EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Redegørelse fra KL om udmøntning af kompensation til private tilbud, fra finansministeren

Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 336
Offentligt

NOTAT

Redegørelse vedr. covid-19 kompensation til private

Finansministeriet har på vegne af finansministeren bedt KL om en redegø-

relse for kommunernes udmøntning af kompensation til kommunale og pri-

vate tilbud vedr. covid-19, herunder omfanget af kompensationen.

KL antager, at redegørelsen skal ses i sammenhæng med de tre aftaler i

2020 mellem KL og regeringen, hvori kommunernes håndtering af covid-19

indgår. Henholdsvis

”Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-

19”

af 26. marts 2020,

”Aftale om kommunernes økonomi for 2021”

af 29.

maj 2020 og

”Aftale

om håndtering af COVID-19 i kommunerne”

af 11. de-

cember 2020.

Baggrund og princip

Det indgik som en del af økonomiaftalen for 2021, at kommunerne fik en

kompensation på 1,35 mia. kr. vedr. udgifter til håndtering af covid-19-pan-

demien i 2020. Der blev i den forbindelse også aftalt et princip om ligestilling

mellem kommunernes egenproduktion og private og selvejende velfærdsle-

verandører

–

herunder også private og selvejende tilbud, institutioner mv.

På bloktilskudsaktstykket (tiltrådt af FIU den 25. juni 2020) er princippet for-

muleret således:

Da kompensationen både dækker merudgifter i kommunale

og private tilbud bør kommunen gå i dialog med de private institutioner om-

kring COVID-19 relaterede udgifter og i dialogen finde et niveau for kompen-

sation til de private, som er i balance med den fornødne dokumentation og

merudgiftsniveauet i kommunen i øvrigt.

Princippet er således ligestilling mellem kommunale og private leverandører

af velfærdsydelser mv. De private (og selvejende) leverandører skal dermed

ikke stilles hverken værre eller bedre, end de tilsvarende kommunale.

Det er samlet set

KL’s vurdering, at kommunerne

har været

–

og fortsat er

–

fuldt opmærksomme på at gå i dialog med de private og selvejende vel-

færdsleverandører omkring kompensationen for covid-19-relaterede udgifter.

Som det fremgår nedenfor, er der imidlertid en række opmærksomheds-

punkter forbundet med en kompensation af private og selvejende velfærds-

leverandører

–

herunder særligt lovgrundlag, dokumentation og udgiftsopgø-

relser.

Opgørelse og skøn for udgiftsniveau i 2020

Det er ikke muligt for KL at lave en præcis opgørelse af håndteringen af

kompensation til private og selvejende velfærdsleverandører.

Men med afsæt i en undersøgelse blandt kommunerne har KL imidlertid mu-

lighed for at foretage et skøn for den kompensation vedrørende covid-19,

som kommunerne har udbetalt til private og selvejende velfærdsleverandø-

rer. Skønnet skal tages med en række forbehold, herunder at kommunerne i

Dato: 25. maj 2021

Sags ID: SAG-2021-02738

Dok. ID: 3085092

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 5

EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Redegørelse fra KL om udmøntning af kompensation til private tilbud, fra finansministeren

NOTAT

fraværet af en autoriseret opgørelsesmetode har lavet manuelle afgrænsnin-

ger og opgørelser, hvor metoden ikke nødvendigvis er den samme på tværs

af alle kommunerne.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at skønnet udelukkende indeholder

den kompensation, som kommunerne vurderer at have udbetalt i 2020. En

del af udgifterne vedr. kompensation af private og selvejende velfærdsleve-

randører i 2020 vil først optræde i kommunernes regnskaber for 2021

–

både som følge af takstændringerne vedrørende de sociale tilbud, jf. neden-

for, og som følge af, at kommunerne i nogle tilfælde har afventet en samlet

opgørelse af de covid-19-relaterede merudgifter fra de private og selvejende

velfærdsleverandører.

KL har foretaget en rundspørge blandt kommunerne omkring de covid-19-re-

laterede udgifter i 2020, og på baggrund af svar fra de 74 kommuner, der

har haft mulighed for at opdele udgifterne på en sådan måde, at kompensa-

tion til private og selvejende velfærdsleverandører kan skilles ud, er det KL’s

skøn, at kommunerne i 2020 har haft udgifter til kompensation af private og

selvejende velfærdsleverandørers covid-19-relaterede udgifter for ca. 180

mio. kr. Det kan hertil bemærkes, at langt hovedparten af kommunernes

merudgifter til covid-19 kan henføres til dagtilbud, skole og ældre, mens co-

vid-19-relaterede udgifter på det sociale område fylder relativt lidt.

I relation til opgørelsen af udgifterne bemærkes det:

- At kommunerne i implementeringen af kompensation til de private er

underlagt en række juridiske forhold, som ikke tilsidesættes af den

politiske aftale.

- At der er tale om mange forskellige lovgivninger på forskellige områ-

der, hvilket har vanskeliggjort ministeriernes mulighed for at lave en

ensartet model for udbetaling til private på tværs af serviceområder

- At kompensationsmodellen på det sociale område grundet takstfi-

nansiering vil flytte nogle 2020-covid-19-udgifter ind i 2021.

Punkterne uddybes nedenfor.

Kommunernes implementering

Implementeringen af princippet er op til den enkelte kommune, og skal ske

indenfor de juridiske rammer, som er gældende både generelt

–

herunder

den kommunale styrelseslov og udbudsreglerne

–

og mere specifikt i de re-

spektive sektorlovgivninger. Det har været vanskeligt for kommunerne at få

klargjort de præcise rammer, der har været gældende for udbetaling af kom-

pensation på forskellige områder.

KL og de relevante ministerier har løbende siden marts 2020 været i dialog

omkring rammerne for kommunernes udbetaling af kompensation til private

med afsæt dels i generelle overvejelser og dels med afsæt i konkrete sager

fra enkelkommuner.

På dagtilbudsområdet udstedte Børne- og Undervisningsministeriet i juni

2020 en bekendtgørelse, der muliggjorde en direkte kompensation fra kom-

muner til private med henvisning til covid-19. Kommunerne efterspurgte en

lignende løsning på tværs af serviceområderne, herunder socialområdet og

Dato: 25. maj 2021

Sags ID: SAG-2021-02738

Dok. ID: 3085092

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3544

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 5

EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Redegørelse fra KL om udmøntning af kompensation til private tilbud, fra finansministeren

NOTAT

ældreområdet. Dette viste sig ikke muligt, da hvert område har egen lovgiv-

ning og økonomiske styringslogikker og dermed nødvendiggjort en særskilt

afklaring af kommunernes muligheder for at kompensere for hvert service-

område.

Samtidig har det været en beklagelig

–

men udbredt

–

misforståelse, at kom-

munerne kunne og skulle kompensere de private leverandører for alle deres

merudgifter i forbindelse med covid-19-pandemien 1:1. Dette på trods af, at

princippet ganske klart præciserer, at der skal være tale om merudgifter, der

dels kan dokumenteres, og dels er i balance med kommunernes eget mer-

udgiftsniveau.

Inden en kommune kan udbetale en kompensation til en privat eller selv-

ejende velfærdsleverandør, har kommunen først skulle sikre sig;

1. at der er lovhjemmel til at udbetale en kompensation

2. at der er behørig dokumentation for både udgiften og udgiftens rela-

tion til kommunens borger eller borgere

3. at kompensationen er i balance med kommunens egne merudgifter,

hvilket i sagens natur kræver en opgørelse af disse udgifter

4. at der er tale om en udgift, der er nødvendig i forbindelse med hånd-

tering af covid-19.

Denne klarlægning har i praksis været meget vanskelig for kommunerne, og.

det daværende Social- og Indenrigsministerium præciserede den 12. no-

vember 2020 med afsæt i konkrete spørgsmål kommunernes muligheder for

at yde kompensation til private leverandører.

Det følger af almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners

opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler, at kommuner er

forpligtet til at handle økonomisk forsvarligt, og at kommuner ikke kan yde

støtte til enkeltvirksomheder. Dette indebærer bl.a., at kommuner ikke pr. ku-

lance, dvs. uden at være retligt forpligtet hertil, kan kompensere leverandø-

rer for merudgifter til at levere en ydelse til kommunerne, ej heller når merud-

gifterne er begrundet i covid-19. En sådan betaling kan endvidere rejse

nogle statsstøtteretlige problemstillinger.

Det er på den baggrund Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at kom-

muner alene kan betale leverandører for deres covid-19-relaterede merud-

gifter til en ydelse til kommunen i det omfang, leverandøren har krav på det i

henhold til kontrakten. Der kan dog ud fra en konkret vurdering være hjem-

mel i kommunalfuldmagtsregler til

–

som alternativ til en leverandørs fordy-

rende opsigelse af kontrakten

–

at aftale covid-19 relaterede prisstigninger.

Sådanne prisstigninger vil dog tidligst kunne træde i kraft ved udgangen af

kontraktens opsigelsesperiode. Det er endvidere en forudsætning, at en så-

dan genforhandling af/tillægsaftale til kontrakten er i overensstemmelse med

udbudsloven. Det kan efter omstændighederne være tilfældet under forud-

sætning af, at der ikke derved sker ændring af grundlæggende elementer i

kontrakten, jf. udbudslovens § 178-184.

Regeringen og KL var i foråret 2020 enige om, at det ikke forlods var muligt

at opliste en udtømmende liste over eller standard for hvad, der udgør en

udgift til håndteringen af covid-19-pandemien.

Dato: 25. maj 2021

Sags ID: SAG-2021-02738

Dok. ID: 3085092

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3544

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 5

EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Redegørelse fra KL om udmøntning af kompensation til private tilbud, fra finansministeren

NOTAT

KL har i den forbindelse løbende bistået kommunerne med denne afklaring,

men registreringen af covid-19-udgifter har været meget vanskelig for kom-

munerne, da der er tale om udgifter, der går på tværs af den struktur, der lig-

ger i det kommunale budget- og regnskabssystem. Det har krævet en bety-

delig mængde manuelle registreringer at opgøre kommunens eget udgiftsni-

veau, der jf. princippet er udgangspunktet for kompensationen til private og

selvejende.

Dette har medført, at en række kommuner har set sig tvunget til at vente

med vurdering af private og selvejende velfærdsleverandørers anmodninger

om kompensation. Det har samtidig været svært for kommunerne at forklare

dette princip for de private og selvejende leverandører på trods af, at kom-

munerne i dialogen netop har påpeget behovet for en afklaring af egne ud-

gifter, jf. princippet.

Som eksempel på én af de udfordringer, kommunerne har mødt i dialogen

med de private leverandører om kompensation, kan fremhæves, at en

række kommuner blev mødt med et fast

”værnemiddeltillæg”

pr. ydelse fra

en leverandør på frit valgs-områderne. Denne tilgang er ikke i overensstem-

melse med, at der gennem dialog skal findes et niveau for kompensationen.

Særligt vedr. sociale tilbud

Udgangspunktet for kompensation af sociale tilbud var indregning af de rele-

vante udgifter i taksterne

–

enten i det indeværende år, 2020, eller for det el-

ler de kommende år.

Netop indregningen i taksterne medfører i KL og kommunernes øjne en

uhensigtsmæssig sammenblanding mellem en privat eller selvejende vel-

færdsleverandørs løbende budget og de særlige udgifter, der måtte have

været til håndtering af covid-19 for den pågældende leverandør.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der skal være tale om covid-19-relate-

rede ekstraudgifter, som tilbuddene ikke kan afholde indenfor deres alminde-

lige driftsbudget. Her klargjorde Social- og Indenrigsministeriet den 7. april

2020, at det var muligt for de pågældende sociale tilbud at hæve deres tak-

ster i indeværende år med henvisning til, at budgettets forudsætninger

havde ændret sig, men at det ville kræve Socialtilsynets godkendelse af det

ændrede budget.

Med udsendelse af en orienteringsskrivelse til kommunerne 10. december

2020 gav Social- og Indenrigsministeriet mulighed for, at kompensation af de

sociale tilbud kunne ske udenom taksterne.

For de ”sociale tilbud” –

som i orienteringsskrivelsen afgrænses

som ”takstfi-

nansierede tilbud, der er oprettet efter §§ 32, 36, 66, 103, 104, 107, 108,

109, 110 eller 192 i lov om social service, og som er omfattet af § 8 i be-

kendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social

service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner

–

har det inden denne dato ikke været en reel mulighed for kommunerne at

udbetale en kompensation med henvisning til finansieringsbekendtgørelsens

§ 14, stk. 2, da ministeriet ikke havde taget specifikt stilling til denne kom-

pensationsmetode, men i stedet havde peget på muligheden for indregning i

taksterne jf. ovenfor.

Dato: 25. maj 2021

Sags ID: SAG-2021-02738

Dok. ID: 3085092

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3544

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 5

EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Redegørelse fra KL om udmøntning af kompensation til private tilbud, fra finansministeren

NOTAT

Dato: 25. maj 2021

I denne forbindelse skal det bemærkes, at det på baggrund af kommunernes

dialog med de sociale tilbud og orientering af KL omkring denne, er KL’s vur-

dering, at en betydelig del af de sociale tilbuds covid-19 udgifter har været

mulige at afholdes

indenfor

tilbuddenes oprindelige budget. Det skyldes

blandt andet, at der i lange perioder har været begrænsninger i mulighe-

derne for forskellige former for aktiviteter mv. for beboerne på de sociale til-

bud, hvilket har medført en mindreudgift for mange sociale tilbud.

Baseret på dialogen med kommunerne, er det

samtidig KL’s vurdering, at

kommunernes

”egenproduktion”

på en række områder har haft mulighed for

at håndtere deres covid-19-udgifter indenfor den eksisterende ramme, fx

fordi der har været en række mindreudgifter og/eller udskudte udgifter, som

man har vurderet opvejede merudgifterne til håndteringen af covid-19. Der-

for har kommunerne typisk bedt de private og selvejende velfærdsleveran-

dører om at dokumentere, at det ikke har været muligt for dem at holde co-

vid-19-udgifterne inden den budgetramme, som de i forvejen har haft.

Der er dog også en række tilfælde på særligt socialområdet med de særlige

regler, der gælder for fastsættelsen af taksterne på dette område, hvor kom-

munerne ikke har set anden mulighed end at pege på en indregning i tak-

sterne enten i 2020 eller i 2021, da muligheden for en håndtering gennem et

tilskud udenom taksterne først blev afklaret i december, jf. ovenfor.

Dialog med interessenter

Det skal samtidig bemærkes, at KL løbende har orienteret og haft en god di-

alog med forskellige organisationer for private og selvejende velfærdsleve-

randører, herunder Selveje Danmark og Landsorganisationen for sociale til-

bud (LOS). KL har i denne forbindelse blandt andet tilbudt at igangsætte en

særlig dialog omkring kompensationsprincip og implementeringspraksis med

enkeltkommuner i det omfang organisationerne og deres medlemmer måtte

opleve særlige problemer ift. håndteringen af kompensationen af private og

selvejende velfærdsleverandører i netop disse kommuner.

Endelig skal det understreges, at KL og kommunerne ser de private og selv-

ejende velfærdsleverandører som helt centrale samarbejdspartnere. De pri-

vate og selvejende velfærdsleverandører spiller således en meget vigtig rolle

i den service, kommunerne yder overfor borgerne på næsten alle områder,

og det vil de også gøre fremover.

Sags ID: SAG-2021-02738

Dok. ID: 3085092

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3544

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 5