Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 6
Offentligt
2348194_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 08-03-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 2104720
Dok. nr.: 1632414
Fastsættelse af regler om pligt til test og isolation i medfør af
epidemilovens § 28
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen i
henhold til § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Folketingets Epidemiudvalg om
udmøntning af epidemilovens § 28.
Efter epidemilovens § 28 kan sundhedsministeren fastsætte regler om, at personer,
som har befundet sig et bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved et arrangement,
en begivenhed eller lignende, hvor der er konstateret smitte med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, skal lade sig undersøge af en sundhedsperson eller isolere i
en egnet facilitet.
Der er på baggrund af den seneste udvikling i smittetallene i området Vollsmose Sogn
i Odense Kommune efter sundhedsministerens opfattelse grundlag for at udmønte
denne bestemmelse med henblik på at inddæmme udbredelsen af covid-19 i området.
Med bekendtgørelsen vil der blive fastsat regler om, at
- Personer, herunder besøgende, der befinder sig eller har befundet sig i en række
nærmere angivne områder af Vollsmose Sogn i Odense Kommune, har pligt til at lade
sig teste, og at manglende overholdelse af pligten kan straffes med bøde, jf. epidemi-
lovens § 28 og § 66, stk. 3.
- Personer, som er konstateret smittet med covid-19, og som befinder sig eller har
befundet sig i de nærmer angivne områder af Vollsmose Sogn i Odense Kommune,
har pligt til at lade sig isolere. Såfremt en person, der er omfattet af kravet om isola-
tion vælger at isolere sig sammen med sin husstand, omfatter kravet om isolation
også disse personer og at manglende overholdelse af pligten til isolation på trods af
tilbud om ophold på en kommunal isolationsfacilitet kan straffes med bøde, jf. epide-
milovens § 28 og § 66, stk. 3.
Krav om pligt til test og isolation vil omfatte beboelsesejendomme i følgende områ-
der af Vollsmose Sogn: Birkeparken, Bøgeparken, Egeparken, Fyrreparken, Granpar-
ken og Lærkeparken.
Af Epidemikommissionens indstilling i sagen fremgår, at Epidemikommissionen ser
med bekymring på smitteudviklingen og den høje incidens i Vollsmose Sogn.
Epidemikommissionen noterer sig, at få smittede borgere i Vollsmose har taget imod
et tilbud om ophold i en isolationsfacilitet. Epidemikommissionen konstaterer
endvidere, at høj udnyttelse af testtilbud i Vollsmose er en afgørende forudsætning
for epidemihåndteringen. Henset til klar sundhedsfaglig evidens for smittedæmpende
effekt af effektiv test, opsporing og isolation vurderer Epidemikommissionen, at det
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Fastsættelse vedr. yderligere smittedæmpende tiltag i Vollsmose sogn, fra sundhedsministeren
vil være relevant med tiltag, der kan være med til at sikre, at der bliver testet flere i
området, og at smittede og deres nære kontakter overholder deres isolation.
./.
Epidemikommissionens indstilling vedlægges.
Bekendtgørelsen vil blive fastsat med en gyldighedsperiode på 4 uger fra dens
ikrafttræden. Bekendtgørelsen vil blive ophævet, hvis der på et tidligere tidspunkt kan
konstateres det fornødne fald i smitteudbredelsen i de angivne områder.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Side 2