Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 118
Offentligt
2298733_0001.png
Fra:
Steen Mejlgaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
7. december 2020 14:14
Emne:
Vedr. tidligere brev
Kære medlemmer af Erhvervsudvalget
I fortsættelse af det brev I har modtaget som kopi af min henvendelse til
Erhvervsministeren, vil jeg gerne tilføje følgende.
Set i lyset af dagens udmeldinger omkring nye Covid-19 restriktioner, vil det måske
blive anset for bad timing, nu hvor det hele åbenbart desværre spidser til igen.
Mange bliver igen ramt, når vi ser på oplevelsesindustrien. Men det er den samme
situation rejsebranchen konstant har været i de seneste 9 måneder.
Nu er der måske derfor en anledning til også at tage vores situation op til drøftelse
igen omkring kompensationer, som jeg netop har skrevet om til Erhvervsministeren.
Derfor er min henvendelse også aktualiseret endnu mere, men på en trist baggrund.
Men den giver forhåbentlig også derudover anledning til at fokusere på nogle
strategiske overvejelser, nu hvor der også er lys forude med ibrugtagning af vaccinen.
Hvordan griber vi situationen an fremadrettet, når vi taler rejsebranchen?
Her er forskellen jo, at en vaccination naturligvis ikke fritager for de restriktioner
der fortsat vil gælde i Danmark, men det må give mulighed for at rejse ud af landet
og ikke være begrænset af en rejsevejledning, som baserer sig på at
kunne smitte
eller blive smittet.
Sådan får rejsebranchen håbet tilbage.
Så opgaven er 2-delt. Hvordan hjælper vi nu og hvordan skubber vi branchen i gang.
Med venlig hilsen
Steen Mejlgaard
Livingstone Safari