Kulturministeren
Folketingets Epidemiudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
27. august 2021
Videreførelse af regler om kapacitet til selvpodning under
supervision på folkehøjskolerne
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen i
henhold til § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Folketingets Epidemiudvalg om
videreførelse af restriktioner vedr. håndtering af covid-19 på Kulturministeriets område.
Sagen forelægges Epidemiudvalget til skriftlig behandling.
Restriktionerne, der ønskes videreført er fastsat i bekendtgørelse om restriktioner for
skoler og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19 (bek. nr. 1461 af 25. juni 2021 med senere ændringer), idet
reglerne herom ellers automatisk ville ophøre den 31. august 2021 i medfør af
ophævelsesbestemmelsen i bekendtgørelsen.
Reglerne indstilles videreført til den 1. oktober 2021 i overensstemmelse med
Aftale om
yderligere udfasning af restriktioner mv. fra den 11. juni 2021.
Dermed forlænges
reglerne i 4 uger og 3 dage, hvorefter det følger af den politiske aftale, at restriktionerne
ophæves.
Efter epidemilovens § 34 kan kulturministeren efter forhandling med
sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller
forbud mod adgangen til brug af skoler og andre uddannelsesinstitutioner mv.
Bemyndigelsen er anvendt til at fastætte regler om krav om kapacitet til superviseret
selvpodning på folkehøjskolerne. Folkehøjskolerne skal derved fortsat have testkapacitet
til at gennemføre antigentest for covid-19 lokalt på folkehøjskolen. Folkehøjskolens leder
er ansvarlig for at overholde retningslinjerne, som sundhedsmyndighederne og
Dok. nr. 21/04471-13