BILAG 1
10. juni 2021
Anmodning om Epidemikommissionens indstilling til udmøntning af
aftale af 10. juni 2021
–
indførelse af ordning for dyrskuer pr. 14. juni
2021
Epidemikommissionen anmodes om at afgive indstilling om, at der fast-
sættes regler i bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner
for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Er-
hvervsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 om
restriktioner for afviklingen af dyrskuer.
Ordningen for afvikling af dyrskuer, der foreslås reguleret i bekendtgørel-
sen, forventes at indeholde følgende regler:
Lokaler og lokaliteter, hvor der afholdes dyrskuer, kan have op til
10.000 deltagere på samme sted samtidig. Ved vurderingen af, om der
er tale om et dyrskue, skal der bl.a. lægges vægt på, at der er tale om
offentlig fremvisning og udstilling af husdyr eller maskiner organiseret
af landboforeninger.
1) Der må maksimalt tillades adgang for 1 kunde, besøgende eller
deltager pr. 4 m2 gulv- eller udendørsareal, hvortil der er offentlig
adgang. Er gulv- eller udendørsarealet under 4 m2, må der uanset
1. pkt. tillades adgang for 1 kunde, besøgende eller deltager. I lo-
kaler eller på lokaliteter, hvor kunder, besøgende eller deltagere i
det væsentlige sidder eller ligger ned, må der dog tillades adgang
for 1 kunde, besøgende eller deltager pr. 2 m2 gulv- eller uden-
dørsareal.
2) Lokaler og lokaliteter skal så vidt muligt indrettes på en sådan
måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for
kunder, besøgende og deltagere at holde afstand til hinanden.
3) Der skal i eller ved lokaler og lokaliteter opsættes informationsma-
teriale om, at personer, der har symptomer på covid-19, bør isolere
sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det
offentlige rum. Informationsmateriale, der opsættes efter 1. pkt.,
skal være det materiale, der er offentliggjort af Sundhedsstyrelsen.