Notat
Stedfortræder i Epidemikommissionen Andreas Juul Sørensen, har den
21. maj 2021 på møde med Torben M. Andersen og Allan Randrup
Thomsen redegjort for kommissionens påtænkte indstilling vedr.
1) Justering af incidensgrænser i model for automatisk nedlukning af kommuner og
sogne, forventeligt i uge 21
Torben M. Andersen og Allan Randrup Thomsen finder i forhold til det ovenstående, at:
Ad 1
Kan overordnet tilslutte sig, at incidensgrænserne justeres i model for automatisk
nedlukning af kommuner og sogne, som indebærer:
incidensgrænsen for kommunenedlukning hæves fra 250 til 300 pr. 100.000
indbyggere. Samtidig vil der fremadrettet skulle være registreret mindst 20
smittetilfælde med covid-19 de sidste syv dage, svarende til kriteriet for
automatisk nedlukning af sogne.
incidensgrænsen for sognenedlukning hæves fra 500 til 600 pr. 100.000
indbyggere og positivprocenten hæves fra 2,5 til 3, mens antallet af
smittetilfælde med covid-19 de sidste syv dage fastholdes på 20.
Andelen af vaccinerede stiger i befolkningen. Der er en accept af, at smitten stiger i
samfundet. Når smitten stiger generelt i samfundet, er det rimeligt at modellen ikke
rammer kommunerne hårdt. Det vil ligge i tråd med den valgte model at justere
grænserne for nedlukninger. I modsat fald vil flere og flere kommuner og sogne skulle
nedlukkes, når samfundssmitten stiger. Særligt vil det gå ud over skolerne, som ofte ikke
er involveret i smitteudbrud.
Det kan overvejes, om der skal indgå et element i forhold til andelen af vaccinerede.
Det er rimeligt at fastholde, at kommunerne forbliver nedlukkede efter den nuværende
model indtil data viser, at smitten er faldet.
21-05-2021
Epidemikommissionens
sekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
www.epidemikommissionen.dk
Sagsnr.: 2109052
Dok. nr.: 1752985
Side 1 af 1