Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 350
Offentligt
2409218_0001.png
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato: 01-06-2021
Sagsnr.: 2109459
Dok. nr.: 1765100
Indstilling fra Epidemikommissionen
Emne
Vedkommende
minister
Andre relevante
ministerier
Problemstilling
Forlængelse af gældende regler vedr. krav om brug af mundbind eller visir i
sundhedssektoren
Sundhedsministeren
-
Sundhedsministeren har anmodet Epidemikommissionen om at afgive en indstilling til
videreførelse af gældende regler vedr. krav om brug af mundbind eller visir i
sundhedssektoren. Det er en videreførelse af regler, som Epidemikommissionen tidligere har
afgivet indstilling om.
Siden den 29. oktober 2020 har det været et krav, at personer på 12 år og derover, herunder
patienter, besøgende og medarbejdere, på nedenstående institutioner m.v. skal tildækket
mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler, hvortil
offentligheden har adgang.
Kravet gælder følgende steder i sundhedssektoren:
• Offentlige og private sygehuse og klinikker
• Steder hvor der foretages test for covid-19
• Klinikker m.v. i praksissektoren
• Kommunale sundhedstilbud, herunder ved levering og modtagelse af
rehabiliteringsforløb og genoptræning og vedligeholdelsestræning.
Kravet gælder ikke for indlagte patienter, medarbejdere, der opholder sig i et aflukket rum
eller bag afskærmning, personer med nedsat bevidsthedsniveau m.v. samt borgere og
patienter under udøvelse af træningsaktivitet hos fysioterapeut o.l.
Mundbind eller visir kan i dag fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig
årsag til det herunder indtagelse af mad, drikke, medicin, ved samtale med mundaflæser,
vejrtræningsbesvær, under hensyn til politiets mulighed for at foretage identifikation m.v.
Det følger af Aftale om udmøntning af genåbning pr. 21. maj 2021, at der skal udarbejdes en
plan for udfasning af krav om mundbind. Planen skal fremlægges primo juni.
Mundbindskravene i sundhedssektoren vil herefter blive ændret i overensstemmelse med
planen.
Epidemi-
kommissionens
indstilling
Epidemikommissionen indstiller,
at de gældende regler for krav om mundbind eller visir i
sundhedssektoren videreføres.
Epidemikommissionen noterer sig, at der, jf. aftale om udmøntning af genåbning pr. 21. maj
2021, primo juni skal fremlægges en plan for udfasning af krav om mundbind.
Epidemikommissionen lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med henblik på
at vurdere, om der er grundlag for at allerede fastsatte regler videreføres, ændres eller
ophæves.