Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 23-06-2021
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 2002840
Dok. nr.: 1798118
Videreførelse af gældende ordning om, at foranstaltninger
forbundet med undersøgelse af skibe for rotter mv. og
udryddelse heraf skal udføres ved en privat, autoriseret
rottebekæmper.
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen i
henhold til § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Folketingets Epidemiudvalg om
udmøntning af epidemilovens § 3, stk. 2.
Epidemiudvalget forelægges sagen skriftligt, da der er tale om videreførelse af en
ordning, der er fastsat i medfør af bestemmelser i den tidligere gældende epidemilov,
og som gælder generelt i forhold til alle alment farlige sygdomme, dvs. ikke kun i
forhold til covid-19.
Efter epidemilovens § 49, stk. 3, kan sundhedsministeren fastsætte regler om, at
private i særlige tilfælde kan bistå med at varetage myndighedsopgaver i henhold til
loven.
Det fremgår af epidemilovens § 41, stk. 2, at sundhedsministeren kan fastsætte regler
om, hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes for at hindre, at rotter eller andre
gnavere og vektorer fører smitte fra en alment farlig eller samfundskritisk sygdom ind
i eller ud af landet. Det fremgår bl.a. af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at
sundhedsministeren i medfør af epidemilovens § 3, stk. 2, vil kunne fastsætte regler
om, at nærmere bestemte praktiske foranstaltninger forbundet med at hindre bl.a.
rotter i at føre smitte ind i landet skal udføres ved en autoriseret rottebekæmper, jf. L
134, Tillæg A, fremsat den 22. december 2020 af sundhedsministeren, de specielle
bemærkninger til § 41.
Bekendtgørelse nr. 220 af 17. marts 2020 om foranstaltninger mod smitstomme og
andre overførbare sygdomme på transportområdet indeholder generelle regler om
foranstaltninger mod indførelse af smitsomme sygdomme i landet. Bekendtgørelsen
er udstedt i medfør af den tidligere epidemilov, og er gældende (uden
tidsbegrænsning) indtil den ophæves eller afløses af nye regler, jf.
overgangsbestemmelsen i epidemilovens § 68, stk. 3.
Bekendtgørelsen skal imidlertid opdateres, bl.a. som følge af nedlæggelse af de
tidligere regionale epidemikommissioner. Den nugældende ordning om, at nærmere
bestemte praktiske foranstaltninger forbundet med at undersøge skibe for rotter og
andre vektorer og evt. foretage udryddelse heraf skal udføres af privat, autoriseret
rottebekæmper, foreslås videreført i den opdaterede bekendtgørelse.