UDKAST
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af
beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19
§1
I bekendtgørelse nr. xxx af xx. xx 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af
beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19, foretages følgende ændring:
1.
§ 12
affattes således:
”Jobcentrene
skal i lokaler, hvortil offentligheden har adgang, opfylde følgende:
1) Der må maksimalt tillades adgang for 1 besøgende pr. 2 m2 gulvareal, hvortil der er offentlig
adgang. Er gulvarealet under 2 m2, må der uanset 1. pkt. tillades adgang for 1 besøgende
2) Lokalerne skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved
at gøre det muligt for besøgende at holde afstand til hinanden. Der skal i eller ved lokalerne
opsættes informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på covid-19, bør isolere sig i
hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.
Informationsmaterialet skal være det materiale, der er offentliggjort af Sundhedsstyrelsen.
3) Det skal sikres, at alle medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet lokalerne, overholder
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. Anbefalingerne
nævnt i 1. pkt. offentliggøres af Sundhedsstyrelsen.
4) Der skal være vand og sæbe eller håndsprit (mindst 70 pct. alkohol) tilgængeligt for besøgende i
jobcentret.
Stk. 2. Gulvarealet nævnt i nr. 1 opgøres indvendigt væg til væg uanset inventar m.v.”
§2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2021.
Beskæftigelsesministeriet
Peter Hummelgaard
/ Maria Schack Vindum