Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 489
Offentligt
2434636_0001.png
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato: 17-08-2021
Sagsnr.: 2112462
Dok. nr.: 1858078
Indstilling fra Epidemikommissionen
Emne
Vedkommende
minister
Andre relevante
ministerier
Problemstilling
Videreførelse af regler om midlertidig fravigelse af byggeloven som led i
håndtering af covid-19
Indenrigs- og boligministeren
Indenrigs- og boligministeren har anmodet Epidemikommissionen om at afgive
en indstilling vedr. forlængelse af den midlertidige fravigelse af byggeloven for så
vidt angår faciliteter til test og vaccination. Epidemikommissionen har tidligere
afgivet indstilling om videreførelse.
Siden december 2020 har der på baggrund af drøftelser med kommuner og
regioner været fastsat regler om fravigelse af dele af byggelovgivningen efter den
tidligere epidemilov som led i håndteringen af COVID-19. Bekendtgørelsen om
midlertidig fravigelse af byggeloven for så vidt angår faciliteter til test og
vaccination blev nyudstedt med hjemmel i den nye epidemilov efter
procedurerne fastsat heri den 15. april 2021. Bekendtgørelsen blev efterfølgende
videreført med en ophørsdato den 31. august 2021.
Med bekendtgørelsen er kravet om byggetilladelse for ændret anvendelse af
bygninger fraveget. I stedet for byggetilladelse skal der inden ibrugtagning
indhentes en udtalelse fra kommunalbestyrelsen til den konkrete brug. Her vil
kommunen skulle tage stilling til, hvilke foranstaltninger der eventuelt er
nødvendige, for at bygningen kan bruges til den konkrete anvendelse.
Eksisterende bygninger, der tages i brug med hjemmel i bekendtgørelsen, skal
leve op til krav til reglerne om brand- og konstruktionsforhold i
bygningsreglementet.
Henset til de gældende regler og anbefalinger til forebyggelse af COVID-19 og
udsigterne til ændring heraf vurderer Indenrigs- og Boligministeriet, at der fortsat
er brug for denne bekendtgørelse på byggeområdet, idet kommuner og regioner
fortsat har brug for hurtigt at kunne facilitere plads til foretagelse af tests og
vaccinationer bl.a. med henblik på at forebygge lokale nedlukninger.
Efter den nye epidemilov gælder det, at bekendtgørelser kan fastsættes med en
gyldighedsperiode på højst 4 uger ad gangen, medmindre særlige grunde
undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode. På denne baggrund
påtænker Indenrigs- og Boligministeriet at fastsætte ophørsdatoen af denne
bekendtgørelse til den 1. december 2021, fordi kommuner fortsat vurderes i en
længere periode endnu at skulle kunne fravige de pågældende bestemmelser i
byggelovgivningen og hurtigt tage de krævede bygninger i brug, så længe det er
nødvendigt som følge af håndteringen af COVID-19.
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 489: Videreførelse af regler om fravigelse af dele af byggelovgivningen som led i håndtering af COVID-19, fra indenrigs- og boligministeren
2434636_0002.png
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato: 17-08-2021
Sagsnr.: 2112462
Dok. nr.: 1858078
Epidemikommissionens
indstilling
Epidemikommissionen indstiller,
at der sker en forlængelse af den midlertidige
fravigelse af byggeloven for så vidt angår faciliteter til test og vaccination.
Epidemikommissionen noterer sig, at Indenrigs- og Boligministeriet finder det
hensigtsmæssigt, at regler om fravigelse af byggelovgivningen fastsættes for en
længere periode end fire uger. Kommissionen anerkender det praktiske hensyn
ved en længere tidshorisont.
Epidemikommissionen lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med
henblik på at vurdere, om der er grundlag for at allerede fastsatte regler
videreføres, ændres eller ophæves.