Ministeren
Folketingets Epidemiudvalg
Christiansborg
1240 København K
Udstedelse af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler samt krav om mund-
bind mv. på Udlændinge- og Integrationsministeriets område
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen,
jf. epidemilovens § 8, stk. 2, forelægges hermed sag for Folketingets Epidemiudvalg
om videreførelse af de gældende regler om restriktioner for lokaler og lokaliteter
samt krav om mundbind mv. i medfør af epidemilovens § 3, stk. 3, § 32, § 34, § 64
og § 66, stk. 3.
De gældende regler findes i bekendtgørelse nr. 853 af 9. maj 2021 om restriktioner
for lokaler samt krav om mundbind m.v. i borgerservicecentre og institutioner, der
udbyder dansk uddannelse til voksne udlændinge m.fl. på Udlændinge- og Integra-
tionsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19.
Med en bekendtgørelse agtes de regler, der gælder i ovennævnte bekendtgørelse
videreført uændret, idet reglerne ophæves den 10. juni 2021.
Det indstilles, at sagen behandles skriftligt af Epidemiudvalget. Ministeriet har her-
ved
–
i overensstemmelse med udvalgets brev af 9. april 2021 til alle ministre med
foreløbige erfaringer
–
taget i betragtning, at der er tale om videreførelse af gæl-
dende regler uden indholdsmæssige ændringer i disse regler. Der ønskes tilbage-
melding vedrørende Epidemiudvalgets bemærkninger den 3. juni 2021.
Udlændinge- og Integrationsministeriet agter at udstede en ny hovedbekendtgø-
relse på samme måde som den ovennævnte i forhold til borgerservicecentre og
uddannelsesinstitutioner mv. på ministeriets ressortområde.
De gældende regler ønskes indholdsmæssigt uændret videreført i medfør af epide-
miloven.
28. maj 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 8816
Ad) Restriktioner for lokaler
Side
1/2