Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 279
Offentligt
Medlem af Epidemikommissionen afdelingschef Lene Brøndum Jensen, Sundhedsministeriet, har mandag
den 10. maj 2021 på møde med Allan Randrup Thomsen og Jakob Stoustrup redegjort for anmodninger til
kommissionen om indstillinger vedr.:
1) Anmodning om indstilling fra Sundhedsministeriet: Implementering af fase 3 i den gradvise genåbning af
rejseaktiviteten
Allan Randrup Thomsen og Jakob Stoustrup finder i forhold til ovenstående, at:
- Ingen bemærkninger i forhold til den konkrete anmodning om implementering af fase 3 i den gradvise
genåbning af rejseaktiviteten.
- Udtrykker dog overordnet som en generel bemærkning til aftalen om genåbning pr. 6. maj 2021
bekymring for hastigheden siden seneste genåbning samt til omfanget af genåbningen. Det fremhæves, at
hastigheden betyder, at det ikke er muligt at se effekt på udviklingen i epidemien mellem faserne i
genåbningen. Dermed er det vanskeligt at vurdere, om genåbningen og de restriktioner, der indføres i
forbindelse med genåbningen, har et omfang, hvor der samlet set kan undgås at skulle foretage
nedlukninger som led i strategien for fortsat kontrol med epidemien.