ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love, som er sendt i høring den 7/12-2020, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 119
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov

om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love

(Øget investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markedsføring af investeringer samt styrket tilsyn med aktører på

det digitale marked for finansielle ydelser m.v.)

§1

I lov om finansiel virksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020, som ændret ved

lov nr. 641 af 19 maj 2020, foretages følgende ændringer:

I § 1 indsættes efter stk. 14 som et nyt stykke:

»Stk. 15.

Kapitel 20 a finder anvendelse på crowdfundingtjenesteudbydere.«

Stk. 15-16 bliver herefter stk. 16-18.

§ 43

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om procedurer og oplysningsforpligtelser, som

et forsikringsselskab skal iagttage, når selskabet foretager visse undersøgelser, herunder foretager

personobservation af skadelidte.«

§ 72 b

indsættes:

»§ 72 c.

§ 72 b, stk. 2-4, og regler fastsat i medfør af § 72 a, stk. 3, og § 72 b, stk. 6, gælder ikke for

virksomhedernes autentifikation af brugere ved anvendelse af MitID-løsningen, jf. lov om MitID og

NemLog-in.«

Efter § 124 a indsættes:

»§ 124 b.

Kreditinstitutter skal indføre interne systemer og anvende standardmetoden eller den for-

enklede standardmetode til at identificere, vurdere, styre og afbøde de risici, der opstår som følge af

potentielle ændringer af rentesatserne, der påvirker både den økonomiske værdi af et instituts kapi-

talgrundlag og nettorenteindtægterne fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.

maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,

2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2014, nr. L 173,

side 190. Herudover er der i loven medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr.1503/2020/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet og om ændring af

forordning (EU) 2017/1129, EU-Tidende 2020, nr. L 347, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning

umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske

hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

Side 1 af 77

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love, som er sendt i høring den 7/12-2020, fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Finanstilsynet kan kræve, at et kreditinstitut anvender den i stk. 1 nævnte standardmetode, hvis

Finanstilsynet vurderer, at instituttets interne systemer ikke er tilfredsstillende.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan kræve, at et lille og ikke-komplekst kreditinstitut, som defineret i artikel 4,

stk. 1, nr. 145, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om

tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter skal anvende den i stk. 1 nævnte standardmetode, hvis Fi-

nanstilsynet finder, at den forenklede standardmetode ikke er tilstrækkelig til at tage højde for den

renterisiko, der opstår som følge af instituttets ikkehandelsmæssige aktiviteter.«

Afsnit X a

affattes således:

»Afsnit X a

Crowdfundingtjenesteudbyder

Kapitel 20 a

Crowdfundingtjenesteudbyder

Tilladelse

§ 343 a.

Juridiske personer, der udbyder crowdfundingtjenester, skal have tilladelse af Finanstilsynet

som crowdfundingtjenesteudbyder, jf. artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervsli-

vet.

Stk. 2.

I denne lov forstås:

1) Crowdfundingtjenesteudbyder: En juridisk person, der udbyder crowdfundingtjenester.

2) Crowdfundingtjeneste: Aktiviteter i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra a i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske

crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet.

3) Crowdfundingplatform: Et offentligt tilgængeligt internetbaseret informationssystem, der

drives eller forvaltes af en crowdfundingtjenesteudbyder.

Inddragelse af tilladelse

§ 343 b.

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse til at drive virksomhed som crowdfundingtjeneste-

udbyder, jf. artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU af 7. oktober

2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet.

Tilsyn

Side 2 af 77

§ 343 c.

Finanstilsynet påser crowdfundingtjenesteudbyderes overholdelse af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteud-

bydere for erhvervslivet.

§ 343 d.

Finanstilsynet eller, hvor kompetencen til at udøve enkelte beføjelser ved lov er tillagt an-

dre danske myndigheder, andre danske myndigheder kan til brug for tilsyn med overholdelsen af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske

crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet udøve de beføjelser, der følger af forordningens

artikel 30, stk. 1 og 2.

§ 343 e.

Kapitel 21 samt regler udstedt i medfør heraf finder med de fornødne tilpasninger tilsva-

rende anvendelse i tilsynet med crowdfundingtjenesteudbydere.«

§ 361, stk. 1,

indsættes som

nr. 9:

»9) Crowdfundingtjenesteudbydere, der er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i henhold til § 12, stk.

1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU om europæiske crowdfundingtjeneste-

udbydere, og som ikke er pengeinstitutter betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet på [X] kr.«

§ 372, stk. 1,

ændres »samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27.

november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydel-

ser og regler udstedt i medfør heraf« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for

finansielle tjenesteydelser og regler udstedt i medfør heraf samt i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere

for erhvervslivet og regler udstedt i medfør heraf«.

§ 372 a, stk. 1,

ændres » og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. no-

vember 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser«

til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bære-

dygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtje-

nesteudbydere for erhvervslivet«.

§ 373, stk. 1,

indsættes efter »om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og

standardiseret securitisering«: » samt artikel 3, stk. 1, 3, 4 og 6, artikel 5, artikel 6, stk. 1-6, artikel

10, artikel 11, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 2, artikel 15, stk. 2 og 3, artikel 16, stk. 1, artikel

18, stk. 1 og 4, artikel 20, stk. 1 og 2 og artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervs-

livet«.

Side 3 af 77

10.

§ 373, stk. 2,

ændres »om dokumenter med central information om sammensatte og forsikrings-

baserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er),« til: » om dokumenter med central

information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

(PRIIP'er) samt artikel 4, artikel 8, stk. 1-6, artikel 9, stk. 1 og 2, artikel 19, stk. 1-6, artikel 22,

artikel 23, stk. 2-14 og artikel 24, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU

af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet«.

11.

§ 373, stk. 9,

indsættes efter »om dokumenter med central information om sammensatte og for-

sikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er)«: » samt artikel 12, stk. 1,

og artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU af 7. oktober 2020

om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet«.

§2

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1767 af 27. november 2020, som ændret ved lov

nr. 641 af 19. maj, foretages følgende ændringer:

Efter § 62 indsættes:

»§ 62 a.

Regler fastsat i medfør af § 62, stk. 2, gælder ikke for virksomhedernes autentifikation af

brugere ved anvendelse af MitID-løsning jf. lov om MitID og NemLog-in«.

§3

I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 3. oktober 2019, som ændret ved § 7 i lov nr.

1374 af 13. december 2019, § 5 i lov nr. 1374 af 13. december 2019 og § 4 i lov nr. 641 af 19. maj

2020, foretages følgende ændring:

Efter § 39 indsættes:

»§ 39 a.

Regler fastsat i medfør af § 39, stk. 4, gælder ikke for virksomhedernes autentifikation af

brugere ved anvendelse af MitID-løsningen, jf. lov om MitID og NemLog-in«

§4

I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 24

af 4. januar 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. xx [BRRD II lovforslag] af [dato] december 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 21, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »overdrages« til: »overdrages i medfør af stk. 1, eller som tilføres fra

andre kilder.«.

Side 4 af 77

§ 25, stk. 3, nr. 6,

ændres »registrerede systemer, jf. kapitel 32 i lov om kapitalmarkeder« til: »

systemer, som er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

(ESMA) af Finanstilsynet, jf. § 171, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder eller anmeldt af andre lande

inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område«.

§ 59, stk. 1, nr. 4,

ændres »kapitalindskud« til: »bidrag«.

§ 59

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

§ 26, stk. 2, finder anvendelse i tilfælde, hvor der ved anvendelse af Afviklingsformuen

efter stk. 1 dækkes tab i virksomheden eller enheden under afvikling.«

§ 65, stk. 1, nr. 4,

ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

§5

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 26. juni 2020, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 1, nr. 14,

ophæves.

§6

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest ved lov nr. 739 af

30. maj 2020, foretages følgende ændringer:

§ 7 B, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »§ 59, stk. 1, nr. 1, 6 og 7« til: »§ 59, stk. 1, nr. 1, 4, 6 og 7«.

§7

I lov nr. 1285 af 9. december 2014 om Danmarks Grønne Investeringsfond som ændret ved lov nr.

552 af 7. maj 2019 foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

indsættes som

2. og 3. pkt.:

»Ved grøn omstilling forstås tiltag, som fremmer national og/eller global grøn omstilling, herunder

udvikling og udbredelse af nye teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi, lag-

ring og effektiv anvendelse af energi mv. og fremme af global eksport af grøn teknologi, eksempelvis

inden for vind og energieffektiviseringsløsninger. Danmarks Grønne Investeringsfonds finansiering

skal bidrage til opfyldelse af Parisaftalens temperaturmål samt realisering af nationale klimamål og

Side 5 af 77

skal således aktivt finansiere tiltag, der reducerer belastningen for klima, natur og miljø, herunder

tiltag rettet mod vandknaphed, fødevaremangel og bæredygtig fødevareproduktion.«

§ 1

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Ved udvælgelsen af projekter og initiativer, der bidrager til den nationale og/eller globale

grønne omstilling, og som kan finansieres af Danmarks Grønne Investeringsfond i medfør af denne

lov, jf. stk. 2, foretager Danmarks Grønne Investeringsfond en samlet vurdering af det kommercielle

og det omstillingsmæssige potentiale af det enkelte projekt eller initiativ. Til brug for denne vurdering

inddrager Danmarks Grønne Investeringsfond dels EU’s klassificeringssystem (taksonomi) for bære-

dygtige økonomiske investeringer og dels andre vurderingsprincipper og kriterier af relevans for vur-

deringen af projektet eller initiativets potentiale til at bidrage til den grønne omstilling. De nærmere

kriterier for vurderingen af det omstillingsmæssige potentiale fastlægges ved

Politik for finansie-

ring/investering omfattet af Danmarks Grønne Fremtidsfond.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

§ 1

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Finansiering i medfør af denne lov sker i overensstemmelse med de for Danmarks Grønne

Investeringsfond til enhver tid gældende regler og politikker for skattepolitik og social ansvarlighed.

Danmarks Grønne Investeringsfond påser, at investering efter denne lov sker inden for rammerne af

de til enhver tid gældende politikker.«

§ 2, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Fonden kan derudover yde lån og garantier til virksomheder, som tilbyder finansiering af energi- og

miljømæssig renovering, herunder eksempelvis i form af energirenovering af private boliger.«

§ 2, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Fonden kan mod vederlag, som modsvarer risikoen på lånet eller garantien, yde både side-

stillede og efterstillede lån samt garantier med eller uden sikkerhed i medfør af § 1, stk. 4. Som ve-

derlag kan fonden blandt andet modtage rettigheder eller finansielle instrumenter, som kan konverte-

res til ejerandele i virksomheder. Fonden kan ligeledes modtage ejerandele i virksomheder som følge

af fondens konvertering af låne- og andre gældsinstrumenter.«

§ 2, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved fondens ydelse af lån og garantier til virksomheder, som tilbyder finansiering af miljømæssig

renovering i medfør af § 2, stk. 1, skal det omtalte finansieringsmaksimum på 60 pct. af omkostnin-

gerne vurderes på baggrund af omkostninger forbundet med projektfinansieringerne i den virksom-

hed, Danmarks Grønne Investeringsfond yder finansiering til.«

§ 2, stk. 4,

udgår »på op til 100 mio. kr. til et projekt og«.

Side 6 af 77

Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om oprettelse, organisering, drift, tilsyn m.v. af selv-

stændige ordninger og initiativer, som henlægges til administration i Danmarks Grønne Investerings-

fond.«

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Danmarks Grønne Investeringsfond kan indhente råd og sparring fra et rådgivende udvalg

nedsat af erhvervsministeren i relation til investerings- og finansieringsindsatser inden for grøn om-

stilling. Kompetencen til at træffe konkrete finansierings- eller investeringsbeslutninger i medfør af

denne lov, og ansvaret herfor ligger, uanset rådgivningen, hos Danmarks Grønne Investeringsfond.

Stk. 2.

Danmarks Grønne Investeringsfond skal løbende samarbejde og bidrage til koordineringen

vedrørende administrationen af midlerne under Danmarks Grønne Fremtidsfond med Vækstfonden,

EKF Danmarks Eksportkredit, Investeringsfonden for Udviklingslande samt det i stk. 1 nævnte råd-

givende udvalg.

Stk. 3.

Danmarks Grønne Investeringsfond bidrager til finansiering af udgifterne i forbindelse med

det rådgivende udvalg, jf. stk. 1.«

10.

Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a.

Lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven

og arkivloven finder ikke anvendelse for Danmarks Grønne Investeringsfond og dens eventuelle dat-

terselskaber, for så vidt angår aktiviteter udøvet i medfør af lovens §§ 1 og 2.«

11.

§ 6, stk. 1,

affattes således:

»Danmarks Grønne Investeringsfonds kapital tilvejebringes ved indskud fra staten i det omfang, der

er etableret bevillingsmæssig hjemmel hertil.«

12.

§ 6, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Fonden kan optage lån, herunder statsligt genudlån, til finansiering af fondens aktiviteter

inden for en ramme på op til 6 mia. kr. i 2021 og 8 mia. kr. i 2022 og frem. Rammen kan forhøjes, ,

i det omfang der er etableret bevillingsmæssig hjemmel hertil.«

13.

§ 6, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Fonden betaler garantiprovision til staten for den del af statsgarantien, der er udnyttet af

fonden, jf. § 2, stk. 3, i lov om bemyndigelse til optagelse af statslån.«

14.

§ 6

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk.

Fondens samlede udestående lån og garantier kan ikke overstige adgangen til lånoptag, jf.

stk. 3.

Side 7 af 77

Stk. 6.

Staten indtræder i fondens rettigheder og forpligtelser, i det omfang fondens egenkapital og

hensættelser ikke er tilstrækkelige.«

15.

Efter § 8 indsættes:

»§

8 a.

Personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til §§ 1-2, har under ansvar efter straffelovens

§§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de i den forbindelse får kendskab

til.

§ 8 b.

Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning

for beslutninger i medfør af §§ 1-2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel.«

§8

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

§9

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1-4 og 6 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de

ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§§ 1-4 og 6 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side 8 af 77

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ny hjemmel til at fastsætte regler om god skik, når forsikringsselskaber anvender efterforsk-

ning, herunder personobservation

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Ændringer som følge af crowdfundingforordningen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Danmarks Grønne Investeringsfonds formål, målgruppe, finansieringssegmenter m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Rådgivende udvalg

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Forholdet til offentlighedsloven, ombudsmandsloven, forvaltningsloven og arkivloven

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Outsourcing regler gælder ikke for pengeinstitutter m.fl. ved MitID

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Høring

10. Sammenfattende skema

Side 9 af 77

Indledning

Lovforslagets § 1, nr. 2 indeholder ændringer, som skal højne beskyttelsen af forsikringskunder (ska-

delidte). Det foreslås i lov om finansiel virksomhed at indsætte en hjemmel, som kan blive anvendt

til at udstede en bekendtgørelse, der forpligter forsikringsselskaber til at følge visse procedurer og

pålægge selskaberne visse oplysningsforpligtelser, når de foretager særlige undersøgelser, herunder

foretager personobservation i forbindelse med deres sagsbehandling. Reglerne skal understøtte en

ordentlig og loyal behandling af skadelidte og sikre, at selskaberne kun benytter undersøgelsesmeto-

der, der er rimelige i forhold til sagens omfang, og som påvirker kunden mindst muligt.

Herudover har lovforslaget til formål at sikre tilsynet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2020/1503 af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet

og om ændring af forordning (EU) 2017/1129 og direktiv (EU) 2019/1937 (crowdfundingforordnin-

gen). Crowdfundingforordningen har til formål at udbrede mulighederne for crowdfunding, der typisk

er baseret på små investeringer, som alternativ finansieringskilde, hvilket kan skabe øget adgang til

kapital for danske virksomheder. Det foreslås, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed

for tilsyn med crowfundingfordningen med de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige

for at sikre overholdelsen af forordningen, samt et højt niveau af investorbeskyttelse.

Klimarelaterede udfordringer udgør en væsentlig trussel for hele verden, men repræsenterer samtidig

et stort potentiale for Danmark og danske virksomheder til at sikre langsigtet vækst og velstand ved

at gå forrest og på ambitiøs vis at investere i og drive forretning inden for områder, som bidrager til

grøn omstilling. Danmark har viden og troværdighed inden for bæredygtighed og grøn omstilling,

som kun få andre lande i verden, hvilket gør det muligt for Danmark at indtage en international fø-

rerposition inden for både udvikling og udrulning af grønne teknologier og løsninger.

En succesfuld og mere vidtgående grøn omstilling vil kræve såvel nytænkning som gentænkning af

måden, hvorpå vi designer, indkøber, fremstiller, sælger, forbruger, genbruger og/eller bortskaffer

produkter. Desuden vil det kræve en ændring af måden, hvorpå vi ernærer os, producerer og forbruger

energi, transporterer os på osv.

En nødvendig forudsætning for at kunne gennemføre denne grønne transformation består i et øget

fokus på, hvordan vi som samfund hurtigt tiltrækker, udvikler, modner, effektiviserer og udruller

særligt nye, men også eksisterende, teknologier og løsninger, som er nødvendige for den grønne om-

stilling.

Med lovforslaget implementeres den del af aftalen om Danmarks Grønne Fremtidsfond, som vedrører

en udvidelse af bevillingen til Danmarks Grønne Investeringsfond.

Ved finanslovsaftalen for 2020 af 2. december 2019 blev der afsat 25 mia. kr. til etablering af Dan-

marks Grønne Fremtidsfond, som skal bidrage til national og global grøn omstilling. For at sikre en

Side 10 af 77

hurtig igangsættelse og realisering af nødvendige klimaeffekter etableres fonden på skuldrene af ek-

sisterende og velafprøvede ordninger. Af den samlede ramme på 25 mia. kr. styrkes EKF Danmarks

Eksportkredit således med 14 mia. kr., Danmarks Grønne Investeringsfond med 6 mia. kr., Vækst-

fonden med 4 mia. kr. og Investeringsfonden for udviklingslande med 1 mia. kr. Herved vil Danmarks

Grønne Fremtidsfond stå på solide kompetencer inden for finansiering af nye løsninger og teknologier

samt udbredelse af kendte grønne løsninger, eksport af grønne projekter og bæredygtig udvikling.

Lovforslaget har til formål at udmønte dele af finanslovsaftalen 2020.

Herudover foreslås der med lovforslaget en tilpasning af den juridiske ramme for Danmarks Grønne

Investeringsfond i lyset af den betydelige udvidelse af fondens kapacitet, herunder særligt forslag om

at etablere hjemmel for Danmarks Grønne Investeringsfond til at tilbyde en række mere fleksible

finansieringsløsninger med henblik på at udmønte principperne og ønskerne bag Danmarks Grønne

Fremtidsfond bedst muligt.

Danmarks Grønne Investeringsfond spiller en væsentlig rolle i forhold til at foretage risikovillig in-

vestering i projekter og initiativer, som fremmer den grønne omstilling. Fonden yder i dag enkeltstå-

ende lån og garantier på op til 100 mio. kr. til projekter med en løbetid på op til 30 år, og fonden

finansierer som udgangspunkt op til 60 pct. af de samlede omkostninger ved det enkelte projekt.

Danmarks Grønne Investeringsfonds aktiviteter gør det muligt for virksomheder at opnå risikovillig

og tålmodig kapital i tilfælde, hvor private investorer og andre aktører ikke normalt vil eller kan stille

kapital til rådighed.

Det overordnede formål for Danmarks Grønne Investeringsfonds indsats som en del af Danmarks

Grønne Fremtidsfond er at bidrage til den grønne omstilling af samfundet, hvilket er en fortsættelse

af Danmarks Grønne Investeringsfonds formål ved etableringen i 2014.

Som en del af styrkelsen af Danmarks Grønne Investeringsfond med midler fra Danmarks Grønne

Fremtidsfond foreslås det at give Danmarks Grønne Investeringsfond mulighed for at tilbyde mere

fleksible finansieringsløsninger, heriblandt ved at tilbyde lån med tilknyttede tegningsretter samt in-

direkte finansieringsløsninger.

Med lovforslaget sikres, at Danmarks Grønne Investeringsfond også fremadrettet kan imødekomme

efterspørgslen og tilpasse sig markedets udvikling vedrørende grønne omstillingsløsninger og -pro-

jekter. Samlet set giver det Danmarks Grønne Investeringsfond bedre muligheder for, at fonden kan

sammensætte fælles finansieringsløsninger i samarbejde med andre statsejede institutioner, der yder

risikovillig kapital til gavn for den grønne omstilling.

Side 11 af 77

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ny hjemmel til at fastsætte regler om god skik, når forsikringsselskaber anvender visse undersø-

gelser, herunder personobservation

2.1.1. Gældende ret

Forsikringsselskaber kan som en del af deres sagsbehandling undersøge sager (såkaldt efterforsk-

ning), hvis de vurderer, at der er en begrundet mistanke om forsikringssvindel eller om uberettiget

udbetaling af forsikringsdækning. Der findes ingen særlige regler for forsikringsselskabers brug af

disse undersøgelser (såkaldt efterforskning), der i dette lovforslag betegnes som visse undersøgelser,

men der gælder allerede i dag en del generelle regler, som forsikringsselskaber og andre virksomhe-

der, skal holde sig indenfor, hvis de foretager visse undersøgelser, herunder personobservation. Disse

regler består af behandlingsbestemmelserne i databeskyttelsesreguleringen, straffelovens kapitel 27

om beskyttelse af privatlivets fred samt regler i tv-overvågningsloven. Derudover er forsikringssel-

skaberne også forpligtet til at handle redeligt og loyalt over for kunderne efter reglerne om god skik

i den finansielle regulering.

Forsikringsselskaber benytter i dag visse undersøgelser for at vurdere, om en skadelidt ikke lever op,

eller ikke længere lever op, til kriterierne i forsikringsaftalen, eller med andre ord, for at vurdere, om

skadelidte er berettiget til udbetaling af en erstatning fra forsikringsselskabet eller ej. Udbetaling af

en erstatning kan være uberettiget, hvis en skadelidt bevidst opgiver falske oplysninger eller udelader

vigtige oplysninger overfor forsikringsselskabet i forbindelse med anmeldelse af en skade. I sådanne

tilfælde, vil der være tale om forsikringssvindel, som ifølge straffelovens § 279 er strafbart. Men

uberettiget erstatning forekommer også i situationer, hvor en skadelidt f.eks. er tilkendt berettiget

erstatning som følge af sygdom eller ulykke, men siden er blevet markant mere rask, så vedkommende

ikke længere opfylde kriterierne for at modtage udbetalingen af erstatningen. I disse tilfælde vil det

bero på en konkret vurdering, hvorvidt den skadelidte stadig lever op til kriterierne for at få udbetalt

erstatning. Forsikringsselskaber kan derfor benytte visse undersøgelser, herunder benytte skjulte per-

sonobservationer af en skadelidt, f.eks. for at dokumentere skadelidtes fysiske formåen. Dokumenta-

tionen kan forsikringsselskabet bruge til at vurdere, om skadelidtes fysiske formåen er bedre end det

som skadelidte selv har oplyst. Hvis det er tilfældet, kan selskabet vælge at anmelde den skadelidte

til politiet for forsikringssvindel, hvis selskabet vurderer, at skadelidte bevidst har opgivet falske op-

lysninger eller udeladt vigtige oplysninger, eller selskabet kan træffe afgørelse om, at den skadelidte

ikke skal eller ikke længere skal modtage udbetaling af en erstatning.

Efter den gældende § 43 i lov om finansiel virksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. septem-

ber 2020, skal finansielle virksomheder, herunder forsikringsselskaber, drives i overensstemmelse

med redelig forretningsskik og god praksis indenfor virksomhedsområdet.

Efter den gældende § 4 i bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører jf. bekendtgørelse

nr. 1143 af 15. november 2019, skal forsikringsdistributører handle redeligt og loyalt over for sine

kunder.

Side 12 af 77

Reglerne om god skik er begrundet i hensynene til forbrugerne, konkurrenterne og andre erhvervs-

drivende samt almene samfundsinteresser. Reglerne skal sikre, at kunder i finansielle virksomheder

kan have tillid til markedet og de finansielle virksomheder og bidrager således til et velfungerende

finansielt marked. Der er tale om en retlig standard, som skal fortolkes i overensstemmelse med de

til enhver tid gældende samfundsnormer.

For at overholde god skik, må en personobservation af skadelidte først indledes, når der er en begrun-

det mistanke om, at den skadelidte ikke er berettiget til hel eller delvis forsikringsdækning, og når

andre mindre indgribende undersøgelsesmetoder er anvendt eller ikke kan antages at belyse sagen,

idet skjulte observationer er af meget indgribende karakter for den enkelte person.

Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 15 har kunden ret til indsigt i de personoplysninger som

forsikringsselskabet behandler om kunden (egenacces). Selskaberne skal vejlede kunderne om mu-

ligheden for egenacces, for at handle i overensstemmelse med reglerne om god skik.

God skik tilsiger yderligere, at forsikringsselskabet ikke kan stoppe udbetalingerne uden at have vars-

let kunderne herom, så kunden i den forbindelse har mulighed for at gøre indsigelser og kræve alt

dokumentation fremlagt.

Det vil desuden være i strid med god skik, hvis et forsikringsselskab bevidst truer med et uretmæssigt

krav for at få kunden til at acceptere forsikringsselskabets afgørelse.

Et krav om tilbagebetaling kræver, at forsikringsselskabet har dokumentation for, at kunden uberet-

tiget har modtaget forsikringsydelser i den periode, som kravet stammer fra.

Ifølge den almindelige obligationsretlige (uskrevne) grundsætning om condictio indebiti kan den, der

ved en fejl har betalt en ydelse, som den pågældende ikke var forpligtet til at betale, efter omstændig-

hederne kræve ydelsen tilbagebetalt. Hvorvidt et beløb, der fejlagtigt er blevet betalt, kan kræves

tilbagebetalt, beror på en vurdering af, om modtageren af ydelsen har været i ond tro om modtagelsen

af pengene, f.eks. ved at have afgivet urigtige oplysninger for at få beløbet udbetalt.

God skik tilsiger endvidere, at når et selskab varsler, at det vil standse en udbetaling, også skal vejlede

kunden om muligheden for indsigt i egne oplysninger, reglerne om condictio indebiti samt mulighe-

den for at klage til ankenævn eller indbringe sagen for domstolene.

Forsikring & Pension har i september 2020 udarbejdet et nyt kodeks om særlige undersøgelser (så-

kaldt efterforskning, og herunder personobservation), nemlig ”Kodeks for særlig undersøgelse af for-

sikringssager

– 2020”. I kodekset er der bl.a. krav om, at forsikringsselskaberne skal have en forret-

ningsgang for særlig undersøgelse af forsikringssager samt kompetencekrav til bl.a. ansatte, som fo-

retager personobservation.

Side 13 af 77

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det skal være trygt at være forsikringskunde i Danmark, og man skal som forbruger generelt kunne

stole på, at man får den forsikringsdækning, som man har indgået aftale om, f.eks. hvis man er udsat

for en ulykke, eller anden forsikringsberettiget begivenhed.

Samtidig er det åbenbart, at hvis nogle kunder snyder og bliver tilkendt uberettiget erstatning, så skal

de andre kunder betale mere end nødvendigt for deres forsikringer. Derfor er visse undersøgelser af

mulig forsikringssvindel ikke kun i selskabernes interesse, men også generelt i alle kunders interesse.

Derfor er der behov for at sikre den rigtige balance mellem på den ene side at forhindre forsikrings-

svindel og på den anden side at sikre, at hvis et forsikringsselskab skal foretage særlige undersøgelser,

så skal det anvende den mindst indgribende metode og foretage undersøgelsen på et sagligt, objektivt

og korrekt grundlag.

Der findes i dag ingen specifikke regler for forsikringsselskabers brug af visse undersøgelser (såkaldt

efterforskning). Selskaberne skal dog holde sig inden for de generelle retlige regler i straffeloven, tv-

overvågningsloven og databeskyttelsesreguleringen, når de udfører undersøgelser, herunder person-

observation. Derudover har forsikringsselskaberne også pligt til at handle redeligt og loyalt over for

kunderne i medfør af reglerne om god skik i den finansielle regulering.

Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at erhvervsministeren får mulighed for at fastsætte særlige

regler inden for god skik-området, som forsikringsselskaberne skal følge, når de foretager visse un-

dersøgelser. Dette skal bidrage til klarhed om, hvordan forsikringsselskaberne skal agere til gavn for

både selskaberne og skadelidte samtidig med, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med selskabernes ge-

nerelle overholdelse af regelsættet.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i lov om finansiel virksomhed hvorefter erhvervsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler om de procedurer og oplysningsforpligtelser, som et forsikrings-

selskab skal iagttage, når det foretager visse undersøgelser, herunder foretager personobservation af

skadelidte. Reglerne vil blive fastlagt i en bekendtgørelse.

Ved et forsikringsselskab forstås både skadesforsikringsselskaber samt livsforsikringsselskaber, som

også kaldes pensionsselskaber.

Ved visse undersøgelser skal forstås undersøgelser, hvor der indsamles oplysninger uden den skade-

lidtes viden. Begrebet vil blive defineret i bekendtgørelsen. Det kan f.eks. være såkaldte ”skrive-

bordsundersøgelser”, hvor selskabet indsamler oplysninger fra frit tilgængelige

kilder, herunder in-

ternettet og de sociale medier, samt undersøgelser bestående af personobservation.

Side 14 af 77

Reglerne vil i praksis supplere de generelle regler i straffeloven, databeskyttelsesreguleringen og tv-

overvågningsloven samt de generelle god skik-regler i den finansielle regulering.

Der vil i bekendtgørelsen bl.a. kunne ske en kodificering af fortolkningen af de eksisterende generelle

god skik-regler, så de pligter, der i dag allerede følger af en fortolkning af god skik-reglerne, bliver

specificeret og konkretiseret i bekendtgørelsen.

Formålet med de regler, som kan fastsættes i bekendtgørelsen, er at øge beskyttelsesniveauet for de

skadelidte. De nye regler skal være med til at gøre det tydeligt for såvel selskaberne som de skadelidte,

hvilke pligter og rettigheder der gælder, når forsikringsselskaber foretager visse undersøgelser i for-

bindelse med deres sagsbehandling af skadeanmeldelser og forsikringssager. Samtidig kan Finanstil-

synet føre tilsyn med forsikringsselskaberne på nye områder.

Tilsynet på området vil indgå som en del af Finanstilsynets generelle og risikobaserede tilsyn på

forbrugerområdet. Finanstilsynet har ikke kompetence til at afgøre konkrete, individuelle klager over

skadesbehandlingen, men Finanstilsynet vil kunne gribe ind i medfør af reglerne om god skik, hvis

et forsikringsselskabs generelle adfærd ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Ved fastsættelse af konkrete regler i en bekendtgørelse om forsikringsselskabers foretagelse af visse

undersøgelser, vil det være muligt at fastsætte, at grove og gentagne overtrædelser af visse regler i

bekendtgørelsen skal være forbundet med bødestraf.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

2.2.Ændringer som følge af crowdfundingforordningen

2.2.1. Gældende ret

I dag er der ikke gennemført særskilt regulering for udbydere af crowdfundingtjenester. Vurderingen

af, hvorvidt virksomheders udbud af crowdfundingtjenester kræver tilladelse under den finansielle

regulering, beror i dag på en konkret vurdering af, om udbyderens aktiviteter er reguleret i henhold

til den gældende finansielle lovgivning.

Crowdfundingforordningen har til formål at udbrede mulighederne for crowdfunding, der typisk er

baseret på små investeringer, som alternativ finansieringskilde, hvilket kan skabe øget adgang til ka-

pital for innovative virksomheder, iværksættere og små- og mellemstore virksomheder. Forordningen

søger at realisere dette gennem en harmoniseret EU-tilladelse, der giver ret til at udbyde crowdfun-

dingtjenester på tværs af EU’s grænser.

Crowdfundingplatforme kan ses som et neutralt mellemled bidrage til at forene investorer og virk-

somhedsprojekter med behov for finansiering. En sådan finansiering kan tage form af lån eller er-

hvervelse af værdipapirer eller instrumenter. Disse to former for crowdfunding betegnes henholdsvis

Side 15 af 77

lånebaseret crowdfunding og investeringsbaseret crowdfunding og udgør sammenlignelige alterna-

tive finansieringskilder, der derfor bør underlægges samme regulering.

Lånebaserede

crowdfundingplatforme, hvor platformen alene fungerer som en ”opslagstavle”, hvor-

igennem långiver og låntager kan mødes uden i øvrigt at formidle nogle betalinger, er som ikke re-

guleret i dansk ret i dag. Såfremt udbyderen af platformen til lånebaseret crowdfunding ligeledes

videreformidler lånbeløb samt renter og afdrag mellem långiver og låntager, skal udbyderen have

tilladelse efter lov om betalinger. Investeringsbaseret crowdfundingplatforme skal have tilladelse som

værdipapirhandler og vil være reguleret af lov om finansiel virksomhed.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 af 7. oktober 2020 om europæiske crow-

dfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet og om ændring af forordning (EU) 2017/1129 og direktiv

(EU) 2019/1937 (herefter crowdfundingforordningen) blev vedtaget i oktober 2020. Forordningen

skal finde anvendelse fra den 10. november 2021.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Crowdfundingforordningen finder direkte anvendelse og skal derfor ikke gennemføres i national lov-

givning. Det er dog nødvendigt, at der med lovforslaget indføres regler i lov om finansiel virksomhed,

som sikrer, at Finanstilsynet tillægges kompetence som kompetent myndighed til at påse overholdelse

af crowdfundingforordningen. Dette indebærer beføjelse til at meddele og inddrage tilladelse til crow-

dfundingtjenesteudbydere samt undersøgelses- og tilsynsbeføjelser, så der kan føres et effektivt tilsyn

med overholdelsen af forordningen.

Crowdfunding er i flere medlemsstater i EU blevet til en veletableret praksis for finansiering af fysi-

ske og juridiske personers forretningsaktiviteter, mens udbredelsen i Danmark fortsat er beskeden.

Med crowdfundingforordningen er der søgt etableret harmoniserede tilsynsmæssige rammer og krav

for udbud af crowdfundingtjenester inden for Unionen med henblik på at fremme grænseoverskri-

dende crowdfundingtjenester og lette adgangen til at levere og modtage sådanne tjenester på det indre

marked under hensyntagen til at sikre et højt beskyttelsesniveau for investorerne. Crowdfundingfor-

ordningen har således til hensigt at bidrage til at skabe et reguleret alternativ til traditionel banklån til

gavn for innovative virksomheder, iværksættere samt små- og mellemstore virksomheder.

Hidtil har udbud af crowdfundingtjenester været reguleret af nationale regler, hvilket har skabt en

række hindringer, som har begrænset udbud af grænseoverskridende crowdfunding. Dermed har

crowdfundingtjenester hidtil hovedsagelig været af national karakter, hvilket har hindret fremkom-

sten af et EU-marked for crowdfunding og dermed afskåret virksomheder fra adgang til crowdfun-

dingtjenester. Formålet med crowdfundingforordningen er at skabe konvergens på tværs af lande-

grænser, så det vil fremme grænseoverskridende crowdfundingtjenester og lette adgangen til at levere

og modtage sådanne tjenester på det indre marked. Det er forventningen, at en samlet regulering på

Side 16 af 77

EU-plan vil afhjælpe de eksisterende hindringer for et velfungerende indre marked for crowdfunding-

tjenester og sikre investorerne et højt beskyttelsesniveau gennem fastsættelse af et regelsæt på EU-

plan.

For at sikre et effektivt tilsyn med crowdfundingforordningen udpeges Finanstilsynet med lovforsla-

get som kompetent myndighed til at påse overholdelsen af forordningen. Som kompetent myndighed

er Finanstilsynet tillagt beføjelse til at meddele og inddrage tilladelse som crowdfundingtjenesteud-

byder, indhente oplysninger og gennemføre inspektioner samt gribe ind over for overtrædelse af for-

ordningen. I tillæg til Finanstilsynets beføjelse som kompetent myndighed til at give påbud og påtaler

for overtrædelser af crowdfundingforordningen tillægges Finanstilsynet beføjelser til at gribe ind med

en række målrettede foranstaltninger. Finanstilsynet gives eksempelvis beføjelse til at kræve, at en

crowdfundingudbyder stiller et crowdfundingudbud i bero i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage

for hver gang, der er rimelig mistanke om, at crowdfundingforordning er blevet overtrådt, eller helt

forbyde et crowdfundingudbud, hvis Finanstilsynet finder, at forordningen er blevet overtrådt, eller

hvis der er rimelig mistanke om, at den vil blive overtrådt.

Erhvervsministeriet vurderer det hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet tillægges kompetence som kom-

petent myndighed til at påse overholdelsen af crowdfundingforordningen, der sikrer harmoniserede

tilsynsmæssige rammer og krav for udbud af crowdfundingtjenester inden for Unionen med henblik

på at styrke markedet for crowdfundingtjenester i Unionen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at påse overholdelsen af crow-

dfundingforordningen.

Det foreslås at affatte stk. 9 i § 1 i lov om finansiel virksomhed på ny, hvorefter kapitel 20 a finder

anvendelse på crowdfundingtjenesteudbydere.

Finanstilsynets ansvar som kompetent myndighed for crowdfundingforordningens overholdelse samt

de undersøgelses- og tilsynsbeføjelser, de kompetente myndigheder er tillagt i forordningen, foreslås

indsat i et nyt selvstændigt kapitel 20 a i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i kapitel 20 a at indsætte § 343 a, hvorefter juridiske personer, der udbyder crowdfun-

dingtjenester, skal have tilladelse af Finanstilsynet som crowdfundingtjenesteudbyder, jf. artikel 12,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæ-

iske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet.

Det foreslås i

stk. 2

at indsætte relevante definitioner fra forordningen.

Det foreslås i kapitel 20 a at indsætte § 343 b, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at

drive virksomhed som crowdfundingtjenesteudbyder, jf. artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets

Side 17 af 77

forordning nr. 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for

erhvervslivet

Det foreslås i kapitel 20 a at indsætte § 343 c, hvorefter Finanstilsynet påser crowdfundingtjeneste-

udbyderes overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU af 7. oktober

2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet.

Det foreslås i kapitel 20 a at indsætte § 343 d, hvorefter Finanstilsynet eller, hvor kompetencen til at

udøve enkelte beføjelser ved lov er tillagt andre danske myndigheder, andre danske myndigheder kan

til brug for tilsyn med overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU

af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet udøve de beføjel-

ser, der følger af forordningens artikel 30, stk. 1 og 2.

Det foreslås at indsætte en ny § 343 e, hvorefter kapitel 21 samt regler udstedt i medfør heraf finder

med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse i tilsynet med crowdfundingtjenesteudbydere

Det foreslås i § 361, stk. 1, nr. 9, at fastsætte, bestemmelse om crowdfundingtjenesteudbyderes skal

afgiftsbetaling til Finanstilsynet.

Det foreslås i § 372, stk. 1, at fastsætte, at afgørelser truffet i medfør af crowdfundingforordningen

vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet.

Det foreslås i § 372 a, stk. 1, at fastsætte, at erhvervsministeren kan fastsætte regler, som er nødven-

dige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som Kommissionen eventuelt måtte

vedtage i medfør af crowdfundingforordningen.

Det foreslås endvidere i § 373, stk. 1 og 2, at fastsætte, at overtrædelser af forordningen kan straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-

ning henholdsvis straffes med bøde.

Til sidst foreslås det i § 373, stk. 9, at forældelsesfristen er 10 år for overtrædelse af artikel 12, stk. 1

og artikel 23, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om

europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 5, 6 og 7-11 samt bemærkningerne hertil.

2.3.Danmarks Grønne Investeringsfonds formål, målgruppe, finansieringssegmenter m.v.

2.3.1. Gældende ret

Danmarks Grønne Investeringsfond blev ved lov nr. 1285 af 9. december 2014 om Danmarks Grønne

Investeringsfond etableret med virkning fra den 15. december 2014 som en selvstændig statslig for-

valtningsenhed inden for den offentlige forvaltning under erhvervs- og vækstministeren. Til grund

Side 18 af 77

for oprettelsen af fonden lå aftalen ”Et grønnere Danmark”,

som blev indgået mellem den daværende

regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), SF og Enhedslisten.

Danmarks Grønne Investeringsfond har siden sin etablering haft til formål at yde risikovillig finan-

siering til investeringer, der fremmer den grønne omstilling af samfundet. Fondens aktiviteter er gen-

nemført inden for rammerne af den hidtidig gældende lovgivning og med sekretariatsbistand fra

Vækstfonden.

Danmarks Grønne Investeringsfonds formål er ifølge § 1, stk. 2, i lov nr. 1285 af 9. december 2014

om Danmarks Grønne Investeringsfond med senere ændringer, at medfinansiere investeringer, der

fremmer den grønne omstilling af samfundet.

Fondens formål opnås ved udstedelse af lån og garantier til investeringer, der fremmer grøn omstilling

af samfundet, f.eks. til energibesparelser, vedvarende energianlæg og større ressourceeffektivitet, jf.

lovens § 1, stk. 2.

Målgruppen for Danmarks Grønne Investeringsfond er efter den gældende bestemmelse i lovens § 2,

stk. 1, private virksomheder, almene boligorganisationer, offentlige selskaber og institutioner m.v.,

hvis formue er adskilt fra statens, regionernes og kommunernes formue, og som har mulighed for at

optage lån på det private marked.

Det følger af lovens § 2, stk. 2, at fonden mod betaling, som modsvarer risikoen på lånet eller garan-

tien, både kan yde sidestillede og efterstillede lån samt garantier med eller uden sikkerhed.

Finansieringen kan således ydes på forskellige vilkår og til en forskellig rente afhængigt af projektets

karakter og risiko. Renten og de øvrige vilkår for lånet fastsættes efter en individuel vurdering af det

konkrete projekt og af lånets karakter.

Fonden kan yde lån op til 60 pct. af omkostningerne forbundet med investeringsprojekter målt på den

samlede portefølje, mod at den resterende finansiering tilvejebringes af låntager, jf. lovens § 2, stk.

3. Som udgangspunkt skal fonden ikke bidrage med finansiering af lån for mere end 60 pct. af om-

kostningerne i det konkrete projekt, men det kan imidlertid af hensyn til at opnå fondens formål bedst

muligt, og efter en konkret risikovurdering af projektet, være nødvendigt at bidrage til mere end 60

pct. af finansieringen i visse tilfælde, ligesom det i andre tilfælde kan være tilstrækkeligt at bidrage

med mindre end 60 pct. af den samlede projektfinansiering. Derfor stilles der krav om, at fonden målt

på den samlede udlånsportefølje ikke må bidrage med mere end 60 pct. af finansieringen i de projek-

ter, fonden på et givet tidspunkt yder finansiering til.

Den resterende finansiering i de enkelte projekter tilvejebringes af låntager selv i form af egenkapital

eller ved anden ekstern privat finansiering, f.eks. fra banker eller andre finansieringsinstitutter.

Side 19 af 77

I medfør af lovens § 2, stk. 4, kan fonden yde enkeltstående lån eller garantier på op til 100 mio. kr.

til et projekt og med en løbetid på op til 30 år.

Det følger af lovens § 6, stk. 3, at fonden må optage lån på det private marked til finansiering af sine

aktiviteter. Fondens kapital tilvejebringes ved indskud fra staten på op til 200 mio. kr., jf. § 6, stk. 1,

og staten yder garanti for fondens forpligtelser inden for en ramme på op til 5 mia. kr., jf. § 6, stk. 4.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Formålet med lovforslaget er at implementere Danmarks Grønne Fremtidsfond som en udvidelse af

den i Danmarks Grønne Investeringsfond allerede eksisterende virksomhed.

Med henblik på at udmønte de i finanslovsaftalen 2020 indeholdte principper og ønsker bag etable-

ringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt, at der fo-

retages en nærmere kvalificering af, hvilke typer af tiltag og initiativer der i hvert fald ses at falde

inden for formålet om grøn omstilling og dermed kvalificerer sig til finansiering fra Danmarks

Grønne Fremtidsfond, herunder via finansieringer fra Danmarks Grønne Investeringsfond.

Herudover er der i de politiske drøftelser om etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond identi-

ficeret et behov for at styrke Danmarks Grønne Investeringsfonds muligheder for at tilbyde mere

fleksible finansieringsløsninger og flere finansieringsprodukter for på den måde at sikre fonden de

bedst mulige vilkår for at bidrage til den grønne omstilling af samfundet inden for sit formål.

Erhvervsministeriet finder, at det bør præciseres, at fonden kan yde lån og garantier til virksomheder,

som tilbyder finansiering af energi- og miljømæssig renovering, herunder eksempelvis i form af ener-

girenovering af private boliger. Herved gøres det klart, at fonden kan stille finansiering til rådighed

for virksomheder, der tilbyder finansiering af energi- og miljømæssig renovering, og derved uden at

finansieringen stilles direkte til rådighed for et konkret initiativ eller projekt.

Som en naturlig konsekvens heraf finder Erhvervsministeriet det samtidig vigtigt, at i tilfælde, hvor

fonden yder en sådan finansiering, så skal den måling, der foretages i relation til låntagers medfinan-

sieringsgrad, ske på virksomhedsniveau med udgangspunkt i virksomhedens omkostninger forbundet

med den relevante type projektfinansiering og derved ikke ned på det enkelte projektniveau.

Samtidig er det Erhvervsministeriet vurdering, at den nuværende grænse, hvorefter fonden kan yde

enkeltstående lån eller garantier på op til 100 mio. kr. til et projekt, bør ophæves. Dette skal ses i lyset

af, at erhvervsministeren som følge af udvidelsen af fondens kapacitet, og som følge af den øgede

efterspørgsel i markedet, har udnyttet bemyndigelsen i lovens § 2, stk. 5, til at fastlægge regler om en

øget lånestørrelse, jf. bekendtgørelse nr. 1358 af 14. september 2020 om fastsættelse af beløbsgrænse

for Danmarks Grønne Investeringsfonds ydelse af lån eller garantier.

Side 20 af 77

Det har været en hindring for Danmarks Grønne Investeringsfond, at fonden ikke kunne modtage

vederlag i form af ejerandele. Ved at indføre mulighed for, at fonden kan risikoaflønnes i form af

tegningsretter, optioner og lignende, som kan konverteres til ejerandele, vurderer Erhvervsministeriet,

at det giver fonden bedre forudsætning for på markedskonform vis at blive aflønnet for den risiko,

der

–

også i dag

–

er forbundet med de af fonden foretagne udlån. Tilsvarende gælder for ejerandele,

der udløses som følge af konvertering af låne- og gældsinstrumenter.

Det foreslås derfor, at fonden gives mulighed for at kunne besidde ejerandele i virksomheder modta-

get enten som vederlag for ydelse af finansiering i medfør af loven eller som led i konvertering af

gæld, idet det særligt i sager med internationale låneudbydere har vist sig uhensigtsmæssigt og til

tider direkte hindrende for en fælles finansieringsløsning, at ikke alle deltagende parter i f.eks. en

lånesyndikering kan agere på lige vilkår og modtage samme form for vederlag.

Danmarks Grønne Investeringsfonds kapital tilvejebringes ved indskud fra staten, og staten yder ga-

ranti for fondens forpligtelser. Fondens egenkapital skal til stadighed være af en sådan størrelse, at

den udgør et forsvarligt grundlag for fondens forpligtelser og aktiviteter. Fondens aktiviteter skal

bidrage til en opbygning af egenkapitalen i fonden.

I modsætning til visse andre statslige enheder, der forestår investering og finansiering til gavn for

samfundet, er der for Danmarks Grønne Investeringsfond ikke tilvejebragt eksplicit hjemmel til, at

staten indtræder, hvis fondens egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige, jf. f.eks. § 20 i lov

om Vækstfonden og § 10 i lov om EKF Danmarks Eksportkredit. Det forhold, at der ikke er eksplicit

hjemmel til en sådan subsidiær statslig indtræden, vurderes at kunne give fonden ringere vilkår for

finansiering, ligesom kreditinstitutter vil skulle afsætte kapital i relation til engagementer med fonden,

der således ikke nulvægtes. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at fondens virke kan begrænses af en

sådan manglede adgang til subsidiær statslig indtræden. Tilsvarende er der behov for at signalere, at

staten også i relation til Danmarks Grønne Investeringsfond står fuldt ud bag fondens finansiering.

Det foreslås derfor at sidestille Danmarks Grønne Investeringsfond med Vækstfonden og EKF Dan-

marks Eksportkredit i relation til statens eksplicitte pligt til at indtræde i fondens rettigheder og for-

pligtelser, hvis fondens egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige. Der tilsigtes med forslaget

ingen ændring i omfanget af Danmarks Grønne Investeringsfonds forpligtelser og aktiviteter, hvorfor

det samtidig foreslås, at fonden ikke kan udstede lån og garantier mv., der samlet set overstiger fon-

dens adgang til lånoptag.

Endelig finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt at give fonden adgang til at finansiere sine

aktiviteter gennem statsligt genudlån samt at sikre øget fleksibilitet i forhold til at kunne justere de

finansielle rammer for fonden. Det bemærkes i denne forbindelse, at implementeringen af Danmarks

Grønne Fremtidsfond kræver en forhøjelse af de i nuværende lov om Danmarks Grønne Investerings-

fond fastsatte begrænsninger for statsligt kapitalindskud og statsgaranti for fondens forpligtelser.

Side 21 af 77

2.3.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget implementeres Danmarks Grønne Fremtidsfond som en udvidelse af den i Dan-

marks Grønne Investeringsfond allerede eksisterende virksomhed.

Det foreslås, at der foretages en nærmere kvalificering af, hvilke typer af tiltag og initiativer, der ses

at falde inden for formålet om grøn omstilling af samfundet og dermed kvalificerer sig til finansiering

fra Danmarks Grønne Fremtidsfond via Danmarks Grønne Investeringsfond.

Ydermere foreslås det, at der foretages en kvalificering af de vurderingskriterier, som Danmarks

Grønne Investeringsfond tager i betragtning ved udvælgelsen af projekter og initiativer, som kan opnå

finansiering fra fonden. Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring i den gældende retstilstand,

hvorefter Danmarks Grønne Investeringsfond foretager en samlet vurdering af et projekts eller initi-

ativs potentiale til at bidrage til den grønne omstilling og samtidig har øje for, om projektet eller

initiativet vurderes at være bæredygtigt i kommerciel henseende.

De foreslåede ændringer af § 1 vil medføre, at vurderingskriterierne for Danmarks Grønne Investe-

ringsfonds finansieringsaktiviteter fremgår mere præcist af loven og afspejler principperne bag Dan-

marks Grønne Fremtidsfond. Endvidere lægges der op til, at de nærmere kriterier for vurderingen

fastsættes ved

Politik for finansiering/investering omfattet af Danmarks Grønne Fremtidsfond,

som

angiver de overordnede rammer for forvaltningen af midler under Danmarks Grønne Fremtidsfond.

Politikken godkendes af erhvervsministeren.

Det foreslås samtidig, at det præciseres, at fonden kan yde lån og garantier til virksomheder, som

tilbyder finansiering af energi- og miljømæssig renovering, herunder eksempelvis i form af energire-

novering af private boliger. Det foreslås herudover, at den nuværende grænse, hvorefter fonden kan

yde enkeltstående.

Det foreslås endvidere, at fonden gives mulighed for at kunne besidde ejerandele i virksomheder

modtaget enten som vederlag for ydelse af finansiering i medfør af loven eller som led i konvertering

af gæld.

Det foreslås endvidere at give erhvervsministeren adgang til at henlægge særlige ordninger til admi-

nistration i Danmarks Grønne Investeringsfond samt ved bekendtgørelse eller administrationsaftale

at fastsætte regler herfor. Det foreslås, at den bevillingsmæssige hjemmel for sådanne ordninger skal

tildeles af Folketinget eller Folketingets Finansudvalg.

De foreslåede ændringer af § 2 vil medføre, at Danmarks Grønne Investeringsfond får adgang til et

større udvalg af finansieringsinstrumenter, som dermed i højere grad kan tilpasses behovet i marke-

det. Samtidig gives der adgang til, at erhvervsministeren kan henlægge ordninger til administration

under fonden.

Side 22 af 77

For at sikre Danmarks Grønne Investeringsfond de bedst mulige vilkår for at rejse likviditet, foreslås

det endelig, at fonden, ud over at kunne optage lån i markedet, får mulighed for at optage statslige

genudlån i Danmarks Nationalbank.

Danmarks Grønne Investeringsfonds kapital tilvejebringes ved indskud fra staten., og staten yder ga-

ranti for fondens forpligtelser. Fondens egenkapital skal til stadighed være af en sådan størrelse, at

den udgør et forsvarligt grundlag for fondens forpligtelser og aktiviteter. Fondens aktiviteter skal

bidrage til en opbygning af egenkapitalen i fonden.

Endelig foreslås det, at de specifikke beløbsgrænser for statsligt kapitalindskud og statsgaranti for

fondens forpligtelser udgår.

De foreslåede ændringer af § 6 vil medføre, at Danmarks Grønne Investeringsfond, foruden den ek-

sisterende adgang til at optage lån i markedet, fremover vil få adgang til at finansiere sine aktiviteter

ved statsligt genudlån. Samtidig skabes der større fleksibilitet i de finansielle rammer for fonden, som

således kan justeres ved særskilt bevillingsmæssig hjemmel fra enten Folketinget eller Folketingets

Finansudvalg.

2.4.Rådgivende udvalg

2.4.1. Gældende ret

Der findes i gældende ret ingen regler om, at Danmarks Grønne Investeringsfond kan modtage råd-

givning fra et særligt organ eller udvalg, ligesom der ikke er fastlagt regler om, at Danmarks Grønne

Investeringsfond skal koordinere indsatsen på det grønne område med Vækstfonden, EKF Danmarks

Eksportkredit og Investeringsfonden for udviklingslande. Det skyldes, at de pågældende selvstændige

institutioner agerer inden for egne formål og i henhold til særskilte ordninger og investeringsmanda-

ter.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Ved finanslovsaftalen for 2020 af 2. december 2019 blev der afsat 25 mia. kr. til etablering af Dan-

marks Grønne Fremtidsfond. Med efterfølgende aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radi-

kale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet af 14. september 2020 blev det

besluttet at oprette et rådgivende udvalg for indsatsen med henblik på at sikre de bedst mulige rammer

for arbejdet via højt kvalificeret rådgivning samt sparring mellem de fire underliggende institutioner.

Danmarks Grønne Fremtidsfond implementeres via kendte og allerede etablerede institutioner og

ordninger, idet de afsatte midler allokeres til henholdsvis Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkre-

dit, Investeringsfonden for udviklingslande og Danmarks Grønne Investeringsfond, som derved skal

forestå de konkrete investeringer af midlerne under Danmarks Grønne Fremtidsfond.

Side 23 af 77

For at sikre den bedst mulige opfyldelse af Danmarks Grønne Fremtidsfonds virke, krav og mandat

vurderes det hensigtsmæssigt at etablere et samlet, rådgivende udvalg, der kan yde råd og sparring til

de fire institutioner under Danmarks Grønne Fremtidsfond, rapportere om fremdrift og de samlede

grønne effekter af Danmarks Grønne Fremtidsfonds virke samt at sikre dialog med eksterne interes-

senter og omverdenen. Udvalget bør imidlertid ikke tillægges beslutningskompetence.

Da udvalget skal bidrage til en effektiv implementering af de grønne investeringer, der finansieres

med etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond, og som bl.a. indebærer en kapacitetsudvidelse

i Danmarks Grønne Investeringsfond på 6 mia. kr., vurderes det endvidere hensigtsmæssigt, at Dan-

marks Grønne Investeringsfond bidrager til finansieringen af det rådgivende udvalg.

2.4.3. Den foreslåede ordning

For at sikre den bedst mulige opfyldelse af Danmarks Grønne Fremtidsfonds virke, krav og mandat

via Danmarks Grønne Investeringsfond foreslås det, at Danmarks Grønne Investeringsfond kan ind-

hente råd og sparring fra et rådgivende udvalg nedsat af erhvervsministeren i relation til investerings-

og finansieringsindsatser inden for grøn omstilling. Det vil imidlertid fortsat være Danmarks Grønne

Investeringsfond, der har kompetencen til at træffe konkrete finansierings- eller investeringsbeslut-

ninger. Herudover foreslås det, for at sikre en effektiv implementering af de statslige indsatser for

grøn finansiering, at Danmarks Grønne Investeringsfond løbende skal samarbejde og bidrage til ko-

ordineringen vedrørende administrationen af midlerne under Danmarks Grønne Fremtidsfond med

Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit, Investeringsfonden for Udviklingslande samt det

nævnte rådgivende udvalg. Endelig foreslås det, at Danmarks Grønne Fremtidsfond kan bidrage til

finansiering af udgifterne i forbindelse med det rådgivende udvalg.

De foreslåede ændringer af § 4 vil medføre, at Danmarks Grønne Investeringsfond kan bidrage til

finansieringen af et rådgivende organ samt indgå i samarbejdet under dette organ som led i udmønt-

ningen af Danmarks Grønne Fremtidsfond.

2.5.Forholdet til offentlighedsloven, ombudsmandsloven, forvaltningsloven og arkivloven

2.5.1. Gældende ret

Sekretariatsfunktionen for Danmarks Grønne Investeringsfond varetages i dag af Vækstfondens se-

kretariat, jf. § 5 i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond. Vækstfonden stiller de nødvendige

medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for varetagelse af Danmarks Grønne Investeringsfonds

virksomhed, herunder til udførelse af administrationsopgaver, varetagelse af indgåede samarbejdsaf-

taler og låneforhold samt formueforvaltning, ligesom Vækstfondens direktion varetager den daglige

ledelse af Danmarks Grønne Investeringsfond.

Direktionen og øvrige medarbejdere i Vækstfonden bevarer deres nuværende ansættelsesforhold i

Vækstfonden, men i alle forhold vedrørende Danmarks Grønne Investeringsfonds aktiviteter refererer

direktionen i Vækstfonden til bestyrelsen i Danmarks Grønne Investeringsfond.

Side 24 af 77

Ved lov nr. 691 af 8. juni 2018 om Vækstfonden blev Vækstfonden, dens datterselskaber og andre

enheder forvaltet af Vækstfonden undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketin-

gets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven, for så vidt angår aktiviteter udøvet i medfør af

lovens kapitel 2.

Der findes ikke en tilsvarende undtagelsesbestemmelse i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at for at undtage Vækstfonden fra lov om offentlighed i for-

valtningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven, for så vidt angår

Vækstfondens forretningsmæssige aktiviteter, også er relevant i relation til Danmarks Grønne Inve-

steringsfond, der i hovedsagen ligeledes agerer som en finansiel virksomhed, og som derfor har behov

for dyb indsigt i samarbejdspartneres økonomiske og forretningsmæssige forhold. Disse oplysninger

er i sagens natur meget følsomme for de virksomheder, der afgiver oplysningerne, hvilket er grunden

til, at der i lov om Vækstfonden og tilsvarende i lov om EKF Danmarks Eksportkredit er ydet en

særlig beskyttelse af denne type oplysninger.

Erhvervsministeriet finder, at den nuværende retsstilling vedrørende Danmarks Grønne Investerings-

fond er uklar og uhensigtsmæssig, navnlig henset til det forhold, at Vækstfonden varetager sekretari-

atsfunktionen for Danmarks Grønne Investeringsfond. De to fondes lovgivning bør således ensrettes.

2.5.3. Den foreslåede ordning

For at sikre en klar og ensartet retsstilling foreslås det, at der indføres samme beskyttelse af følsomme

oplysninger i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond som aktuelt gælder i lov om Vækstfonden.

Den foreslåede ændring af § 5 vil medføre, at Danmarks Grønne Investeringsfond på linje med sam-

menlignelige statslige selskaber får mulighed for at sikre beskyttelse af virksomhedernes oplysninger,

således at aktiviteter udøvet i medfør af lovens §§ 1 og 2 undtages fra lov om offentlighed i forvalt-

ningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven.

2.6.Outsourcingregler gælder ikke for pengeinstitutter m.fl. ved MitID

2.6.1. Gældende ret

Der er på det finansielle område fastsat særlige regler for finansielle virksomheders outsourcing. Out-

sourcing er ifølge § 5, stk. 1, nr. 27, i lov om finansiel virksomhed enhver form for ordning mellem

en finansiel virksomhed og en leverandør, i henhold til hvilken leverandøren udfører en proces, en

tjenesteydelse eller en aktivitet, som den finansielle virksomhed ellers selv ville udføre. For forsik-

ringsselskaber defineres outsourcing som et arrangement af en hvilken som helst art mellem et for-

sikringsselskab og en tjenesteyder, hvor tjenesteyderen enten direkte eller gennem videreoutsourcing

udfører en proces, en tjeneste eller en aktivitet, som forsikringsselskabet ellers selv ville have udført.

Side 25 af 77

For pengeinstitutter, sparevirksomheder, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investerings-

forvaltningsselskaber er erhvervsministerens hjemmel i § 72 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed

til at fastsætte nærmere regler om outsourcing udnyttet ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 877 af

12. juni 2020 om outsourcing for kreditinstitutter m.v. Bekendtgørelsen omfatter også operatører af

regulerede markeder, e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der gør brug af outsourcing, jf. hjem-

lerne i § 62 i lov om kapitalmarkeder og i § 39, stk. 3, i lov om betalinger.

For forsikringsselskaber er erhvervsministerens hjemmel i § 72 b, stk. 6, i lov om finansiel virksom-

hed til at udstede nærmere regler om outsourcing udnyttet ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 723

af 28. maj 2020 om outsourcing for gruppe 2-forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension

og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Med den gældende NemID -løsning til finansielle virksomheder er det eksempelvis outsourcing, når

pengeinstitutterne får leveret en række funktioner i NemID, såsom løsningen der muliggør, at kun-

derne kan logge på netbank.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Der pågår et arbejde i regi af Finansministeriet, som har til hensigt at skabe rammen for, at NemID i

den nærmeste fremtid bliver erstattet med MitID, som skal skabe rammen for de næste generationer

af den danske nationale elektroniske identifikationsordning til brug for offentlige og private digitale

selvbetjeningsløsninger.

Der pågår et arbejde i regi af Finansministeriet, som har til hensigt at skabe rammen for, at NemID i

den nærmeste fremtid bliver erstattet med MitID, som skal skabe rammen for de næste generationer

af den danske nationale elektroniske identifikationsordning til brug for offentlige og private digitale

selvbetjeningsløsninger.

Med NemID-løsningen kan en tjenesteudbyder henvende sig til leverandøren af NemID-løsningen og

blive tilsluttet løsningen. MitID-løsningen vil fungere anderledes, idet en tjenesteudbyder i stedet skal

anvende en broker, der fungerer som bindeled mellem tjenesteudbyderen og MitID-løsningen. MitID-

løsningen vil således være baseret på et brokerkoncept, som indebærer, at tjenesteudbydere i stedet

for at tilgå MitID-løsningen direkte, tilgår løsningen gennem en broker.

Forholdet mellem en finansiel virksomhed og en broker vil være omfattet af regler i outsourcingbe-

kendtgørelsen, såfremt betingelser herfor i øvrigt er opfyldt. Der vil imidlertid kunne opstå usikker-

hed om, hvorvidt forholdet mellem den finansielle virksomhed, brokeren og MitID-løsningen vil

kunne anses for outsourcing eller videreoutsourcing. Uanset om aktiviteterne, der udføres af MitID-

løsningen, kan anses for outsourcing eller videreoutsourcing, er det ikke hensigten, at finansielle virk-

somheders brug af MitID-løsningen til autentifikation af en bruger skal omfattes af outsourcingreg-

lerne. Forholdet mellem parterne er reguleret af Digitaliseringsstyrelsen og den kommende lov om

MitID og NemLog-in.

Side 26 af 77

For at sikre klarhed om finansielle virksomheders brug af MitID til autentifikation af brugere, så de

finansielle virksomheder vil kunne anvende MitID på lige fod med andre virksomheder, bør det derfor

fremgå tydeligt af den finansielle lovgivning, at sådan autentifikation ikke er omfattet af de særlige

outsourcingregler. Formålet er at sikre, at finansielle virksomheder ikke pålægges pligter i henhold

til brug af MitID-løsningen, som ikke vil kunne opfyldes, da det alene er Digitaliseringsstyrelsen som

ansvarlig myndighed, der sikrer udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af løsningen.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at outsourcingreglerne ikke skal gælde for pengeinstitutters, sparevirksomheders, real-

kreditinstitutters, forsikringsselskabers, fondsmæglerselskabers, investeringsforvaltningsselskabers,

operatører af regulerede markeders, e-pengeinstitutters og betalingsinstitutters autentifikation af bru-

gere ved anvendelse af MitID-løsningen. Det er således reglerne i lov om MitID og NemLog-in, og

regler udstedt i medfør heraf, der fastsætter rammerne for juridiske enheders og erhvervsbrugeres

anvendelse af MitID.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets § 7 medfører, at afgrænsningen af Danmarks Grønne Investeringsfonds egenkapital og

den mulige statslige garantistillelse til fonden fjernes. Imidlertid vil det være en forudsætning for

udvidelse af statens økonomiske forpligtelser over for fonden, at der er skaffet bevillingsmæssig

hjemmel hertil. Denne del af lovforslaget vil dermed ikke i sig selv have økonomiske konsekvenser

for det offentlige. En forhøjelse af rammen for fondens egenkapital og lånoptag, som tillades med

lovforslaget, vil imidlertid potentielt have negative økonomiske konsekvenser for staten, idet staten

stiller en statsgaranti, som långivere kan få sikkerhed i ved ydelse af lån til fonden.

Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for staten, idet finansiering via gen-

udlån vurderes generelt at være billigere for Danmarks Grønne Investeringsfond end at udstede

gældsbreve med statsgaranti, da likviditeten er betydeligt højere i statens obligationsserier. Danmarks

Grønne Investeringsfond, som er ejet af staten, sparer derfor den likviditetspræmie, som købere af

gældsbreve ellers ville kræve i form af højere rente.

Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for det offentlige, idet Danmarks Nationalbank

administrerer finansiering via genudlån.

Den del af lovforslaget, som vedrører ændring af ligningslovens § 7 B, hvorefter ethvert bidrag fra

Afviklingsformuen til et broinstitut eller porteføljeadministrationsselskab vil være skattefrit for mod-

tageren, selv om der ikke er tale om et indskud ved kapitaludvidelse, vurderes ikke af have prove-

numæssige konsekvenser for det offentlige. Det skal ses i lyset af, at der ved alle tidligere bidrag fra

Afviklingsformuen til et broinstitut eller porteføljeadministrationsselskab har været tale om indskud

Side 27 af 77

af kapital i forbindelse med etablering af broinstituttet og en efterfølgende kapitaludvidelse, som al-

lerede er skattefritaget efter gældende regler. Selvom lovforslaget øger fleksibiliteten ift. at yde andre

former for tilskud, så vurderes det ikke, at forslaget vil have provenumæssige konsekvenser i praksis.

Lovforslagets § 1, nr. 1 og 5, der supplerer crowdfundingforordningen, vurderes, at have positive

konsekvenser for de regioner og kommuner i dele af landet, hvor der er udfordringer med at opnå lån.

Resten af lovforslaget vurderet ikke at have regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter.

Tilsyn med crowdfundingforordningen, som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 5 vil medføre øgede

udgifter for Finanstilsynet, som vil holdes indenfor Finanstilsynets egen ramme.

Lovforslaget vurderes at efterleve principperne om digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget inde-

holder enkle og klare regler, som bidrager til administrative byrdelettelser for erhvervslivet. Der er

ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på en sikker og tryg datahåndtering. Derfor vil enhver vide-

regivelse af personoplysninger efterleve de gældende regler om databeskyttelse. Behandling af per-

sonoplysninger vil altid ske under iagttagelse af gældende lovgivning, herunder Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttel-

sesforordningen) og databeskyttelsesloven.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget

vil indebære, at erhvervslivet får mulighed for at få finansieret flere grønne investeringer, som f.eks.

kan medføre varige energibesparelser i de pågældende virksomheder, der gennemfører investerin-

gerne, eller på anden vis indebære positiv udvikling i de virksomheder, der modtager finansiering.

Lovforslaget vurderes endvidere at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet

lavere finansieringsomkostninger for Danmarks Grønne Investeringsfond kan understøtte mere risi-

kovillig finansiering til virksomheder med perspektivrige projekter, som har vanskeligt ved at rejse

fuld finansiering i markedet. En overgang til genudlån vil dog medføre, at de finansielle virksomhe-

der, som i dag administrerer Danmarks Grønne Investeringsfonds udstedelse af gældsbreve, mister

en indtægt. Størrelsen på den mistede indtægt vil afhænge af omfanget af Danmarks Grønne Investe-

ringsfonds brug af genudlån.

Lovforslaget som helhed vurderes at efterleve de fem principper for agil lovgivning. Lovforslaget

muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, idet lovforslaget ikke forventes at opstille hindringer

for f.eks. brug af nye teknologier mv. Lovforslaget er enkelt og formålsbestemt, idet lovforslaget ikke

forventes at opstille deltaljerede krav, der gør det vanskeligt for virksomhederne at anvende nye tek-

nologier og forretningsmodeller. Lovforslaget er helhedstænkende, idet virksomhederne forventes at

kunne anvende allerede eksisterende systemer. Princippet om brugervenlig digitalisering er ikke re-

levant for lovforslaget, da lovforslaget ikke retter sig mod det offentliges implementering af regule-

ring gennem erhvervsrettede digitale løsninger.

Side 28 af 77

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslagets § 7 vurderes at have positive, miljømæssige konsekvenser i form af bl.a. energibespa-

relser, øget produktion af vedvarende energi, mere ressourceeffektiv brug af vand og materialer samt

bedre recirkulation af ressourcerne i affaldet.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 af 7. oktober 2020

om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet og om ændring af forordning (EU)

2017/1129 og direktiv (EU) 2019/1937 ved at udpege Finanstilsynet som kompetent myndighed til

at påse overholdelsen af forordningen. Dette indebærer også beføjelse til at meddele tilladelse og

inddrage tilladelse til crowdfundingtjenesteudbydere.

Loven indeholder derudover bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD).

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer m.v.:

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Finansiering via genudlån vurderes

konsekvenser for generelt at være billigere for Dan-

stat, kommuner marks Grønne Investeringsfond end

og regioner

at udstede gældsbreve med statsga-

ranti.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Potentielle negative konsekvenser,

idet der gives mulighed for, at Dan-

marks Grønne Investeringsfonds

egenkapital og adgang til lånoptag

kan forhøjes.

Danmarks Nationalbank administre-

rer Danmarks Grønne Investerings-

fonds finansiering via genudlån.

Side 29 af 77

Økonomiske

Erhvervslivet får bedre mulighed for Finansielle virksomheder, som i dag

konsekvenser for at få medfinansieret grønne investe- administrerer Danmarks Grønne In-

erhvervslivet

ringer.

vesteringsfonds udstedelse af gælds-

breve, mister en indtægt.

Lavere finansieringsomkostninger for

Danmarks Grønne Investeringsfond

kan understøtte mere risikovillig fi-

nansiering.

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Flere energieffektiviseringer og ener- Ingen

gibesparelser, mere effektiv ressour-

ceanvendelse o.l.

Forholdet til EU- Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

retten

2020/1503 af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudby-

dere for erhvervslivet og om ændring af forordning (EU) 2017/1129 og di-

rektiv (EU) 2019/1937.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for gen-

opretning og afvikling af kreditinstitutter og om ændring af Rådets direktiv

82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF,

2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,

2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU)

nr. 648/2012.

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 1, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)

Side 30 af 77

Den gældende lov om finansiel virksomhed finder ikke anvendelse på crowdfundingtjenesteudbydere

efter § 1 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i

stk. 9,

at lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte crowdfundingtjeneste-

udbydere, som er reguleret i det foreslåede kapitel 20 a.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 af 7. oktober 2020 om europæiske crow-

dfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet og om ændring af forordning (EU) 2017/1129 og direktiv

(EU) 2019/1937 (herefter crowdfundingforordningen) finder anvendelse i Danmark fra den 10. no-

vember 2021.

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, hvilke bestemmelser i lov om finansiel virksomhed der skal

finde anvendelse på crowdfundingtjenesteudbydere. Det foreslås samtidig at gennemføre Finanstil-

synets ansvar som kompetent myndighed for crowdfundingforordningens overholdelse, herunder de

undersøgelses- og tilsynsbeføjelser og sanktionsforanstaltninger, de kompetente myndigheder er til-

lagt i forordningen, i et særskilt kapitel i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås desuden i det

særskilte kapitel at fastsætte, at lovens kapitel 21 om det generelle tilsyn finder tilsvarende anvendelse

på crowdfundingtjenesteudbydere med de nødvendige tilpasninger.

De tilsynsmæssige krav og rammer for crowdfundingtjenesteudbydere i øvrigt er fastsat i crowdfun-

dingforordningen og finder direkte anvendelse. Således fremgår det bl.a. af artikel 12, stk. 10, i crow-

dfundingforordningen, at den kompetente myndighed i en medlemsstat kan give juridiske personer,

der har til hensigt at udbyde crowdfundingtjenester, tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder.

Der henvises i øvrigt til det foreslåede kapitel 20 a og de indsatte bestemmelser om crowdfundingtje-

nesteudbydere i §§ 343a-343e, jf. lovforslagets nr. 3.

Der henvises i øvrig til pkt. 2.2.

Til nr. 2 (§ 43, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)

Forsikringsselskaber kan som en del af deres sagsbehandling undersøge sager (såkaldt efterforsk-

ning), hvis de vurderer, at der er en begrundet mistanke om forsikringssvindel eller om uberettiget

udbetaling af forsikringsdækning. Det kan f.eks. være, hvis der i forbindelse med skadesanmeldelsen

eller sagens behandling opstår mistanke om forsikringssvindel, eller hvis der opstår mistanke om at

en tidligere udbetalt forsikringsdækning er uberettiget. Forsikringsselskaber kan som en del af disse

undersøgelser, der i dette lovforslag betegnes visse undersøgelser, bl.a. benytte skjulte personobser-

vationer af en skadelidt, f.eks. for at dokumentere skadelidtes fysiske formåen. Dokumentationen kan

forsikringsselskabet bruge til at vurdere, om skadelidtes fysiske formåen er bedre end det som skade-

lidte selv har oplyst. Hvis det er tilfældet, kan selskabet vælge at anmelde den skadelidte til politiet

for forsikringssvindel, hvis selskabet vurderer, at skadelidte bevidst har opgivet falske oplysninger

Side 31 af 77

eller udeladt vigtige oplysninger, eller selskabet kan træffe afgørelse om, at den skadelidte ikke skal

eller ikke længere skal modtage udbetaling af en erstatning.

Forsikringsselskaber skal, som alle andre virksomheder, holde sig inden for de generelle retlige ram-

mer, når de udfører disse undersøgelser, herunder personobservation. De eksisterende regler består af

behandlingsbestemmelserne i databeskyttelsesreguleringen, straffelovens kapitel 27 om beskyttelse

af privatlivets fred samt regler i tv-overvågningsloven. Derudover følger det af reglerne om god skik

for finansielle virksomheder, at forsikringsselskaberne også en retlig pligt til at handle redeligt og

loyalt over for kunderne.

Efter den gældende § 43 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. septem-

ber 2020, skal forsikringsselskaber drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god

praksis inden for virksomhedsområdet.

Efter den gældende § 4 i bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører jf. bekendtgørelse

nr. 1143 af 15. november 2019, skal forsikringsdistributører handle redeligt og loyalt over for sine

kunder.

Reglerne om god skik er begrundet i hensynene til forbrugerne, konkurrenterne og andre erhvervs-

drivende samt almene samfundsinteresser. Reglerne skal sikre, at kunder i finansielle virksomheder

kan have tillid til markedet og de finansielle virksomheder og bidrager således til et velfungerende

finansielt marked. Der er tale om en retlig standard, som skal fortolkes i overensstemmelse med de

til enhver tid gældende samfundsnormer.

God skik tilsiger dermed bl.a., at en personobservation af skadelidte først må indledes, når der er en

begrundet mistanke om, at den skadelidte ikke er berettiget til hel eller delvis forsikringsdækning, og

når andre mindre indgribende undersøgelsesmetoder er anvendt eller ikke antages at kunne belyse

sagen, idet skjulte observationer er af meget indgribende karakter for den enkelte person.

Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 15 har kunden ret til indsigt i de personoplysninger, som

forsikringsselskabet behandler om kunden (egenacces). Selskaberne skal vejlede kunderne om mu-

ligheden for egenacces for at handle i overensstemmelse med reglerne om god skik.

God skik tilsiger endvidere, at forsikringsselskabet ikke kan stoppe udbetalingerne uden at have vars-

let kunderne herom, så kunden i den forbindelse har mulighed for at gøre indsigelser og kræve alt

dokumentation fremlagt.

Det vil desuden være i strid med god skik, hvis et forsikringsselskab bevidst truer med et uretmæssigt

krav for at få kunden til at acceptere forsikringsselskabets afgørelse.

Side 32 af 77

Et krav om tilbagebetaling kræver, at forsikringsselskabet har dokumentation for, at kunden uberet-

tiget har modtaget forsikringsydelser i den periode, som kravet stammer fra. Ifølge den almindelige

obligationsretlige (uskrevne) grundsætning om condictio indebiti kan den, der ved en fejl har betalt

en ydelse, som den pågældende ikke var forpligtet til at betale, efter omstændighederne kræve ydelsen

tilbagebetalt. Hvorvidt et beløb, der fejlagtigt er blevet betalt kan kræves tilbagebetalt, beror på en

vurdering af, om modtageren af ydelsen har været i ond tro, om modtagelsen af pengene, f.eks. ved

at have afgivet urigtige oplysninger for at få beløbet udbetalt.

God skik tilsiger endvidere, at når et selskab varsler, at det vil standse en udbetaling, også skal vejlede

kunden om muligheden for indsigt i egne oplysninger, reglerne om condictio indebiti samt mulighe-

den for at klage til ankenævn eller indbringe sagen for domstolene.

Det foreslås at indsætte et

stk.

9 i § 43, hvorefter erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de

procedurer og oplysningsforpligtelser, som et forsikringsselskab skal iagttage, når selskabet foretager

visse undersøgelser, herunder foretager personobservation af skadelidte. Formålet med de nye regler

vil være at øge beskyttelsen af de skadelidte, ved at tydeliggøre de pligter og rettigheder, der gælder,

når forsikringsselskaber benytter visse undersøgelser i forbindelse med deres sagsbehandling af ska-

deanmeldelser og forsikringssager. Samtidig får Finanstilsynet mulighed for at føre tilsyn med for-

sikringsselskaberne, når de foretager visse undersøgelser efter de nye regler.

Ved et forsikringsselskab forstås både skadesforsikringsselskaber samt livsforsikringsselskaber, som

også kaldes pensionsselskaber.

Ved visse undersøgelser skal forstås undersøgelser hvor der indsamles oplysninger uden den skade-

lidtes viden. Begrebet vil blive defineret i bekendtgørelsen. Det kan f.eks. være såkaldte ”skrive-

bordsundersøgelser”, hvor selskabet indsamler oplysninger fra frit tilgængelige kilder, herunder in-

ternettet og de sociale medier, samt undersøgelser bestående af personobservation.

Ved skadelidte forstås både en kunde i et forsikringsselskab, der har lidt en skade, som umiddelbart

er dækningsberettiget, og en person, der har lidt en skade, som umiddelbart skal dækkes af en tredje-

parts forsikringsselskab. Sidstnævnte situation opstår f.eks., hvis en person bliver påkørt af et motor-

køretøj og påføres tab eller personskade. Her vil skadevolders forsikringsselskab, hvor skadevolder

har tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring for sit motorkøretøj, skulle udbetale erstatningen for tabet

og/eller skaden til skadelidte.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler ved ud-

stedelse af en bekendtgørelse som skal gælde for danske forsikringsselskaber og udenlandske for-

sikringsselskaber, som driver virksomhed her i landet, herunder gennem filialetablering eller græn-

seoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.

Side 33 af 77

Bekendtgørelsen vil fastsætte de god skik-regler forsikringsselskaber skal efterleve, når de foretager

visse undersøgelser, herunder regler om forsikringsselskabernes procedurer og oplysningsforpligtel-

ser. Denne bekendtgørelse vil således sammen med de generelle regler i straffeloven, databeskyttel-

sesreguleringen, tv-overvågningsloven og de generelle god skik-regler i den finansielle regulering

fastsætte rammerne for forsikringsselskaber, når de foretager visse undersøgelser (såkaldt efterforsk-

ning).

Der vil kunne fastsættes regler i bekendtgørelsen, som udgør en kodificering af fortolkningen af de

eksisterende generelle god skik-regler. På den måde vil pligter, der i dag allerede følger af en for-

tolkning af god skik-reglerne, kunne specificeres og konkretiseres i bekendtgørelsen. Der henvises til

beskrivelsen af gældende ret ovenfor i afsnit 2.1.1.

Der vil desuden kunne fastsættes nye krav i bekendtgørelsen, herunder krav til særlige beslutnings-

processer for forsikringsselskaberne, når de ønsker at foretage visse undersøgelser, herunder når sel-

skabet på baggrund af undersøgelsen vil afvise forsikringsdækning helt eller delvist, standse en lø-

bende udbetaling, nedsætte en løbende udbetaling eller fremsætte krav om tilbagebetaling. Der kan

ligeledes fastsættes regler, som sikrer, at en skadelidt får indsigt i det indsamlede dokumentations-

materiale og mulighed for at kommentere på materialet. Herudover vil erhvervsministen også kunne

fastsætte en pligt for forsikringsselskaberne til at informere den skadelidte om mulighederne for at få

prøvet selskabets afgørelse om afvisning af dækning ved Ankenævnet for Forsikring eller ved dom-

stolene.

Det vil desuden være muligt at fastsætte særlige krav for brugen af personobservation, herunder sær-

lige godkendelsesprocedure, da en sådan undersøgelsesmetode kan opleves som særdeles indgri-

bende.

Forsikring & Pensions branchekodeks, ”Kodeks for særlig undersøgelse af forsikringssager – 2020”,

vil kunne indgå som inspiration ved udarbejdelsen af reglerne.

Tilsynet på området vil indgå som en del af Finanstilsynets generelle og risikobaserede tilsyn på

forbrugerområdet. At Finanstilsynets tilsyn på forbrugerområdet er risikobaseret betyder, at Finans-

tilsynet løbende vurderer, hvilke problemstillinger Finanstilsynet bør tage op.

Finanstilsynet har ikke og får heller ikke kompetence til at afgøre konkrete, individuelle klager over

skadesbehandlingen. Finanstilsynet kan derfor heller ikke tage stilling til enkeltsager om efterforsk-

ning, herunder personobservation, men Finanstilsynet vil føre tilsyn med, at forsikringsselskaberne

generelt overholder reglerne i bekendtgørelsen. Som en del af tilsynet vil Finanstilsynet have mulig-

hed for at påbyde forsikringsselskaber at ændre eller ophøre med en bestemt adfærd, som ikke er i

overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen.

Side 34 af 77

Det vil endvidere være muligt at fastsætte, at grove og gentagne overtrædelser af visse regler i be-

kendtgørelsen skal være forbundet med bødestraf, jf. § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 3 (§ 72 c i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 72 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed kan pengeinstitutter, sparevirksomheder, realkre-

ditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber outsource en proces, en tje-

nesteydelse eller en aktivitet, som virksomheden ellers selv ville udføre, til en leverandør. § 72 a, stk.

1, gælder også for fælles datacentraler, jf. § 343 r, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og for Dan-

marks Skibskredit, jf. § 7 i bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut.

Efter § 72 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed kan forsikringsselskaber outsource en proces, en

tjenesteydelse eller en aktivitet, som selskaberne ellers selv ville udføre, til en tjenesteyder. Efter stk.

2-4 har forsikringsselskaberne pligt til bl.a. at sikre, at outsourcing af kritiske eller vigtige operatio-

nelle funktioner eller aktiviteter ikke foregår på en måde, der kan medføre en væsentlig forringelse

af kvaliteten af ledelsessystemet i forsikringsselskabet, og til at underrette Finanstilsynet om forestå-

ende outsourcing, og selskaberne er ansvarlige for samtlige outsourcede funktioner og aktiviteter.

Efter stk. 5 kan Finanstilsynet træffe afgørelse om, at forsikringsselskabers outsourcing skal bringes

til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes

parter ikke opfylder reglerne i denne bestemmelse eller regler fastsat i medfør af stk. 6.

Efter § 72 a, stk. 3, kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om bl.a. outsourcingvirksomhe-

ders ledelsesordninger, ansvar, risikostyring, overvågning, kontrol og rapportering i tilknytning til

outsourcing til en leverandør, herunder leverandørens videreoutsourcing, og interne retningslinjer.

Tilsvarende regler kan efter § 72 b, stk. 6, fastsættes for forsikringsselskabers brug af om outsourcing.

Bestemmelserne er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 723 af 28. maj 2020 om outsourcing for

gruppe 2-forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond

og bekendtgørelse nr. 877 af 12. juni 2020 om outsourcing for kreditinstitutter m.v. Sidstnævnte fin-

der dog ikke anvendelse for gruppe 1-forsikringselskaber, der er omfattet af reglerne om outsourcing

i Solvens II-forordningen, jf. artikel 274 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af

10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om

adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Det følger af den kommende lov om MitID og NemLog-in, at MitID-løsningen defineres som den

danske nationale elektroniske identifikationsordning, som vil blive anmeldt i henhold til eIDAS-for-

ordningen. MitID-løsningen kan også betegnes som en eID-ordning eller eID-løsning. Med løsningen

kan der foretages elektronisk identifikation. Løsningen fungerer derved som en autentifikationstjene-

ste af privatpersoners digitale identiteter. MitID-løsningen er den nationale identitetsgarant for iden-

titeter udstedt til privatpersoner.

Side 35 af 77

Ved overgangen fra NemID til MitID sker der en række ændringer i den fællesoffentlige digitale

infrastruktur. En central ændring medfører, at MitID-løsningen fremadrettet alene vil udgøre en au-

tentifikationsløsning, hvor NemID-løsningen også indeholdt digital signatur. Dette medfører, at hvor

der tidligere var lighed mellem NemID og digital signatur, vil der fremadrettet skulle anvendes ser-

viceområdet Digital Signatur i NemLog-in til den offentlige digitale underskrift baseret på autentifi-

kation med MitID.

Det følger af den kommende lov om MitID og NemLog-in, at autentifikation defineres som en digital

proces, som genkender og verificerer en digital identitet gennem anvendelse af et elektronisk identi-

fikationsmiddel, der er koblet til identiteten.

Med NemID-løsningen kunne en tjenesteudbyder henvende sig til leverandøren af NemID-løsningen

og blive tilsluttet løsningen. MitID-løsningen vil fungere anderledes på dette punkt, idet en tjeneste-

udbyder i stedet skal anvende en broker, der fungerer som bindeled mellem tjenesteudbyderen og

MitID-løsningen, hvor autentifikationen sker. I NSIS-standarden, som lægges til grund for den of-

fentlige digitale infrastruktur, defineres en identitetsbroker som formidler af en autentificeret digital

identitet til tredjeparter på baggrund af en autentifikation verificeret af brokeren selv eller eventuelt

af en anden tredjepart. MitID-løsningen vil således være baseret på et brokerkoncept, som indebærer,

at tjenesteudbydere i stedet for at tilgå MitID-løsningen direkte, tilgår løsningen gennem en broker.

MitID brokere skal være certificerede i henhold til foruddefinerede krav for at kunne tilslutte sig

MitID. Der stilles dog kun krav om NSIS-anmeldelse for brokere, der ønsker at indgå i den offentlige

digitale infrastruktur.

Autentifikationen, som genkender og verificerer en digital identitet sker i MitID-løsningen. Den di-

gitale signatur vil derimod skulle udvikles af den individuelle broker eller kan tilkøbes som en service

fra den offentlige broker i NemLog-in eller fra andre brokere i markedet.

Det foreslås i

§ 72 c,

at § 72 b, stk. 2-5, og regler fastsat i medfør af § 72 a, stk. 3, og § 72 b, stk. 6,

ikke gælder for virksomhedernes autentifikation af brugere ved anvendelse af MitID-løsningen, jf.

lov om MitID og NemLog-in.

Det foreslåede indebærer, at reglerne om forsikringsselskabers outsourcing i § 72 b, stk. 2-5, samt

reglerne i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af § 72 a, stk. 3, og § 72 b, stk. 6, i lov om

finansiel virksomhed ikke skal finde anvendelse for finansielle virksomheder, når de anvender MitID-

løsningen til at foretage autentifikation af en bruger.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med § 3, stk. 2, i den kommende lov om MitID og NemLog-

in, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen stiller MitID til rådighed for privatpersoner og erhvervsbrugere,

hvis privatpersoner og erhvervsbrugere opfylder reglerne om udstedelse af MitID, som fastsat i med-

før af § 4, stk. 2. Der vil således i medfør af samme lovs § 4, stk. 2, blive fastsat regler om udstedelse

af MitID, som bl.a. finansielle virksomheder vil skulle overholde ved anvendelsen af MitID.

Side 36 af 77

For at undgå en uhensigtsmæssig forskelsbehandling af virksomheders brug af MitID, herunder at

finansielle virksomheder vil skulle opfylde både de aftaler, der indgås for at overholde den kommende

lov om MitID og NemLog-in, og reglerne om outsourcing, herunder reglerne i outsourcingbekendt-

gørelserne, på det finansielle område, foreslås det, at § 72 b, stk. 2-5, og outsourcingbekendtgørel-

serne ikke skal kunne finde anvendelse.

Finansielle virksomheder vil således kunne anvende MitID-løsningen til autentifikationen af deres

kunder, altså til at genkende og verificere en kundes digitale identitet. Finansielle virksomheder vil

dog stadig have behov for at udvikle en løsning til digitale signaturer og log-in løsninger til eksem-

pelvis netbank. En finansiel virksomhed vil skulle anvende en broker, som kan formidle en autentifi-

ceret digital identitet på baggrund af autentifikationen. For pengeinstitutter vil broker-rollen eksem-

pelvis kunne varetages af en fælles datacentral.

Forholdet mellem den finansielle virksomhed og brokeren vil stadig være omfattet af regler i outsour-

cingbekendtgørelsen, såfremt betingelser herfor i øvrigt er opfyldt. Der vil imidlertid kunne opstå

usikkerhed om, hvorvidt forholdet mellem en finansiel virksomhed, en broker og MitID-løsningen

vil kunne anses for outsourcing eller videreoutsourcing. Uanset om aktiviteterne, der udføres af Mi-

tID-løsningen kan anses for outsourcing eller videreoutsourcing, er det ikke hensigten, at finansielle

virksomheders brug af MitID-løsningen til autentifikation af en bruger skal omfattes af outsourcing-

reglerne. Det foreslåede har derfor til formål at skabe entydig klarhed om, at anvendelse af MitID til

autentifikation af brugere ikke vil skulle være omfattet af reglerne om outsourcing udstedt i medfør

af de nævnte bestemmelser.

Der er herved ikke taget stilling til, hvorvidt aktiviteterne, der udføres af MitID-løsningen, ville kunne

anses for outsourcing eller videreoutsourcing fra en finansiel virksomhed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.

Til nr. 4 (§ 124 b i lov om finansiel virksomhed)

Finanstilsynet har i bilag 2 om markedsrisiko i forslag til bekendtgørelse om ledelse og styring af

pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen), som forventes at træde i kraft den 1. januar 2021,

fastsat styringsmæssige krav, som Finanstilsynet skal sikre, at virksomhederne overholder. Bekendt-

gørelsens bilag 2 implementerer artikel 84, stk. 2, i kapitalkravsdirektivet, som ændret ved Europa-

Parlamentet og Rådets direktiv nr. 2019/878 af 20. maj 2019 (CRD V) fuldt ud. Bekendtgørelsens

bilag 2 er desuden en delvis implementering af artikel 84, stk. 1, i CRD V, idet der angives i bilaget,

at der skal etableres procedurer, men ikke at disse procedurer skal bestå af interne systemer, standard-

metoden eller den forenklede standardmetode.

Side 37 af 77

Artikel 84, stk. 1, og 2, fastsætter krav om, at de kompetente myndigheder sikrer, at institutter skal

indføre interne systemer, anvender standardmetoden eller den forenklede standardmetode til at iden-

tificere, styre og afbøde risici som følge af potentielle ændringer af rentesatserne, der påvirker både

den økonomiske værdi af kapitalgrundlaget og nettorenteindtægterne fra de ikke-handelsmæssige ak-

tiviteter. Hertil kommer krav om, at instituttet skal indføre systemer til at vurdere og overvåge de

risici, der opstår som følge af potentielle ændringer af kreditspænd, som påvirker både den økonomi-

ske værdi af kapitalgrundlaget og nettorenteindtægterne fra ikke-handelsmæssige aktiviteter.

Finanstilsynet har hidtil vurderet kreditinstitutters opgørelse af renterisiko uden for handelsbehold-

ningen, som led i vurderingen af virksomhedernes solvensbehov. Det er sket i henhold til § 124, stk.

1, i lov om finansiel virksomhed og afsnit 6 i vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og sol-

vensbehov for kreditinstitutter.

Der har ikke tidligere været særskilte krav til kreditinstitutters opgørelse af påvirkningen på kapital-

grundlaget af nettorenteindtægterne fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter. Opgørelsen har

hidtidigt indgået i institutternes vurdering af solvensbehovet opgjort i henhold til § 124, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 1,

at kreditinstitutter skal indføre interne systemer og anvende standardmetoden

eller den forenklede standardmetode til at identificere, vurdere, styre og afbøde de risici, der opstår

som følge af potentielle ændringer af rentesatserne, der påvirker både den økonomiske værdi af et

instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægterne fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter.

Forslaget implementerer artikel 84, stk. 1, i CRD V.

Forslaget medfører, at kreditinstitutter skal indføre systemer til at identificere, vurdere, styre og af-

bøderenterisiko på ikkehandelsmæssige aktiviteter. Ikkehandelsmæssige aktiviteter er f.eks. behold-

ninger, som ikke har handel til hensigt og dermed er placeret uden for instituttets handelsbeholdning.

Virksomheden kan enten udvikle egne interne systemer til at håndtere disse risici eller anvende stan-

dardmetoden eller den forenklede standardmetode, som bliver fastlagt af den Europæiske Banktil-

synsmyndighed (EBA).

Det foreslås i

stk. 2,

at Finanstilsynet kan kræve, at et kreditinstitut anvender den i stk. 1 nævnte

standardmetode, hvis Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens interne systemer ikke er tilfredsstil-

lende.

Forslaget implementerer artikel 84, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878

af 20. maj 2019 (CRD V).

Som udgangspunkt kan en virksomhed anvende egne interne systemer til at identificere, vurdere og

styre renterisikoen fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter. Forslaget giver Finanstilsynet be-

Side 38 af 77

føjelser til at kunne kræve, at virksomheden anvender standardmetoden. Finanstilsynet vil kunne an-

vende beføjelsen, hvis Finanstilsynet konstaterer, at de interne systemer ikke er tilstrækkeligt retvi-

sende og dermed ikke i tilstrækkelig grad opgør de i artikel 84, stk. 1, omtalte risici, f.eks. hvis det

konstateres, at der er en række mangler i systemet.

Det foreslås i

stk. 3,

at Finanstilsynet kan kræve, at et lille og ikke-komplekst kreditinstitut, som

defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 145, litra a) til i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter skal anvende den i stk. 1

nævnte standardmetode, hvis Finanstilsynet finder, at den forenklede standardmetode ikke er tilstræk-

kelig til at tage højde for den renterisiko, der opstår som følge af instituttets ikkehandelsmæssige

aktiviteter.

Forslaget implementerer artikel 84, stk. 4, i CRD V.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan kræve, at standardmetoden anvendes af et lille og

ikke-komplekst kreditinstitut frem for den forenklede standardmetode, hvis Finanstilsynet vurderer,

at den forenklede standardmetode ikke er tilstrækkelig til at tage højde for den renterisiko, der opstår

som følge af virksomhedens ikkehandelsmæssige aktiviteter. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor virk-

somhedens ikkehandelsmæssige aktiviteter er mere komplekse eller omfattende end forudsat i den

forenklede standardmetode.

Af CRD V artikel 84 stk. 5, fremgår, at EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-

darder (RTS), der fastsætter en standardmetode, som kreditinstitutter kan anvende til at vurdere de i

CRD V artikel 84, stk. 1, omhandlede risici, herunder en forenklet standardmetode for små og ikke-

komplekse kreditinstitutter. Den forenklede standardmetode skal være mindst lige så konservativ som

standardmetoden. Den tekniske standard skulle i henhold til CRD V have været forelagt kommissio-

nen inden den 28. juni 2020. EBA har meldt ud, at de ikke forventer, at have en endelig RTS klar til

forelæggelse for Kommissionen før marts 2022.

Håndhævelse af Finanstilsynets bemyndigelser vil dermed ikke være aktuelt før efter vedtagelse af

den delegerede forordning, som fastlægger standardmetoden og den forenklede standardmetode. Det

er vurderingen, at det er hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen implementeres inden standardmetoden

og den forenklede standardmetode er fastlagt, således at bemyndigelsen kan håndhæves umiddelbart

efter ikrafttræden af Kommissionens delegerede forordning.

Indtil der foreligger en delegeret forordning, som fastlægger standardmetoden og den forenklede stan-

dardmetode, vil Finanstilsynet føre et proportionalt tilsyn med kreditinstitutternes interne systemer

for opgørelse af renterisiko ved virksomhedens ikkehandelsmæssige aktiviteter. Finanstilsynets for-

ventninger til opgørelsen fremgår af afsnit 6 i vejledning nr. 9093 af 17. februar 2020 om tilstrække-

ligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter.

Side 39 af 77

Til nr. 5 (afsnit X a, i lov om finansiel virksomhed)

Til § 343 a

Den foreslåede bestemmelse er ny og foreslås som en konsekvens af, at crowdfundingforordningen

finder anvendelse fra den 10. november 2021, hvorefter udbydere af crowdfundingtjenester skal have

tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder af Finanstilsynet og være underlagt Finanstilsynets til-

syn i henhold til crowdfundingforordningen.

Der gives i henhold til gældende dansk ret ikke selvstændig tilladelse som crowdfundingtjenesteud-

byder, men udbydere af crowdfundingtjenester kan være omfattet af krav om tilladelse som enten

udbyder af betalingstjenester, udsteder af e-penge, pengeinstitut eller fondsmæglerselskab afhængig

af den konkrete forretningsmodel. Med crowdfundingforordningen gives der mulighed for at søge en

selvstændig tilladelse som crowdfundingudbyder under de tilsynsmæssige krav og rammer i forord-

ningen. Nogle typer af crowdfunding vil fortsat være ureguleret i henhold til gældende dansk ret, da

crowdfundingforordningen alene finder anvendelse på specifikke typer af crowdfunding.

De crowdfundingtjenester, der kræver tilladelse i henhold til crowdfundingforordningen, involverer

formidling af långivning

–

såkaldt lånebaseret crowdfunding

–

eller placering af værdipapirer og in-

strumenter, der efter forordningen er godkendt til crowdfunding, uden fast forpligtelse og modtagelse

og formidling af ordrer vedrørende de pågældende værdipapirer og instrumenter, der er godkendt til

crowdfunding

–

såkaldt investeringsbaseret crowdfunding. Andre former for crowdfunding såsom

donationsbaseret crowdfunding, hvor investor ikke får noget retur, eller rewardbaseret crowdfunding,

hvor investor eksempelvis får en fysisk vare retur, er ikke omfattet af crowdfundingforordningen.

Med den foreslåede § 343 a gennemføres artikel 29, stk. 1, i crowdfundingforordningen.

Det foreslås i

stk. 1,

der udbyder crowdfundingtjenester, skal have tilladelse af Finanstilsynet som

crowdfundingtjenesteudbyder, jf. artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet.

Af artikel 12, stk. 1, følger det, at en juridisk person, der har til hensigt at udbyde crowdfundingtje-

nester, skal ansøge den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den juridiske person er etab-

leret, om tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder.

Det foreslåede stk. 1 fastlægger, at Finanstilsynet er kompetent tilsynsmyndighed til at give tilladelse

som crowdfundingtjenesterudbyder efter artikel 12, stk. 10, i crowdfundingforordningen.

Tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder kan meddeles til juridiske personer, der alene har til

hensigt at udbyde crowdfundingtjenester, men kan også meddeles til pengeinstitutter, fondsmægler-

selskaber, udbydere af betalingstjenester eller udsteder af e-penge, der har til hensigt at udbyde crow-

dfundingtjenester, i det omfang det falder inden for disse virksomhedstypers tilladte aktivitetsområde.

Side 40 af 77

Meddeles der inden for disse virksomhedstypers tilladte aktivitetsområde tilladelse som crowdfun-

dingtjenesteudbyder, vil disse virksomhedstyper også være underlagt tilsyn i henhold til crowdfun-

dingforordningen.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at ved crowdfundingtjenesteudbyder forstås en juridisk person, der udbyder

crowdfundingtjenester.

Med den foreslåede bestemmelse vil en crowdfundingtjenesteudbyder være defineret som en juridisk

person, der udbyder crowdfundingtjenester som defineret i det foreslåede stk. 2, nr. 2.

Definitionen af crowdfundingtjenesteudbyder svarer til definitionen i artikel 2, stk. 1, litra e, i crow-

dfundingforordningen.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at ved crowdfundingtjeneste forstås aktiviteter i overensstemmelse med

artikel 2, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU af 7. oktober

2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet.

Af artikel 2, stk. 1, litra a, i crowdfundingforordningen fremgår det, at crowdfundingtjenester dækker

over matchning af investorers og projektejeres erhvervsfinansieringsinteresser ved anvendelse af en

crowdfundingplatform, og som består af en af følgende aktiviteter: i) formidling af långivning eller

ii) placering uden fast forpligtelse, jf. afsnit A, punkt 7, i bilag I til direktiv 2014/65/EU, af værdipa-

pirer og instrumenter, der er godkendt til crowdfunding, som er udstedt af projektejere eller et special

purpose vehicle, og modtagelse og formidling af kundeordrer, jf. afsnit A, punkt 1, i bilag I til direktiv

2014/65/EU vedrørende de pågældende værdipapirer og instrumenter, der er godkendt til crowdfun-

ding.

Instrumenter, der er godkendt til crowdfunding, omfatter kapitalandele i et selskab med begrænset

ansvar, der ikke er underlagt restriktioner, der reelt forhindrer dem i at blive omsat, herunder restrik-

tioner med hensyn til den måde, hvorpå de pågældende kapitalandele udbydes til eller præsenteres

for offentligheden, jf. artikel 2, stk. 1, litra n, i crowdfundingforordningen.

Udbud af crowdfundingtjenester omfatter således generelt tre typer aktører: 1) projektejeren, der fo-

reslår det projekt, der skal finansieres, 2) investorer, der finansierer det foreslåede projekt, og 3) en

formidlingsorganisation i form af en crowdfundingtjenesteudbyder, der bringer projektejere og inve-

storer sammen gennem en onlineplatform.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at ved en crowdfundingplatform forstås et offentligt tilgængeligt internet-

baseret informationssystem, der drives eller forvaltes af en crowdfundingtjenesteudbyder.

Side 41 af 77

Med den foreslåede bestemmelse vil en crowdfundingplatform være defineret som et offentligt til-

gængeligt internetbaseret informationssystem, der drives eller forvaltes af en crowdfundingtjeneste-

udbyder.

Den foreslåede definition af en crowdfundingplatform svarer til definitionen i artikel 2, stk. 1, litra d,

i crowdfundingforordningen.

Til § 343 b

Bestemmelsen foreslås som en konsekvens af, at crowdfundingforordningen finder anvendelse fra

den 10. november 2021, hvorefter udbydere af crowdfundingtjenester skal have tilladelse som crow-

dfundingtjenesteudbyder af Finanstilsynet og være underlagt Finanstilsynets tilsyn i henhold til crow-

dfundingforordningen. Dette indebærer, at Finanstilsynet også har beføjelse til at inddrage en tidligere

givet tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder.

Det foreslås i

§ 343 b,

at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som crowd-

fundingtjenesteudbyder, jf. artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU

af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter Finanstilsynets beføjelse til at kunne inddrage en tidligere

givet tilladelse som crowdfundingtjenesteudbydere efter artikel 12, stk. 10, i crowdfundingforordnin-

gen.

Dette indebærer, at Finanstilsynet er ansvarlig for at inddrage tilladelse som crowdfundingtjeneste-

udbyder efter artikel 17 i crowdfundingforordningen. Finanstilsynet kan bl.a. inddrage tilladelsen,

hvis crowdfundingtjenesteudbyderen ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev

givet, eller hvis crowdfundingtjenesteudbyderen har begået alvorlige overtrædelser af crowdfunding-

forordningen.

Til § 343 c

Bestemmelsen foreslås som en konsekvens af, at crowdfundingforordningen finder anvendelse fra

den 10. november 2021, hvorefter udbydere af crowdfundingtjenester skal have tilladelse af Finans-

tilsynet som crowdfundingtjenesteudbyder og være underlagt Finanstilsynets tilsyn i henhold til

crowdfundingforordningen. Dette indebærer beføjelse til at påse overholdelsen af crowdfundingfor-

ordningen, herunder give påbud og påtaler og evt. politianmelde for overtrædelse heraf.

Det foreslås i

§ 343 c, stk. 1,

at Finanstilsynet påser crowdfundingtjenesteudbyderes overholdelse af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske

crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet.

Side 42 af 77

Det foreslåede stk. 1 fastlægger, at Finanstilsynet er kompetent tilsynsmyndighed til at påse overhol-

delsen af crowdfundingtjenesterudbyderes overholdelse af crowdfundingforordningen.

Dette indebærer, at Finanstilsynet er ansvarlig for at give tilladelse til og inddrage tidligere givne

tilladelser til crowdfundingudbydere, hvis crowdfundingtjenesteudbyderen bl.a. ikke længere opfyl-

der de betingelser, hvorpå tilladelsen blev givet, samt påse crowdfundingudbydernes overholdelse af

forordningen i øvrigt.

Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet beføjelse til at give påbud og påtale og evt. politi-

anmelde overtrædelse af crowdfundingforordningen. Finanstilsynet kan således påbyde en crowdfun-

dingtjenesteudbyder, der overtræder crowdfundingfordningen, at bringe den adfærd, der udgør en

overtrædelse, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan adfærd. En sådan afgørelse følger

Finanstilsynets almindelige beføjelser til at kunne give påbud eller påtale til en virksomhed under

tilsyn, som overtræder den finansielle lovgivning gældende for virksomheden.

Til § 343 d

Den foreslåede bestemmelse er ny og foreslås som en konsekvens af, at crowdfundingforordningen

finder anvendelse fra den 10. november 2021, hvorefter Finanstilsynet som den kompetente myndig-

hed vil påse overholdelsen af crowdfundingforordningen og udbydere af crowdfundingtjenester vil

være underlagt Finanstilsynets tilsyn i henhold til crowdfundingforordningen.

Artikel 30, stk. 1, i crowdfundingforordningen fastsætter, at de kompetente myndigheder for at kunne

varetage deres opgaver i henhold til forordningen mindst skal have de undersøgelsesbeføjelser i over-

ensstemmelse med national ret, der fremgår af bestemmelsens litra a-c. Eksempelvis skal den kom-

petente myndighed efter litra c have adgang til at gennemføre kontrolbesøg og undersøgelser på stedet

på andre steder end i fysiske personers private boliger og med henblik herpå skaffe sig adgang til

lokaler for at få adgang til dokumenter og andre oplysninger i enhver form, når der er rimelig mistanke

om, at dokumenter og andre oplysninger vedrørende genstanden for kontrollen eller undersøgelsen

kan være relevant som bevis for en overtrædelse af crowdfundingforordningen.

Efter artikel 30, stk. 2, skal de kompetente myndigheder for at kunne varetage deres opgaver i henhold

til crowdfundingforordningen mindst have de tilsynsbeføjelser i overensstemmelse med national ret,

der følger af bestemmelsens litra a-i. Eksempelvis skal den kompetente myndighed efter litra e kunne

forbyde udbud af crowdfundingtjenester, hvis myndigheden finder, at forordningen er blevet over-

trådt. Det vil i praksis give den kompetente myndighed adgang til over for en juridisk person, der har

overtrådt bestemmelser i forordningen adgang til at træffe afgørelse om, at den pågældende virksom-

hed ikke må udbyde crowdfundingtjenester.

Efter artikel 30, stk. 5, udøver de kompetente myndigheder deres funktioner og beføjelser efter stk. 1

og 2 direkte, i samarbejde med andre myndigheder, på eget ansvar ved delegation til sådanne myn-

digheder eller ved anmodning til kompetente judicielle myndigheder.

Side 43 af 77

Det foreslås i

§ 343 d,

at Finanstilsynet eller, hvor kompetencen til at udøve enkelte beføjelser ved

lov er tillagt andre danske myndigheder, andre danske myndigheder kan til brug for tilsyn med over-

holdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om

europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet udøve de beføjelser, der følger af for-

ordningens artikel 30, stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte i dansk ret, hvem der er den kompetente til-

synsmyndighed for at påse overholdelsen af crowdfundingforordningen.

Den foreslåede bestemmelse skal samtidig ses i lyset af, at Danmark efter crowdfundingforordnin-

gens artikel 29 har pligt til at underrette European Securities and Markets Authority (ESMA) om,

hvem der er udpeget som kompetent myndighed til at varetage de funktioner og opgaver, der er fastsat

i forordningen. Dette vil dog ikke fremgå af den danske finansielle lovgivning, medmindre det ek-

splicit fastsættes i den finansielle lovgivning.

Med forslaget om, at andre danske myndigheder vil kunne udøve de beføjelse, der fremgår af artikel

30, stk. 1 og 2, hvor kompetencen til at udøve de enkelte beføjelser ved lov er tillagt andre danske

myndigheder, sigtes til beføjelser, der efter dansk ret ikke kan udføres af Finanstilsynet. Et eksempel

herpå er beføjelsen i artikel 30, stk. 1, litra c, om at den kompetente myndighed skal have adgang til

at gennemføre kontrolbesøg og undersøgelser på stedet på andre steder end i fysiske personers private

boliger og med henblik herpå skaffe sig adgang til lokaler for at få adgang til dokumenter og andre

oplysninger i enhver form, når der er rimelig mistanke om, at dokumenter og andre oplysninger ved-

rørende genstanden for kontrollen eller undersøgelsen kan være relevant som bevis for en overtræ-

delse af denne forordning. Denne beføjelse vil som det klare udgangspunkt skulle udøves af Finans-

tilsynet. Vedrører mistanken imidlertid en overtrædelse af en af de artikler, der efter den foreslåede

ændring i § 373, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets nr. 910 og 10, vil være forbundet med strafansvar, vil

en sådan beføjelse have karakter af ransagning og dermed et straffeprocessuelt tvangsindgreb, der

efter reglerne i § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og

oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019, vil skulle gennemføres efter

reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen og dermed i praksis af Statsadvokaten for Særlig Øko-

nomisk og International Kriminalitet eller den stedlige politikreds.

Den foreslåede bestemmelser supplerer således artikel 29 og 30 i forordningen, idet den lovfastsætter,

hvem der som udgangspunkt vil være den kompetente myndighed i Danmark til at udøve de beføjel-

ser, som artikel 29 og 30 giver adgang til.

Til § 343 e

Den foreslåede bestemmelse er ny og foreslås som en konsekvens af, at crowdfundingforordningen

finder anvendelse fra den 10. november 2021, hvorefter Finanstilsynet som den kompetente myndig-

hed vil påse overholdelsen af crowdfundingforordningen og udbydere af crowdfundingtjenester vil

være underlagt Finanstilsynets tilsyn i henhold til crowdfundingforordningen.

Side 44 af 77

Det foreslås i

§ 343 e,

at kapitel 21 samt regler udstedt i medfør heraf finder med de fornødne tilpas-

ninger tilsvarende anvendelse i tilsynet med crowdfundingtjenesteudbydere.

Den forslåede bestemmelse fastsætter, at de generelle regler om tilsyn i kapitel 21 samt regler udstedt

i medfør heraf med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse i tilsynet med crowdfun-

dingtjenesteudbydere.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at tilsynet med crowdfundingtjenesteudbydere, jf. lovforslagets § 343

c, indgår i Finanstilsynets tilrettelæggelse af sin tilsynsvirksomhed i henhold til § 344, stk. 2 og 3, og

at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør

af § 345. Det indebærer også, at den tavshedspligt, Finanstilsynet er pålagt i medfør af artikel 35 i

crowdfundingforordningen, skal iagttages i overensstemmelse med tavshedspligten i § 354, der også

under visse betingelser giver mulighed for videregivelse af fortrolige oplysninger til angivne myn-

digheder og organer m.v. Tilsvarende finder forbuddet for Finanstilsynet om at videregive oplysnin-

ger i § 354 g tilsvarende anvendelse, jf. også artikel 38 i crowdfundingforordningen. Reglerne for

offentliggørelse af afgørelse i §§ 347 a og 354 a finder tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet

over for crowdfundingudbydere i medfør af lovforslagets §§ 343 c og 343 d tilsvarende anvendelse,

jf. også artikel 39, stk. 2, litra a, og artikel 42 i crowdfundingforordningen. Tilsvarende gælder parts-

begrebet i § 355.

Til nr. 6 (§ 361, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 361 i lov om finansiel virksomhed fastlægger størrelsen på den afgift, som virksom-

heder med tilladelse efter den finansielle regulering pålægges at betale til Finanstilsynet.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 9,

at crowdfundingtjenesteudbydere, der er meddelt tilladelse af Finanstilsy-

net, jf. artikel 12, stk. 10, i crowdfundingforordningen, og som ikke er pengeinstitutter betaler årligt

et grundbeløb til Finanstilsynet på [x kr.]. Beregning af afgiften udestår på tidspunktet for den offent-

lige høring af nærværende lovforslag.

Med lovforslagets § 1, nr. 5 udpeges Finanstilsynet som kompetent myndighed til at påse overholdel-

sen af crowdfundingforordningen. Som kompetent myndighed er Finanstilsynet som noget nyt tillagt

beføjelse til at meddele og inddrage tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder, indhente oplysnin-

ger og gennemføre inspektioner hos crowdfundingtjenesteudbydere samt gribe ind over for overtræ-

delse af crowdfundingforordningen. Afgiftsbetalingerne til Finanstilsynet har til formål at dække om-

kostningerne til Finanstilsynets virksomhed.

Tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder, jf. artikel 12, stk. 10, i crowdfundingforordningen, kan

meddeles til juridiske personer, der alene har til hensigt at udbyde crowdfundingtjenester, men kan

også meddeles til pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, udbydere af betalingstjenester eller udste-

der af e-penge, der har til hensigt at udbyde crowdfundingtjenester, i det omfang det falder inden for

disse virksomhedstypers tilladte aktivitetsområde. Meddeles der inden for disse virksomhedstypers

Side 45 af 77

tilladte aktivitetsområde tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder, vil disse virksomhedstyper

også være underlagt tilsyn i henhold til crowdfundingforordningen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at såvel crowdfundingtjenesteudbydere, der alene har tilla-

delse som crowdfundingtjenesteudbyder i henhold til crowdfundingforordningen, som fondsmægler-

selskaber, udbydere af betalingstjenester eller udsteder af e-penge, der i tillæg til deres tilladelse som

hhv. fondsmæglerselskab, udbydere af betalingstjenester eller udsteder af e-penge har tilladelse som

crowdfundingtjenesteudbyder i henhold til crowdfundingforordningen, jf. ovenfor, skal betale en år-

lig afgift til Finanstilsynet til dækning af Finanstilsynets omkostninger forbundet med at påse crow-

dfundingforordningens overholdelse. Pengeinstitutter, der i tillæg til deres tilladelse som pengeinsti-

tut har tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder i henhold til crowdfundingforordningen, jf. oven-

for, er i den foreslåede bestemmelse undtaget fra at skulle betale en yderligere afgift for tilladelsen

som som crowdfundingtjenesteudbyder. Pengeinstitutter opkræves i modsætning til de øvrige omfat-

tede virksomheder en afgift, der under § 363 beregnes som et residual af alle afgifterne beregnet under

§§ 361-362. På den baggrund er det således unødvendigt også at omfatte pengeinstitutter af den til-

føjede § 361, stk. 1, nr. 9.

Til nr. 7 (§ 372, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder en klageadgang til Erhvervs-

ankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner

bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed og en række EU-

retsakter på det finansielle område.

Det foreslås i

§ 372, stk. 1,

at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet

og regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslåede medfører, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Er-

hvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter

sig til.

Til nr. 8 (§ 372 a, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende, § 372 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er en generel bemyndigelsesbestem-

melse, der giver erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, som er nødvendige for at

anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i med-

før af en række direktiver og forordninger.

Artikel 44 i crowdfundingforordningen vil medføre, at Europa-Kommissionen udsteder en række de-

legerede retsakter.

Side 46 af 77

Det foreslås i

stk. 1,

at erhvervsministeren skal kunne fastsætte regler, som er nødvendige for at an-

vende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i med-

før af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 af 7. oktober 2020 om europæi-

ske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet.

Bestemmelsen foreslås som en konsekvens af, at crowdfundingforordningen finder anvendelse fra

den 10. november 2021, hvorefter der er behov for, at erhvervsministeren er bemyndiget til at kunne

fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som

vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af crowdfundingforordningen.

Til nr. 9 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at overtrædelse af en række nærmere an-

givne bestemmelser straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-

skyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås med ændringen af § 373 stk. 1, at overtrædelse af en række artikler i crowdfundingfor-

ordningen bliver omfattet af strafbestemmelsen.

Bestemmelsen indebærer, at grov eller gentagen overtrædelse af kravene i de angivne artikler i crow-

dfundingforordningen eller manglende ansøgning om tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder

samt manglende opfyldelse af øvrige krav forbundet med crowdfundingforordningen kan straffes

med bøde eller fængsel indtil fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lov-

givning.

Artikel 3, stk. 1, 3, 4 og 6, i crowdfundingforordningen omhandler crowdfundingtjenesteudbyderens

udbud af crowdfundingtjenester.

Det foreslås med lovforslagets § 1 nr. 9 at strafbelægge overtrædelse af artikel 3, stk. 1, 3, 4 og 6, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af

bestemmelsen er crowdfundingtjenesteudbydere, som udbyder crowdfundingtjenester i strid med ind-

holdet af artikel 3, stk. 1, 3, 4 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503.

Den strafbare handling består eksempelvis i at udbyde crowdfundingtjenester, jf. artikel 2, stk. 1, litra

a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 uden den fornødne tilladelse hertil,

jf. artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503.

Det fremgår af artikel 5 i crowdfundingforordningen, at en crowdfundingtjenesteudbyder skal udføre

due diligence af en projektejer, som ønsker at udbyde sit projekt gennem crowdfundingtjenesteudby-

derens crowdfundingplatform.

Det foreslås med lovforslagets § 1 nr. 9 at strafbelægge overtrædelse af artikel 5 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er en

Side 47 af 77

crowdfundingtjenesteudbyder, som ikke udfører den pålagte due diligence i artikel 5 i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 af en projektejer, som ønsker at udbyde et projekt

gennem crowdfundingplatformen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfunding-

tjenesteudbyder ikke undersøger, om projektejeren tidligere har været pålagt strafansvar efter national

lovgivning inden for relevante retsområder.

Udbyder crowdfundingtjenesteudbyderen individuel porteføljepleje af lån, skal kriterierne i artikel 6,

stk. 1-6, i crowdfundingforordningen overholdes.

Det foreslås med lovforslagets § 1 nr. 9 at strafbelægge overtrædelse af artikel 6, stk. 1-6, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestem-

melsen er en crowdfundingtjenesteudbyder, som udfører individuel porteføljepleje af lån på vegne af

en investor. Den strafbare handling består eksempelvis i at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke

indhenter et fyldestgørende mandat eller ikke handler inden for det givne mandat til at udføre indivi-

duel porteføljepleje på vegne af investoren.

Artikel 10 i crowdfundingforordningen omhandler udbud af tjenester vedrørende opbevaring af akti-

ver og betalingstjenester.

Det foreslås med lovforslagets § 1 nr. 9 at strafbelægge overtrædelse af artikel 10 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er en

crowdfundingtjenesteudbyder, som udbyder tjenester vedrørende opbevaring af aktiver og betalings-

tjenester. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke oply-

ser dens kunder om de angivne forhold i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2020/1503.

Efter artikel 11 i crowdfundingforordningen skal crowdfundingtjenesteudbydere til enhver tid op-

fylde de tilsynsmæssige krav i artiklen.

Det foreslås med lovforslagets nr. 9 at strafbelægge overtrædelse af artikel 11 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er en

crowdfundingtjenesteudbyder, som ikke opfylder de tilsynsmæssige krav i artikel 11 i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503, herunder eksempelvis ikke har tilsynsmæssige sik-

kerhedsforanstaltninger svarende til det højeste af 25.000 EUR og en fjerdel af det foregående års

faste omkostninger.

Udbydere af crowdfundingtjenester kan få tilladelse som crowdfundingtjenesteudbydere efter artikel

12, stk. 1, og artikel 13, stk. 2, i crowdfundingforordningen.

Side 48 af 77

Det foreslås med lovforslagets § 1 nr. 9 at strafbelægge overtrædelse af artikel 12, stk. 1 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestem-

melsen er en crowdfundingtjenesteudbyder, som ikke har den fornødne tilladelse som crowdfunding-

tjenesteudbyder efter artikel 12, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503.

Crowdfundingtjenesteudbydere er underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, der har meddelt

tilladelse, jf. artikel 15, stk. 3, i crowdfundingforordningen.

Det foreslås med lovforslagets § 1 nr. 9 at strafbelægge overtrædelse af artikel 15 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er en

crowdfundingtjenesteudbyder, som eksempelvis ikke underretter den kompetente myndighed om væ-

sentlige ændringer i betingelserne for den givne tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder.

Finanstilsynet skal hvert år modtage en række indberetninger fra crowdfundingtjenesteudbyderen ef-

ter artikel 16, stk. 1, i crowdfundingforordningen.

Det foreslås med lovforslagets § 1 nr. 9 at strafbelægge overtrædelse af artikel 16, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestem-

melsen er en crowdfundingtjenesteudbyder, som ikke årligt indberetter de oplistede oplysninger i

artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 til Finanstilsynet, herunder

eksempelvis oplysninger om projektejeren og det rejste beløb.

Artikel 18, stk. 1 og 4, i crowdfundingforordningen omhandler crowdfundingtjenesterudbyderes mu-

ligheder for at udøve grænseoverskridende udbud af crowdfundingtjenester.

Det foreslås med lovforslagets § 1 nr. 9 at strafbelægge overtrædelse af artikel 18, stk. 1 og 4, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af

bestemmelsen er en crowdfundingtjenesteudbyder med tilladelse fra Finanstilsynet, jf. artikel 12, stk.

10, som har udbudt sine crowdfundingtjenester i en anden medlemsstat uden forinden at have meddelt

dette til Finanstilsynet.

Efter artikel 20, stk. 1 og 2, i crowdfundingforordningen skal crowdfundingtjenesteudbydere offent-

liggøre misligholdelsesrater.

Det foreslås med lovforslagets § 1 nr. 9 at strafbelægge overtrædelse af artikel 20, stk. 1 og 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af

bestemmelsen er en crowdfundingtjenesteudbyder, som udbyder formidling af långivning og ikke

offentliggøre dets misligholdelsesrater efter artikel 20, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2020/1503.

Artikel 25 i crowdfundingforordningen regulerer brugen af en ”opslagstavle”.

Side 49 af 77

Det foreslås med lovforslagets § 1 nr. 9 at strafbelægge overtrædelse af artikel 25 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er en

crowdfundingtjenesteudbyder, som driver en opslagstavle i strid med artikel 15 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2020/1503, herunder eksempelvis ved brug af et internt matchnings-

system, der udfører kundeordrer på et multilateralt grundlag.

Den foreslåede ændring gennemfører artikel 39, stk. 1, litra a, i crowdfundingforordningen.

Til nr. 10 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at overtrædelse af en række nærmere an-

givne bestemmelser straffes med bøde.

Det foreslås med ændringen af § 373, stk. 2, at overtrædelse af en række artikler i crowdfundingfor-

ordningen bliver omfattet af strafbestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at grov eller gentagen overtrædelse af kravene i de angivne

artikler i crowdfundingforordningen eller for manglende ansøgning i henhold til artikel 12 i crowd-

fundingforordningen om tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder samt manglende opfyldelse af

øvrige krav forbundet med crowdfundingforordningen straffes med bøde.

Artikel 4 i crowdfundingforordningen omhandler krav til effektiv og forsigtig ledelse.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 12 at strafbelægge overtrædelse af artikel 4 i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen

er en crowdfundingtjenesteudbyders ledelsesorgan, som ikke opfylder kravene til effektiv og forsigtig

ledelse i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503, herunder eksempelvis

ikke har indført passende systemer og kontrolforanstaltninger i forhold til de udbudte aktiviteter.

Artikel 8, stk. 1-6, i crowdfundingforordningen omhandler interessekonflikter for crowdfundingtje-

nesteudbydere.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 12 at strafbelægge overtrædelse af artikel 8, stk. 1-6, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestem-

melsen er en crowdfundingtjenesteudbyder, som ikke håndterer interessekonflikter efter artikel 8 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Den strafbare handling består eksem-

pelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder har en særlig interesse i et crowdfundingudbud på crow-

dfundingplatformen, der ikke er håndteret.

Crowdfundingtjenesteudbydere kan outsource operationelle funktioner efter artikel 9, stk. 1 og 2, i

crowdfundingforordningen.

Side 50 af 77

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 12 at strafbelægge overtrædelse af artikel 9, stk. 1 og 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af

bestemmelsen er en crowdfundingtjenesteudbyder, som gør brug af en tredjepart til udførelse af ope-

rationelle funktioner, uden eksempelvis at tage alle rimelige skridt for at undgå yderligere operationel

risiko.

Efter artikel 19, stk. 1-6, i crowdfundingforordningen skal crowdfundingtjenesteudbyderen stille en

række oplysninger til rådighed for kunder.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 12 at strafbelægge overtrædelse af artikel 19, stk. 1-6, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestem-

melsen er en crowdfundingtjenesteudbyder, som ikke giver kunderne de oplysninger omfattet af ar-

tikel 19, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503, herunder eksempelvis alle

oplysninger, om omkostninger, finansielle risici og gebyrer i forbindelse med crowdfundingtjenester

eller investeringer.

Artikel 22 i crowdfundingforordningen regulerer aftaleindgåelsen for crowdfundingtjenesteudbyde-

ren og projektejeren.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 12 at strafbelægge overtrædelse af artikel 22 i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen

er en crowdfundingtjenesteudbyder, som overtræder artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2020/1503.

Artikel 23, stk. 2-14, og artikel 24 i crowdfundingforordningen regulerer dokument med central in-

vestorinformation.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 12 at strafbelægge overtrædelse af artikel 23, stk. 2-14, og

artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Ansvarssubjektet for over-

trædelse af bestemmelsen er en crowdfundingtjenesteudbyder, som ikke opfylder kravene til doku-

menter med central investorinformation efter artikel 23, stk. 2-14, og artikel 24 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2020/1503. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfun-

dingtjenesteudbyder ikke giver potentielle investorer alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel

23 eller 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503.

Den foreslåede ændring gennemfører artikel 39, stk. 1, litra a, i crowdfundingforordningen.

Til nr. 11 (§ 373, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 373, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, at forældelsesfristen er 10 år for overtræ-

delse af de oplistede bestemmelser.

Side 51 af 77

Det foreslås i

§ 373 stk. 9,

at indsætte henvisning til artikel 12, stk. 1 og artikel 23 i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning nr. 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtje-

nesteudbydere for erhvervslivet.

Artikel 12, stk. 1 i crowdfundingforordningen fastsætter, at udbydere af crowdfundingtjenester skal

have tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder. Artikel 23 i crowdfundingforordningen fastsætter

blandt andet krav om udarbejdelse af et dokument med central investorinformation.

Fælles for de anførte bestemmelser i lov om finansiel virksomheder er, at de enten er grove derved,

at deres overtrædelse kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for en virksomhed, indskyderne,

investorerne m.v., eller bestemmelserne kan være karakteristeret ved, at de er alvorlige og vanskelige

for Finanstilsynet at føre et effektivt tilsyn med. Dette kan skyldes, at en konstatering af en overtræ-

delse ofte vil kræve gennemgang af omfattende materiale og længerevarende undersøgelser. Som

eksempel på overtrædelse, der er særligt grov, kan nævnes manglende tilladelse som eksempelvis

crowdfundingtjenesteudbyder.

Det er hensigten med den foreslåede forlængede forældelsesfrist at sikre en øget og styrket håndhæ-

velses- og sanktioneringsmulighed over for både grove overtrædelser, men også overtrædelser, som

isoleret set ikke nødvendigvis er meget alvorlige, men som kan være vanskelige for Finanstilsynet at

føre et effektivt tilsyn med.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 62 a i lov om kapitalmarkeder)

Efter § 62, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1767 af 27. november 2020, kan

erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om outsourcing af drift af et reguleret marked. Bestem-

melsen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 877 af 12. juni 2020 om outsourcing for kreditin-

stitutter m.v.

Det følger af den kommende lov om MitID og NemLog-in, at MitID-løsningen defineres som den

danske nationale elektroniske identifikationsordning, som vil blive anmeldt i henhold til eIDAS-for-

ordningen. MitID-løsningen kan også betegnes som en eID-ordning eller eID-løsning. Med løsningen

kan der foretages elektronisk identifikation. Løsningen fungerer derved som en autentifikationstjene-

ste af privatpersoners digitale identiteter. MitID-løsningen er den nationale identitetsgarant for iden-

titeter udstedt til privatpersoner.

Ved overgangen fra NemID til MitID sker der en række ændringer i den fællesoffentlige digitale

infrastruktur. En central ændring medfører, at MitID-løsningen fremadrettet alene vil udgøre en au-

tentifikationsløsning, hvor NemID-løsningen også indeholdt digital signatur. Dette medfører, at hvor

Side 52 af 77