Ministeren
Folketingets Epidemiudvalg
Christiansborg
1240 København K
Videreførelse af gældende regler vedrørende fortsat delvis suspension af tilbud
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i forbindelse med håndtering
af coronavirus-sygdom 2019 (COVID-19)
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen,
jf. epidemilovens § 8, stk. 2, forelægges hermed sag om videreførelse af gældende
regler vedrørende fortsat delvis suspension af tilbud om danskuddannelse på Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets område i medfør af epidemilovens § 56.
Det indstilles, at sagen behandles skriftligt af Epidemiudvalget.
De gældende regler om delvis suspension af tilbud om danskuddannelse findes i
bekendtgørelse nr. 625 af 8. april 2021 om fortsat delvis suspension af tilbud om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i forbindelse med håndtering af co-
ronavirus-sygdom 2019 (COVID-19) med senere ændringer.
Reglerne er senest forlænget med virkning fra den 9. juli 2021 og har aktuelt gyl-
dighed til og med den 31. august 2021. Bekendtgørelsen er indført som et tiltag til
at forebygge eller inddæmme udbredelsen af Covid-19 her i landet, jf. epidemilo-
vens § 56, nr. 2.
Vedrørende den gældende bekendtgørelse
Den gældende bekendtgørelse om fortsat delvis suspension af tilbud om danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl. i forbindelse med håndtering af Covid-19 er
udstedt med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af Covid-19 her i
landet. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, hvorefter det offentliges for-
pligtelser og privates rettigheder i medfør af lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven) fraviges. Bekendtgørelsen indeholder
også bestemmelser, der giver kursisterne på sprogcentrene mulighed for at få for-
længet deres uddannelsesret m.v. som opvejning for, at sprogcentrene som led i
håndteringen af Covid-19 har været helt eller delvist nedlukket, og kursisterne der-
for ikke har modtaget undervisning som normalt.
Følgende bestemmelser i danskuddannelsesloven er med bekendtgørelsen frave-
get:
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
18. august 2021
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 7234
1612456
Side
1/2