Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 260
Offentligt
2389364_0001.png
Epidemiudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
7. maj 2021
Epidemiudvalgets tilkendegivelser til sundhedsministerens forelæggel-
se den 7. maj 2021
Sundhedsministeren forelagde den 7. maj 2021 forslag om regler om be-
handling af personoplysninger i den digitale løsning
”Coronapas”, jf. EPI alm.
del
bilag 251.
Udvalget udtalte sig som følger om forslag om regler om behandling af
personoplysninger i den digitale løsning
”Coronapas”:
20 medlemmer af udvalget (S, V, DF, SF, RV, EL og KF) udtalte
sig for reglernes udstedelse.
1 medlem af udvalget (NB) udtalte sig hverken for eller imod reg-
lernes udstedelse.
Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten
DF, RV og EL støtter reglernes udstedelse, som er en del af udmøntningen
af den politiske aftale om plan for genåbning af Danmark.
DF, RV og EL lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med hen-
blik på at vurdere, om der er grundlag for, at allerede fastsatte regler videre-
føres, ændres eller ophæves, herunder inden de fastsatte reglers gyldig-
hedsperiode udløber. Dette drøftes og besluttes nærmere i den politiske afta-
lekreds, der mødes fast hver 14. dag for at forhandle det næste skridt i gen-
åbningen.
Radikale Venstre og Enhedslisten
Radikale Venstre og Enhedslisten støtter reglernes udstedelse, men bemær-
ker i tråd med forelæggelsen, at det alene omhandler den tekniske løsning og
ikke anvendelsesområdet eller tidshorisonten for coronapas, hvilket forhand-
les i et andet forum.
Side 1 | 2
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Epidemiudvalgets tilkendegivelser til sundhedsministerens forelæggelse den 7. maj
2389364_0002.png
Nye Borgerlige
Nye Borgerlige udtaler sig hverken for eller imod. Vi er grundlæggende mod-
stander af coronapasset. Derfor ser vi heller ingen grund til at lave dataover-
føring. Men vi erkender, at der desværre er et flertal for dette, og i det tilfælde
er det strengt nødvendigt og af stor vigtighed, at borgernes data bliver sikret.
Og dette bliver også relevant, når det kommer til det fælles EU corona-pas,
som er i støbeskeen.
Side 2 | 2