Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 531
Offentligt
2450466_0001.png
Indstilling fra Epidemikommissionen
Til:
Sundhedsministeren
Forlængelse af reglerne om behandling af personoplysninger i den
digitale løsning Coronapas
Sundhedsministeren har anmodet Epidemikommissionen om at afgive indstilling vedr.
videreførelse af reglerne om behandling af personoplysninger i den digitale løsning
Coronapas.
Den digitale løsning Coronapas har to visninger med hver sit formål: en dansk visning til
rent indenlandske formål, såsom dokumentation i forbindelse med krav om Coronapas i
nattelivet m.v., og en EU-visning til brug for rejser mellem lande.
Sundhedsmyndighedernes behandling af personoplysninger til brug for udstedelse af og
kontrol med Coronapasset i forbindelse med rejser, er omfattet af EU’s forordning om
digitale covidcertifikater, der trådte i kraft den 1. juli 2021.
Nærværende regler regulerer alene sundhedsmyndighedernes behandling af
personoplysninger forbundet med udstedelse af Coronapas til brug i Danmark. Den
danske løsning er udviklet med henblik på at vise så få personoplysninger som muligt, men
lever ikke op til EU-reglerne, da der er krav om at vise væsentligt flere personoplysninger
på skærmen, hvis passet skal bruges til rejser.
Fra den 10. september 2021 er covid-19 ikke længere kategoriseret som en
samfundskritisk sygdom. Der er således ikke længere fastsat regler om, at der skal vises
f.eks. Coronapas forskellige steder i samfundet. Ekspertgruppen har dog peget på, at
digitale løsninger skal kunne “vækkes til live igen”, hvis epidemien blusser op, og samtidigt
har Justitsministeriet vurderet, at erhvervsdrivende, private kulturinstitutioner, foreninger
m.v. som udgangspunkt gerne må stille strengere krav til sine gæster og kunder, end hvad
der følger af lovgivningen, herunder fx krav om fremvisning af dokumentation for test og
vaccine.
Derfor foreslår Sundhedsministeriet, at reglerne forlænges i fire uger, med henblik på
afklaring af, om der enten skal foretages systemtilretninger, så der midlertidigt kan
”slukkes” for den danske visning, eller om den danske visning skal bibeholdes med henblik
på, at borgerne fortsat kan bruge den danske visning i situationer, hvor fx private
erhvervsdrivende fortsat stiller krav om Coronapas. Herefter vil der på ny skulle tages
stilling til bekendtgørelsens udformning og gyldighedsperiode.
Formålet med reglerne er at sikre hjemmel til behandling af personoplysninger forbundet
med udstedelse af Coronapas i Danmark, samt at fastsætte dataansvar og begrænsninger.
23-09-2021
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
www.epidemikommissionen.dk
Sagsnr.: 2114838
Dok. nr.: 1925483
Side 1 af 2
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 531: Forlængelse af regler om behandling af personoplysninger i den digitale løsning Coronapas, fra sundhedsministeren
2450466_0002.png
Reglerne sikrer endvidere gennemsigtighed omkring behandlingen af personoplysninger i
den digitale løsning bag Coronapasset. Herudover sikrer reglerne, at forældre kan tilgå
deres børns test- og vaccinationsoplysninger i indenrigsvisningen i løsningen.
Reglerne omfatter følgende:
Hjemmel til behandling af personoplysninger forbundet med udstedelse af
Coronapas til brug i Danmark.
Fastsættelse af SSI som dataansvarlig
Formålsbegrænsning for behandling af personoplysninger i løsningen
Regulering af, hvilke kategorier af personoplysninger, der behandles i løsningen
Begrænsninger i forhold til behandlingen af personoplysninger i løsningen
Hjemmel til, at forældre kan tilgå deres børns prøvesvar og
vaccinationsoplysninger i indenrigsvisningen i den digitale løsning, så de kan vise
et gyldigt Coronapas for deres børn i Coronapas app’en
Epidemikommissionens indstilling
Epidemikommissionen indstiller,
at gældende regler om behandling af personoplysninger i
den digitale løsning Coronapas forlænges.
Epidemikommissionen lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med henblik
på at vurdere, om der er grundlag for at allerede fastsatte regler videreføres, ændres eller
ophæves.
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 2 af 2