Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 393
Offentligt
2416135_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Epidemiudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
16. juni 2021
Videreførelse af bekendtgørelser på Kulturministeriets område
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen i
henhold til § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Folketingets Epidemiudvalg om vi-
dereførelse af regler om restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om coronapas på
Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 samt om viderefø-
relse af regler om midlertidig ophævelse af sagsbehandlingsfrister på arkivlovens om-
råde.
Med bekendtgørelserne videreføres uændret de regler, der er gældende, idet reglerne
ellers automatisk ville ophøre henholdsvis d. 18. juni 2021 og 23. juni 2021 i medfør af
ophævelsesbestemmelserne i bekendtgørelserne.
Videregående kunstneriske uddannelser og folkehøjskoler er reguleret i en særskilt be-
kendtgørelse på Kulturministeriets område og derfor ikke indeholdt i nærværende be-
kendtgørelser. Større arrangementer på kulturområdet og superligaordningen er ligele-
des reguleret i særskilte bekendtgørelser på Kulturministeriets område og derfor heller
ikke indeholdt i nærværende bekendtgørelser.
Efter epidemilovens §§ 32 og 36 kan kulturministeren efter forhandling med sundheds-
ministeren fastsætte regler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller forbud
mod adgangen til eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige institutioner og fa-
ciliteter samt lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over, og
hvortil offentligheden har adgang.
I medfør af epidemilovens § 56, nr. 3, er der hjemmel til at fastsætte regler for en be-
stemt periode om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder
over for det offentlige, når opfyldelse af de pågældende forpligtelser og rettigheder bli-
ver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig som følge af foranstaltninger mod sam-
fundskritiske sygdomme iværksat efter epidemiloven.
Reglerne ønskes, for så vidt angår Kulturministeriets område, indholdsmæssigt uæn-
dret videreført i medfør af epidemiloven.
Dok. nr. 21/03825-3
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 393: Videreførelse af regler om restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 samt om videreførelse af regler om midlertidig ophævelse af sagsbehandlingsfrister på arkivlovens område, fra kulturministeren
2416135_0002.png
Videreførelse af regler om restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om coronapas
på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19.
Bekendtgørelsen indstilles videreført til og med 31. august 2021 i overensstemmelse
med den politiske aftale om yderligere udfasning af restriktioner mv. af 10. juni 2021.
Det bemærkes, at lempelser, der følger af den politiske aftale vil blive implementeret i
bekendtgørelsen som ændringer hertil i overensstemmelse med aftalens indhold.
Ad) Restriktioner for lokaler
Restriktionerne for lokaler og lokaliteter på Kulturministeriets område ønskes videreført,
herunder reglerne om arealkrav.
Arealkrav for lokaler videreføres indholdsmæssigt uændret, herunder krav til indretning,
der minimerer smittefare, krav om opsætning af informationsmateriale, krav om at sikre,
at medarbejdere overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hen-
sigtsmæssig adfærd i det offentlige rum samt krav om at gøre vand og sæbe eller hånd-
desinfektion tilgængeligt. Fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndighe-
der, som har rådighed over lokaler og lokaliteter, der anvendes til arrangementer, begi-
venheder, aktiviteter eller lignende, hvor tilskuere eller publikum i al væsentlighed sid-
der ned på faste pladser, skal sikre, at tilskuere og publikum har retning mod en scene,
et biograflærred, en oplægsholder, en bane eller lignende. Ligeledes skal det sikres, at
der fremad, bagud og til siden skal være minimum 1 meters afstand eller mindst ét sædes
afstand imellem hver siddende tilskuer eller publikummer. Dette gælder ikke for perso-
ner fra samme husstand eller tilsvarende nære kontakter.
Undtagelserne til de gældende regler for udøvere af professionel idræt videreføres lige-
ledes i bekendtgørelsen på Kulturministeriets område. Det indstilles, at der foretages
en ændring, således at der ikke længere gælder en undtagelse fra de såkaldte lokale-
krav om arealkrav, skiltning og tilgængelighed af hånddesinfektion mv. for forsamlin-
ger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed. Det er tale om fejl, da denne
undtagelse hidrørte den tidligere § 1 om lukning, der nu er ophævet. Det er ikke hensig-
ten, at der skal være undtagelser fra arealkravet, hvis der er forsamlinger med et poli-
tisk eller andet meningsbefordrende øjemed. Dette er tilsvarende reglerne på Erhvervs-
ministeriets område.
Ad) Lokale nedlukninger
Der lægges endvidere op til at videreføre regler om, at kommunalbestyrelserne kan eller
skal påbyde lukning af lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter, og loka-
ler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter inden for Kulturministeriets
område.
Såfremt data fra sundhedsmyndighederne viser, at der i et sogn er en incidens på mindst
600 smittede med covid-19 pr. 100.000 indbyggere, i de seneste syv dage er registreret
mindst 20 smittetilfælde med covid-19 og er en positivprocent på testresultater for covid-
Side 2
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 393: Videreførelse af regler om restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 samt om videreførelse af regler om midlertidig ophævelse af sagsbehandlingsfrister på arkivlovens område, fra kulturministeren
19 på mindst 3, vil kommunalbestyrelsen efter de gældende regler være forpligtet til i det
pågældende sogn at påbyde lukning af de ovenfor nævnte lokaler og lokaliteter.
Såfremt data fra sundhedsmyndighederne viser, at der i en kommune er en testkorrigeret
incidens på mindst 300 smittede med covid-19 pr. 100.000 indbyggere, og hvor der i de
seneste syv dage er registreret mindst 20 smittetilfælde med covid-19, vil kommunalbe-
styrelsen efter de gældende regler være forpligtet til inden for kommunen at påbyde luk-
ning af de ovenfor nævnte lokaler og lokaliteter.
Kommunalbestyrelsen kan derudover vælge at meddele påbud om lukning af de oven for
nævnte lokaler og lokaliteter i en kommune, hvis den testkorrigerede incidens i kommu-
nen er på mindst 100 smittede med covid-19 pr. 100.000 indbyggere, smitteforebyggende
hensyn gør påbuddet nødvendigt, og kommunens påbud ikke kan afvente påbud fra Sty-
relsen for Patientsikkerhed.
Kommunalbestyrelsen skal meddele midlertidigt påbud om, at lokaler og lokaliteter skal
holde lukket for offentligheden, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed efter høring af kom-
munalbestyrelsen vurderer, at konkrete lokaler eller lokaliteter skal holde lukket for of-
fentligheden, når disse er beliggende i sogne, der grænser op til sogne omfattet af påbud.
Har Styrelsen for Patientsikkerhed udstedt et påbud efter epidemiloven, omfatter kom-
munalbestyrelsens påbud ikke de lokaler og lokaliteter, der er omfattet af styrelsens på-
bud.
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, om
påbud skal ophæves for konkrete lokaler og lokaliteter, der ikke er i direkte risiko for
påvirkning af smitte.
Kommunalbestyrelsen ophæver et påbud i en kommune, når Styrelsen for Patientsikker-
hed vurderer, at der ikke er grundlag for at opretholde nedlukningen for konkrete lokaler
og lokaliteter, eller når kommunen i de seneste syv dage er under incidensgrænsen, eller
har færre end 20 smittetilfælde med covid-19.
Kommunalbestyrelsen ophæver et påbud i et sogn, når Styrelsen for Patientsikkerhed
vurderer, at der ikke er grundlag for at opretholde nedlukningen, eller når der i det sogn,
der er omfattet af påbud, i de seneste syv dage er en incidens på færre end 600 smittede
med covid-19 pr. 100.000 indbyggere, færre end 20 smittetilfælde med covid-19 eller en
positivprocent på testresultater for covid-19 på mindre end 3.
Ad) Krav om coronapas
Reglerne om krav om coronapas videreføres, hvorefter besøgende, brugere, tilskuere og
lignende skal kunne forevise dokumentation for coronapas, dvs. dokumentation for en
test med et negativt testresultat, som er foretaget inden for 72 timer før den pågældendes
ankomst til et lokale eller en lokalitet, som har åbent for offentligheden, et positivt resul-
Side 3
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 393: Videreførelse af regler om restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 samt om videreførelse af regler om midlertidig ophævelse af sagsbehandlingsfrister på arkivlovens område, fra kulturministeren
2416135_0004.png
tat af en PCR-test, der er mindst 14 dage og højst 8 måneder gammel regnet fra tidspunk-
tet, hvor testen blev foretaget, et påbegyndt vaccinationsforløb mod covid-19, eller et gen-
nemført vaccinationsforløb mod covid-19.
Krav om coronapas gælder for lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter og
for lokaliteter tilhørende zoologiske anlæg, akvarier og lignende.
Det videreføres, at der stilles krav om coronapas ved adgang til lokaler, hvor der udøves
idrætsaktiviteter. Der er krav om coronapas ved adgang til stadions, hvor der afvikles
foldboldkampe, der er omfattet af bekendtgørelse om afvikling af fodboldkampe i 3F Su-
perligaen mv. Kravet gælder både lokaler og lokaliteter. Det videreføres, at der er krav
om coronapas ved lokaliteter, hvor der afvikles idrætsarrangementer eller motionsevents,
og lokaler, hvor der afvikles sommerlejre, spejderlejre, stævner m.v., der er omfattet af
bekendtgørelse om afvikling af større arrangementer på Kulturministeriets område i for-
bindelse med håndtering af covid-19.
Krav om coronapas gælder ikke for kultur-, aktivitets- og medborgerhuse, musik- og kul-
turskoler, andre kunstskoler og grundkurser på kunstområdet, aftenskoler, Folkeuniver-
sitetet, biblioteker og arkiver. Krav om coronapas gælder heller ikke for fritids- og for-
eningsaktiviteter.
I lokaler, hvor der udøves idrætsaktiviteter organiseret af foreninger, og i lokaler, der
anvendes til sommerlejre, spejderlejre, stævner m.v. der er omfattet af bekendtgørelse
om afvikling af større arrangementer på Kulturministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19, kan kontrol af coronapas ske ved brug af stikprøvekontrol mindst
1 gang i døgnet. Ved stikprøvekontrol forstås kontrol af alle de tilstedeværende besøgende
mv. i lokalet på det tidspunkt, hvor kontrollen foretages.
Kravet om coronapas gælder ikke for følgende:
1) Børn under 15 år.
2) Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en covid-19-test.
3) Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få
foretaget en covid-19-test.
4) Børn og unge under 18 år i forbindelse med udøvelse af idrætsaktiviteter.
Kan der ikke fremvises dokumentation for coronapas kan der ske bortvisning. Der skal
ved lokalerne og lokaliteterne opsættes informationsmateriale om kravet om coronapas
og om muligheden for bortvisning.
Ad) generelle bemærkninger
Endelig bemærkes det, at der lægges op til at videreføre bestemmelserne om bødestraf.
Bekendtgørelsen vil blive fastsat med en gyldighedsperiode indtil til og med 31. august
2021 af hensyn til sommerferie. Det bemærkes, at lempelser, der følger af den politiske
Side 4
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 393: Videreførelse af regler om restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 samt om videreførelse af regler om midlertidig ophævelse af sagsbehandlingsfrister på arkivlovens område, fra kulturministeren
2416135_0005.png
aftale om yderligere udfasning af restriktioner mv. af 10. juni, vil blive implementeret i
bekendtgørelsen i overensstemmelse med aftalens indhold.
Epidemikommissionens indstilling
På møde med medlem af Epidemikommissionen afdelingschef Lene Brøndum Jensen,
Sundhedsministeriet, den 14. juni 2021 med Susanne Ditlevsen og Michael Bang Peter-
sen redegjort for anmodninger til kommissionen vedr. anmodning om indstilling om vi-
dereførelse vedr. lokalerestriktioner.
Heraf fremgik, at Susanne Ditlevsen og Michael Bang Petersen har følgende bemærk-
ninger:
"Kan bakke op om videreførelse af lokalerestriktioner m.v. på Kulturministeriets
område, herunder med de lempelser der følger af den politiske aftale om yderligere ud-
fasning af restriktioner mv. fra den 11. juni 2021."
Epidemikommissionen har den 15. juni 2021 indstillet, at de gældende regler om re-
striktioner for lokaler og lokaliteter og krav om coronapas på Kulturministeriets om-
råde videreføres, med de aftalte lempelser.
Epidemikommissionen noterer sig, at restriktionerne løbende lempes som det følger af
den politiske aftale om yderligere udfasning af restriktioner mv. fra den 11. juni 2021.
Epidemikommissionen noterer sig, at det fremgår af den politiske aftale om yderligere
udfasning af restriktioner mv. fra den 11. juni 2021, at der er enighed om, at der indgås
ensartede forlængelser til og med 31. august 2021 af de restriktioner, der skal gælde
sommeren over.
Epidemikommissionens indstilling vedlægges.
Videreførelse af midlertidig ophævelse af sagsbehandlingsfrister på arkivlovens område
I medfør af epidemilovens § 56, nr. 3, er der hjemmel til at fastsætte regler for en be-
stemt periode om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder
over for det offentlige, når opfyldelse af de pågældende forpligtelser og rettigheder bli-
ver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig som følge af foranstaltninger mod sam-
fundskritiske sygdomme iværksat efter epidemiloven.
I arkivlovens §§ 36-38 er der fastsat sagsbehandlingsfrister til at imødekomme ansøg-
ninger om indsigt i ikke-umiddelbart tilgængelige arkivalier. De fleste af sådanne an-
søgninger kræver en konkret vurdering ved fysisk indsigt i arkivalierne i forbindelse
med sagsbehandlingen. Sagsbehandlerne på Rigsarkivet har imidlertid arbejdet
hjemme indtil den 21. maj 2021 pga. tiltagene for at inddæmme COVID-19 og har der-
for kun i særlige tilfælde kunnet tilgå arkivalierne, hvilket danner baggrunden for den
midlertidige ophævelse af sagsbehandlingsfristerne.
Side 5
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 393: Videreførelse af regler om restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 samt om videreførelse af regler om midlertidig ophævelse af sagsbehandlingsfrister på arkivlovens område, fra kulturministeren
2416135_0006.png
Restriktionerne har ført til en ophobning af ubehandlede adgangssager. Der lægges der-
for op til at videreføre gældende regler, sådan at reglerne også kan finde anvendelse ef-
ter restriktionerne er lempede, med henblik på Rigsarkivets behandling af de ansøgnin-
ger, der har afventet behandling grundet COVID-19.
Det vurderes, at der vil være behov for en videreførelse af reglerne
til og med den 31. august 2021 for, at Rigsarkivet kan nå at behandle de ansøgninger,
som ikke har kunnet behandles pga. tiltagene for at inddæmme COVID-19.
Epidemikommissionens indstilling
På møde med medlem af Epidemikommissionen afdelingschef Lene Brøndum Jensen,
Sundhedsministeriet, den 14. juni 2021 med Susanne Ditlevsen og Michael Bang Peter-
sen redegjort for anmodninger til kommissionen vedr. anmodning om indstilling om vi-
dereførelse vedr. undtagelse fra arkivloven.
Heraf fremgik, at Susanne Ditlevsen og Michael Bang Petersen har følgende bemærk-
ninger:
"Har ikke grundlag for at give konkrete bemærkninger til den foreslåede midler-
tidige fravigelse af arkivloven om sagsbehandlingstider."
Epidemikommissionen har den 15. juni 2021 indstillet, at de gældende regler om mid-
lertidig fravigelse af sagsbehandlingsfrister i arkivloven videreføres, så længe der er re-
duceret fysisk fremmøde. Epidemikommissionen bemærker, at kommissionen ikke har
grundlag for at forholde sig til en fortsat midlertidig fravigelse af sagsbehandlingsfri-
sterne på arkivlovens område, når fysisk fremmøde på arbejdspladserne er normalise-
ret.
Epidemikommissionens indstilling vedlægges.
Med venlig hilsen
Joy Mogensen
Side 6