Epidemiudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
7. maj 2021
Epidemiudvalgets tilkendegivelser til udlændinge- og
integrationsministerens skriftlige forelæggelse den 4. maj 2021
Udlændinge- og integrationsministeren har den 4. maj 2021 skriftligt forelagt
udvalget forslag om videreførelse af gældende regler vedrørende lukning og
genåbning samt andre restriktioner for udbydere af danskuddannelse i for-
bindelse med håndtering af covid-19, jf. EPI alm. del
–
bilag 235.
Udvalget udtaler sig som følger om forslag om videreførelse af gælden-
de regler vedrørende lukning og genåbning samt andre restriktioner for
udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af covid-19:
Ingen medlemmer af udvalget udtaler sig imod reglernes udstedelse.
14 medlemmer af udvalget (S, DF, SF, RV og EL) udtaler sig for reg-
lernes udstedelse.
7 medlemmer af udvalget (V, KF og NB) udtaler sig hverken for eller
imod reglernes udstedelse.
Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-
stre og Enhedslisten
Et flertal i udvalget (S, DF, SF, RV og EL) støtter reglernes udstedelse, som
er en del af udmøntningen af den politiske aftale om plan for genåbning af
Danmark.
Flertallet lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med henblik
på at vurdere, om der er grundlag for, at allerede fastsatte regler videreføres,
ændres eller ophæves, herunder inden de fastsatte reglers gyldighedsperio-
de udløber. Dette drøftes og besluttes nærmere i den politiske aftalekreds,
der mødes fast hver 14. dag for at forhandle det næste skridt i genåbningen.
Side 1 | 2