Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 103
Offentligt
2291768_0001.png
Danske Soloselvstændige
Skovvej 3
8751 Gedved
CVR-nr. 41 24 18 88
www.danskesoloselvstaendige.dk
[email protected]
Tlf.: 25840404 (Formand Birgitte Feldborg)
Tlf: 61337787 (kommunikationsansvarlig Tom Carstensen)
Opsamling på foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg 25.11. 2020
Danske Soloselvstændige var onsdag den 25.11 til foretræde for Folketingets
Beskæftigelsesudvalg.
I forbindelse med dette foretræde blev vi bedt om at sende en opsamling på ting, vi
havde talt om
og ting, der kræver, der bliver kigget på det fra politisk side.
Denne opsamling sender vi til følgende udvalg: Beskæftigelsesudvalget,
Erhvervsudvalget, Skatteudvalget samt Finansudvalget. Dette gøres fordi en del af
områderne, vi agerer inden for spredes udover disse udvalg.
Supplerende dagpenge uden at skulle lukke virksomheden
Danske Soloselvstændige mener, at man igen på se på muligheder for at kunne
erstatte kompensationspakker med muligheden for at kunne få supplerende
dagpenge, uden at skulle lukke virksomheden.
Man kunne eksempelvis understøtte små selvstændige til man igen er helt på fode,
ved at kunne søge supplerende dagpenge i perioder, hvor der er nedgang, og når man
kan fakturere, så får man naturligvis ikke dagpenge. Man kunne bibeholde regelsæt
med 52 uger, der kunne så kunne spredes ud over en periode.
Der skal så dog findes en løsning på de mange selvstændige, der ikke tjener nok til at
kunne komme på dagpenge. For dem er der intet incitament til at være i en a-kasse,
selv ikke i en nedgangsperiode, for de vil aldrig kunne leve op til indtjeningskravet.
Bemærk her, at det er selvstændige, der beskæftiger sig selv, ofte til en løn, der er
lavere end kontanthjælp, men som har indrettet deres liv og dagligdag med en meget
lille indtægt.
Supplerende kan imidlertid ikke stå alene. Også Beskæftigelsesudvalget i samarbejde
med Erhvervsudvalget påvirker til løsninger, der katalyserer gang i hjulene igen, fri af
kompensationspakker. Eksempelvis til efteruddannelse inden for Grøn omstilling, så vi
som samfund er hurtigst muligt tilbage og klar til at arbejde videre med aktuelle
problemstillinger, når Corona pandemien slipper sit tag.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af henvendelse til Beskæftigelsesudvalget om opfølgning på foretræde for Beskæftigelsesudvalget den 25. november 2020 vedr. forholdene for danske enkeltmandsvirksomheder og freelancere
Afprøve anderledes ansættelsesforhold
Danske Soloselvstændige vil gerne indgå i drøftelser af, hvorledes vi som
selvstændige kan bidrage til at løse udfordringerne med et stort antal arbejdsløse som
følge af Corona.
Vi kan fungere som en ”lunge”, der er med til at suge et stort antal arbejdsløse op,
men det skal foregå på vilkår, så vi ikke risikerer at skulle lukke vores virksomheder,
hvis en medarbejder bliver syg eller skal på barsel. Forpligtelserne som arbejdsgiver,
når man er en meget lille virksomhed, kan være fatale for virksomhedens overlevelse.
Vi mener ikke der skal være tale om billig arbejdskraft, men sammen vil man kunne
finde løsninger, der går mod øget beskæftigelse, også i små selvstændige
virksomheder.
Eksempelvis kunne man arbejde med en model som den Danske Soloselvstædige i
øjeblikket drøfter med en virksomhed, der ansætter fleksjobbere, så den selvstændige
ikke selv skal stå med arbejdsgiveransvaret, men i stedet bliver faktureret for
ydelsen, selvom den pågældende medarbejder arbejder i virksomheden. Deri ligger
der en sikring af alle parter
Inklusion af Danske Soloselvstændige i Arbejdsmarkedets forhandlinger
Under hele Corona pandemien har kompensationspakker vedrørende selvstændige
skullet drøftes i Folketinget, hvorimod forhold vedrørende lønmodtagere har foregået
mellem arbejdsmarkedets parter.
Danske Soloselvstændige mener at vi skal indgå i drøftelser uden for Folketinget, i
tilfælde at nye pandemier og forhold, der berører vores overlevelse. Vi er det fjerde
arbejdsmarked, hvorfor vi mener at tilhøre arbejdsmarkedets parter. Pt. er der ca.
170.000 soloselvstændige og freelancere, og det er en arbejdsform, der de senere år
har været stigende. I et land, hvor vi mener at være en nation af iværksættere, bør
de små selvstændige, hvoraf mange arbejder kontinuerligt som iværksættere også
kunne indgå i de drøftelser, der rammer et helt arbejdsmarked, så man sikre, at også
den lille virksomheds stemme bliver hørt.
Stor erhvervsgruppe udelukket fra kompensation på grund af
dokumentationskrav
En stor gruppe mennesker, der lever af at optræde til fester som musikere, DJ's og de
mange andre ting, danskerne holder af at hyre til deres fester ikke har adgang til de
nuværende kompensationspakker.
Det har de ikke, fordi de i udvidelsen af pakkerne skal dokumentere aflysninger i
stedet for nedgang i indtægt. Det er umuligt for mange, da de ikke får aflyst deres
jobs. De bliver ganske enkelt bare ikke booket længere, så det er et kæmpe problem,
at soloselvstændige (hvad end de er CVR-registreret eller lever af honorarer) ikke kan
få kompensation for den tabte indtægt, som er forårsaget af nedlukningen.
Selvstændige på A-indkomst har ikke ret til nogen kompensation
Der findes en stor gruppe af mennesker, der teknisk set er lønmodtagere, men
alligevel ikke tjener nogen penge
og ikke kan få adgang til kompensation. Dem er
der en del af i underholdningsbranchen. De er på det, man på engelsk kalder zero
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af henvendelse til Beskæftigelsesudvalget om opfølgning på foretræde for Beskæftigelsesudvalget den 25. november 2020 vedr. forholdene for danske enkeltmandsvirksomheder og freelancere
hour contracts. Dvs. De er ikke sikret løn fra arbejdsgiver, hvis eksempelvis koncerter
aflyses.
Det er mennesker, der blandt andet arbejder med koncerter, men de er aflønnet som
a-løn. Det er de fordi de har valgt at følge Skats opfordring til at man får den slags
udbetalt som a-løn. Selvom de reelt arbejder som selvstændige, der så er på det,
man kalder nul-timers kontrakter. Så når alt aflyses og ikke bookes - så ryger al
indtjening. Og der er ikke mulighed for kompensation. Så man bliver straffet for at
følge Skats opfordring.
Venligst
Danske Soloselvstændige