Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 440
Offentligt
2421636_0001.png
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato: 22-06-2021
Sagsnr.: 2110514
Dok. nr.: 1798274
Indstilling fra Epidemikommissionen
Emne
Vedkommende
minister
Andre relevante
ministerier
Problemstilling
Tilpassede regler om behandling af personoplysninger i den digitale
løsning ”Coronapas”
Sundhedsministeren
Med ”Aftale om yderligere udfasning af restriktioner mv. fra den 11. juni 2021”
blev det besluttet, at hvis et coronapas bygger på en negativ PCR-test, skal
gyldigheden forlænges fra 72 timer til 96 timer. Herudover blev det besluttet, at
krav om coronapas skal ophøre fra 1. oktober 2021.
Derfor er der behov for at ændre reglerne om behandling af personoplysninger i
den digitale løsning bag coronapas app’en, så den stemmer overens med aftalen
om yderligere udfasning af restriktioner.
Herudover er der behov for, at forældre kan tilgå deres børns prøvesvar og
vaccinationsoplysninger i den digitale løsning bag coronapasset, så de kan vise et
gyldige coronapas for deres børn i coronapas app’en - f.eks. i forbindelse med
udlandsrejse.
Epidemikommissionens
indstilling
Epidemikommissionen indstiller,
at der fastsættes regler om behandling af
personoplysninger i den digitale løsning bag coronapas app’en med henblik på:
- At reglerne opdateres, så et coronapas, der bygger på en negativ PCR-
test efter 1. juli 2021 er gyldigt i 96 timer frem for de nuværende 72
timer
- At forældre kan tilgå deres børns prøvesvar og vaccinationsoplysninger i
coronapasset og dermed kan anvende coronapas app’en til
dokumentation af gyldigt coronapas for deres børn
Epidemikommissionen noterer sig, at det fremgår af den politiske aftale om
yderligere udfasning af restriktioner mv. fra den 11. juni 2021, at der er enighed
om, at der indgås ensartede forlængelser til og med 31. august 2021 af de
restriktioner, der skal gælde sommeren over. Epidemikommissionen noterer sig
samtidig, at krav om coronapas udfases pr. 1. oktober og at Sundhedsministeriet
under hensyn til de tekniske løsninger bag coronapasset lægger op til at reglerne
får gyldighed til 1. oktober 2021.
Epidemikommissionen lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med
henblik på at vurdere, om der er grundlag for at allerede fastsatte regler
videreføres, ændres eller lempes.