Epidemiudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
7. maj 2021
Epidemiudvalgets tilkendegivelser til udlændinge- og integrationsmini-
sterens skriftlige forelæggelse den 6. maj 2021
Udlændinge- og integrationsministeren har den 6. maj 2021 skriftligt forelagt
udvalget forslag om udstedelse af regler om en yderligere genåbning af inte-
grationsindsatsen i medfør af epidemilovens § 56, jf. EPI alm. del
–
bilag 241.
Udvalget udtaler sig som følger om forslag om udstedelse af regler om
en yderligere genåbning af integrationsindsatsen i medfør af epidemilo-
vens § 56:
1 medlem af udvalget (NB) udtaler sig imod reglernes udste-
delse.
20 medlemmer af udvalget (S, V, DF, SF, RV, EL og KF) ud-
taler sig for reglernes udstedelse.
Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten
DF, RV og EL støtter reglernes udstedelse, som er en del af udmøntningen
af den politiske aftale om plan for genåbning af Danmark.
DF, RV og EL lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med hen-
blik på at vurdere, om der er grundlag for, at allerede fastsatte regler videre-
føres, ændres eller ophæves, herunder inden de fastsatte reglers gyldig-
hedsperiode udløber. Dette drøftes og besluttes nærmere i den politiske afta-
lekreds, der mødes fast hver 14. dag for at forhandle det næste skridt i gen-
åbningen.
Side 1 | 1