Folketingets Epidemiudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
7. maj 2021
Nedlukning af erhverv i Hørsholm Kommune på Erhvervsministeriets
område i henhold til automatisk model for lokale nedlukninger
Som led i udmøntningen af rammeaftale om plan for genåbning af Dan-
mark er der udarbejdet en model for hurtige og effektive lokale nedluknin-
ger baseret på automatik. I henhold til den automatiske model for lokale
nedlukninger tages initiativ til, at der fastsættes regler om lukning af er-
hverv i kommuner, når incidensen i en kommune overstiger 250 (testkorri-
geret) smittede med COVID-19 pr. 100.000 borgere, i den udstrækning
disse er genåbnet på det pågældende tidspunkt.
Med afsæt i den automatiske model for lokale nedlukninger har Sundheds-
ministeriet d. 7. maj 2021 oplyst Erhvervsministeriet om, at Hørsholm
Kommune har et testkorrigeret incidenstal på 270 pr. 100.00 borgere.
Epidemikommissionen har d. 7. maj 2021 indstillet, at der som følge af den
automatiske model for lokale nedlukninger fastsættes regler om lukning af
liberale serviceerhverv, herunder køreskoler, serveringssteder, konferencer
og møder, storcentre og indkøbscentre, udvalgsvarebutikker, forlystelses-
parker m.v. samt stormagasiner, arkader og basarer i den udstrækning disse
er genåbnet, i Hørsholm Kommune.
Jeg skal anmode om, at udvalget skriftligt tilkendegiver senest lørdag d. 8.
maj kl. 12.00, om udvalget udtaler sig imod, at der fastsættes regler om
lukning af erhverv på Erhvervsministeriets område i Hørsholm Kommune
i henhold til den automatiske model for lokale nedlukninger og med afsæt
i indstillingen herom fra Epidemikommissionen.
Forelæggelsen sker skriftligt af hensyn til at kunne understøtte en hurtig og
lokal udbrudshåndtering i henhold til den automatiske model for lokale
nedlukninger, som er et afgørende redskab i epidemikontrollen og som en
forudsætning for den fortsatte genåbning af samfundet.
Epidemikommissionens indstilling er vedlagt sammen med udtalelse fra
sagkyndige eksperter.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup