Sundhedsministeriet
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPCHO
Koordineret med:
Sagsnr.: 2109618
Dok. nr.: 1775770
Dato: 19-06-2021
Notat
Statusnotat - den automatiske nedlukningsmodel
Indledning
Modellen for automatiske nedlukninger af sogne og kommuner trådte i kraft d. 12. april 2021 som del af den gradvise genåb-
ning af Danmark. Sundhedsministeriet har udarbejdet en status for modellen for automatiske nedlukninger af sogne og kom-
muner efter den har været i brug i cirka to måneder. Der er anvendt data fra perioden 12. april 2021 til og med den 7. juni
2021 i denne status.
Om modellen
Formålet med modellen er at sikre hurtige og lokale nedlukninger i områder (sogne og kommuner), hvor smittetrykket er højt.
Modellen er lovmæssigt forankret i bekendtgørelser under Børne- og Undervisningsministeriet, Udlændinge- og Integrations-
ministeriet og Kulturministeriet. Desuden reguleres det i bekendtgørelser under Erhvervsministeriet, Transportministeriet og
Uddannelses- og Forskningsministeriet hvilke aktiviteter, der lukkes ned, når kommuner rammer incidensgrænserne i den au-
tomatiske model for lokale nedlukninger.
Modellen er baseret på en række faste grænseværdier, der er defineret og løbende blevet vurderet i Epidemikommissionen.
Centralt i modellen er det, at såfremt et sogn eller en kommune overskrider de på det givne tidspunkt gældende grænsevær-
dier, skal kommunen iværksætte nedlukning af sognet/kommunen. Et nedlukket sogn/kommune kan genåbne, når sog-
net/kommunen i syv dage i træk ikke på én og samme dag har overskredet de gældende grænseværdier.
Siden modellens begyndelse den 12. april 2021 er grænseværdierne blevet justeret ad to omgange. Tabel 1 nedenfor viser,
hvilke grænseværdier der har været gældende siden 12. april 2021.
Som tabellen viser har der siden modellen begyndelse været tre gældende parametre for sognene, nemlig incidens (per
100.000 indbyggere i sognet), antal nye registrerede smittetilfælde og positivprocenten i de gennemførte tests. For kommu-
nerne har der indtil d. 28. maj 2021 kun været én gældende parameter, nemlig den testjusterede incidens. Herefter er antallet
af nye registrerede smittetilfælde tilføjet som parameter.
Siden modellens begyndelse er sognenes og kommunernes aktuelle data dagligt blevet gjort offentligt tilgængeligt på Statens
Serum Instituts hjemmeside, ligesom data er sendt til kommuner og relevante ministerier pr. mail forud for offentliggørelsen.
1
I opgørelsen af parameterværdierne er der anvendt et trunkeret datagrundlag baseret på en syvdøgnsperiode, der er opgjort på prøvetidspunktet for de
gennemførte tests. I praksis betyder det, at beregninger af parameterværdierne til modellen er baseret på tests, der er foretaget fra og med tre og til og med
ni dage forud for datoen for beregningen. Dette er gjort, fordi datagrundlaget for tests, der er gennemført inden for de seneste tre dage generelt er ufuldkom-
ment. Af tekniske årsager har den testjusterede incidens i kommunen indtil d. 28. maj 2021 været beregnet ved brug af to-dages datatrunkering, fremfor ved
tre-dages datatrunkering. Ved introduktionen af den ekstra parameter i kommunemodellen d. 28. maj
–
som ikke meningsfuldt kan opgøres ved to-dages
datatrunkering
–
er den testjusterede incidens ligeledes herefter blevet opgjort ved brug af tre-dages datatrunkering ud fra et hensyn om at datagrundlaget
for de to parameterværdier i kommunemodellen er ensartet.
1