COVID-19-RISIKOGRUPPE
30. juni 2021
National og regional risikovurdering for uge 26
Risikovurderingen er baseret på data, som dækker perioden 21. - 27. juni 2021 (begge dage inkl.) opda-
teret tirsdag den 29. juni 2021.
Data for uge 25 er ved udtræk af data ikke komplette, dog vil der mangle en relativt lille mængde af prø-
vesvar, at det vurderes, at signaler og tendenser kan ses. Der bør være opmærksomhed på, at antal til-
fælde er underestimerede, da der løbende vil komme flere prøvesvar på prøver, der er taget i uge 25 de
følgende dage.
Samlet vurdering
Antallet af tilfælde med covid-19 er faldet med 20 pct. mellem uge 24 og uge 25. Incidensen for uge 25 er 22
tilfælde pr. 100.000 indbyggere sammenlignet med 28 tilfælde per 100.000 indbyggere den foregående uge. Test-
aktiviteten er faldet med 8 pct for PCR-tests, mens antallet af antigen-tests er faldet med 19 pct sammenlignet
med ugen før. Positivprocenten (kun baseret på PCR-tests) er på 0,3 pct. i uge 25 sammenlignet med 0,4 i ugen
før. Det seneste kontakttal (kun PCR test) er på landsplan estimeret til 0,9 (sikkerhedsinterval 0,7 -1,1) i uge 25,
hvor den var 0,8 i ugen før.
Der er ikke på nuværende tidspunkt belastning af sygehuskapaciteten grundet COVID-19. Det forventes at
sygehusbelastningen grundet COVID-19, langsomt vil aftage i takt med fald i antallet af nye smittede. Der ses
kun ganske få nyindlagte patienter. Den præcise udvikling i belastning vil være behæftet med stor usikkerhed
både regionalt og nationalt. Dette skyldes at antallet af indlæggelser og udskrivninger i højere grad afgøres af
enkelte patienters sygdomsforløb, end den samlede udvikling i epidemien.
Antallet af covid-relaterede dødsfald var på 2 personer i uge 25 mod 4 personer i uge 24, og den samlede døde-
lighed er i uge 24 og 25 inden for det normale forventede niveau. På plejehjem er der ikke registreret smittetil-
fælde i uge 25, hvor der var 2 tilfælde i uge 24. Antallet af smittede personer med arbejde i social- og sundheds-
sektoren er på 42 tilfælde i uge 25 sammenlignet med til 52 tilfælde i uge 24.
Incidensen er i uge 25 faldet markant i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland, mens ud-
viklingen i incidensen er stabil for Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Den højeste incidens ses i
Region Hovedstaden med 39 tilfælde per 100.000 indbyggere svarende til et fald på 4% fra uge 24. Incidensen i
de øvrige regioner ligger mellem 11-24 tilfælde per 100.000 indbyggere. På landsdelsniveau ses faldende vækst-
rater i alle landsdele. Kontakttallet er lavest i Region Sjælland og Region Midtjylland (0,7) og højest i Region
Hovedstaden (1,0). I løbet af uge 25 er der ingen sogne eller kommuner, der har været nedlukket.
På landsplan ses der fald i incidensen i alle aldersgrupper (3-67%), undtagen for de 25-29 årige, hvor udviklingen
er stabil (+0,5%). Den højeste incidens i uge 25 er fortsat blandt de 20-24 årige (61 per 100.000 indbyggere), og
smitten er i denne aldersgruppe faldet med 11% sammenlignet med ugen før.
Forekomsten af B.1.617.2 er stigende, og i uge 24 udgjorde varianten 6,5% af de sekventerede prøver, og udgør
foreløbigt 25.5 % i uge 25. Særligt i Region Hovedstaden er der mange nye tilfælde (foreløbig 136 nye tilfælde