COVID-19-RISIKOGRUPPE
23. juni 2021
National og regional risikovurdering for uge 25
Risikovurderingen er baseret på data, som dækker perioden 14. - 20. juni 2021 (begge
dage inkl.) opdateret tirsdag den 22. juni 2021.
Data for uge 24 er ved udtræk af data ikke komplette, dog vil der mangle en relativt
lille mængde af prøvesvar, at det vurderes, at signaler og tendenser kan ses. Der bør
være opmærksomhed på, at antal tilfælde er underestimerede, da der løbende vil
komme flere prøvesvar på prøver, der er taget i uge 24 de følgende dage.
Samlet vurdering
Antallet af tilfælde med covid-19 er faldet med 41 pct. mellem uge 23 og uge 24. Incidensen
for uge 24 er 28 tilfælde pr. 100.000 indbyggere sammenlignet med 48 tilfælde per 100.000
indbyggere den foregående uge. Testaktiviteten er faldet med 20 pct for PCR-tests, mens
antallet af antigen-tests er faldet med 11 pct sammenlignet med ugen før. Positivprocenten
(kun baseret på PCR-tests) er på 0,4 pct. i uge 24 sammenlignet med 0,5 i ugen før. Det se-
neste kontakttal (kun PCR test) er på landsplan estimeret til 0,8 (sikkerhedsinterval 0,6 -1,0)
i uge 24 som i ugen før.
Der er faldende smittetryk for alle aldersgrupper, og dermed generelt lavere risiko for ind-
læggelse grundet COVID-19. Antallet af nyindlagte patienter med positivt prøvesvar for
SARS-CoV-2 er faldende, og flere regioner har i den seneste uge oplevet døgn uden nye ind-
læggelser. Antallet af indlagte vil falde yderligere i den kommende uge grundet få nyindlagte.
Det er forventningen, at antallet af indlagte på intensiv afdelinger vil falde langsommere, end
antallet af patienter udenfor intensiv afdeling. Vaccination har ændret aldersfordelingen af
indlagte patienter, således patienterne generelt er yngre end tidligere i epidemien.
Antallet af covid-relaterede dødsfald var på 4 personer i uge 24 mod 6 personer i uge 23, og
den samlede dødelighed er i uge 23 og 24 inden for det normale forventede niveau. På pleje-
hjem er der registreret 2 smittetilfælde i uge 24, hvor der var 5 tilfælde i uge 23. Antallet af