BILAG
12. marts 2021
Anmodning om indstilling fra Epidemikommissionen om videreførelse
af de gældende regler vedr. forbud mod adgang til og restriktioner for
lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og krav om covid-19
test på Erhvervsministeriets område
Epidemikommissionen anmodes om at afgive indstilling om en række reg-
ler, der på Erhvervsministeriets område påtænkes udstedt med primært en
række lovtekniske justeringer, som vil være en videreførelse af dele af de
gældende regler om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og
lokaliteter i henhold til følgende gældende bekendtgørelser:
1)
Bekendtgørelse nr. 42 af 15. januar 2021 om forbud mod større forsam-
linger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbin-
delse med håndtering af COVID-19 med senere ændringer.
2)
Bekendtgørelse nr. 176 af 3. februar 2021 om krav om mundbind m.v.
på serveringssteder, i detail- og engroshandlen, kultur- og kirkeinstitutio-
ner, idræts- og foreningsfaciliteter, i jobcentre, i borgerservicecentre, i li-
berale serviceerhverv, i dagtilbud, på skoler og uddannelsesinstitutioner
m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19 med senere ændring.
3)
Bekendtgørelse nr. 296 af 26. februar 2021 om krav om test i forbindelse
med adgang til lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter og
liberale serviceerhverv.
4)
Bekendtgørelse nr. 508 af 244. april 2020 om bemyndigelse af justits-
ministeren til i medfør af § 12 b i lov om foranstaltninger mod smitsomme
og andre overførbare sygdomme at fastsætte regler om drive in-arrange-
menter i forbindelse med håndtering af covid-19 med senere ændringer.
Lukning af visse lokaler og lokaliteter
Det følger bl.a. af bekendtgørelse nr. 42 af 15. januar 2021 om forbud mod
større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og loka-
liteter i forbindelse med håndtering af COVID-19 med senere ændringer,