Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 02-06-2021
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPSAGL
Sagsnr.: 2109571
Dok. nr.: 1767684
Videreførelse af regler om krav om brug af mundbind eller
visir i sundhedssektoren
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen i
henhold til § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Folketingets Epidemiudvalg om
videreførelse af gældende regler om krav om brug af mundbind m.v. i
sundhedssektoren. De gældende regler om krav om brug af mundbind eller visir i
sundhedssektoren udløber den 10. juni 2021.
Siden den 29. oktober 2020 har det været et krav, at personer på 12 år og derover,
herunder patienter, besøgende og medarbejdere, på nedenstående institutioner m.v.
skal tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i
lokaler, hvortil offentligheden har adgang.
Epidemikommissionen har den 1. juni 2021 efter anmodning indstillet til
sundhedsministeren, at de gældende regler videreføres.
./.
Epidemikommissionens indstilling vedlægges.
Gældende regler om brug af mundbind i sundhedssektoren:
Med bekendtgørelsen vil reglerne om, at personer på 12 år og derover, herunder
patienter, besøgende og medarbejdere, på nedenstående institutioner m.v. skal
tildække mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler,
hvortil offentligheden har adgang videreføres.
Kravet gælder følgende steder i sundhedssektoren:
•
Offentlige og private sygehuse og klinikker
•
Steder hvor der foretages test for covid-19
•
Klinikker m.v. i praksissektoren
•
Kommunale sundhedstilbud, herunder ved levering og modtagelse af
rehabiliteringsforløb og genoptræning og vedligeholdelsestræning.
Kravet gælder i dag ikke for patienter, der er indlagt på sygehus m.v., medarbejdere og
lignende, der opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil alene
medarbejdere og lignende har adgang, samt personer med nedsat bevidsthedsniveau,
fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære
mundbind eller visir. Endvidere gælder kravet ikke for borgere og patienter under
udøvelsen af træningsfaciliteter hos fysioterapeut og i kommunale
genoptræningsfaciliteter.
Derudover kan mundbind eller visir i dag fjernes helt eller delvist, hvis der er en
anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situationer: