Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 46
Offentligt
Emne:
Corona-test- til 250 kr.
Kære Liselott Blixt,
Jeg skulle til Bornholm i går med fly og var opmærksom på, at man kun får boarding card
udleveret, når man kan fremvise en negativ corona-test. Jeg ved, at der er en mulighed i
Fælledparken, men det er jo ulige nemmere at lade sig teste i Københavns Lufthavn, hvor alle
rejsende fra udlandet er underlagt et obligatorisk krav om at lade sig teste. Da jeg efter lidt besvær
fandt testcentret ved Terminal 2, kunne man kun lave en PCR-test - som forudsatte at man havde
bestilt tid og at man var indforstået med, at man først fik svaret på testen dagen efter. En kvik-test
havde man ikke kapacitet til. Jeg blev henvist til et testcenter, som Falck står for i en anden
bygning. Her fik jeg flere muligheder - jeg kunne tage en PCR test til 1050 kr. eller en kvik test til
250 kr. Jeg valgte naturligvis kvik-testen.
Når det er påbudt rejsende til Bornholm at lade sig teste, hvorfor skal man så hver gang betale 250
kr. i Københavns Lufthavn? Skal man den anden vej - fra Bornholm til København - er der mange
testcentre at vælge imellem, også nogle som FaLck står for - og de er gratis.
Der har været så megen snak om manglende tests i Vollsmose ved Odense. Men nu forstår jeg bedre
modviljen mod at lade sig teste. Hvis beboerne i Vollsmose skal af med 250 kr. hver gang, de bliver
testet, er det vel forståeligt, at de springer over.
Men det er måske kun folk, der skal til Bornholm, som skal af med penge?
Venlig hilsen
Henning Rovsing Olsen