Folketingets Epidemiudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
Justering af arealkrav og krav om tidsbestilling for udvalgsvarebutik-
ker over 5.000 m2 samt videreførelse af de gældende regler vedr. for-
bud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om
mundbind m.v. og krav om covid-19 test på Erhvervsministeriets om-
råde.
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikom-
missionen i henhold til § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Folketin-
gets Epidemiudvalg om udmøntning af epidemilovens §§ 32 og 36.
Efter epidemilovens § 32 kan vedkommende minister efter forhandling
med sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs
eller udendørs offentlige institutioner og faciliteter.
Endvidere kan erhvervsministeren efter epidemilovens § 36 og efter for-
handling med sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af lan-
det om restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af loka-
ler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over, og hvortil
offentligheden har adgang.
Efter forhandling med sundhedsministeren og på baggrund af udfordringer
for detailhandlen vedrørende krav for udvalgsvarebutikker på over 5.000
m2 mener regeringen, at der med afsæt i vurderinger fra Epidemikommis-
sionen er grundlag for at justere en række tiltag for detailhandlen.
Med bekendtgørelsen vil der blive foretaget følgende justeringer af de gæl-
dende regler:
Udvalgsvarebutikker på over 5.000 m2 må have op til 250 kunder.
Krav om tidsbestilling for kunder i butikker på op til 9.999 ophæves,
men vil fortsat gælde for butikker på 10.000 m2. eller derover. Kravet
om tidsbestilling kan fraviges, hvis der etableres en anden model, der
reducerer risikoen for sammenstimling.
Der lægges op til at videreføre de gældende regler om forbud mod adgang
til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i henhold til bekendtgørelse nr.
42 af 15. januar 2021 om forbud mod større forsamlinger og mod adgang
til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af
COVID-19 med senere ændringer. Derudover lægges der op til at videre-
føre de gældende regler om forbud mod adgangen til eller brugen af uden-
dørs offentlige institutioner og faciliteter.
12 .marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk