Epidemiudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
26. marts 2021
Epidemiudvalgets tilkendegivelser til transportministerens
forelæggelse den 26. marts 2021
Transportministeren forelagde den 26. marts 2021 forslag til bekendtgørelser
på Transportministeriets område til udstedelse efter ny epidemilov, jf. EPI,
alm.- del
–
bilag 78.
Udvalget udtalte sig som følger om forslag om forslag til bekendtgørel-
ser på Transportministeriets område til udstedelse efter ny epidemilov:
1 medlem af udvalget (NB) udtalte sig imod reglernes udstedelse.
20 medlemmer af udvalget (S, V, DF, SF, RV, EL og KF) udtalte sig
for reglernes udstedelse.
Politiske bemærkninger
Nye Borgerlige
Nye Borgerlige stemmer imod. Vi mener, at overforsigtighedsprincippet fra
regeringen og flertallet af partier i Folketinget er unødvendigt, skader dansk
økonomi og fratager borgerne grundlæggende rettigheder. Derfor mener vi
ikke, at de nuværende restriktioner, som regeringen og flertallet i Folketinget
ønsker at beholde, er proportionalt.
Nye Borgerlige mener, at kravet om mundbind burde ophæves. Folk i risiko-
grupperne er vaccineret, og om få uger har folk, der måtte ønske det, ned til
65 år fået første stik. Derved vurderer sundhedsmyndighederne, at folk, som
er i den største risiko for svære forløb og indlæggelser, vil have haft mulighed
for vaccination.
Derfor bør det selvfølgelig være frit, om man ønsker at bære mundbind, når
man færdes rundt i det danske samfund.
Side 1 | 2