Folketingets Epidemiudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 3252
Doknr.
416261
Dato
27-5-2021
Ny bekendtgørelse om restriktioner for kommunale borgerservicecentre
samt krav om mundbind m.v. i forbindelse med håndteringen af covid-19
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen i
henhold til lovens § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Folketingets Epidemiud-
valg om udmøntning af epidemilovens § 32 og § 66, stk. 3.
Efter epidemilovens § 32 kan vedkommende minister efter forhandling med
sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af landet om restriktioner for
eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige insti-
tutioner og faciliteter. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
Efter § 66, stk. 3, kan i regler, der fastsættes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde
eller fængsel indtil 6 måneder.
Med den nye bekendtgørelsen vil der blive fastsat regler om følgende:
-
Restriktioner for lokaler i kommunale borgerservicecentre, herunder areal-
krav på 4 m2 gulvareal pr. borger/besøgende på kommunale borgerservice-
centre i lokaler, hvortil der er offentlig adgang.
Anvendelse af mundbind og visir i kommunale borgerservicecentre, herunder
med undtagelser til kravet, bl.a. såfremt der er en anerkendelsesværdig årsag
hertil, f.eks. når borgerservicecentret foretager fysisk validering af fremmødte
borgere forud for udstedelse af pas, kørekort og NemId.
Bødestraf til den, der ikke forlader lokaler i et kommunalt borgerservicecen-
ter, hvortil offentligheden har adgang, efter at være blevet bortvist i forbin-
delse med den håndhævelse, som det kommunale borgerservicecenter foreta-
ger af kravet om mundbind eller visir.
-
-
Reglerne svarer til de regler, der før den 15. april 2021 var gældende på kommunale
borgerservicecentre, efter Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 42 af 15. januar
2021 samt bekendtgørelse nr. 176 af 3. februar 2021.
I den nye bekendtgørelse fastsættes regler, der tydeliggør bekendtgørelsens anvendel-
sesområde i forhold til biblioteker og andre institutioner, som borgerservicecentret
kan være beliggende i eller i tilknytning til.
Arealkravene, der fastsættes i bekendtgørelsen, følger de arealkrav, der også er fastsat
på øvrige ministerområder.