Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato: 22-06-2021
Sagsnr.: 2110514
Dok. nr.: 1798278
Indstilling fra Epidemikommissionen
Emne
Videreførelse af krav om test og isolation for personer, som indrejser i Danmark
efter ophold i udlandet (iværksættelse af fase 4 i politisk aftale om gradvis
genåbning af rejseaktiviteten)
Sundhedsministeren
Justitsministeriet og Udenrigsministeriet
Sundhedsministeriet har anmodet Epidemikommissionen om at afgive indstilling
om:
videreføre krav om test og isolation for personer, som indrejser i
Danmark efter ophold i udlandet samt
tilpasning af reglerne i overensstemmelse med fase 4 i den politiske
aftale af 13. april 2021 om en gradvis genåbning af rejseaktiviteten.
Det følger bl.a. af den politiske aftale af 13. april 2021 om gradvis genåbning af
rejseaktiviteten, at:
Den ”grønne” farve i rejsevejledningerne genindføres i fase 4 for EU-
Schengenlande. Den grønne farve indføres samtidig for
rejserestriktionerne. Det indebærer, at de EU- Schengenlande og
regioner, som i dag er ”gule”, bliver ”grønne”, og samtidig bliver de
”orange” EU-Schengenlande til ”gule” lande og regioner.
Rejserestriktionerne vil overgå til en EU-coronapas-baseret tilgang. Alle
EU- og Schengenborgere, herunder danskere, vil kunne få udstedt et EU-
coronapas, der kan bruges på tværs af grænserne.
Isolationskravet efter indrejse fra de nye ”gule” (tidligere orange) EU-
Schengenlande og regioner bortfalder. Da alle EU-Schengenlande enten
er ”grønne” eller ”gule” indebærer det, at turister, der rejser fra EU- og
Schengenlande, kan indrejse uden at skulle gå i isolation efter indrejse.
Samtidig vil danskere kunne rejse hjem fra ferie i EU- og Schengenlande
uden at skulle gå i isolation efter hjemkomst.
Testkravet efter indrejse fra de nye ”grønne” EU- og Schengenlande
bortfalder, og testkrav forud for ombordstigning på fly fra ”grønne”,
”gule”, og ”orange” lande og regioner bortfalder. Danske rejsende vil
således ikke skulle testes før de rejser hjem til Danmark.
Testkravet forud for indrejse lempes, så udlændinge, som har fast bopæl
i udlandet, kan fremvise en negativ PCR-test, som er foretaget højst 72
timer før indrejsetidspunktet. En antigentest skal fortsat være foretaget
højst 48 timer før indrejsetidspunktet.
Reglerne for medrejsende børn til og med 17 år til tidligere smittede
harmoniseres med reglerne for medrejsende børn til vaccinerede, så de
ikke vil være omfattet af krav om test- og isolation ved indrejse i
Danmark.
Danske erhvervsrejsende, der indrejser efter at have været på en
erhvervsrejse i et ”orange” land, undtages fra krav om isolation efter
indrejse. Det gælder fremover også i fritiden. Tilsvarende undtages
udenlandske erhvervsrejsende fra orange lande, der skal til
Vedkommende
minister
Andre relevante
ministerier
Problemstilling