18. marts 2021
Indstilling fra Epidemikommissionen
Emne
Udstedelse af regler om genåbning og fortsat delvis suspension af
integrationsindsatsen som følge af COVID-19 i medfør af epidemilovens § 56
Udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og integrationsministeriet har anmodet om Epidemikommissionens
indstilling vedr.:
1) Videreførelse af allerede gældende regler om delvis suspension af
integrationsindsatsen.
2) (Nyt) delvis tilbagevenden til den almindelige rådighedspligt for så vidt angår
pligt til at deltage i tilbud om danskuddannelse efter lov om danskuddannelse i
medfør af integrationsloven § 16, stk. 5.
Efter den
gældende bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af
integrationsindsatsen som følge af COVID-19 er udlændinges pligt i medfør af
integrationsloven til at deltage aktivt i et tilbudt selvforsørgelses- og
hjemrejseprogram eller introduktionsprograms enkelte dele, herunder
danskuddannelse, suspenderet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker dog, at krav om lukning af
skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. ikke længere omfatter alle landsdele. Det
betyder, at det igen er muligt at modtage tilbud om danskuddannelse ved fysisk
fremmøde på sprogcentre, der ikke længere er underlagt krav om (fuld) lukning.
Den 9. marts 2021 er det endvidere blevet besluttet at genåbne landet yderligere
med virkning fra den 15. marts 2021.
På den baggrund foreslår udlændinge- og integrationsministeren, at
der uanset
den fortsat gældende suspension af rådighedsforpligtelsen til deltagelse i
integrationslovens indsatser i medfør af integrationslovens § 16, stk. 5, skal være
pligt til at deltage i tilbud om danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl. hos udbydere, som tilbyder undervisning ved fysisk
fremmøde.
Epidemikommissionens
indstilling
Epidemikommissionen indstiller, at der med hjemmel i epidemilovens § 56, nr. 1
– 3 fastsættes regler om
videreførelse af allerede gældende regler om delvis suspension af
integrationsindsatsen
delvis tilbagevenden til den almindelige rådighedspligt for så vidt angår
pligt til at deltage i tilbud om danskuddannelse efter lov om
danskuddannelse, jf. epidemilovens § 16, stk., 5, således at der er pligt til
at deltage, hvis der er mulighed for fysisk fremmøde.
Anmodende minister
Problemstilling