Kulturministeren
Folketingets Epidemiudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
28. juni 2021
Videreførelse af gældende regler om restriktioner i forbindelse
med afvikling af fodboldkampe med tilskuere i 3F Superligaen
mv. og om registrering af oplysninger om tilskuere i forbindelse
med afvikling af fodboldkampe i 3F Superligaen mv.
Til brug for skriftlig forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til epidemilovens § 9,
stk. 1, fremsender jeg på sundhedsministerens og egne vegne hermed en sag om videre-
førelse af gældende regler om restriktioner i forbindelse med afvikling af fodboldkampe
med tilskuere i 3F Superligaen mv. og om registrering af oplysninger om tilskuere i for-
bindelse med afvikling af fodboldkampe i 3F Superligaen mv. Epidemikommissionens
indstilling af 23. juni 2021 jf. epidemilovens § 8, stk. 2, 3. pkt. kan læses nedenfor og
vedlægges. Sammenfatning af mødet med de sagkyndige kan læses nedenfor. Kulturmi-
nisterens og sundhedsministerens anmodning til Epidemikommissionen af 22. juni
2021 om afgivelse af indstilling i medfør af epidemilovens § 8, stk. 2, vedlægges.
Det fremgår af aftalen af 10. juni 2021, at forlængelse af gældende regler, som er en for-
udsætning for, at der kan foretages de lempelser, der følger af aftalen, forelægges og be-
handles af Folketingets Epidemiudvalg på skriftligt grundlag. På den baggrund skal jeg
anmode om, at sagen behandles på skriftligt grundlag hurtigst muligt og senest den 29.
juni 2021.
Der er på Kulturministeriets og Sundhedsministeriets områder fastsat regler i bekendt-
gørelser om afvikling af fodboldkampe med tilskuere i 3F Superligaen mv. og regler om,
at den ansvarlige for fodboldkampen registrerer bestemte oplysninger. Bekendtgørel-
serne ophæves den 1. juli 2021. Der er tale om bekendtgørelse nr. 688 af 18. april 2021
om afvikling af fodboldkampe i 3F Superligaen mv. med senere ændringer og bekendt-
gørelse nr. 691 af 20. april 2021 om registrering af oplysninger om tilskuere i forbin-
delse med afvikling af fodboldkampe i 3F Superligaen mv.
Der vil efter den 1. juli 2021 og til og med den 31. august 2021 jf.
aftale om yderligere
udfasning af restriktioner mv. fra den 11. juni 2021
af 10. juni 2021 fortsat være behov
Dok. nr. 21/01734-8