COVID-19-RISIKOGRUPPE
24. marts 2021
National og regional risikovurdering for uge 12
Risikovurderingen er baseret på data, som dækker perioden 15. marts 2021
–
21. marts 2021 (begge
dage inkl.) opdateret tirsdag 23. marts 2021 kl. 14.10.
Data for uge 11 er ved udtræk af data ikke komplette, dog vil der mangle en relativt lille mængde af prø-
vesvar, at det vurderes, at signaler og tendenser kan ses. Der bør være opmærksomhed på, at antal til-
fælde er underestimerede, da der løbende vil komme flere prøvesvar på prøver, der er taget i uge 11 de
følgende dage.
Bemærk, at data for nogle indikatorer vil omfatte tests fra private udbydere og for andre indikatorer
alene omfatter PCR-test. Det vil være angivet i tekst og tabeller herunder, når tests fra private udbydere
indgår.
Samlet vurdering
Antallet af tilfælde med covid-19 er steget mellem uge 10 og uge 11 med ca. 11 pct. Incidensen for uge 11 er
88 tilfælde pr. 100.000 indbyggere sammenlignet med 79 tilfælde per 100.000 indbyggere den foregående uge.
Der ses en stigning i testaktivitet på 17 pct. af PCR-tests og antigen-tests tilsammen sammenlignet med ugen
før. Positivprocenten er steget til 0,5 pct. for uge 11 kun baseret på PCR-tests. Det seneste kontakttal er på
landsplan estimeret til 1,1 (sikkerhedsinterval 0,8 -1,2) sammenlignet med 1,0 i ugen før (kun PCR test).
Antallet af nyindlagte patienter med positivt prøvesvar for SARS-CoV-2 er stagnerende. Det samlede antal
indlagte patienter med COVID-19 er stagnerende for patienter i medicinske senge og patienter med behov for
intensiv behandling i de seneste uger. Antallet af nye indlæggelser og den regionale fordeling heraf, vil i højere
grad være relateret til enkelte lokale udbrud end til en generel samfundssmitte. Det er forventningen at antallet
af patienter i den kommende uge vil være stagnerende til let faldende. Der ses begyndende effekt af vaccina-
tion i den ældste del af befolkningen og heraf ændret alderssammensætning af de indlagte patienter.
Antallet af covid-relaterede-dødsfald er fortsat faldende, og den samlede dødelighed er i uge 10 og 11 inden
for det normale forventede niveau. Smitten falder fortsat på landets plejehjem, og der er registreret 2 tilfælde
blandt beboere på plejehjem i uge 11. Dog er der en svag stigning blandt smittede personer med arbejde i so-
cial- og sundhedssektoren.
Der ses stigende smitte i Region Hovedstaden og Region Syddanmark i uge 11, mens der ses faldende incidens
i Region Sjælland og Region Midtjylland. De testjusteret incidenser på landsdele er stigende i alle landsdele fra-
set Bornholm og Østjylland, og der ses faldende vækstrater for Østsjælland, Øst- og Vestjylland samt Sydjyl-
land. Den højeste incidens ses fortsat i Region Hovedstaden med 117 tilfælde per 100.000 indbyggere, hvor
flere kommuner på Københavns Vestegn har høje og stigende smitteforekomster. I Region Syddanmark ses
flere kommuner med høje incidenser, hvor smitteforekomsten er stabil men høj (Haderslev, Aabenraa og Kol-
ding kommune), mens der i andre kommuner er tegn på stigende smitteforekomst for især Kerteminde, men
også for Odense og Billund kommune. Derimod ses faldende incidens især for Esbjerg og Vejle kommune.
Generelt ses regionale og kommunale forskelle i høj grad at være knyttet til smitteophobning i særlige bolig-
områder og lokaliserede udbrud i enkelte kommuner.