Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato: 20-05-2021
Sagsnr.: 2109052
Dok. nr.: 1749189
Indstilling fra Epidemikommissionen
Emne
Supplerende udmøntning af genåbning pr. 21. maj 2021 på Erhvervsministeriets
område med hensyn til messer (bemyndigelse til, at politiet varetager
erhvervsministerens beføjelser i forbindelse med udmøntning af aftale af 17.
maj 2021 om genåbning af messer pr. 21. maj 2021)
Erhvervsministeren
Anmodende minister
Andre relevante
ministerier
Problemstilling
Der er den 17. maj 2021 indgået aftale om udmøntning af genåbning pr. 21. maj
2021, hvor bl.a. indendørs faciliteter i forlystelsesparker samt lokaler beliggende i
omrejsende tivolier og lignende samt spillehaller, kasinoer, lege- og badelande
genåbnes med krav om coronapas.
Desuden er aftalepartierne enige om, at trin 2 i planen for afholdelse af større
arrangementer og forsamlinger iværksættes i overensstemmelse med aftalen af
4. maj 2021. Dette indebærer bl.a., at der åbnes for messer med udgangspunkt i
de krav, der følger af anbefalingerne fra ekspertgruppen for afholdelse af større
forsamlinger og arrangementer.
På samme vis som det gælder ift. genåbningen af konferencesteder og udendørs
markeder lægges op til, at politiet bemyndiges til at varetage erhvervsministerens
beføjelser i forbindelse med afholdelse af messer i forlængelse af, at den fysiske
eller juridiske person, der er ansvarlig for en messe med flere end 500 deltagere,
skal udarbejde en plan for en sundhedsmæssigt forsvarlig afvikling af messen. I
den forbindelse følger det, at:
Politiets kontrol foretages på baggrund af den udarbejdede plan
sammenholdt med kapaciteten, indretningen, adgangsforholdene m.v.
for messen.
Politiet kan fastsætte vilkår for afviklingen af en messe med flere end
500 deltagere, herunder om at der skal foretages ændringer af
sundhedsplanen.
Politiet kan til enhver tid ændre de fastsatte vilkår, herunder fastsætte
nye vilkår, hvis den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for en
messe med flere end 500 deltagere, gør sig skyldig i grov eller gentagen
forsømmelse af de tiltag, der er indeholdt i sundhedsplanen, hvis der er
grund til at antage, at messen ikke kan afvikles på en sundhedsmæssigt
forsvarlig måde, eller hvis der er sket overtrædelse af påbud.
Politiet kan til enhver tid meddele den fysiske eller juridiske person, der
er ansvarlig for en messe med flere end 500 deltagere, forbud mod at
afvikle messen, hvis den fysiske eller juridiske person gør sig skyldig i
grov eller gentagen forsømmelse af de tiltag, der er indeholdt i
sundhedsplanen, hvis der er grund til at antage, at messen ikke kan
afvikles på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, eller hvis der er sket
overtrædelse af påbud.
Politiet kan i forbindelse med afviklingen af en messe med flere end 500
deltagere, som er omfattet af det relevante kapitel i bekendtgørelsen,
meddele den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for messen,
sådanne påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en