Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato: 22-06-2021
Sagsnr.: 2110514
Dok. nr.: 1797969
Indstilling fra Epidemikommissionen
Emne
Videreførelse af gældende regler vedrørende fortsat delvis suspension af tilbud
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i forbindelse med håndtering
af covid-19
Udlændinge- og integrationsministeren
Vedkommende
minister
Andre relevante
ministerier
Problemstilling
Udlændinge- og integrationsministeren har anmodet om videreførelse af de
gældende regler om fortsat delvis suspension af tilbud om danskuddannelse på
Udlændinge- og Integrationsministeriets område.
Reglerne indeholder bestemmelser om fravigelser af følgende forpligtelser:
Bestemmelser om den tidsperiode, hvor udlændinge får tilbudt
danskuddannelse.
Bestemmelser om gyldighedsperioden for det klippekort, der sætter den
tidsmæssige ramme om tilbud for danskuddannelse til selvforsørgende
kursister, herunder arbejdstagere, studerende m.v.
Bestemmelser vedr. sprogcenterets evaluering af kursisternes
sprogtilegnelse mellem moduler.
Tidsfrister for moduler ift. tilbagebetaling af depositum.
Videre indeholder reglerne bestemmelser om:
Forlængelse af danskuddannelsesperioden for kursister, som i en eller
flere perioder har været afskåret fra at deltage i undervisning pga.
lukning m.v.
Forlængelse af klippekortet for kursister, som i en eller flere perioder har
været afskåret fra at deltage i undervisning som følge af lukning m.v.
Forlængelse af tidsfristen for moduler i forhold til tilbagebetaling af
depositum for kursister, som i en eller flere perioder har været afskåret
fra at deltage i undervisning.
At sprogcentre frem til, at der på ny er adgang til fuld genåbning af tilbud
om danskuddannelse for den pågældende udbyder, kan vælge at
gennemføre modulskifte ved en faglig vurdering af, om den enkelte
kursist har opnået et dansksproglige færdighedsniveau, der svarer til en
bestået modultest på det niveau, kursisten er indplaceret på.
Reglerne foreslås videreført til og med den 31. august 2021 i overensstemmelse
med politisk udmelding i
Aftale om yderligere udfasning af restriktioner m.v.
fra
den 11. juni 2021.
Epidemikommissionens
indstilling
Epidemikommissionen indstiller,
at gældende regler om fortsat delvis suspension
af tilbud om danskuddannelse på Udlændinge- og Integrationsministeriets
område videreføres.
Epidemikommissionen noterer sig, at det fremgår af den politiske aftale om
yderligere udfasning af restriktioner mv. fra den 11. juni 2021, at der er enighed