske screeningsordning

–

både omfatter

erhvervelser og tilsvarende foranstaltninger.

4.4.4. Erhvervs- og samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere de økonomiske konsekvenser af den

foreslåede ordning i option 3, som dog vurderes i udgangspunktet at være mere byrde- og

omkostningsfulde end henholdsvis option 1 og 2. Træk fra registret for reelle ejere kan imidlertid

give en foreløbig indikation på antallet af sager. Der er således i 2019 registreret 1815 tilfælde, hvor

personer ikke hjemmehørende i Danmark har erhvervet 25 pct. eller mere af en dansk virksomhed.

Heraf udgøres ca. halvdelen af personer ikke hjemmehørende i EU. Tallet medtager imidlertid ikke

erhvervelser i alle danske virksomheder, da f.eks. børsnoterede virksomheder ikke er omfattet af

kravet om registrering af reelle ejere. Tærskelværdier under 25 pct. vil øge mængden af sager ud over

ovenstående.

Kravene til kontrol og indflydelse, herunder tærskelværdierne, kan ikke direkte sammenlignes med den varslede reform

af UK’s generelle screeningsordning

og Frankrigs generelle screeningsordningen, idet udgangspunktet i disse ordninger

er en konkret vurdering af den opnåede kontrol og/eller indflydelse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Den foreslåede ordning i option 3 anvender en lavere tærskelværdi i den tværsektorielle

screeningsmekanisme på 10 pct. for erhvervelser inden for følsomme sektorer end de andre to andre

anbefalede ordninger. Ordningen vil således omfatte flere tilfælde end ordningen i option 2 og være

vanskeligere at administrere. Der er i nedenstående anvendt et forsigtighedsprincip, hvor det antages,

at den lavere tærskelværdi for så vidt angår følsomme sektorer medfører en tredobling af antallet af

sager inden for de følsomme sektorer. Baseret på et umiddelbart skøn vurderes det således, at

ordningen kan omfatte op imod 1000 tilfælde, afhængig af hvilke sektorer, der inkluderes i

ordningens sektor-specifikke screeningsmekanisme og den del af den tværsektorielle

screeningsmekanisme, hvor tærskelværdien forslås fastsat til 10 pct. Tallet omfatter dog ikke

erhvervelser i alle danske virksomheder, da f.eks. børsnoterede virksomheder ikke er omfattet af

kravet om registrering af reelle ejere, ligesom det ikke kan udelukkes, at tallet inkluderer et ukendt

antal Greenfield-investeringer.

Tysklands generelle screeningsordning indeholder ligeledes en sektor-specifik tilladelsesordning og

en gradueret tværsektoriel notifikationsordning. Under den graduerede tværsektorielle

screeningsmekanisme er tærskelværdien 10 pct., og notifikation er en pligt inden for visse følsomme

sektorer/aktiviteter. De tyske myndigheder har oplyst, at man i 2018 havde 70 notifikationer under

den tværsektorielle screeningsmekanisme og 34 ansøgninger i perioden 2008-2016 under den sektor-

specifikke screeningsmekanisme. De tyske myndigheder oplyser om en generel stigning i antallet af

ansøgninger/notifikationer. Det bemærkes, at Tysklands ordning ikke omfatter ”tilsvarende

foranstaltninger”.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

Der vil være omkostninger til opbygning af

sagsbehandling i screeningsmyndigheden, der

er skønnet til omkring 16 mio. kr. årligt. Den

pligtige notifikationsordning for nogle sektorer

vil øge sagsmængden yderligere ift. option 2 og

dermed medføre øgede omkostninger ift. option

1 og option 2.

Herudover vil det være løbende udgifter til IT-

udvikling og vedligehold skønnet til omkring 2

mio. kr. årligt.

Hertil kommer udgifter

myndigheder,

der

sagsbehandlingen.

andre relevante

inddrages

Hvis ekspropriation er nødvendigt til at

gennemføre en afgørelse om indgreb, skal der

ydes fuldstændig erstatning til den berørte ejer.

Den pligtmæssige notifikationsordning antages

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

alt andet lige at kunne medføre, at færre

eventuelle indgreb vil være af ekspropriativ

karakter end efter ordningen i option 2. Det

bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt der

foreligger ekspropriation, vil bero på en konkret

vurdering i det enkelte tilfælde.

Ordningen omfatter erhvervelser og tilsvarende

foranstaltninger i danske enheder, herunder

offentligt ejede selskaber. De primære

omkostninger til rådgivere i forbindelse med

ansøgning om tilladelser og notifikationer

forventes at blive båret af den udenlandske

aktør. Processen vil dog også påvirke den

danske enhed, herunder gennem prissætning

ved erhvervelser. Efterfølgende kontrol vil

desuden medføre udgifter til den danske enhed

og/eller den udenlandske aktør. Størrelsen heraf

afhænger af, hvordan kontrollen konkret

udføres.

På det foreliggende grundlag vurderes

ordningen at kunne medføre visse økonomiske

konsekvenser for udenlandske virksomheder,

der dog ikke kvantificeres. Tilføjelsen af den

graduerede tværsektorielle screening samt

screening af driftsaftaler mv. vil øge antallet af

sager og kompleksiteten af ordningen. Dette vil

øge de samlede økonomiske konsekvenser ift.

option 1 og 2.

For den udenlandske investor kan der være

udgifter til rådgivning og bistand ifm.

ansøgningen og eventuelle forhandlinger med

Erhvervsstyrelsen om fastsættelse af vilkår.

Danske virksomheder vurderes på det

foreliggende grundlag ikke at blive mødt med

direkte økonomiske konsekvenser. Aftale eller

fastsættelse af mitigerende vilkår kan i konkrete

sager dog medføre indirekte konsekvenser i

form af negativ påvirkning på prissætningen af

erhvervelsen og dermed den danske virksomhed

udbytte af investeringen. Til forskel fra model 1

kan dette gøre sig gældende både for tilladelser

og notifikationer. Desuden kan screening af

driftsaftaler

mv.

medføre

indirekte

konsekvenser

gennem

påvirkning

på

udenlandske serviceudbyderes interesse i det

danske

marked

dermed

påvirke

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

konkurrencen negativt, hvilket

indflydelse på prissætning.

kan have

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Såfremt der vedtages en model der medfører

løbende kontrol kan dette medføre udgifter for

den udenlandske virksomhed og eventuelt også

den danske virksomhed afhængigt af, hvordan

kontrollen udformes. Der vil skulle tages

stilling hertil ifm. udformning af eventuelle

kontrolbestemmelser.

Der forventes ikke direkte administrative

konsekvenser for danske virksomheder som

følge af ordningen. Dette skyldes, at det vil være

op til den udenlandske investor at ansøge om

tilladelse. Processen vil dog også påvirke den

danske enhed, herunder gennem prissætning

ved erhvervelser. Efterfølgende kontrol vil

desuden medføre udgifter til den danske enhed

og/eller den udenlandske aktør. Størrelsen heraf

afhænger af, hvordan kontrollen konkret

udføres.

Den pligtige notifikationsordning for nogle

sektorer/aktiviteter

vil

medføre

øgede

administrative omkostninger i forhold til option

1 og option 2.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Lovudkast - Høring af lovforslag om screening af visse direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven), fra erhvervsministeren

Bilag 1