Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato: 22-06-2021
Sagsnr.: 2110514
Dok. nr.: 1797970
Indstilling fra Epidemikommissionen
Emne
Vedkommende
minister
Andre relevante
ministerier
Problemstilling
Videreførelse af gældende regler vedrørende lukning og genåbning samt andre
restriktioner på Udlændinge- og Integrationsministeriets område
Udlændinge- og integrationsministeren
Sundhedsministeriet
Udlændinge- og integrationsministeren har anmodet Epidemikommissionen
videreførelse af de gældende regler om lukning og genåbning m.v. på Udlændinge-
og Integrationsministeriets område.
I henhold til de gældende regler om lukning og genåbning m.v. er udbydere af
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. genåbnet pr. 6 maj 2021.
Automatisk nedlukning
Kommunalbestyrelsen kan meddele midlertidigt påbud om lukning af sprogcentre
efter model for automatisk lokal nedlukning.
Pr. den 17. maj 2021 er der efter forhandling med Sundhedsministeriet indført
undtagelse fra den automatiske nedlukning for prøver og eksaminer på
Udlændinge- og Integrationsministeriets område. Dvs. at et midlertidigt påbud om
lukning af sprogcentre og institutioner ikke omfatter kursister og deltagere, når de
deltager i prøver og eksaminer ved fysisk fremmøde på sprogcenteret eller
institutionen.
Krav om test
Reglerne indeholder krav om test for kursister og ansatte på sprogcentre, der
modtager kursister ved fysisk fremmøde m.fl.
Pr. den 21. april 2021 indførtes krav om, at sprogcenteret skal stille test under
supervision til rådighed på eller i umiddelbar nærhed af sprogcenteret
(superviseret selvtest).
Reglerne foreslås forlænget til og med den 31. august 2021 i overensstemmelse
med politisk udmelding i Aftale om yderligere udfasning af restriktioner mv. fra
den 11. juni 2021.
Epidemikommissionens
indstilling
Epidemikommissionen indstiller,
at de gældende regler om lukning og genåbning
m.v. på Udlændinge- og Integrationsministeriets område videreføres med de
aftalte lempelser.
Epidemikommissionen noterer sig, at det fremgår af den politiske aftale om
yderligere udfasning af restriktioner mv. fra den 11. juni 2021, at der er enighed
om, at der indgås ensartede forlængelser til og med 31. august 2021 af de
restriktioner, der skal gælde sommeren over.
Epidemikommissionen lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med
henblik på at vurdere, om der er grundlag for at allerede fastsatte regler
videreføres, ændres eller lempes.