Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 6
Offentligt
2348195_0001.png
7. marts 2021
Indstilling fra Epidemikommissionen
Emne
Minister
Problemstilling
Yderligere smittedæmpende tiltag i Vollsmose sogn
Sundhedsministeren og erhvervsministeren
Incidencen i Vollsmose har været støt stigende siden den 25. februar 2021 og er
pr. 4. marts 2021 det område i Danmark med højest incidens. Som følge af
smitteudviklingen i Vollsmose Sogn er Epidemikommissionen anmodet om
indstilling vedr. yderligere smittedæmpende tiltag i Vollsmose Sogn, der kan
iværksættes med hjemmel i epidemiloven:
1.
Fastsættelse af regler om, at personer, der befinder sig eller har befundet sig
på et bestemt sted, hvor der er konstateret smitte, fx et nærmere bestemt
boligområde i Vollsmose Sogn, skal lade sig undersøge (teste) og/eller isolere
Fastsættelse af regler om, at fysiske personer har pligt til at give oplysninger
til myndighederne eller private med henblik på at hindre udbredelse af eller
smitte.
Fastsættelse af regler således at det bliver strafbart uberettiget at undlade
brug af mundbind eller visir i detailhandlen i Vollsmose Sogn, således at
politiet kan sigte personer på stedet, hvis de pågældende ikke bærer
mundbind eller visir.
Fastsættelse af regler om krav til brug af mundbind eller visir i hele eller dele
af det offentlige rum i Vollsmose Sogn.
Fastsættelse af regler om forbud mod, at flere personer befinder sig samme
sted, så der gælder et forbud mod, at flere end to personer forsamler sig i
Vollsmose Sogn.
2.
3.
4.
5.
Epidemikommissionens
indstilling
Epidemikommissionen ser med bekymring på smitteudviklingen og den høje
incidens i Vollsmose sogn. Epidemikommissionen noterer sig, at få smittede
borgere i Vollsmose har taget imod et tilbud om ophold i en isolationsfacilitet.
Epidemikommissionen konstaterer endvidere, at høj udnyttelse af testtilbud i
Vollsmose er en afgørende forudsætning for epidemihåndteringen. Henset til klar
sundhedsfaglig evidens for smittedæmpende effekt af effektiv test, opsporing og
isolation vurderer Epidemikommissionen, at det vil være relevant med tiltag, der
kan være med til at sikre, at der bliver testet flere i området, og at smittede og
deres nære kontakter overholder deres isolation.
På den baggrund indstiller Epidemikommissionen i medfør af epidemilovens § 8,
stk. 1, at følgende tiltag iværksættes:
a.
Fastsættelse af regler om, at personer, der befinder sig på nærmere angivne
steder Vollsmose Sogn, hvor der er konstateret smitte, har pligt til at lade sig
teste, og at manglende overholdelse af pligten kan straffes med bøde, jf.
epidemilovens § 28.
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Fastsættelse vedr. yderligere smittedæmpende tiltag i Vollsmose sogn, fra sundhedsministeren
2348195_0002.png
7. marts 2021
b.
Fastsættelse af regler om, at COVID-19 positive personer, som befinder sig
eller har befundet sig i visse nærmere angivne steder i Vollsmose Sogn, hvor
der er konstateret smitte, har pligt til at lade sig isolere, og at manglende
overholdelse af pligten til isolation kan straffes med bøde, jf. epidemilovens
§ 28. I den udstrækning en positivt testet person, som bor i hustand med
andre, vælger at isolere sig med sin hustand og ikke eksempelvis i den
isolationsfacilitet, som stilles til rådighed af kommunen, bør pligten til at lade
sig isolere omfatte alle medlemmer af husstanden
Fastsættelse af regler om, at uberettiget undladelse af brug af mundbind
eller visir i detailhandlen i Vollsmose Sogn, kan straffes med bøde, således at
politiet kan sigte personer på stedet, hvis de pågældende ikke bærer
mundbind eller visir, samt regler om, at det er strafbart for fysiske og
juridiske personer at undlade at opsætte informationsmateriale om, at
kunder kan straffes med bøde for at undlade brug af mundbind eller visir i
detailhandlen, jf. epidemilovens § 36.
c.
Epidemikommission vurderer ikke, at det på nuværende tidspunkt vil have
væsentlig betydning for epidemikontrollen i området at iværksætte de øvrige
tiltag, som Kommissionen er anmodet om at vurdere. Det er således
Epidemikommissionens vurdering, at smittespredningen i Vollsmose i den
aktuelle situation og med de nuværende restriktioner overvejende sker
indendørs, herunder i hjemmet, samt at Vollsmose Sogn udgør et så begrænset
geografisk område, at tiltag af den pågældende art muligvis vil flytte en given
adfærd ud af området, men næppe samlet set vil have betydning for
smittespredningen, ligesom sognets grænser ikke er kendte og tydelige for
borgerne i Odense, hvilket for så vidt angår adfærd i det offentlige rum kan gøre
såvel efterlevelse som håndhævelse af reglerne vanskelig.