Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato: 18-05-2021
Sagsnr.: 2108893
Dok. nr.: 1742853
Indstilling fra Epidemikommissionen
Emne
Videreførelse af de gældende regler om fravigelse af rettigheder og forpligtelser
på Kriminalforsorgens område i forbindelse med håndtering af covid-19
Justitsministeren
Anmodende minister
Andre relevante
ministerier
Problemstilling
Justitsministeren har anmodet Epidemikommissionen om at afgive en indstilling
om, at de gældende regler om forebyggelse og inddæmmelse af udbredelse af
covid-19 på Kriminalforsorgens område videreføres i yderligere 4 uger.
På baggrund af smitteudviklingen i samfundet vurderes der fortsat at være risiko
for, at covid-19 bringes ind i Kriminalforsorgens institutioner. Justitsministeriet
vurderes derfor, at det fortsat vil være nødvendigt at bibeholde en hjemmel til at
kunne fastsætte begrænsninger i de indsattes ret til bl.a. besøg og fællesskab
samt mulighed for udgang med henblik på at forebygge og inddæmme
udbredelse af covid-19 på Kriminalforsorgens område på samme måde, som det
sker efter den gældende bekendtgørelse.
Justitsministeriet oplyser, at Kriminalforsorgen aktuelt arbejder med en
normalisering over tre faser, hvor første fase blev iværksat den 26. april 2021 og
fase 2 blev iværksat den 10. maj 2021, og hvor fase 3, som er den sidste fase i
normaliseringsplanen, forventes iværksat den 24. maj 2021. Det konkrete
tidspunkt for implementeringen beror dog på en vurdering af forholdene
umiddelbart forud for den 24. maj. Der vil ifølge Justitsministeriet dog fortsat
efter den 24. maj være behov for, at Kriminalforsorgen fastholder muligheden for
ved lokale smitteudbrud at iværksætte smitteforebyggende tiltag.
Epidemikommissionens
indstilling
Epidemikommissionen indstiller,
at de gældende regler om forebyggelse og
inddæmmelse af udbredelse af covid-19 på Kriminalforsorgens område
videreføres.
Epidemikommissionen lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med
henblik på at vurdere, om der er grundlag for at allerede fastsatte regler
videreføres, ændres eller ophæves.