Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 70
Offentligt
2361492_0001.png
23. marts 2021
Indstilling fra Epidemikommissionen
Emne
Anmodende minister
Andre relevante
ministerier
Problemstilling
Mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbestyrelser
og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af coronavirus
Indenrigs- og Boligministeren
-
Efter lov om kommunernes styrelse og regionsloven skal offentligheden have
adgang til kommunalbestyrelses- og regionsrådsmøder. Møder i
kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg er efter lovgivningen som
udgangspunkt fysiske møder. Af hensyn til beskyttelsen af mindretal kan de
møder, der er fastsat i mødeplanen, som udgangspunkt ikke aflyses, flyttes eller
ændres til virtuelle møder alene ved flertallets eller formandens beslutning.
Kommunalbestyrelser, regionsråd og de politiske udvalg skal under corona-
epidemien fortsat kunne udøve deres ledelse af myndighederne. Dette skal
kunne ske under overholdelse af regler og anbefalinger til forebyggelse og
inddæmning af smitte, herunder om fysisk afstand mellem personer, om
maksimalt antal forsamlede personer og om særlige hensyn til personer i øget
risiko.
Indenrigs- og Boligministeriet har anmodet om Epidemikommissionens indstilling
vedr. midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbestyrelser og
regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af coronavirus.
Epidemikommissionen indstiller,
at der fortsat sker en midlertidig fravigelse af
regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led
i håndteringen af covid-19.
Epidemikommissionen lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med
henblik på at vurdere, om der er grundlag for at allerede fastsatte regler
videreføres, ændres eller ophæves.
Epidemikommissionen har behandlet anmodningen under iagttagelse af
epidemilovens overgangsbestemmelser om videreførelse, inden d. 15. april 2021,
af gældende regler efter den tidligere epidemilov, herunder hensynet til at det af
tidsmæssige grunde skal være muligt at nå at behandle sagen i
Epidemikommissionen og Epidemiudvalget inden da.
Epidemikommissionens
indstilling