ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Henvendelse af 26/11-20 fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark om et fælles udspil om en række initiativer, der både skal skabe endnu mere aktivitet i landdistrikterne og bidrage til den grønne omstilling.

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 100
Offentligt

Finansiering

af grønne

investeringer

6 veje til et grønnere Danmark

N OV E M B E R 2 0 2 0

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Henvendelse af 26/11-20 fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark om et fælles udspil om en række initiativer, der både skal skabe endnu mere aktivitet i landdistrikterne og bidrage til den grønne omstilling.

Forord

Bygninger over hele Danmark lever af energi. Lyset

i vores pærer, varmen i vores huse og strømmen til

vores kaffemaskiner kommer fra energi. De danske

erhvervs- og boligbygninger bruger energi i en sådan

grad, at de i dag udgør 40 pct. af det samlede danske

energiforbrug.

Samtidig lever bygninger i mange år. Rundt om i det

danske land, ikke mindst i landdistrikterne, står der

mange bygninger, der har rundet både et halvt og et

helt århundrede. Sådanne huse kræver endnu mere

energi for at imødekomme moderne menneskers krav

til varme bade og lune stuer.

Særligt i landdistrikterne er en større del af de eksi-

Parallelt står vi som samfund over for en omstilling af

store dimensioner. Den grønne omstilling er blevet

betegnet som vores generations største udfordring.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en bindende

klimalov, hvori Danmark forpligter sig til at levere en 70

pct. CO2-reduktion i 2030. Derfor er behovet for ener-

gieffektivisering større end nogensinde.

Grønnere og mere bæredygtige boliger gavner ikke

alene den grønne omstilling, det gavner også den en-

kelte boligejer, da udgifterne som følge af energireno-

veringer falder og rådighedsbeløbet dermed stiger.

Analyser viser også en sammenhæng mellem energi-

mærke og hhv. salgspriser og -tider.

Nye vinduer, isolering eller udskiftning af oliefyret kan

i mange tilfælde finansieres af den friværdi, private

boligejere har optjent i deres bolig. De seneste år er

friværdierne i de danske boliger steget, og mange

boligejere har belånt mindre end 80 pct. af deres bo-

lig i realkredit. Desværre er dén mulighed ikke tilgæn-

gelig for alle boligejere.

Dermed er boligejerne i disse tilfælde afskåret fra at

få en fremtidssikret bolig og fra at bidrage til den grøn-

ne omstilling ved at renovere deres bolig. Samtidig

høster de heller ikke en potentiel gevinst ved renove-

ringen. Det skaber ulighed på tværs af landet, og det

skal der gøres noget ved.

Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark øn-

sker, at det skal kunne betale sig for alle danske bo-

ligejere at energirenovere deres bolig og bidrage til

en grønnere og mere bæredygtig verden – helt i tråd

med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Dette

udspil viser seks fælles veje til at indfri dét mål.

sterende bygninger i en sådan stand, at gennem-

gribende energirenoveringer ikke kan betale sig

for den enkelte boligejer. Simpelthen fordi, at bo-

ligens værdi og dermed friværdi er så lav, at den

langt fra dækker lån til nye vinduer eller nye varme-

kilder, eller at boligen er nedrivningsparat og reno-

veringen dermed ikke er rentabel. Ligesom at lån-

giverens forventninger til en værdistigning efter energi-

renovering heller ikke levner mulighed for belåning til

investeringerne.

God læselyst!

Ane Arnth Jensen

Viceadministrerende direktør, Finans Danmark

Steffen Damsgaard

Formand for Landdistrikternes Fællesråd

Baggrund

De seneste års økonomiske vækst og fremgang på

boligmarkedet har bredt sig til store dele af landet,

herunder også til landdistrikterne. Det seneste år er

hvert tredje realkreditlån til boligkøb og til ejerskifte af

en virksomhed givet i et landdistriktsområde. Og sam-

let set er realkreditudlånet til ejerboliger og fritidshuse i

landdistrikterne over 480 mia. kr.

Der er imidlertid store friværdier i de danske boliger.

Det danske realkreditsystem er karakteriseret ved bil-

lige lån med sikkerhed i fast ejendom, som finansieres

ved udstedelse af realkreditobligationer. Ejendom-

mens værdi er derfor central for udlånet, og realkredit-

institutterne skal følge Finanstilsynets regler, når værdi-

en fastlægges. Instituttet ansætter en rimelig kontant

handelsværdi (markedsværdi), som er det skønnede

beløb, ejendommen kan handles til på tidspunktet for

Det skal bl.a. ses i lyset af de seneste års boligprisstig-

ninger, som efter finanskrisen begyndte i byerne, og

siden også har bredt sig til landdistriktsområderne.

Men på trods af den positive udvikling er der fortsat

forskelle mellem land og by – ikke mindst i forhold til

den grønne omstilling af økonomien, hvor energieffek-

tive ejendomme spiller en helt central rolle.

værdiansættelse. I værdiansættelsen inddrages re-

levante sammenlignelige referencer. Forventninger til

den langsigtede værdi må ikke være en del af værdi-

ansættelsen. Det betyder, at realkreditten ikke altid

kan bruges til at give lån, hvor der ikke er en stor sikker-

hed bag lånet i form af ejendommens værdi.

I Danmark er godt hver tredje bolig i energimæssig

dårlig stand. I landdistriktsområderne er denne andel

højere. Her gælder det for over 40 pct. af boligerne. Den

højere andel skal i høj grad ses i lyset af boligejerens

adgang til grøn energi. Adgang til fjernvarme er nemlig

oftest centreret omkring byerne, og derfor må boligeje-

re uden for byerne bruge en anden varmeforsyning, der

ofte er dyrere og mere belastende for klimaet.

”

I Danmark er godt

hver tredje bolig i

energimæssig dårlig

stand. I landdistrikts-

områderne er denne

andel højere.

Ejendomme i energimæssig dårlig stand

Andel boliger med energi-

mærke E, F eller G

20 %

60 %

Nye realkreditlån til boligkøb



Landdistrikt



Bykommune



Mellemkommune

1.000 lån

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Landdistrikterer defineret som land- og yderkommuner. Kilde: Finans Danmark.

År

Opgørelsen er lavet på baggrund af ejendomme med gyldigt energimærke.

Kilde: Energistyrelsen og Finans Danmark.

Godt 60 pct., eller ca. 83.000 oliefyr i danske huse, er i

huse i landdistrikterne. Boligers varmekilde er central

for, hvor grøn en bolig er – og dermed boligens klimabe-

lastning. Derfor kan udskiftning af en klimabelastende

varmeinstallation til en grøn energikilde, fx fjernvarme

eller varmepumpe, være nøglen til at gøre bygningerne

mere energieffektive, og det kræver finansiering.

Her spiller realkreditten en vigtig rolle, og penge- og

realkreditinstitutterne kan være en aktiv spiller i at

gøre renoveringsrejsen lettere for boligejere og virk-

somheder. Bankrådgivere er dagligt i kontakt med

kunder, fx boligejere, og her kan bankrådgiveren tage

en dialog med kunden om mulige energiforbedringer

og henvise til fx energirådgivere. Penge- og realkre-

ditinstitutter kan tale om finansieringsmuligheder og

måske tilbyde grønne lån med forskellige fordele eller

andre incitamenter. Det ser vi allerede i dag, hvor fle-

re penge- og realkreditinstitutter har lanceret grønne

kunderettede initiativer.

I dag er mange boligejere robuste og har store frivær-

dier. Det giver mulighed for at optage tillægslån eller

øge lånet ved en omlægning, der kan finansiere ener-

giforbedrende tiltag i ejendommen, som fx udskiftning

af oliefyr til varmepumpe eller nye vinduer. Samtidig vi-

ser undersøgelser også, at offentlige tilskud kan få fle-

re til at gennemføre energirenoveringer. Derfor er det

rigtig positivt, at der i Klimaaftalen for energi og industri

mv. fra 2020 er afsat midler til bl.a. udfasning af olie- og

gasfyr og til udrulning af fjernvarme. Mange boliger i

landdistrikterne opvarmes netop ved brug af oliefyr, og

tilskudsordninger kan tilskynde til at skifte oliefyret ud til

fx varmepumper. Men der vil også være tilfælde, hvor

gennemgribende renoveringer ikke vil være rentable

for boligejerne pga. ejendommens værdi eller bolig-

ejerens økonomi. Derfor vil det heller ikke være muligt

at yde lån til det. Her er der behov for alternative tiltag,

skæftigelsen. Den grønne omstilling af ejendommene

vil dermed bidrage yderligere til den positive udvikling

og økonomiske vækst i landdistriktsområderne.

Antal huse med oliefyr



Landdistrikt



Bykommune



Mellemkommune

1.000 huse

Beregnet CO2-udledning for typisk hus på 100 m2

Opvarmningsform

Olie

Elektricitet

Fjernvarme

Energimærke

ton CO pr. år

som kan løfte boligmassens stand – også i landdistrik-

terne. I tilfælde hvor det er vanskeligt at opnå finansie-

ring på markedsvilkår, kan penge- og realkreditinstitut-

ter i dialogen med kunderne henvise til de alternative

tiltag, så ingen tabes i den grønne omstilling.

Energirenoveringer af bygninger i landdistrikterne er

ikke kun en gevinst for klimaet. Mere grønt arbejde ef-

terspørger flere grønne arbejdstimer, og dermed kan

energirenoveringer skabe lokale job og understøtte be-

Opgørelsen er lavet på baggrund af antallet af huse (parcel-, række-,

kæde- og dobbelthuse) med centralvarme med oliefyr. Landdistrikter er

defineret som land- og yderkommuner. Kilde: Danmarks Statistik

Det er antaget, at husets energiforbrug svarer til midten af energimærkeskalaen for hhv. energimærke F og D.

Ton CO2/år er opgjort på baggrund af nettoenergiforbrug og Energistyrelsens emissionsfaktorer.

Kilde: Energistyrelsen og Finans Danmark

Udvidelse af grøn

BoligJobordning

Ifølge tal fra Skatteministeriet brugte knap 465.000

personer BoligJobordningen i 2018. Det samlede fra-

drag var 2,9 mia. kr., svarende til en skatteværdi på

knap 800 mio. kr. samme år.

Der bør fortsat være fo-

kus på at gøre landdistrikter mere attraktive at bo og

arbejde i, hvis vi skal sikre en sund udvikling i hele Dan-

mark, og derfor foreslår vi, at

hjælp af BoligJobordningen giver folk et

•

man vedi forbindelse med nedrivning af bygninger

fradrag

i meget dårlig energiklasse. I samme ombæring

bør man overveje at udvide ordningen, så man kan

få et grønt håndværkerfradrag i forbindelse med

nybyggeri i landdistrikterne. Det vil give incitament

til at nedrive byggeri, der ikke er bæredygtigt, og

samtidig bygge nyt, der både er miljøvenligt og

’grønt’. Det vil samtidig betyde øget beskæftigelse

til lokale håndværkere.

•

der derudover bør være mulighed foren opspare

det årlige håndværkerfradrag over

årrække

til brug ved fx én stor gennemgribende energire-

novering. Det vil øge boligejernes incitament til at

gennemføre store energiforbedringer og dermed

bidrage til en hurtigere grøn omstilling.

En pulje til energi-

effektivisering af ældre

bygninger

Ældre landejendomme rundt om i det åbne land kan

danne rammen for fx flergenerationsboliger eller bo-

fællesskaber, men ofte behøver de en energirenove-

ring. Derfor foreslår vi, at

under nedrivningspuljen afsætter

•

man energieffektiviseringspulje til ældrenye midler

til en

ejendom-

me, der kan danne rammen om nye, bæredygtige

boligformer.

øger den statslige refusion fra 60 pct.

•

man af kommunens udgifter i forbindelse til 80

pct.

med

landsbyfornyelsestiltag.

Seks veje

til et grønnere

Danmark

Flere midler til

nedrivning af

faldefærdige huse

og udviklingen

af 'lokale grønne

åndehuller'

Rundt om i landdistrikterne står faldefærdige huse

og beskæmmer landskabet. Det skønnes, at der er

mellem 10.000-22.000 nedrivningsparate huse på

landsplan, og langt de fleste ligger i landdistrikterne.

Det fremgår også af en rapport fra KORA (Det Natio-

nale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og

Forskning, 2017), at der på 15 år er kommet 50 pct. flere

tomme huse i landdistrikterne. De tomme og faldefær-

dige huse gør det blandt andet svært for områder i

landdistrikterne at fastholde samt tiltrække tilflyttere,

og det er en stor barriere for væksten og udviklingen.

Nedrivning af faldefærdige huse er desuden dyrt. Iføl-

ge rapporten fra KORA er gennemsnitsprisen på en

nedrivning 135.000 kr. Derfor er den statslige nedriv-

ningspulje, nu landsbypulje, afgørende for udviklingen

– særligt i landdistriktsområder, hvor kommunerne har

brug for økonomisk støtte til nedrivningen og istand-

sættelsen. Vi foreslår derfor, at

grøn og bæredygtig plan for den fri-

•

der laves enforbindelse med en nedrivningssag.

givne jord i

Det kan fx være områdefornyelse, træplantning

på grunden, bistader, lokale urtehaver til under-

visningsbrug for skoler, vuggestuer og børneha-

ver eller klimasikringsanlæg – de såkaldte grønne

åndehuller.

330 mio.

10 år til

•

der årligt afsættes minimumbygninger kr. i som til-

nedrivning af faldefærdige

skud til istandsættelse bygningers klimaskærm,

fx tag eller ydervægge. Der bør desuden, i første

halvdel af denne periode foretages en ny behovs-

analyse med henblik på eventuel yderligere finan-

siering og tilpasset anvendelse af puljen.

Mere risikovillig

kapital til at accelerere

udviklingen mod en

mere bæredygtig

ejendomsmasse

Der vil være tilfælde, hvor en ejendomsværdi eller en

kundes økonomi ikke kan finansiere fx udskiftning af

varmekilde til en energieffektiv varmepumpe på mar-

kedsvilkår. For at sikre, at boligejerne i de tilfælde ikke

tabes i den grønne omstilling, er der behov for mere

risikovillig kapital og alternative løsninger. Derfor fore-

slår vi, at

•

Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF) udvi-

der sit aktivitetsområde til også at omfatte energi-

renoveringer af private boliger. Der er også behov

for, at der i DGIF øremærkes midler til målrettede

energirenoveringer i landdistrikterne, samt at der

udformes en finansieringsmodel, hvor DGIF finan-

sierer selskaber, der tilbyder fuldt finansierede løs-

ninger til installering af varmepumper i private bo-

liger. Her bør tilbagebetalingen ske med et beløb,

der rummes inden for besparelsen.

kunne til-

•

kommunernes forsyningsselskaber skal områder-

byde at løse varmeforsyningsopgaven til

ne uden for almindelig kollektiv forsyning og yde

varmeforsyning bestående af individuelle varme-

kilder. Det kan være svært for den enkelte borger at

få finansieret udskiftning af et gammelt oliefyr i en

bolig, og derfor bør kommunerne have mulighed

for at spille en større rolle.

Øremærkning

af midler i

Vækstfonden

Virksomheder i hele Danmark har brug for adgang

til risikovillig kapital. Det er fx Vækstfonden, statens

finansieringsmodel, med til at sikre. For at fremme

udviklingen af grønne og bæredygtige virksomheder

og arbejdspladser i hele landet kan man med fordel

øremærke dele af midlerne til virksomheder med et

grønt sigte beliggende i landdistrikterne. Derfor fore-

slår vi, at

virksomheder i land-

•

lånegrænsen på vækstlån tilnuværende 1 mio. kr.

distrikterne sænkes fra de

til 0,5 mio. kr. for at styrke forudsætningerne for,

at små og mellemstore virksomheder uden for

de største byer kan skaffe den nødvendige kapi-

tal. Dette forventes også at have en naturligt af-

smittende effekt på grønne virksomheder i land-

distrikterne.

”

Vi anbefaler, at låne-

grænsen på vækstlån

til virksomheder i land-

distrikterne sænkes

•

dele af midlerne i iVækstfonden øremærkes til grøn-

ne virksomheder landdistrikterne. Dette kan også

være virksomheder med løsninger til energiomstil-

ling i boliger.

”

Landdistrikterne rum-

mer muligheden for

at bo og leve på nye,

bæredygtige måder.

Bofællesskaber og

nye boformer som

udviklingsstrategi til

at nedbringe CO2 -

aftrykket

Landdistrikterne rummer muligheden for at bo og leve

på nye, bæredygtige måder, fx i bofællesskaber. Det

er bæredygtigt og CO2-besparende at bo flere sam-

men og udnytte ressourcerne i fællesskab. På landet

er der plads til at skabe nye, bæredygtige boformer.

Desuden kan ældre landejendomme blive energief-

fektiviserede, hvis et bofællesskab flytter ind. For at

gøre det mere attraktivt at flytte på landet, foreslår vi, at

som en

bosæt-

•

land- og yderkommunerstrategisk del afplanlæg-

ningsarbejdet arbejder

med

ningen af CO2-neutrale fællesskaber fx i forbindel-

se med blandede boformer. Det kan blandt andet

ske ved at rådgive, understøtte og aktivt opsøge

eventuelle initiativtagere til sådanne fællesskaber

og yde bistand fx ved ansøgning om tilskud til at

energieffektivisere ældre bygninger.

og yderkommuner

•

land-for den kommunalekan modtage et statsligt til-

skud

indsats med et bæredyg-

tigt sigte. Det kan fx være arbejdet med CO2-neu-

trale fællesskaber, men også øvrige indsatser, som

hjælper borgerne i den grønne omstilling.

www.skm.dk/skattetal/statistik/provenu-og-skattestruktur/

boligjobfradrag-2018