Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 282
Offentligt
2393293_0001.png
Epidemiudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
12. maj 2021
Epidemiudvalgets tilkendegivelser til kulturministerens skriftlige
forelæggelse den 12. maj 2021
Kulturministeren har den 12. maj 2021 skriftligt forelagt udvalget forslag om
videreførelse af regler om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og
lokaliteter, krav om mundbind m.v. og krav om coronapas på Kulturministeri-
ets område, og om videreførelse af de gældende regler om midlertidig ophæ-
velse af sagsbehandlingsfrister på arkivlovens område, jf. EPI alm. del
bilag
276.
Udvalget udtaler sig som følger forslag om forslag om videreførelse af
regler om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokalite-
ter, krav om mundbind m.v. og krav om coronapas på Kulturministeriets
område, og om videreførelse af de gældende regler om midlertidig op-
hævelse af sagsbehandlingsfrister på arkivlovens område:
1 medlem af udvalget (NB) udtaler sig imod reglernes udste-
delse.
14 medlemmer af udvalget (S, DF, SF, RV og EL) udtaler sig
for reglernes udstedelse.
6 medlem af udvalget (V og KF) udtaler sig hverken for eller
imod reglernes udstedelse.
Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre
DF og RV støtter reglernes udstedelse, som er en del af udmøntningen af
den politiske aftale om plan for genåbning af Danmark.
DF og RV lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med henblik
på at vurdere, om der er grundlag for, at allerede fastsatte regler videreføres,
ændres eller ophæves, herunder inden de fastsatte reglers gyldighedsperio-
de udløber. Dette drøftes og besluttes nærmere i den politiske aftalekreds,
der mødes fast hver 14. dag for at forhandle det næste skridt i genåbningen.
Side 1 | 2
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 282: Epidemiudvalgets tilkendegivelser til kulturministerens skriftlige forelæggelse den 12. maj 2021
2393293_0002.png
Nye Borgerlige
NB taler imod indstillingen fra kulturministeren. Nye Borgerlige mener, at
coronapasset er forfejlet, ikke baseret på en sundhedsfaglig anbefaling og
alene er et politisk projekt uden proportionalitet.
Side 2 | 2