COVID-19-RISIKOGRUPPE
25. august 2021
National risikovurdering for uge 34
Risikovurderingen er baseret på data, som dækker perioden 16. - 22. august 2021 (begge dage inkl.)
opdateret tirsdag den 24. august 2021.
Data for uge 33 er ved udtræk af data ikke komplette, dog vil der mangle en relativt lille mængde af
prøvesvar, at det vurderes, at signaler og tendenser kan ses. Der bør være opmærksomhed på, at antal
tilfælde er underestimerede, da der løbende vil komme flere prøvesvar på prøver, der er taget i uge 33
de følgende dage.
Samlet vurdering
Antallet af tilfælde med covid-19 har ligget stabilt med 6.857 tilfælde i uge 32 og 6.859 tilfælde i uge 33. Andelen
af bekræftede tilfælde påvist efter andet vaccinationsstik udgør 24%. Testaktiviteten er steget for PCR-tests med
14% fra uge 32 til 33 og for antigentest med 1%. Positivprocenten (kun baseret på PCR-tests) er faldet fra 2,1
pct. i uge 32 til 1,8% i uge 33. Det seneste kontakttal (kun PCR test) er på landsplan estimeret til 0,9
(sikkerhedsinterval 0,7-1,1) i uge 33 sammenlignet med 1,0 i de foregående fire uger.
Der har i de seneste uger været en let stigende tendens i antallet af nyindlagte og indlagte totalt. Stigningen har
primært været drevet af et øget antal yngre indlagte. Hovedparten af de nyindlagte er ikke færdigvaccineret
–
især blandt yngre indlagte.
Antallet af covid-relaterede dødsfald var på 6 personer i uge 33 sammenlignet med 8 for uge 32 og har svinget
fra 3-8 pr uge i uge 28-32. Den samlede dødelighed er i uge 33 inden for det normale forventede niveau. På
plejehjem er der registreret 18 smittetilfælde i uge 33 sammenlignet med 13 tilfælde i ugen før.
Incidensen er i uge 33 højest blandt de 10-14 årige (320 tilfælde per 100.000) efterfulgt af de 6-9 årige (314
tilfælde per 100.000). De 20-24 årige har haft den højeste incidens siden primo juni, men det er nu blandt børn
i aldersgruppen 3-14 år der på landsplan ses de største stigninger i incidens.
Smitten er på nationalt plan stagneret i uge 33, men er steget i Region Hovedstaden og Region Syddanmark og
faldet i de resterede regioner. Fra uge 32 til uge 33 ses den største procentuelle stigning i Region Hovedstaden
med 11% og den højeste incidens (164 tilfælde per 100.000). Kontakttallet ligger mellem 0,7 i Region Midtjylland
og 1,1 i Region Hovedstaden. Delta er foreløbig fundet blandt 99,8% og B.1.1.7 blandt 0,2% af de sekventerede
tilfælde i uge 33.
Ifølge data fra HOPE-projektet er borgernes opmærksomhed på afstand faldet til laveste niveau under
pandemien, mens antallet af smitterelevante kontakter er på sit højeste.
Antallet af nye tilfælde med covid-19 er stabiliseret på trods af en stigende PCR testaktivitet, der medfører et
fald i positivprocenten. Incidensen blandt uvaccinerede er markant højere sammenlignet med fuldt
vaccinerede personer på tværs af aldersgrupper. I uge 33 var incidensen blandt uvaccinerede (over 12) 351,3
mens incidensen blandt færdigvaccinerede (over 12) var 41,3. Dog vil smittetallene også skulle tolkes i lyset af