Folketingets Epidemiudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 11636
Doknr.
434936
Dato
11-06-2021
Sommeraktiviteter, herunder sommerlejre, på Social- og
Ældreministeriets område
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemi-
kommissionen i henhold til § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for
Folketingets Epidemiudvalg om genåbning for afvikling af større arrangementer
på Social- og Ældreministeriets område i form af indendørs og udendørs
sommeraktiviteter, herunder sommerlejre m.v.
Det følger af Aftale om yderligere udfasning af restriktioner mv. fra den 11. juni
2021, at der pr. 14. juni 2021 bl.a. åbnes for sommerlejre, spejderlejre, stævner
mv. med overnatning for op til 500 deltagere. Forelæggelsen følger op på
denne del af genåbningsaftalen ift. socialområdet.
Det fremgår af epidemilovens § 32, at vedkommende minister efter forhandling
med sundhedsministeren kan fastsætte regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller
udendørs offentlige institutioner og faciliteter. Regler fastsat i medfør af denne
bestemmelse kan fravige anden lovgivning.
Det følger af epidemilovens § 36, at erhvervsministeren eller vedkommende
minister efter forhandling med sundhedsministeren kan fastsætte regler for
hele eller dele af landet om restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over,
og hvortil offentligheden har adgang, og som ikke er omfattet af epidemilovens
§§ 30, 32, 34 eller 35. Regler fastsat i medfør af denne bestemmelse kan
fravige anden lovgivning.
Det er hensigten, at der skal udstedes nye regler, der på socialområdet skal
muliggøre afholdelse af sommeraktiviteter, herunder sommerlejre m.v., i
organiseret regi for op til 500 deltagere.
Ordningen vil medføre følgende:
Genåbning med maks. 500 deltagere i alt pr. arrangement udendørs
og indendørs med mulighed for overnatning.
Krav om coronapas ved indendørs aktiviteter, herunder ved
overnatning, hvis der er mellem 100 og 500 deltagere. Kravet om
coronapas vil på sædvanlig vis gælde for alle personer, der er fyldt 15
år.
1