Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 269
Offentligt
2389621_0001.png
Ministeren
Folketingets Epidemiudvalg
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udstedelse af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler samt krav om mund-
bind mv. på Udlændinge- og Integrationsministeriets område
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen,
jf. epidemilovens § 8, stk. 2, forelægges hermed sag for Folketingets Epidemiudvalg
om videreførelse af de gældende regler om restriktioner for lokaler og lokaliteter
samt krav om mundbind mv. i medfør af epidemilovens § 3, stk. 3, § 32, § 34, , § 64
og § 66, stk. 3.
De gældende regler findes i bekendtgørelse nr. 655 om restriktioner for lokaler
samt krav om mundbind m.v. i borgerservicecentre og institutioner, der udbyder
dansk uddannelse til voksne udlændinge m.fl. på Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets område i forbindelse med håndtering af covid-19.
Med bekendtgørelsen agtes det at videreføre de regler, der gælder i ovennævnte
bekendtgørelse
dog med en lempelse af arealkravet, i yderligere 4 uger, idet de
gældende regler ophæves den 13. maj 2021.
Det indstilles, at sagen behandles skriftligt af Epidemiudvalget. Ministeriet har her-
ved
i overensstemmelse med udvalgets brev af 9. april 2021 til alle ministre med
foreløbige erfaringer
taget i betragtning, at der er tale om videreførelse af gæl-
dende regler med alene én mindre indholdsmæssig ændring i form af en lempelse
af arealkravet. Der ønskes tilbagemelding vedrørende Epidemiudvalgets bemærk-
ninger allerede mandag den 10. maj 2021 senest kl. 11.00, idet den meget korte
tidshorisont naturligvis beklages.
Udlændinge- og Integrationsministeriet agter at udstede en ny hovedbekendtgø-
relse på samme måde som den ovennævnte i forhold til borgerservicecentre og
uddannelsesinstitutioner mv. på ministeriets ressortområde.
De gældende regler ønskes indholdsmæssigt uændret videreført i medfør af epide-
miloven.
Side
1/2
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 1294
1567474
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Udstedelse af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler samt krav om mundbind mv. på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, fra udlændinge- og integrationsministeren
Ad) Restriktioner for lokaler
De gældende restriktioner for lokaler mv. på udlændinge- og integrationsområdet,
som juridiske personer, herunder offentlige myndigheder har rådighed over, hvortil
offentligheden har adgang, og hvor der drives borgerservicecentre, videreføres så-
ledes indholdsmæssigt uændret
dog med én lempelse, nemlig af arealkravet.
Det indebærer opretholdelse af et (mindre restriktivt) arealkrav for lokaler som
nævnt ovenfor, og det indebærer fortsat krav til indretning, der minimerer smitte-
fare, krav om opsætning af informationsmateriale, krav om at sikre, at medarbej-
dere overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigts-
mæssig adfærd i det offentlige rum samt krav om at gøre vand og sæbe eller hånd-
desinfektion tilgængeligt.
Ad) Krav om mundbind mv.
Kravet om mundbind mv. videreføres uændret og indebærer, at personer på 12 år
og derover skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind mv. i
lokaler,
som fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, råder over, og
hvortil offentligheden har adgang, samt i institutioner, der gennemfører danskud-
dannelse for voksne udlændinge m.fl.
Undtagelserne til de gældende regler for blandt andet Folketinget og domstolene
videreføres ligeledes i bekendtgørelsen på Udlændinge- og Integrationsministeriets
område.
De øvrige gældende regler på området videreføres.
Epidemikommissionens indstilling af 7. maj 2021 med bilag fremsendes.
Bekendtgørelsen vil blive fastsat med en gyldighedsperiode på 4 uger fra dens
ikrafttræden i overensstemmelse med epidemilovens § 23, stk. 4.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Side
2/2