Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 60
Offentligt
2358478_0001.png
Folketinget
Epidemiudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. marts 2021
Reguleringskontoret
Camilla Marta Giordano
2021-739-0055
1890013
Fastsættelse af regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på
samme sted og om drive in-arrangementer i forbindelse med håndte-
ring af covid-19
1. Forelæggelse for Folketingets Epidemiudvalg
Til brug for forelæggelse for Epidemiudvalget i medfør af epidemilovens §
9, stk. 1, om udmøntning af regler efter epidemilovens §§ 24, 32 og 36 om
forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted og om drive in-
arrangementer i forbindelse med håndtering af covid-19, fremsendes her-
med Justitsministeriets anmodninger til Epidemikommissionen af 19. marts
2021 om afgivelse af indstilling i medfør af epidemilovens § 8, stk. 2, samt
Epidemikommissionens indstilling af 19. marts 2021.
Det indstilles, at sagen behandles skriftligt af Epidemiudvalget så hurtigt
som muligt og senest den 20. marts 2021, kl. 16.00.
Baggrunden herfor er, at de regler, der påtænkes fastsat i medfør af epide-
milovens § 24, stk. 1, bl.a. har til formål at gennemføre den politiske aftale
af 18. marts 2021 om ekstra genåbning før 6. april 2021, hvorefter det gæl-
dende forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, lempes med
virkning fra mandag den 22. marts 2021 for så vidt angår udendørs arrange-
menter mv.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Fastsættelse af regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted og om drive in-arrangementer i forbindelse med håndte-ring af covid-19, fra justitsministeren
2. Videreførelse af de gældende regler om forsamlingsforbud samt lem-
pelse af forsamlingsforbud for udendørs arrangementer mv.
Det følger af epidemilovens § 24, stk. 1, at justitsministeren efter forhand-
ling med sundhedsministeren fastsætter regler om forbud mod, at flere per-
soner befinder sig på samme sted.
Reglerne om det såkaldte forsamlingsforbud følger af bekendtgørelse nr. 42
af 15. januar 2021 om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og
restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-
19 med senere ændringer samt bekendtgørelse nr. 456 af 20. april 2020 om
forbud mod store forsamlinger i forbindelse med håndteringen af covid-19
med senere ændringer.
Justitsministeriet har til hensigt at udstede en ny bekendtgørelse, der vide-
refører de ovennævnte bekendtgørelser med de lempelser af forsamlingsfor-
buddet, der følger af genåbningsaftalen af 18. marts 2021. Reglerne vil bl.a.
indebære, at forbuddet mod, at flere personer befinder sig på samme sted,
hæves fra 5 til 10 personer for så vidt angår udendørs arrangementer, begi-
venheder, aktiviteter eller lignende i hele landet.
Herudover påtænkes det gældende forsamlingsforbud for så vidt angår
udendørs idræts- og foreningsaktiviteter arrangeret af offentlige myndighe-
der, organisationer, foreninger, virksomheder og kulturinstitutioner at blive
hævet fra 25 til 50 personer. Reglerne vil således indebære, at det vil være
forbudt at afholde og deltage i sådanne aktiviteter, hvor der er flere end 50
personer til stede på samme sted samtidig.
Endelig påtænkes der indført en undtagelse fra det gældende forbud mod, at
flere end 5 personer befinder sig på samme sted samtidig for så vidt angår
udendørs gudstjenester samt dåb, vielser og lignende religiøse handlinger.
Det vil således være forbudt at afholde og deltage i gudstjenester samt dåb,
vielser og lignende religiøse handlinger, som finder sted udendørs, hvor der
er flere end 50 personer til stede på samme sted samtidig.
Bekendtgørelsen vil blive fastsat med en gyldighedsperiode på 4 uger fra
dens ikrafttræden mandag den 22. marts 2021. Der henvises til Justitsmini-
steriets anmodning til Epidemikommissionen i vedlagte
bilag 1
for en nær-
mere beskrivelse af indholdet af reglerne.
Side 2/4
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Fastsættelse af regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted og om drive in-arrangementer i forbindelse med håndte-ring af covid-19, fra justitsministeren
3. Videreførelse af bekendtgørelse om drive in-arrangementer
Henset til, at reglerne om forbud mod, at flere personer befinder sig på
samme sted, vil indeholde en undtagelse for såkaldte drive in-arrangemen-
ter, forelægges for helhedens skyld også indholdet af de regler, som Justits-
ministeriet påtænker at udstede herom i medfør af epidemilovens § 24, stk.
1, og §§ 32 og 36, ligeledes for Epidemiudvalget med anmodning om skrift-
lig behandling i udvalget.
Reglerne, der i det væsentlige vil videreføre de gældende regler om drive
in-arrangementer, jf. bekendtgørelse nr. 509 af 24. april 2020 om drive in-
arrangementer i forbindelse med håndtering af covid-19, vil bl.a. indebære,
at arrangementer, hvor flere personer samles i motorkøretøjer med et fælles
formål (drive in-arrangementer) uanset forsamlingsforbuddet vil kunne gen-
nemføres ved forudgående tilladelse fra politiet.
Reglerne om drive in-arrangementer fastsættes efter forhandling med
sundhedsministeren og efter bemyndigelse fra erhvervsministeren, kultur-
ministeren og kirkeministeren, jf. epidemilovens § 3, stk. 3. Der lægges op
til, at reglerne fastsættes for en periode på seks måneder i stedet for fire uger,
som ellers er udgangspunktet, jf. epidemilovens § 23, stk. 4. Dette skyldes,
at der er tale om en tilladelsesordning, hvor arrangørerne af drive in-arran-
gementer ved ansøgningstidspunktet har behov for at kende deres retsstil-
ling længere ud i fremtiden end fire uger ad gangen.
Bekendtgørelsen om drive in-arrangementer forventes at træde i kraft, når
de nødvendige bemyndigelser foreligger og senest den 15. april 2021. Der
henvises til Justitsministeriets anmodning til Epidemikommissionen i ved-
lagte
bilag 2
for en nærmere beskrivelse af indholdet af reglerne.
4. Indstilling fra Epidemikommissionen
Justitsministeriet kan endelig oplyse, at ministeriet den 19. marts 2021 har
modtaget en indstilling fra Epidemikommissionen i medfør af epidemilo-
vens § 8, stk. 2, om, hvorvidt ovennævnte regler bør fastsættes.
Epidemikommissionens indstilling vedlægges sammen med en kort beskri-
velse af inddragelsen af de særligt sagkyndige, jf. epidemilovens § 8, stk. 2,
3. pkt.
Side 3/4
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Fastsættelse af regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted og om drive in-arrangementer i forbindelse med håndte-ring af covid-19, fra justitsministeren
Nick Hækkerup
/
Mads Møller Langtved
Side 4/4